Blå blok står ved landbrugspakken og afviser iltsvind-indgreb
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Blå blok står ved landbrugspakken og afviser iltsvind-indgreb

Landbrugspakken gav lov til at gøde markerne med mere kvælstof, hvilket fik forbruget af kunstgødning til at skyde i vejret. Illustration: Bigstock/ronstik

Miljø og landbrug. Det vedbliver at være et af de emner, hvor kilen mellem Folketingets blokke har bidt sig fast.

Det viser dagens aftale, hvor regeringen har fået opbakning fra samtlige sine støttepartier til at stramme kravene til, hvor meget landbruget skal sænke sine udledning af kvælstof næste år. Blå blok, derimod, vil ikke være med til at ændre den omstridte landbrugspakke, som ved udgangen af 2015 blev vedtaget under heftig kritik fra det nuværende regering og dens støtter.

Miljøminister Lea Wermelin og fødevareminister Mogens Jensen bebudede allerede de skrappere krav til landbruget for tre uger siden.

Læs også: S-regering skruer kvælstof-bissen på over for landbruget

De kommer efter en sommer, hvor fjorde og indre farvande atter en gang var ramt af kraftige iltsvind. Ifølge forskerne fra Aarhus Universitet, som rådgiver regeringen, er landbrugets kvælstofudledning hovedårsag til det dårlige vandmiljø.

Først gulerod – derefter pisk

Landbrugets kvælstofudledning er set over en årrække ikke faldet, heller ikke selv om Aarhus Universitet sidste år registrerede en nedgang i det klimakorrigerede udslip fra 60.000 til 58.000 tons. Landbrugspakken opererede ellers med en såkaldt baseline-effekt, som indebærer, at udslippet burde falde helt af sig selv pga. tidligere vedtagne politiske tiltag.

Læs også: Kritiske tal for vandmiljø gemt af vejen med nøje orkestrerede krumspring

Samtidig har landmændene ikke i tilstrækkelig grad sået efterafgrøder om efteråret og etableret nye vådområder til at holde på kvælstoffet. Det har hidtil været frivilligt, men miljø- og fødevareministrene har nu fået støttepartiernes opbakning til at sløjfe frivilligheden.

Det betyder ifølge en pressemeddelelse fra deres fælles ministerium, at der skal etableres, hvad der svarer til 380.000 hektar ekstra med efterafgrøder næste år. Det skal sikre, at der bliver skåret 3500 tons af kvælstofudledningen. Landbrugspakkens krav lød kun på 2.350 tons.

Læs også: Kronik: Farvande oversvømmes af alger – og Landbrugspakken vil kun gøre ondt værre

Vigtigere er, at hvis ikke landbruget selv søger om efterafgrøder og vådområder, som der vel at mærke er økonomisk kompensation til, så får ministeren mulighed for at kræve reduktionerne, vel at mærke uden kompensation.

Minister »forstår landbruget«

Mogens Jensen »forstår godt, at landmændene er utilfredse« og synes, at »regeringen går for langt for hurtigt«, siger han i pressemeddelelsen.

Læs også: Analyse: En lille sætning i regeringspapir får kæmpe konsekvenser for danske landmænd

»Men når vi kan se, at vi ikke nærmer os de mål, vi har, så er vi nødt til at gøre noget,« argumenterer fødevareministeren.

Danmark har forpligtet sig til at opnå god økologisk tilstand i samtlige 105 marine vandområder senest i 2027. Aarhus Universitet har beregnet, at det kræver, at udledningen af kvælstof kommer helt ned på allerhøjst 42.000 tons årligt.

Læs også: Professorer: Esben Lunde talte usandt på samråd om analysefejl

Mogens Jensen konstaterer også, at det er mislykkedes at få blå blok med i en bred aftale om at reducere kvælstofudledningen næste år, men at det stadig er »magtpåliggende« for regeringen med brede aftaler om landbruget.


Derfor vil den indkalde til nye forhandlinger, så snart Aarhus Universitet er færdig med sin evaluering af Landbrugspakken. Den evaluering forventer ministrene at få i hånden inden årets udgang.

Læs også: Bombe under landbrugspakken: Analysefejl har tegnet skønmaleri af det danske vandmiljø

Evalueringen blev bestilt af deres forgænger, Jakob Ellemann-Jensen (V), da det stod klart, at forudsætningerne for Landbrugspakken ikke holdt. Det skyldtes bl.a. den analysefejl, som gennem et årti medvirkede til at tegne et skønmaleri af vandmiljøet.

Se hele Ingeniørens fokus om vandmiljøet, der er under pres

Regeringens brede forhandlinger kommer derfor til at gælde perioden fra 2021 til 2027, hvor Landbrugspakken er udløbet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

evt. kan dette have været et ekstra skub til regeringens aktuelle stramning:

Igennem en årrække har dele af landbruget talt meget for selv at kunne monitere deres forurening (ligesom en del industrier gør). Dvs. måle konkret udledning i højere grad end input af råvarer. Men GEUS skulle have set nærmere på denne mulighed, og for nylig konkluderet, at dette ikke kan lade sig gøre, fordi det er for bøvlet/dyrt. (Muligvis fordi der er tale om diffus fladeforurening, store flader, mange målesteder, osv.? Jeg så det vist nævnt på MST/MIM's hjemmeside?, kortfattet, uden links til baggrundsmateriale mv. ). Dermed er den retning nok lukket.

  • 18
  • 0

Hvis regeringen mener noget som helst med klimaplanen, så skal landbruget bidrage betydeligt her, og det kan kun have en gevaldig positiv bivirkning for vandmiljøet, når marginaljorde tages ud, skovrejsning tager form, alt for kapitalintensiv landbrugsdrift stoppes af hensyn til fauna, mennesker, grundvand og ikke mindst det hav, som er en skygge af sig selv, hvad fiskerimulighederne angår. Det er nemlig nødvendigt, hvis landbruget skal bidrage til løsning af klimaproblemet.

Dansk landbrug giver ikke overskud, dets dækningsbidrag går stort set lige op med det, som man modtager i offentlige subsidier.

Det er besynderligt, at blå blok, hvis ideologi centrerer sig om troen på markedskræfterne, kan støtte op om noget så mislykket i markedsideologisk forstand. Bønderne er de dyreste bistandsklienter af alle inden for kategorien. Og så kalder de sig for størstedelens vedkommende for liberale. Det hænger slet ikke sammen.

Hvad med stille og roligt at få undersøgt, hvor mange former for manipulation, som der er lavet med optegnelserne over landbrugets miljø og klimaprofil op til nu. Det er ikke sikkert, at det vil se så godt ud for S heller, men det ville godt nok pynte gevaldigt, hvis vi fik nogle troværdige videnskabelige beskrivelser af Dansk landburgs påvirkning af miljøet.

Århus Universitet skal nok ikke være hovedaktør her, men måske mere indtræde i rollen som genstand for undersøgelse fremadrettet, og med fokus på, hvad forudgående regeringer med embedsværk har presset ud af institutionen af ønskede konklusioner omkring landbrugets miljøpåvirkning, i samarbejde med L&F, BL og andre uhellige interessanter.

  • 25
  • 1

Jo landbruget kan godt, men må ikke.
Det er Aarhus Uni. der har rådgivningsmonopol for regeringen. Der satses udelukkende på modelberegninger og meget, meget få målinger i vandløb.
Hvis landbruget måler lavere niveau i deres drængrøfter i forhold til vandløbet, er der ingen der gider høre efter, endsige måle efter. Måske fordi man ved at modellerne ikke kan bruges?
EU har ikke forstået de danske modeller og efterspurgt målinger.
Hvornår åbnes der for måledata? Eller skal landbruget sagsøge Danmark gennem EU?

  • 4
  • 17

@Jan Damgaard
Der ligger måledata fra mere end 30 års monitering som grundlag for modelberegningerne, så modellerne er valide. Derimod vil enkeltmålinger ingen værdi have, fordi der skal måles på både koncentration og afstrømnings variationer i dræn og udsivende jordvand fra alle marker. Giver det mening?

  • 17
  • 1

EU har ikke forstået de danske modeller og efterspurgt målinger.
Hvornår åbnes der for måledata?

Du kan selv trække data frem hér:
https://odaforalle.au.dk/topic.aspx?id=v&t=p
- til fx regneark eller figurer med tidsserier, fx over N-total i et vandløb over en årrække. Flere målestationer i større vandløb. Jeg skulle lige nørkle med det, men det fungerede fint. Er det noget sådan, du efterspørger(?)

  • 11
  • 0

Giver det mening?


Der er ikke måledata fra de 800 m vandløb, der løber langs min ejendom.
Hvis de findes er de ikke umiddelbar tilgængelig.
Jeg har i en årerække selv målt drænudløb og grøfter, der er mindre end hvad modellerne foreskriver. Lavere koncentrationer end hvad model foreskriver.

De tyske miljømyndigheder er mere åbne med deres måledata.
Der viser de tyske målinger problemer, hvor der køres for meget gylle ud
I tyskland har efterafgrøder endda en gødningskvote, så planteavlere også får glæde af dem.

Desuden bruges nu grundvandet i Danmark som argument for indgreb. Det er mig bekendt ikke truet.

  • 2
  • 13

Dvs. du også måler 16-18 gange om året med de foreskrevne metoder, inkl. vandføringsmålinger, og omregner måledata, så der tages højde for variationer i vandføringen over tid?


Jeg forventer at "forureningen" fra mit rene planteavl viser sig ved koncentrationer.
Er der forurening burde koncentrationen være højere i drænudløb end i "naturåen".

Da koncentrationerne fra drænudløb stedse har været lavere end i åen (der er modtager af spildevand fra renseanlæg), giver det ingen mening at antage en forurening fra ren planteavl. Efter hvad jeg har lært, så afhænger kvælstofudvaskningen af den tilførte organiske gødning i periode med overskudsnedbør (over markkapacitet)
En simpel måling før og efter udløb vil også vise om koncentrationerne stiger eller falder.

Først når det er påvist, giver det mening at måle, men prøv selv nogle N-min analyse af jordbunden.

Prøv at bevise at ren planteavl forurener mere end økologisk dyrkning med bælgplanter og gylletildeling. Kan det ikke bevises? Så har du ikke snydt med data.

  • 3
  • 13

I NOVANA rapporten ...


Et "overblik" fås i Danmarks Miljøportal.
I de vandløb i mit område, er der ikke stigende koncentrationer i vandløb. Tværtimod.
Gennemgående mangler der kemiske data. Er der sorteret i datapunkter?
Er der konsistens i hvor der tages "kemiske" målinger?
ODA er ikke tilgængelig, Men Novana 2017-21 programbeskrivelse er og tilgængeligheden af data. Ser ud til at der foreløbigt kun er en lukket kreds der kender til de modelberegnede måledata.

Indgreb er efter "grønthøstermetoden". Selvom der i mange områder er forbedringer, tages dette ikke til indtægt. Selvom planteavlerne (de konventionell) fremviser den absolut laveste tal for udvaskning, straffes de ekstra hårdt.
Dette indgreb har intet med miljøet at gøre, men er en ren straffeekspedition, der vilkårligt rammer alle. Da planteavlerne kun har planteproduktionen der skaber omsætning, rammes de hårdest af alle. Det er er kommunistisk aktion mod privatejet landbrug med miljøet brugt som påskud og gidsel.

Det er ikke begrundet i iltsvind, grundvand eller målinger i drænvand. Det er en rent politisk afgørelse.

  • 1
  • 9

Er dette et problem?


Ja, der er ingen vejledning i at få adgang.
Er det et sikkert site?

Programbeskrivelse af NOVANA 2017-21, skriver om ODA uden at komme nærmere ind på adgangen. Derimod skulle nogle data være tilgængelig på Danmarks Miljøportal.
Nogle historiske målinger helt tilbage fra sidst i 80'erne er tilgængelige. Men der er kun få steder hvor deciderede kemiske målinger er blevet foretaget.
Nogle steder hvor der har været taget målinger over flere decenier, viser ca. en halvering mht. kvælstofkoncentrationerne i vandløbet. Andre steder skulle der være målinger, men de vises ikke. Mange steder er der ikke taget kemiske målinger siden 90'erne.
Regnes Danmarks Miljøportal ikke med at være blevet opdateret? De nyeste målinger jeg kan finde er fra 2019, ikke alle er kemiske.

  • 0
  • 7

Ja, der er ingen vejledning i at få adgang.
Er det et sikkert site?

Du har tilsyneladende ingen problemer haft med at få adgang til ING' debatfora, der er mere bøvlet. Hvis man trykker https://odaforalle.au.dk/, skriver sin mailadresse i feltet, vups er man inde i overfladevand-dataprogrammet.

Derefter kan man fx vælge: "præsentation/vandløb/vandkemi+tidsserieplot/lokalitet=(fx:) Hansted å/Observationssted=(kun en målestation på denne å:)...Hansted å/Parameter=nitrit og nitrat-N/Fra= 01-01-2000/Til=30-11-2019/Vis graf". Så dukker der en fin tidsserie med mange målinger frem; den viser store årstidsudsving. Der var tilsyneladende ingen målinger på denne station før i 2004.

Om det er mere sikkert? Tja, mit gæt er, at sitet er væsentligt mere sikkert end ING's debatfora; i modsat fald kunne måledata jo blive ændret. Iøvrigt ved søgning på ODAforalle dukker der en kontaktperson op fra DCE, som man vel kan spørge om diverse ting.

Du kan jo prøve at afsætte noget tid og give programmet en chanche. Der ligger tilsyneladende bjerge af analyser mm inde på ODA. Hvis du ikke kan afsætte den tid, men har god tid til at afvise arbejde og konklusioner fra forskere, embedsmænd og rådgivere og tillægge dem grimme handlinger og motiver, så er det muligvis prioriteringen af din egen tid, der skal arbejdes lidt med.

  • 8
  • 0

Er ikke tryg ved programmet "vups"

Men afvises der, at data indgår i miljøportalen?

Har ikke brug for analyser og eksperter til at omforme måledata, eller fortolke.
Der er ikke kobling til iltsvind. Se anden tråd.
Leibniz-Institut für Ostseeforschung Warnemünde (IOW), ved nok mere om iltsvind.

  • 0
  • 9
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten