Nu skal det stoppe, klam mad toppet af med klam. Til alle mennesker der har løst til at overleve dette, køb hus med kælder til kanin opdræt.
Igen har Danmark mulighed for at iføre sig den ombejlede førertrøje, når det kommer til en grøn teknologi, konkluderer forskere fra Aarhus Universitet. De har undersøgt muligheden for, at Danmark kan lægge farvand til såkaldt blå biomasse i en videnssyntese om emnet.
Især blåmuslinger og sukkertang viser potentiale i Danmark, fremhæver forskerne fra DTU Aqua sammen med kolleger fra Aarhus Universitet. De konkluderer, at Danmark kan producere mellem 600.000 og 2,2 mio. ton blå biomasse i 2050, hvis de politiske og teknologiske omstændigheder er rigtige.
Blå biomasse er først og fremmest en klimafordel, når man eksempelvis sammenligner muslinger med kød fra dyr på land, men tang og muslinger kan samtidig optage nogle af de næringsstoffer, der i dag giver problemer i danske farvande.
Det fortæller professor Marianne Thomsen fra Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet.
»Ved at dyrke tang og muslinger bindes næringsstofferne i værdifuldt biologisk materiale, som kan bringes tilbage til fødekæden på land i form af fødevarer og foder af høj sundhedsmæssig værdi. Det er ren cirkulær bioøkonomi,« siger hun ifølge en pressemeddelelse fra Universitetet.
Den store mængde blå biomasse kræver imidlertid, at sagen prioriteres politisk, skriver forskerne i deres rapport. Uden en prioriteret indsats vurderer forskerne, at danske farvande vil nå at producere 100.000 ton i 2030, mens de op mod 2,2 mio. ton kræver både teknologiudvikling og at man tillader opdræt af muslinger og sukkertang i områder med havvindmøller. Uden yderligere teknologiudvikling vil den tilladelse i sig selv muliggøre 400.000 ton blå biomasse i 2030, konkluderer forskerne.
Men det er ikke kun blåmuslinger og sukkertang, der skal drive omstillingen til havs, påpeger forskerne bag rapporten.
»Tangplanter som for eksempel sukkertang, søsalat og søl er gode eksempler på blå biomasse, der kan produceres mere af i danske farvande. Det samme gælder også for skaldyr som blåmuslinger, hjertemuslinger, knivmuslinger og østers, siger en anden af rapportens forfattere, seniorforsker Annette Bruhn fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, ifølge pressemeddelelsen.
»Og de danske kystnære farvande egner sig særdeles godt til dyrkning af tang og opdræt af muslinger på grund af saltindhold, renhed og moderat strøm og bølgegang. I Danmark har vi produceret sukkertang siden 2008 og arbejder på at opskalere produktionen. Sukkertang bruges blandt andet som ingrediens i nordisk tangsalat og pesto, men der er store perspektiver for anvendelse af tang er både i plantebaserede fødevarer og mere klimavenligt dyrefoder,« fortsætter hun.
Rapporten fremhæver desuden, at flytningen af fødevareproduktion til havet giver plads til at omstille landbrugsjord på land til mere bæredygtige produktionsformer.
Nu skal det stoppe, klam mad toppet af med klam. Til alle mennesker der har løst til at overleve dette, køb hus med kælder til kanin opdræt.
@Lars Har du overhovedet læst artiklen??
Nu skal det stoppe, klam mad toppet af med klam.
Mums, jeg er SÅ klar til Sushi - tang, ris, soya og rå fisk er en fantastisk kombination ;-)
Sushi glem det, fiskene lider når de bliver fanget. Ris er heller ikke godt for miljøet, har et stort vandbehov og bliver oftest dyrket i oversvømmede marker. Men uden ilt i jorden danner mikrober i jorden metan, der bliver udledt gennem risplanterne. Desuden bliver regnskoven fældet for at give plads til marker med sojabønner. Det skader dyr og planter. Så velkommen til den nye verden.
Det lyder vældigt fint. Men skal de udgøre mere end en helt marginal del af vores kost, skal der produktudvikles. Muslinger smager sådan set fint nok, men jeg kender kun få retter hvor de indgår, og de er bøwlede hvis de skal laves af hele muslinger. Som også fylder rigtigt meget i forhold til indholdet, når de skal transporteres. Så skal de blive en succes skal de sælges på en mere tilgængelig måde. Dels i færdigretter, dels som let tilgængelige ingredienser i retter hvor der gerne må følge opskrifter med. Og det samme gælder for tang.
På et eller andet tidspunkt bliver fosfor fra miner for dyre til landbruget. Så bliver det en luksus at eksportere fødevarer, fordi man derved fjerner fosfor fra landet. Men kan man hente dyr og planter i havet, har man en naturlig fosformine lige ved hånden.
Så på lidt længere sigt bliver muslinger og tang ikke et spørgsmål om idealisme, men et spørgsmål om, at det bliver den billigste metode til at skaffe fosfor.
Normalt overvåges de giftproducerende bakterier og alger, særligt cyanobacter. Bliver de ophobede i fødekæderne bliver muslingerne uspiselige. Så hvis det er ambitionen, må overvågningen opskaleres. Nogle "havbiologer" kommer på overarbejde. Hvert år er der i den Tyske og Svenske del af Østersøen stor opformering af cyanobakter, mens vi herhjemme ikke har kvalificerede biologer til at opdage dem (eller er gode til at underspille problemet)
Når det er nævnt, bør der være mere styr på hvor havneslam klappes og urenset spildevand fra mangelsfulde rensningsanlæg. Særligt fjorde og søer er hårdt belastet og der er ingen effektiv plan til forbedring.
En positiv bivirkning vil så være, at der bliver et økonomisk incitament til at få gjort noget ved de problemer.
Normalt overvåges de giftproducerende bakterier og alger, særligt cyanobacter. Bliver de ophobede i fødekæderne bliver muslingerne uspiselige. Så hvis det er ambitionen, må overvågningen opskaleres. Nogle "havbiologer" kommer på overarbejde. Hvert år er der i den Tyske og Svenske del af Østersøen stor opformering af cyanobakter, mens vi herhjemme ikke har kvalificerede biologer til at opdage dem (eller er gode til at underspille problemet)
Fisker du ikke i rørte vande - igen - Jan?
Jeg er lige (for en måned siden) holdt op med at samle østers blåmuslinger til Moule Frite i Limfjorden indtil efteråret, netop fordi danske målinger har vist, at de giftige alger nu er på et niveau, hvor det ikke længere er tilrådeligt at spise muslinger og østers til at spise.
Jeg glæder mig allerede til september.
Samtidigt arbejder flere politikere på at omdanne de danske farvande til nationalparker med "urørt" havbund. Jeg kan derfor forudse at der kommer en interesse konflikt mellem dem der vil udnytte næringsstofferne i havet til fødevare produktion og dem der vil lade stå til. På samme måde som at vi skal øge vor træproduktion aht. klimaet samtidigt med at vi omlægger vore statskove til urørt skov med græssende kreaturer.
Det lyder forjættende .. lidt ligesom de sunde produktionsformer i landbruget. Jeg håber, at man vil fare frem med åbne øjne og erkende, at der er langt til paradis.
Fisker du ikke i rørte vande - igen - Jan?
Nu læste jeg bare forskernes rapport, hvor jeg ikke kunne finde det nævnt. Så måske er det en selvfølge eller også er der ikke tænkt som et problem. Hvis det bare var lidt proffesionelt, så var der taget højde for det.
Der er i øvrigt noget, som undrer mig ved den igangværende forskning om marin biomasse til landbruget? Jeg har efterhånden fulgt området i mange år (siden man fandt ud af, at søsalat kunne give 45 tons ts pr ha om året). Men det handler altid om en model, hvor man ender med at skulle tørre og flytte en masse biomasse, og så bliver det for dyrt.
Hvorfor ikke vende problematikken på hovedet? Pump havvand (gerne ekstra næringsrigt) til svinebrugene, hvor man kan have blåmuslinger i "kar". I naturen dykker grise gladeligt efter dammuslinger, så mon ikke de endda selv kan hente muslingerne (hvis det ikke er for dyrt at bygge dyrkningskarrene med tilstrækkelig holdbarhed)? Blåmuslingerne kan dyrkes på meget lidt plads, så det kræver bare pumpning af tilstrækkelige mængder havvand.
Man skal selvsagt bruge noget UV-lys, så det ikke ender med blåmuslinger, rurer og andet godt i pumper og rør, men man kan slippe for en masse udgifter til høst, forarbejdning og transport.
Så hvad er det jeg ikke forstår?
Miljømuslinger, Grønne muslinger. Alt sammen kræver vist en hel del mere omtanke end de nuværende produktioner i bl.a. Limfjorden hvor der er dokumenteret DØD havbund under disse. Og dette citat siger meget: "Af fiskeribiolog Steen Ulnits
Landbruget har fået øje på muslingerne som det nye renseanlæg til vands, der skal spare dem for udgifter til lands. Det er undervejs lykkedes branchen at sprede den misopfattelse, at muslinger renser vandet for det kvælstof, som landbruget konstant lukker ud.
Det kvælstof, der siden giver anledning til algeblomst, iltsvind, bundvending og fiskedød."
algeblomst
Er det nu algeblomst eller cyanobakterie? Hvorfor jeg spørger? Det er den fosfor i bundslammet der frigives der giver en kraftig opformering af cyanobakterier. Kvælstoffet udvindes af den frie luft, som den vi indånder.
Giftstofferne som er et biprodukt er et problem og ligger til grund for fiskedød, iltsvind og bundvending. Med klimaforandringerne stiger hyppigheden og alvorligheden af cyanobakterier.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard