Bjørneblod kan hjælpe astronauter
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bjørneblod kan hjælpe astronauter

Hvis bjørne var som mennesker, så ville deres muskler svinde ind i løbet af de måneder, som de tilbringer i vinterhi.

Det gør de som bekendt ikke, og spanske forskere mener, at bjørneblod indeholder et stof, der modvirker, at muskelcellerne nedbrydes. Et sådant stof vil kunne hjælpe astronauter på lange togter samt sengeliggende patienter.

Hos mennesker fører sygdom, inaktivitet og vægtløshed til tab af muskelmasse. Muskelcellerne bliver færre og mindre, og deres indhold af protein falder.

Bjørne i vinterhi har et stof i blodet, som holder musklerne i form. Det kunne hjælpe sengeliggende patienter samt astronauter, der skal på lange togter. (Foto: Scanpix) Illustration: Lars Gejl/Scanpix Danmark

Dyr har en evne til at forhindre denne proteinnedbrydning og kan derfor klare sig igennem flere måneders vintersøvn uden at miste muskelmasse.

Bjørnen særlig interessant

I den henseende er bjørnen særlig interessant, forklarer Josep Argiles fra Center for biokemi og molekylærbiologi ved universitet i Barcelona.

For det første falder bjørnens kropstemperatur kun med fire grader. Hos andre dyr kan temperaturen falde langt mere, men så går også andre kemiske processer i stå. Hos bjørnen er det tilsyneladende kun proteinnedbrydningen, hvilket gør dyret interessant.

Dertil kommer, at det er et stort dyr, som man kan tappe store mængder blod fra uden at skade det, forklarer Josep Argiles.

Argiles og hans kolleger har undersøgt, om blodplasma fra bjørne i vinterhi havde en hæmmende effekt på muskelmassenedbrydning hos rotter. Efter længere tids overtalelse lykkedes det at få amerikanske og canadiske zoologer til at fremskaffe bjørneplasma til forsøget, hvor man anbragte skeletmusklen extensor digitorum longus i plasma taget fra "vågne" bjørne, fra bjørne i vinterhi samt kontrolbjørneplasma.

Blodplasma markant anderledes
Resultaterne var klare. I de muskler, der havde været i plasma tappet fra bjørne i vinterhi, var nedbrydningen 40 procent mindre fremskreden end i de andre muskler. Forskernes konklusion er, at bjørneblod under vinterhiet må indeholde en såkaldt proteolytisk inhibitor, der hæmmer nedbrydningen af vævet.

Perspektivet i denne opdagelse er store. Ifølge Josep Argiles kan resultaterne få betydning på fire områder. Det gælder immobilitet og vægtløshed, men også en række patologiske sygdomme som kræft og den naturlige muskelnedbrydning, der sætter ind, når man runder fyrre og fortsætter livet igennem.

Et stof, der kan forhindre eller mindske proteinnedbrydning hos mennesker vil kunne øge livskvaliteten hos ældre mennesker og gøre det lettere at komme sig efter alvorlig sygdom. Det vil også sikre, at astronauter ikke mister så meget muskelmasse under rumrejser, at de er uarbejdsdygtige, inden de når frem til deres destination.

Argiles er ikke meget for at sætte årstal på, hvornår man vil have et stof, der kan forhindre eller mindske proteinnedbrydning hos mennesker. Han forventer dog at finde frem til den proteolytiske inhibitor inden for de nærmeste to år.

Derefter vil der gå tre til fem år med dyreforsøg og kliniske forsøg, før et medikament vil nå ud på markedet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man har allerede et stof, der kan give os enorme muskler. Det eneste vi skal anstrenge os med er at spise, så de har noget at gro af. Det hedder ACVR2B og blokerer for et protein der hedder myostatin, som forhindre musklerne i at gro uhæmmet. http://ing.dk/artikel/67636 Der har også været en udsendelse i Viden Om, som i kan finde på nettet. Google på myostatin, og i vil finde en masse om emnet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten