Bjerge af giftigt affald får Grønland til at ligne et uland
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bjerge af giftigt affald får Grønland til at ligne et uland

Det grønlandske affaldssystem minder mange steder om forholdene i ulande. Bjerge af usorterede bunker med alle tænkelige typer af skrald flyder i udkanten af byer og bygder, hvorfra giftige stoffer siver ud i naturen.

Konsekvensen er, at grønlænderne forurener langt mere med farlige kemikalier og tungmetaller end borgerne andre steder i den vestlige verden.

Det dokumenterer Rasmus Eisted, der netop har forsvaret sin ph.d. om affald i Grønland på DTU.

Læs også: Sådan ser der ud på Grønlands lossepladser

»Elektronik, kemikalier, medicin og batterier bliver indsamlet og behandlet uforsvarligt,« siger han.

»Jeg havde ikke troet, problemet var så massivt,« siger han.

Opstået som køkkenmøddinger

De fleste steder bliver døde slædehunde, kasserede fjernsyn og køleskabe, bygningsaffald, husholdningsskrald og poser med fæces fra mennesker smidt på lossepladsen. Dumpen, som grønlænderne kalder den, findes i udkanten af alle bysamfund.

»Dumpene er opstået som køkkenmøddinger, og det med at smide sit affald i en bunke er bare fulgt med op gennem tiden. Mentaliteten er, at man bare putter sit affald om bag en fjeldknold - og så har vi glemt det,« siger Rasmus Eisted.

Ifølge en rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser og rådgiverfirmaet Grontmij er koncentrationen af en af verdens farligste miljøgifte, dioxin, i vandet, der løber fra grønlandske dumpe, op til 1.000 gange højere end i vandet fra danske lossepladser.

De fisk (ulke) og muslinger, som lever i havet umiddelbart ud for dumpene, indeholder alle bly og en anden miljøgift, PCB, i så høje mængder, at det overskrider EU's grænseværdier.

Giftstofferne fortyndes

Seniorforsker Gert Asmund, DMU, understreger, at kun ganske få hundrede meter af bugterne forurenes. Havet er så dybt, og indbyggerne bor så spredt, at det fortynder de giftige stoffer fra de 56.000 indbyggere.

»Det er ikke nemt at slippe af med sit affald på en mere forsvarlig måde i Grønland, men der må findes en bedre løsning,« siger han.

Men selv i de seks største byer i Grønland, hvor der er forbrændingsanlæg, går det galt. Rasmus Eisteds undersøgelse af affald i Grønlands næststørste by, Sisimiut, viser, at de 700 kg batterier, der sælges, stort set alle ryger i skraldespanden og dermed i forbrændingen. Herfra spredes tungmetaller med røgen.

Professor Thomas Højlund Christensen fra DTU mener, at miljøproblemerne i Grønland vil vokse i takt med mængderne af affald.

»Det er for letkøbt af mig at sidde her i Danmark og anvise, hvad der skal gøres, men Grønland har et meget primitivt affaldssystem. Det er ikke i orden,« siger professoren.

Den politisk ansvarlige for håndtering af affald i Grønland er landsstyrets medlem for indenrigsanliggender, Anthon Frederiksen.

»Jeg er ked af, at sådanne forhold findes her i Grønland,« siger han om de usorterede dumpe.

»Vi erkender selvfølgelig, at vi ikke har passet ordentligt på og håndteret affald, som man bør gøre. Men vi er godt i gang med at håndtere det farlige affald sammen med kommunerne,« tilføjer Anthon Frederiksen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

At Danmark, ikke har hjulpet det mindste, dvs venstre miljøministre burde skamme sig.
Godt gået Rasmus Eisted.

  • 0
  • 0

Det er fint at påpege problemet i en phd, men der kan ikke være nogen, der har været lidt omkring i Grønland indenfor de sidste 10 år, der kan have været i tvivl om, at problemet eksisterede.
Rasmus Eisted kunne også have nævnt, at den normale måde at skabe plads på dumpen er at hælde diesel over de største bunker og brænde dem af, så der er også et udslip af giftstoffer via røgen.
Man prøver selvfølgelig at brænde af de dage, hvor vinden vender væk fra bebyggelsen, men helt uden betydning er det nok ikke.
Desuden er der alle de gamle entreprenørmaskiner, der står rundt omkring i de små bygder og ruster op, fordi de er gået i stykker, og det er for dyrt at bjærge dem tilbage til Nuuk eller Danmark, hvor de kunne håndteres ordentligt
Det er et simpelt spørgsmål om økonomi - det er meget bekosteligt at indsamle affald, komme det i containere og sende det retur via kystbådene til de store byer eller helt til Danmark. Hvad der VIRKELIG er brug for er en økonomisk model for, hvordan det kan lade sig gøre.
Kan nogen få en økonom til at skrive en phd om det?

  • 0
  • 0

Vi havde samme struktur eller mangel på samme, i en anden del af øriget.
Det er man siden gået bort fra.
Men nu er Grønland jo umådelig stort et område.... Men få mennesker.
Hvis De ville kunne De sikkert løse problemet.

Helt seriøst..... Maskiner der står og ruster i ødemarken er da ikke miljøskadeligt. Det er da kun smukt.... :-)

  • 0
  • 0

Hvad der VIRKELIG er brug for er en økonomisk model for, hvordan det kan lade sig gøre.

OpenFarmTech folkene burde være et bud. De har siden 2008 arbejdet på at designe maskiner med åbne specifikationer, der billigt kan bygges til at drive smålandbrug og til husbyggeri.

Nogle af disse maskiner er direkte beregnet til oparbejdning af metalskrot. Prisen på maskinerne er materialeomkostninger, samt det det koster at få maskinerne bygget i et smedeværksted.

Hvis man skal have has på affaldet og gamle rustne maskiner, vil det være muligt for grønlænderne selv at ordne problemet, i stedet for at forlade sig på dyre, udenlandske løsninger.

  • 0
  • 0

At Danmark, ikke har hjulpet det mindste, dvs venstre miljøministre burde skamme sig.
Godt gået Rasmus Eisted.

"Problemet" er flere 100år gammelt...

  • 0
  • 0

[quote]At Danmark, ikke har hjulpet det mindste, dvs venstre miljøministre burde skamme sig.
Godt gået Rasmus Eisted.

"Problemet" er flere 100år gammelt...
[/quote]

Jeg har nu set den samme "teknik" anvendt i Spanien.

  • 0
  • 0

Når Grønland får olie indtænger kan de vel betale for at få fjernet affaldet til forsvarlig forbrænding og genanvelse.

  • 0
  • 0

Det kan da være ligemeget om der lækker olie fra borerigge i grønland
de har allerede forurenet havmiljøet med deres giftlossepladser, så hvori ligger problemet. Det var måske det grenpeace skulle interessere sig for istedet for.
Bent Madsen

  • 0
  • 0

bør nok interessere sig for begge problemer. Grønland er et fanstatisk naturområde - og der burde faktisk ikke være menneskelig aktivitet. Det gode er at der er der næsten heller ikke. Mennesket i grønland kan opføre sig ret uforsvarligt uden at det rigtigt gør skade pga. den trods alt lille befolkning.

Udvinding af olie i aktis rummer potentielet for langt værre katastrofer end de her lossepladser.

Søværnet ( hvis navn jo angiver dets opgave ) bør bistå miljø NGOernes indsats mod olieindustrien - for hvis noget er en trussel mod "søen" så er det olieudvinding. Derfor er de aktiviteter også et legitimt mål for Søværnets
Harpoon missiler, 76 mm Ottomelare Rapid, 12.7 mm maskingeværer m.m.

For der åbnes ild kan man selvsagt godt give dem et kald på VHFén - men kort sagt jeg er meget bekymret for en oliekatastrofe i Grønland.

Kan nogen være uenige i dette ? Ud over penge - hvad er så argumentet for at tage ricikoen ?

Det sagt - det her kunne gøres bedre hvis vi insisterer på at Grønland forstsat skal beboes.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Udvinding af olie i aktis rummer potentielet for langt værre katastrofer end de her lossepladser

Man kunne jo øremærke nogen af midlerne fra olien til miljø.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten