Bizar ring af tæt gas og støv midt i Mælkevejen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bizar ring af tæt gas og støv midt i Mælkevejen

En bizar forvreden ring af tæt gas, som man hidtil kun har set små brudstykker af, viser sig nu at være formet som uendelighedssymbolet.

Den er nu set i sin helhed med ESA's infrarøde Herschel-rumteleskop, er mere end 600 lysår lang og befinder sig ved Mælkevejens centrum.

Astronomerne mener, at dens underlige forvredne form kan skyldes tiltrækning fra andre galakser, men dens asymmetriske placering i forhold til Mælkevejens centrum kan de endnu ikke forklare. Opdagelsen viser derved, at vi stadig har meget at lære om vores egen galakse.

På billedet fra Herschel ses den forvredne ring som et gult bånd, der ser ud til at have to løkker. Ringen består af tæt koldt støv og gas. (Foto: ESA/Nasa/JPL-Caltech) Illustration: ESA/Nasa/JPL-Caltech

Det var under studier af Mælkevejens centrum, at astronomen Sergio Molinari fra Institutet for rumfysik i Rom fik øje på ringen, som han tog billeder af.
Ringen er et tæt 'rør' af kold gas blandet med støv og har en cirkatemperatur på blot 15 grader kelvin. I de tætte områder med støv og gas dannes der nye stjerner.

Første så klare observation

Astronomerne har tidligere undersøgt dette område af Mælkevejens centrum i det infrarøde område, men med Herschel er det første gang, man undersøger området i dette specielle infrarøde område og dermed kunne se ringen helt klart.

Sergio Molinari siger i en pressemeddelelse:

»Vi har nu et nyt og spændende mysterium her lige i midten i vores egen galakse.«

Via observationer med Nobeyama Radioobservatoriet i Japan er det lykkedes at bestemme hastigheden af den tætte gas i ringen. Undersøgelserne viser, at ringen bevæger sig imod os med den samme relative hastighed som resten af galaksen.

Ringen befinder sig midt Mælkevejens centrale bjælke. Denne bjælke er et aflangt område af stjerner midt i spiralarmenes centrum, som befinder sig inde i en endnu større ring.

Der findes andre galakser, som har sådanne centrale bjælker og ringe. Et eksempel er NGC-1097.

Passer ikke med Mælkevejens centrum

Præcist hvordan den centrale bjælke og ringen er blevet dannet, ved astronomerne endnu ikke, men computersimuleringer har vist, hvordan gravitionelle påvirkninger kan skabe sådanne strukturer.

Nogle astronomer mener, at bjælken skabes på grund af tiltrækning mellem galakser. Bl.a. mener man, at bjælken midt i Mælkevejen bliver påvirket af Andromeda, som er vores største nærmere nabogalakse.

De nye observationer viser også, at den forvredne del af ringen ikke befinder sig ved galaksens centrum, men smule ved siden af.

Galaksens centrum menes at være i nærheden af den kraftige røntgenkilde, kaldet Sagittarius A*. Her findes også et kæmpe stort sort hul. Astronomerne kan endnu ikke forklare, hvorfor ringen ikke passer med det, som man mener, er Mælkevejens centrum.

Resultaterne blev offentliggjort i et af de sidste numre af tidsskriftet Astrophysical Journal Letters.

Dokumentation

Pressemeddelelse fra Nasa
Artikel i Space Daily
Den videnskabelige artikel

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er kendt at Andromeda´s kollisionskurs med mælkevejen tager til i hastighed og jeg hælder også til den teori, at dette fænomen har noget med dette gas og støv mysterium at gøre som opstår omkring centrum og så alligevel ikke i centrum, men kernen er hivet lidt udad i retningen mod Andromedea´s "savklinge" lignede fremfærd.
P.S.. godt at det ikke sker i min tid :)

  • 0
  • 0

15 kelvin. ikke 15 grader kelvin

Du behøver ikke at bruge debatten til at påpege fejl i teksten,du kan bare klikke på forfatterens navn og du kan gøre ham opmærksom på fejl i en mail.

  • 0
  • 0

Besynderligt, nu må man altså ikke mere sige at stuetemperaturen er 25 grader celcius, hvis man skal være korrekt, men 25 celcius? Der er vist nogle der har mistet jordforbindelsen til fordel for de fjerne galakser?

  • 0
  • 0

Allan Astrup Jensen:

Fordi der er i begge tilfælde tale om temperaturskalaer, som sprogligt vel skal behandles ens?.

Det hedder 25°C, 77°F, 536,67°R - men 298,15 K.

  • 0
  • 0

Leif:

Dette billede af indhold er jo desværre typisk for kommentarer på Ingeniøren - sørgeligt

Du er nok gæst i ingeniørernes lounge - hvad med at stikke piben ind?

  • 0
  • 0

Den ligger helt inde ved et gigantisk sort hul (millioner af solmasser) men dens facon tolkes som er resultat af tyngdetiltrækning fra andre galakser. Er der ikke lidt mærkeligt. Vil tyngdepåvirkning fra det sorte hul samt galaksen i almindelighed ikke være meget mere dominerende end end Andromenda som er et par millioner lysår væk.

Andromeda påvirker vel iøvrigt hele mælkevejen og ikke specielt den mærkelige gassky.

Der står også at den bevæger sig imd os med samme hastighed som resten af galaksen (dvs Mælkevejen). Jeg har lidt svært ved at forstå at galaksen besig mod os. Vi er jo selv en del af den.

Her er en tekst som kunne være forlægget til den danske tekst:

"The main mystery has to do with how the ring got twisted. The origins of the structure of galactic centers are not well understood, but astronomers suspect that our Milky Way's shape may have been affected by gravitational interactions with nearby galaxies — perhaps including the Andromeda Galaxy, our big celestial neighbor."

mvh Søren

  • 0
  • 0

Så vidt jeg ved har Mælkevejen som helhed en lidt tilsvarende facon: Skiven er ikke plan, den er vredet, lidt som skyggen på en stor mexicanerhat.
Det kunne måske være et tyngdekraft samspil med denne meget store struktur, der vrider den "lille" ring i den mærkelige facon. :-)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten