Bitcoins: Økonomisk revolution eller ny it-boble?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bitcoins: Økonomisk revolution eller ny it-boble?

»Det er større end Twitter, større end Skype og større end e-mail,« siger computersikkerhedseksperten Steve Gibson.

»Det er et kæmpe fupnummer,« siger internetøkonom Adam Cohen.

»Det er det farligste open source projekt nogensinde,« siger dotcom-entreprenøren Jason Calacanis.

Ja, hvad skal man tro? Det handler om Bitcoins: Anonyme internetkontanter, der er komplet ligeglade med landevaluta, banker og mellemmænd. Produktionen af de digitale mønter og overførslerne verificeres af avanceret kryptografi, og vedligeholdes af et peer-to-peer netværk, der består af mennesker over hele verden, som har dowloaded softwaren.

Bitcoins er inflationssikrede og gebyrfri. De er decentraliserede, kan cleares og sendes med lysets hastighed, og er efter sigende umulige at snyde med. Nogle siger at Bitcoins blevet til en slags guldstandard for digitale penge. De kan bruges til at købe alt fra puslespil til porno, handles på internetbørser, og er i de sidste par måneder steget i værdi fra under en dollar til over syv dollar pr. Bitcoin.

Grunden til, at Bitcoins har fået så stor opmærksomhed blandt de meget ideologiske grene af open source folket, er, at de har ingredienser til at udfordre den globale pengemagt. Allerede nu forsøger de at vinke farvel til Paypal, der efter deres mening er i lommerne på nationalbankerne og blokerer for donationer til organisationer som Wikileaks. Bitcoins har potentialet til at lave nationalstater om til tandløse monarkier, der forsøger at beskatte usynlige goder. De repræsenterer liberalisternes hede drøm om at adskille politisk og økonomisk magt.

De er turbokapitalisme, bredbåndsanarki og cyberpunk i ét, for det eneste, Bitcoins kræver, er en krypteret nøgle, et hemmeligt password og troen på, at de har værdi. Ligesom alle andre såkaldte fiat-valutaer (som dollar og kroner) er Bitcoins nemlig ikke bakket op af andet end stater og de mennesker, der tror på dem. Og hvem har nu om dage brug for stater til at fortælle os, hvad der er værd at tro på, og hvad der ikke er?

Bedre end guld

Ifølge fortalerne har Bitcoins de samme gode egenskaber som guld og sølv uden at have disses dårlige egenskaber. Det er ikke muligt at lave falske Bitcoins og dermed købe varer for den samme Bitcoinflere gange. Man kan kun 'præge' en endelig mængde af dem, hvilket sikrer mod ukontrolleret inflation, men til gengæld kan man dele en Bitcoin op i næsten uendeligt mange dele og derfor lave et vilkårligt antal mikrotransaktioner over nettet.

Alle transaktioner er anonyme og får et offentligt tilgængeligt tidsstempel, der er delt og ejet af alle, som deltager i netværket. Alle deltager i en fælles verificering af mønterne og handlen med dem. Og det smukke ved hele systemet er, at incitamentet til at deltage i den fælles verifikationsproces er den måde, man tjener Bitcoins på.

Ifølge internetpioneren Robert Tercek, der bl.a. har stået i spidsen for Digital Media hos Oprah Winfrey Network og Sony Pictures Entertainment, bryder Bitcoins nationalstaternes monopol på at trykke penge og dermed deres magt til at definere pengenes værdi (hvilket typisk gøres via stimuluspakker, renter eller økonomiske hjælpepakker).

Den indbyggede anonymitet undergraver også forbindelsen mellem penge og person, som hidtil har gjort det muligt for lande at overvåge deres borgeres adfærd og sikre, at man betaler skat og moms, ikke laver sort arbejde, ikke køber ulovlige ting og så videre.

Dotcom-entreprenøren Jason Calacanis tror ligefrem, at Bitcoins er det farligste teknologiske projekt siden internettets opfindelse og mener, at de vil revolutionere verdensøkonomien, hvis ikke udbredelsen stoppes med forbud og hårde straffe. Det er dog ikke sikkert, at det vil lykkes, for Bitcoins baserer sig på et peer-to-peer netværk på samme måde som BitTorrent, der har vist sig at være svært, hvis ikke umuligt, at bekæmpe.

Andre er dog langt mere positive - eller langt mere negative. Internetøkonomen Adam Cohen fra billetsøgetjenesten SeatGeek er for eksempel overbevist om, at Bitcoins er fup og fidus. De vil aldrig blive brugt til at købe og sælge varer på nettet, fordi deres begrænsede antal gør, at folk i stedet vil spekulere i, at de stiger i værdi.

Inflation er en vigtig egenskab ved penge. Deflation, dvs. en valutas værditilvækst relativt til alt andet, vil bare tilskynde til hamstring. Og så, på et eller andet tidspunkt, vil noget gå galt. En bug i programmet, et forbud fra USA, eller en alternativ løsning vil få folk til at vende ryggen til Bitcoins, og pludselig er alle de opsparede milliarder forsvundet ud i den blå luft.

Lang historie

Forsøg på at skabe en elektronisk valuta er ikke noget nyt fænomen. Firmaet DigiCash var pionér i de tidlige 1990'ere, men døde fordi interessen blandt kunder var for lille. CyberCash blev store i de sene 90'ere, men krakkede i 2001, efter sigende fordi år-2000-problemet fik softwaren til at tælle betalinger dobbelt. Andre startups som Beenz og Flooz red også med på dotcom-bølgen, men gik hurtigt bankerot eller blev opkøbt, da boblen brast i 2001.

Også i det virkelige liv har alternative penge en lang historie bag sig. Mest kendt er historien om den østrigske borgmester Michael Unterguggenberger, der under depressionen i 1932 besluttede at udsende 'Das Freigeld von Wörgl', en lokal valuta, der var designet til at miste sin relative værdi i forhold til den nationale Schilling med én procent om måneden. På den måde blev det uinteressant at hamstre pengene, og folk begyndte i stedet at bruge dem så hurtigt som muligt. Bankerne gav afkald på renter og gebyrer, og eventuel profit blev sendt til fattigdomshjemmene.

I løbet af et enkelt år blev arbejdsløsheden reduceret med 25 procent, infrastrukturprojekter blomstrede og investeringer steg med over 200 procent. Nabokommunerne begyndte hurtigt at efterligne det økonomiske mirakel fra Wörgl, og selv den franske ministerpræsident Daladier kom på besøg for at høre om eksperimentet. Eneste problem: Den østrigske nationalbank så sit valutamonopol truet og forbød brugen af Wörgls Freigeld i efteråret 1933, hvorefter arbejdsløsheden igen steg til 30 procent.

Selv i dag findes der mange lokale valutaer, og de ser ud til at få stigende anerkendelse. Man kan f.eks. bare slå op under Chemgauer, Ripplepay, Blaufrank, EcoRoma, Palmas, WIR, Ora, og Bia Kut Chum. De er gode til at stimulere lokale økonomier, men lige så snart de bliver for store, bliver landene bange.

Måske kan man også pege på det såkaldte Hawalasystem fra Mellemøsten. Hawalamæglere er familieforetagender, der har eksisteret i hundreder af år. Hvis du vil overføre 100.000 kroner til en fjern by, går du bare til din lokale Hawala-agent og giver ham pengene, hvorefter han ringer eller skriver til sin kollega i den fjerne by og beder ham om at give 100.000 til den rette modtager.

Der foregår ingen konkret pengeoverførsel. Det hele baserer sig på udlæg og tillid. Hawalamæglerne holder regnskab med hinanden og venter med uendelige mængder af tålmodighed på en ordre den modsatte vej, indtil regnskabet en skønne dag igen er i balance.

Økonomisk jihad

Denne type af peer-to-peer økonomi er utrolig svær at opspore, endsige at regulere. Bitcoins er den digitale perfektionering af Hawala, fordi de er lige så svære at optrevle og baserer sig på noget endnu bedre end tillid til et ukendt menneske eller en bank: en ubrydelig og anonym algoritme.

Det er stadig uklart, om Bitcoins holder i længden, men det virker, som om de godt kunne udfordre den eksisterende pengestruktur i samfundet. Når millioner af mennesker først har installeret og lavet backup af deres Bitcoin-software, vil det blive særdeles vanskeligt for regeringer at vende strømmen. Det kan være, at de forbyder online køb og salg af Bitcoins eller forsøger slukke for selve netværket.

Nørder over hele kloden har erklæret økonomisk krig mod de globale finansmarkeder og deres magtfulde mellemmænd. Først tager de internettet, håber de. Tiden må vise, om de også vil tage Manhattan.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis du vil være med kan du købe bitcoins, der er ikke helt let endnu, men det er nok besværet værd, for den opmærksomhed der kommer om bitcoins lige nu øger interressen og dermed også kursen på bitcoins (lige nu er kursen $8,41/bitcoin på mtgox.com).

Der er lige nu et dansk projekt igang, der vil give os let adgang til bitcoins, og gøre det muligt at bruge dem som net valuta her i Danmark.
Hvis du har interesse i projektet er du velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere: Epost: casper(at)steinhauer.dk

  • 0
  • 0

Læste,for et par uger siden.om et suspekt program der "høstede" bitcoins på nettet,det var noget med der blev frigivet gratis bitcoins med mellemrum, man skulle så have programmet kørende på det tidspunkt.

  • 0
  • 0

Jeg syntes det lugtede langt væk af en art pyramidespil, eller ihvertfald et scam bygget op omkring nogle som har en "start" fordel...

Så læste lidt op på det.

Meget kort fortalt er det lidt et lotteri. Man yder en CPU (GPU) indsats, det går ud på at opbygge en stump af en nøgle som indgår i sikringen af P2P netværket. Desto flere computere som arbejder på den her algoritme desto svære er det at bryde netværket ved at gå ind i netværket og sige man har noget man ikke har.

Om det er reelt nødvendigt med alt den her computer kraft syntes jeg virker lidt tvivlsomt, men det er sådan det er.

Når man donere den her regnekraft er der en chance for at man modtager bit-coins som belønning, om man modtager dem er en random funktion så det kan være efter meget kort tids computer arbejde, eller meget lang tid.

Ideen er at de har et fikseret antal bitcoins som de vil have fordelt så det er vist nok en log funktion de fordeles efter. Hvor hastigheden af fordelingen reguleres ved at gøre algoritmen sværer desto flere computere der miner. Ideen er det skal tage 100 år at fordele dem alle sammen.

Men det virker ret indlysende hvad ideen er nu. Der er nogen som har betalt mange penge for noget hardware og hvis de kan få en masse andre med på at bruge det her, så kan deres dyrt indkøbte hardware høste en masse bitcoins til dem.

Det er smart for det skaber et klart incitament til at dem som miner skal være ambassadører for systemet.

Så kan man så reflektere over om man har løst til at betale nogle nørder (og deres elregning) for at sidde og spilde el på at regne nogle meget komplekse problemer, eller om man vil betale Paypal et bebyr for at håndtere rigtige penge...

Når jeg tænker over det minder det vist mest af alt om en art "Second life" for computer glade kapitalister.

Og ligesom Second Life forsvinder alt værdi når folk dropper det igen...

Men nu skal man jo heler ikke være fordomsfuld :)

  • 0
  • 0

Systemer der er mere simple og mindre suspekte er set før. Såkaldte "e-coin" systemer et kommet og gået. Ingen har slået igennem - kun dem, hvor der ikke kræves investering i deres virtuelle valuta. PayPal lykkedes så fint, pga deres forretningsmodel og deres integration med det eksisterende marked.

Den mest fatale fejl er nok, at man skal være en del af spillet for at tjene og gøre brug af dem. Medmindre et helt land/hele verden tvinges til at bruge det, så er det næsten garanteret en fiasko.

Dertil kan tilføjes, at når der laves udtalelser så som "Større end Skype" og "større end e-mail" så ved man at nogen har blæst det op til noget det ikke er. Hvorvidt den ekspert er indvolveret i projektet er så til diskussion.
Hvornår har i sidst set noget som er større end e-mail?

Sandsynligheden for at dette går hen og lykkedes på længere sigt (feks 3 år) er astronomisk lille efter min vurdering. Just my 2 cents.

  • 0
  • 0

For mig ligner det mere end naturalieøkonomi uden den store risiko med mindre man køber BCN for kr. Man kan sagtens afprøve og udvikle med kun en lille risiko.

Der genereres faktisk et produkt ved at din PC finder løsninger på matematiske problemer. Om det er en menneskelig- eller elektronhjerne er vel ligegyldigt for værdien af løsningen (produktet).

Når din PC har løst et problem veksles værdien til BCN. Den kan du så handle på nettet.

F.eks. har jeg sat systemet op på et minut, så folk kan betale mine oversættelser af ellers uoversatte Conan Doyle Noveller med BCN alternativt DKK. Faktisk betyder det jo ikke det store, om jeg i sidste ende 'snydes' for mine DKK, da det hele jo er hobby og de 100 kr ikke gør nogen forskel.

Men det er da interessant eksperiment, og skulle jeg modtage BCN kan de bruges på nettet eller veksles her og der eller sikkert med tiden giver til velgørenhed.

I forvejen er vi jo over 1½ mio som lader PC'en køre Folding at Home, så om den nu også løser matematiske problemer og tjener bitcoins er jo ligegyldigt.

Man skal nok ikke lægge sin privatøkonomi om til BCN, men det er da værd at prøve med nogle uformelle hobby aktiviteter.

Jeg har svært ved at se det som en trussel mod nogen valuta eller økonomi, mens SKATs synspunkt skal nok vække interesse.

  • 0
  • 0

Der er problemer med alle FIAT currencies. Hele grundtanken med centralbanker og FIAT er ekstremt problemfyldt.

Nogle af problemerne er ganske godt skitseret her:
http://video.google.com/videoplay?docid=-2...

Hvis man kan sikre at valutamængden forbliver under kontrol (mængde mæssigt), så kan disse fantasipenge komme til at fungere bedre end alle de kendte valutaer vi har idag.

Der er nok ikke nogen fare for at dette projekt bliver verdensdominerende. Langt langt hovedparten af befolkningen kan ikke gennemskue fordelene, og dem der har indflydelse over det eksisterende system vil aldrig acceptere at miste den kontrol de har idag. Så det skal nok blive et lille hyggeligt projekt, for det får aldrig lov til at blive stort nok til at kunne noget. Ingen banker vil interface til det, det ville være det samme som at save i den gren man sidder på. Det får sikkert en masse nørdede muligheder (NGO støtte, indsamlinger, kunst projekter, software/shareware, etc.), men det bliver nok ikke muligt at købe en computer eller et par nye sko med dem.

  • 0
  • 0

Nationalbanken betemmer værdien af dine kroner, bankerne tager et par procent hvis du skal sende dem til din onkel i US.

Bitcoins virker meget gennemtænkt, og jeg tror der er god grund til at være forsigtig hvis man er bank, det kan komme til at koste bankerne mia. kr. i tabt indtjæning hvis vi begynder at bruge bitcoins, og det vil de naturligvis kæmpe imod.
Matematikken der er grundlaget for hele valutaen, er OS og mange har haft lejlighed til at efterprøve den for svagheder,
Man kan udregne bitcoins, og hvis man er heldig, er man den der får udregnet en ny blok, en blok bliver udregnet ca. hver 10 minut, og den der gætter de rigtige hashværdier først vil modtage modtage en belønning på 50bitcoins af netværket, samt udsende den nye blok i nettet der bekræfter de transauktioner der har været i det tidsinterval hvori der er blevet regnet på blokken. Blokken har altså til formål at menvirke til at verificere transauktioner.
Når kursen er blevet stabil, vil penge i bitcoins være beskyttet fra de dårligdomme der ligger i normale valutaer, og have den stabilitet der ligger i guld.
Der er allerede nogen der har lavet kreditkort med bitcoins, og når ny bank (de gamle vil nok ikke gøre det) kommer til hjælp skal der nok komme gang i brugen her hjemme.
Om det bliver bitcoins eller en anden virtuel og uafhænig valuta der revolutinere verdenbliver sjovt at se, men at mennesket bliver for klogt til at finde sig i at bankerne beskatter os alle helt unødvendigt, må være selvindlysende.
Nu prøver vi bitcoins, når det inden længe bliver lettere at købe og sølge bitcoins for kroner, vil det også blive let for en f.eks. netbutik at tage imod bitcoins. Der er allerede en lang liste over netbutikker i US der tager imod bitcoins.

  • 0
  • 0

@Lars Nielsen: Nej. Drop dine ubegrundede konspirationsteorier. Du ved jo ikke hvad du snakker om. Bitcoins er totalt decentraliseret, og derfor intet pyramidespil.

@Peter Andersen: Det du tænker på er muligvis en JavaScript Bitcoin generator. Det er ingen "høster". Den kan dog bruges til at lade alle dine website visitors generere Bitcoins til dig. Men du skal jo have nogle besøgende og de forsvinder nok igen hvis hele websiten lagger.

@Seph Soliman: Paypal er ingen e-coin.

Problemet med Bitcoins er at for de fleste mennesker koster de flere penge at generere (i strøm) end de er værd lige nu. Hvis værdien stiger mere kan det være det bliver en god forretning. Lidt af et gamble dog. Men hvis du har fri servere tilgængeligt er det da et sjovt eksperiment.

  • 0
  • 0

Omegatau har produceret en interessant podcast om bitcoin for dem som gerne vil have en dybere forståelse af projektet, formålet, sikkerheden og teknologien: http://omegataupodcast.net/2011/03/59-bitc...

Her bliver muligheden for at "høste" bitcoins med CPU/GPU-kraft også forklaret. Det er ikke svindel, men tværtimod med til at sikre sikkerheden. Der er en algoritme som regulerer antallet af bitcoins som kan høstes, så der ikke opstår inflation i takt med at flere høster eller at computerkraften forøges. :-)

I shownoterne på podcast-siden er der desuden en længere række referencer, hvis man ikke ønsker at lytte med.

  • 0
  • 0

Bare lige for at denne overskrift ikke skal stå som afslutning på debatten, er det værd at bemærke: Det var (som der også står i teksten) en eller flere kontoer til handel, der var blevet afluret/hacket/bruteforced.

Selve BitCoin krypteringen er mig bekendt ikke kompromiteret.

  • 0
  • 0

Eneste fordel jeg kan se ved alternative penge er at den udfordre den almindelige forbrugers viden om pengesystemer. Mange tror at penge har en værdi i sig selv. Kontanter er i princippet en chek på et givent beløb og den er ikke mere værd end man vil betale for den.

Hvad koster en liter mælk? Det kommer helt an på hvad købmanden vil sælge den for. Og hvis jeg vil betale med Danske kroner, så kræver det at købmanden kan se en værdi i at modtage mine danske kroner. Vores pengesystem bygger på at mine penge er det samme værd i morgen, som jeg selv betaler for dem i dag og at man ikke kan svindle med dem.

Bitcoin får kun en værdi hvis man kan begynde at købe fysiske vare med dem. Hvor meget vil internetbutikken tro på at de kan bruge bitcoin til noget som helst og derved, vil de sende mig de kg kartofler som jeg har købt for mine bitcoin, som en person satte ind på min konto fordi jeg gjorde et eller andet for personen. Så længe jeg ikke kan bruge mine bitcoin til fysiske vare, så er de lige så meget værd som de matadorsedler der ligger i spillet der hjemme.

Værdien kan så diskuteres. Hvem bestemmer værdien af penge... Det gør nationalbankerne i dag og spekulanter forsøger at have indflydelse på disse. Sælgere fastsætter derefter prisen på deres vare i tillid til at pengene har den påtrykte værdi... Hvis det blev muligt at skabe EN valuta (f.eks. bitcoin) som havde en universel værdi, så vil prisen på en vare afhænge af hvor meget køberen vil betale for den. Er der mangel på mælk, så stiger prisen og er der overskud så falder den, men prisen kan aldrig være konstant over hele verden og hvis ikke jeg stoler på at det virkelig er mælk som den afrikanske sælger forsøger at sælge mig, så vil jeg selvfølgelig ikke betale det samme som ved den købmand jeg har tillid til.

At påstå at en valuta er inflationssikret er latterligt. Det vil kræve at en sælger ikke ændre prisen på sin fysiske vare. Selvfølgelig vil der være en inflation og selvfølgelig vil priser på vare og tjenester vandre op og ned som følge af udbud/efterspørgelse og gedin forretning og derved ønsket fortjeneste. Men det vil formentlig fjerne nationalstaternes mulighed for at beskytte sine borgere...

  • 0
  • 0

Uden at være ekspert i nationaløkonomi, så mener jeg et Bitcoin er et pseudo produkt og konstrueret betalingsmiddel.

Oprindelig var penge omsætningsmiddel baseret på guld, der gjorde at bondemanden kunne betale smede med andet end korn, høns eller en ko. Altså - betaling af en ydelse med et middel som modtager kunne omsætte til en anden uafhængig ydelse.

Problemet med bitcoins er, at de tilsyneladende uddeles tilfældigt efter et lotteriprincip, og at man ikke på forhånd ved hvordan de øvrige bitcoins er distribueret. Man skal altså have en stærk tro på (og tillid til), at ens bitcoins kan omsættes til andet. Jeg ville foreksemple have meget svært ved at tage imod bitcoins, idet jeg ikke har tillid til at de kan omsættes til noget jeg har behov for.

At man påstår at bitcoins er definitive med max på 21 mio gør det blot endnu værre. Vil det sige, at økonomien ikke kan vokse? Altså, når der kommer nye muligheder til, så ønsker folk at udnytte disse, og dermed måske blive mere effektive, hvorved man istedet for at producere 1 enhed pr. dag kan producere 2 enheder pr. dag.

FIAT økonomien er hadet af nogle, men er reelt den eneste mulighed i dag for at sikre at folk kan realisere deres indtægter i noget de har brug for. Det kan enten være at man ønsker at købe en bil eller en cykel. Da bitcoins er defineret som maksimal økonomi på 21 mio, så kan man jo ikke købe en bil på afbetaling i bitcoins!

Det er et pyramidespil hvor de fleste vil ende med sorteper. Lex Albanien hvor man også troede man var rig indtil man fandt ud af at alle var med.

  • 0
  • 0

@Anders:

Maengden af guld i jorden er osse begraenset. Du ved heller ikke hvem der har alt guldet. Desuden kan du allerede koebe ting for Bitcoins, saa det argument holder heller ikke. Guld har ganske vist en laengere historie, men der er ingen garanti for at guld bevarer vaerdien. Det er bare et spoergsmaal om at faa fat i saadan en her: http://en.wikipedia.org/wiki/Molecular_ass... , paa atomart niveau.

  • 0
  • 0

Vi er gået bort fra binding til guld som fundament for værdiansættelsen af penge. Det skete for lang tid siden.

Sammenligningen med at man stadig kan finde guld er ikke relevant. Guld forgår og anvendes i produktion. Derudover er det et fysisk produkt og der er en efterspørgsel efter det.

Bitcoins er et virtuelt produkt, og det er kun miners og dem der har bitcoins, der efterspørger folk der vil modtage bitcoins. Markedet er omvendt.

Du kan råbe og skrige på hjørnet efter folk der vil modtage bitcoins, uden der er nogen der vil reagere. Men tilbyder du gode danske kroner, så kan du få. Prøv det.

Ang. molekule samler, så koster det jo energi at samle, og indtil energi er gratis og man har købt maskinen, så kan det jo ikke lade sig gøre. Det at man kan konstruere kunstige diamanter har jo heller ikke ødelagt markedet for diamanter. Og jeg ved godt at markedet for diamanter er hårdt kontrolleret og nærmest et monopol.

  • 0
  • 0

Bob, Anders' argument mht. køb er helt gyldig – han nævner netop "tillid". Du kan ikke afvise hans tillid med "du kan [...] købe ting". At stable bitcoint på benene handler ikke om hvad man kan, men om hvad folk tror de kan, og hvor let det er at arbejde med.

Enhver iværksætter med lidt erfaring og en snert af realitetssans har prøvet på egen krop at det ikke nødvendigvis handler om at have det bedste produkt. - Det handler om at andre også synes det - om at få alle overbevist om at det fungerer, og få folk til at bruge det (og naturligvis have noget der fungerer). Det er derfor god markedsføring er så vigtigt, uanset hvordan du opnår den.

Hvis bitcoin skal fungere, så skal folk tro på at det fungerer (de skal opnå "critical mass"). Se bare koncepter som "internet time" som er udemærkede idéer, men komplet ubrugelige uden bred adoption.

  • 0
  • 0

@Seph: Hvad er "critical mass" mht Bitcoin?

Se under "The June 21st. 2011 Bitcoin Flash Crash" paa denne side: http://www.quora.com/Bitcoin/Is-the-crypto...

Hvis folk ikke havde tillid, ville disse market crashs have draebt Bitcoin.

Dit argument med "kan / tror .. kan" holder ikke. Brugen af Bitcoin er jo netop beviset paa at nogen tror paa den.

@Anders:
Nej, din paastand om at det kun er miners og folk der samler der modtager Bitcoins, er usand. Hvis du kigger paa nogle af de folk der saelger ting med Bitcoins, saelger mange af dem baseret paa den nuvaerende dollar kurs, og omsaetter til dollars saa snart de modtager pengene.

  • 0
  • 0

@ Bob

Når kunderne konverterer til dollars med det samme, så er det jo udtryk for at de ikke har tillid til "valutaen". Ellers ville de beholde den!

Når folk med det samme konvereter fra en valuta til en anden, så er markedsmekanismen således, at værdien af den valuta der konverteres fra vil falde (større udbud). At der så oven i, er yderligere udvidelse af pengemængden vil blot medføre yderligere udvanding, medmindre man får flere til at "tro" på det.

Det er lidt ligesom Thy-pengene. De virkede vist meget godt internt i Thy lejren, men udenfor havde de ikke den store værdi. Så det har altså været prøvet før - intet nyt med bitcoins, andet end den sidste idiot endnu ikke er født endnu, og håbet for deltagerne er at der altid er en ny idiot der er endnu dummere end en selv.

  • 0
  • 0

En valuta der sidste år vorksede fra $4 til $16, og i år nu er i $130 (og i går lige var et smut i $147) må jo siges at vorkse ret kraftigt, men der er rigtig mange gode grunde til at værdien vorkser, hvor Cypern bank krisen bare er lidt ekstra benzin på bålet.\r\nBitcoins kan ikke beslaglægges, indefryses eller andre af staten eller bankernes magt beføjleser, tilgengæld skal du selv passe på dine penge, på samme måde som med kontanter, der er ikke nogen (Bank) der sikre dine penge hvis din (pung/computer) bliver stjålet.\r\nNår kursen når til $10.000 vil der sikkert stadig være historier om at det kan være en boble, og det kan da godt være det er rigtigt, det ved man jo ikke før den er bristet. Til den tid har de gratis overførsler af bitcoins sikkert overtaget en god del af de $5200mia. i omsætning VISA og MASTERCARD har i dag.

  • 0
  • 0

@ Anders Christensen.
Der var en der nævnte at Bitcoins ikke kan bruges pga. der maks kan være 21 millioner i omløb. Om det er 21 millioner præcist, eller hvor mange ved jeg ikke. Men det jeg ved er at en Bitcoin kan opdeles ned til 0.00000001, altså med 8 cifre. Så din bil kan godt betales på afdrag ;)
Jeg har personligt stor tiltro til bitcoin som en valuta, og jeg ser den bliver bredt udbredt.

Tænkt på hvor smart det bliver, når man kan få NFC teknologien i mobiler til at bruge bitcoins, og hvis bitcoins bliver udbredte i hele verden. Så kan man bruge sin mobil til at betale med en værdienhed som er universel. Det er dog nok i hvert fald 10+ år i fremtiden, men det bliver godt :)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten