Bisphenol A fra kasseboner går direkte i blodet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bisphenol A fra kasseboner går direkte i blodet

Halvdelen af den bisphenol A, som du får på fingrene, når du rører ved kvitteringen fra dit lokale supermarked, passerer direkte gennem huden og ind i kroppen.

Et nyt studie, udført på det franske forskningsinstitut Inra (Annuaire des Laboratoires et des Recherches), viser, at plastkomponenten bisphenol A havner i kroppen i et omfang, som forskerne ikke tidligere var klar over.

Forskerne udførte først forsøg med hud fra svineører, der ofte bliver brugt som model for menneskehud. Senere gentog de dem med menneskehud. 65 procent af kemikaliet trængte ind i svinehuden, mens 46 procent trængte gennem det menneskelige hud.

Det franske forskningsresultat kommer, efter at en række undersøgelser har vist, at bisphenol A smitter af fra kasseboner, som er skrevet ud på termisk papir. Den papirtype behøver ikke toner eller andre farvestoffer, men kun opvarmning, for at skifte farve. Termisk papir er oftest fremstillet med bisphenol A, men der findes alternativer.

1.000 gange mere i kassebonen end i sutteflasken

Kun omkring 0,16 procent af verdensproduktionen af bisphenol A bliver brugt til at producere termisk papir. Hovedparten af produktionen går til at fremstille polycarbonat, en hård og klar plasttype, hvor bisphenol A er bundet tæt sammen til en polymer.

****I termisk papir, derimod, findes bisphenol A i sin frie form. Derfor konkluderede det svenske forskningsinstitut Jegrelius for nylig, at kasseboner indeholder 1.000 gange mere bisphenol A, end sutteflasker af polycarbonat, der er forbudt i blandt andet Danmark.

Også tog- og flybilletter indeholdt i den svenske undersøgelse store mængder bisphenol A.

Det svenske forskningsinstitut kunne imidlertid ikke svare på, om stoffet også trænger gennem huden. Men på det punkt er der ifølge forskeren bag det franske studie, Daniel Zalko, ikke længere tvivl.

Forsker til gravide: Lad være med at røre

Daniel Zalko opfordrer gravide til at helt at undgå at røre ved kvitteringer eller i de mindste vaske hænder, når de har haft kvitteringer i hånden. Den særlige advarsel til gravide skyldes, at bisphenol A mistænkes for at være hormonforstyrrende. De største skader sker i livets tidlige faser, så drengefostre skal ikke belastes med stoffer, der har østrogenlignende effekter.

»Det er logisk, at gravide skal reducere deres eksponering for papir med bisphenol A, i hvert fald indtil forskerne bedre forstår effekterne af lave doser af stoffet,« skriver Daniel Zalko i en mail til Ingeniøren.

Han kan ikke svare på spørgsmålet, om hvordan det skal kunne lade sig gøre for gravide kassedamer.

»Jeg håber og tror, at producenterne af termisk papir vil tilbyde alternativer i nær fremtid. Jeg har ikke data til at svare mere detaljeret på spørgsmålet,« skriver den franske forsker.

Han er blevet kritiseret for ikke at tage hensyn til, at bisphenol A bliver metaboliseret på vej gennem huden. Det betyder, at det bliver til beslægtede stoffer, hvoraf Daniel Zalko medgiver, at den ene ikke er hormonforstyrrende. Han påpeger dog, at i bisphenol A kan blive gendannet i den menneskelige organisme.

Daniel Zalko henviser også til en ny, amerikansk undersøgelse af bisphenol A i urinen fra 397 gravide. De 17 kassedamer i undersøgelsen skiller sig ud ved at have det højeste niveau, når deltagerne sorteres efter profession. Deres urin indeholdt cirka en halv gang mere bisphenol A end gennemsnittet.

Miljøstyrelsen bag dansk undersøgelse

Herhjemme er Miljøstyrelsen ved at gennemføre en kortlægning af bisphenol A i kasseboner, der skal fastslå, hvor meget der kommer på huden, og om der er en risiko for forbrugeren.

Styrelsen tester blandt andet indholdet af bisphenol A i boner fra forskellige supermarkeder og butikker og undersøger, hvor meget der smitter af på fingrene.

Ifølge kemiker Shima Dobel undersøger Miljøstyrelsen ikke selv, hvor meget bisphenol A fra kassebonerne, der trænger gennem huden. Hun oplyser, at EU i sin risikovurdering regner med ti procents gennemtrængning. Hun forventer, at styrelsen vil regne med både EU's gamle tal og tallene fra det nye forsøg.

Rapporten skal være skrevet færdig i år, men bliver først offentliggjort i det nye år. Før den er klar, har Miljøstyrelsen ingen konklusion af farligheden af bisphenol A fra kasseboner.

»Gravide er en særligt følsom gruppe. Det vil i hvert fald ikke skade, hvis de vasker hænder efter at have rørt ved kasseboner,« siger Shima Dobel.

Hun afviser at give særlige råd til kassedamer, da Ingeniøren anfører, at de næppe kan vaske hænder hele dagen lang.

Fagforening til gravide kassedamer: Søg væk fra kassen

Faglig sekretær Bjarne Petersen fra fagforeningen HK mener, at den franske undersøgelse gør det betydeligt lettere at stille krav til leverandører af papir og til de arbejdsgivere, der benytter det.

Hvad vil du sige, hvis en gravid kassedame ringer og spørger, hvad hun skal gøre, når hun sidder i en kasse med termisk papir med bisphenol A?

»Jeg vil svare, at det skal hun tale med sin læge om. Hun skal som minimum få en erklæring for at blive fritaget for det arbejde, hvor hun berører kassebonerne,« siger Bjarne Petersen.

»Det er vigtigt, at vi får dokumentationen fra Miljøstyrelsen. Ellers bliver det svært at komme igennem med noget,« tilføjer han.

Enhedslisten, SF og de radikale har netop fremsat et forslag til en ny lov, som skal forbyde bisphenol A i alle produkter, som kommer i kontakt med fødevarer. Det danske forbud gælder i dag kun produkter til børn under fire år. Det nye forbud vil dog ikke ramme kasseboner, hvis det kan samle flertal på Christiansborg.

Dokumentation

Resume af den videnskabelige artikel om bisphenol i urinen hos gravide amerikanere
Resume af den videnskabelige artikel om bisphenol A-optagelse gennem huden

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Okay, nu må det være på tide at lufte lidt frustration: hvorfor hulen er kassebonerne ikke blevet digitaliseret endnu?

Tror man kan opdele folk i følgende kategorier:
* Tager den med hjem.
* Tjekker at man ikke blev snydt, og kaster den lige så hurtigt ud igen.
* Takker nej.

I alle tilfælde bliver den printet ud, spørgsmålet er bare hvilken skraldespand den skal lande i og hvilken betydning kunden vil tillægge den.

Det ville være snedigt hvis man vedtog en fælles standard for digitale kasseboner og lign. som så blev sendt til ens kortudbyder, f.eks. Nets (tidl. PBS), de kunne f.eks. sende den videre til ens netbank. Det ville gøre livet nemmer når man f.eks. skal lave budget[1], rejse afregninger eller lign. Det er selvsagt uden de oplagte fordele som mindre mutante børn[2], mere regnskov og find selv på resten.

Hvorfor skal folk være så konservative og forstokkede?

  • Martin J.J.

[1] Se bare "Lukusfælden" på TV3 hvor galt det kan gå for nogen.
[2] hehe måske lidt overkill, men mindre bisphenol A i hvert fald.

  • 0
  • 0

Jeg har tit tænkt på om en pulsmålerrem er en alvorlig kilde til Bisphenol A?

Det er jo blød gummi/plastik og det sidder klemt ind mod en varm og fugtig krop i længere perioder.

  • 0
  • 0

Godt forslag med digitale kasseboner. Desværre med nogle svagheder, som lige skal fjernes først.

1) Kontrol af om betalt beløb svarer til varerne, om rabatter er trukket korrekt m.m. Dette kan i virkeligheden løses mere elegant ved at kunden kan læse et resumé af sit køb på en skærm, hvor det også er muligt at organisere varererne mere logisk, end den rækkefølge de er registreret i. Især ved mængderabatter. Kunden får da mulighed for at klage, og i så fald kan den digitale kassebon sendes direkte til kundeservice.

2) Kontantkøb. Let at løse, de kan få et print, hvis de ønsker det. Helst uden Bisphenol A...

3) Folk, som ikke er interesserede i at få købet registreret elektronisk. OK, det sker nok allerede alligevel, men der er ikke meget sjov ved at købe en fin gave til konen, og så kan hun se i sin Eboks eller lignende, hvad der er købt. Der kan også være andre alvorligere grunde til at man vil skjule indholdet af sine køb for den man deler økonomi med. Og det skal respekteres. Det er et indgreb i privatlivets fred.

Kan disse problemer løses, så synes jeg det ville være glimrende at få kassebonen digitalt, af samme grunde som Martin beskriver. Og alle danskere har jo en Eboks konto anyway.

  • 0
  • 0

1) Ja den skal lige afklares, men efterhånden som de fleste går over til selvbetjeningskasser (føtex, netto, ikea, etc...) løser det sig selv idet man selv står for at scanne og tjekke at beløbet på skærmen, inkl. eventuelle rabatter, er korrekt.

2) Kontantkøb, hvad er det? Steder hvor man betaler kontant er vel snart begrænset til iskiosker ude på vandet eller ham manden der råber op nede på stranden når han sælger kokosnødder på i Spanien.

3) Ja det skal man helt klart have styr på. Men man kan også vende den om og sige hvis du køber noget der skal være hemmeligt, hvorfor bruger du så en delt konto og ikke en privat, mr. bond? : )

  • Martin J.J.
  • 0
  • 0

De gamle metoder med termoskrivere, som anvendte papir med imprægneret jod, var der ikke den store fare ved.
Man kunne bruge dette til kasseboner, selvom det oprindeligt var beregnet for div. elektronisk måleudstyr + ekkolod og trawl-netsonder.

  • 0
  • 0

I den franske butikskæde Géant scanner de faste kunder selv deres varer, inden de puttes i indkøbsvognen. Scanneren opbevarer dataene, og man kan hele tiden følge med i slutbeløb, og om prisen stemmer med den, der står på hylden.

Når kunden når kassen, afleverer han scanneren og betaler. Jeps, de printer en bon ud, men i virkeligheden kunne den sagtens være digital.

I USA kan man i nogle butikskæder bruge sin iPhone til at scanne varerne med, så vidt jeg har forstået.

  • 0
  • 0

"Kasseboner indeholder 1000 gange mere end sutteflasker."
Hvor meget er det? snakker vi pr. gram produkt?

"Halvdelen af Bisphenol A fra kasseboen går direkte i blodet."
Hmm det må være 50% af den bisphenol A som man er i berøring med. Derfor må det være relevant at kende mægden af BP A pr. areal samt gennemsnitlig kontaktflade før dette giver mening.

"Han påpeger dog, at i bisphenol A kan blive gendannet i den menneskelige organisme."
Og hvad er sandsynligheden og i hvilket omfang?

Intet i denne artikel giver nok informationer til at komme med en udtalelse om effekten.

  • 0
  • 0

Der findes jo allerede en løsning der hedder ekvittering.
Jeg kender ikke så meget til den andet end at kvitteringer opbevares på hjemmesiden hvor man så efterfølgende kan logge ind og se de forskellige boner.
Desværre er det ret få butikskæder der er tilmeldt ordningen hvilket fratager løsningen lidt af dens potentiale...

  • 0
  • 0

Jeg har tit tænkt på om en pulsmålerrem er en alvorlig kilde til Bisphenol A?

Det er jo blød gummi/plastik og det sidder klemt ind mod en varm og fugtig krop i længere perioder.

Lars, din puls når aldrig over hvilestadie, hvor dælen har du fået ovenstående ide fra? :-)

  • 0
  • 0

Vi havde en lektor som var ekstremt skeptisk overfor det eksamenspapir vi benyttede på studiet, det er vel 2 år siden nu. Det var en type hvor man skriver 4 eksemplarer samtidig. Det benytttes stadig i stor stil. Mon der også er store forkomster af bisphenol A i dette? Vi syntes han virkede lidt tosset den gang, men kom til at tænke på det, nu denne historie poppede op.

  • 0
  • 0

"...Men der er ifølge Miljøstyrelsen ingen grund til bekymring for mængden af bisphenol A i kassebonerne.

I en undersøgelse af Miljøstyrelsen fra 2011 er konklusionen følgende:

”Risikoberegninger viser (…), at bonerne ikke udgør en risiko for forbrugere eller kassepersonale, der håndterer bonerne. Heller ikke selvom de er gravide, og selvom der samtidig tages højde for den mængde bisphenol A, der kommer via fødevarer.” Du kan finde hele undersøgelsen her: http://mst.dk/service/publikationer/publik... "

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten