Biskop: Kirken bremser ikke den bæredygtige udvikling
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Biskop: Kirken bremser ikke den bæredygtige udvikling

Vindmøller kan skæmme i landskabet omkring Guds hus. Det mener biskop ved Ribe Stift Elof Westergaard, og han er derfor glad for, at kirken har en særlig ret til at klage over nye møller.

Men indsigelsesretten bremser den bæredygtige udvikling, lød kritikken fra Dansk Energi i sidste uge i Ingeniøren. Interesseorganisationens branchechef Kristine van het Erve Grunnet så helst, at retten blev fjernet helt, da den ikke passer ind i et moderne samfund.

»Konsekvensen kan i al sin enkelthed være, at vi ikke får etableret den vedvarende energi, som lige nu og her er den billigste grønne energi. Dermed kan den her veto-ret være med til at gøre den grønne omstilling dyrere, end hvad er nødvendigt,« sagde hun.

Biskop: Retten rører ikke ved den grønne omstilling

Denne udlægning afviser biskop Elof Westergaard.

Hvorfor mener du, at kirkens brug af den særlige indsigelsesret er en vigtig opgave?

»Kirkerne er nogle væsentlige og centrale bygninger i vores kulturlandskab, og derfor er det godt, at der bliver taget hensyn til deres beliggenhed og til kirkernes og kirkegårdenes omgivelser. Det er vigtigt, at der ikke bliver bygget på en skæmmende måde omkring dem.«

Hvad mener du om Dansk Energis kommentar?

»Jeg synes, de blander æbler og pærer.«

Du mener ikke, at kirkens særlige indsigelsesret påvirker den bæredygtige udvikling?

»Nej. Det har ingen indvirkning på den. Jeg mener, at den modstilling er helt skæv. Vi løser som kirke en opgave, som vi har som stiftsøvrighed. Her i varetagelsen af denne opgave, forholder jeg mig ikke til bæredygtighed, jeg forholder mig heller ikke til industriarbejdspladser, jeg forholder mig til det historiske og det landskabsmæssige aspekt.«

Mener du, at kirken kan arbejde hen imod en mere klimavenlig folkekirke, hvis den her særret bliver opretholdt?

»Ja. Det rører ikke ved det. Det rører overhovedet ikke ved det.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Adskil kirke og stat Det hører ingen steder hjemme i det 20 århundrede U forståeligt at der er mennesker,som der bærer rundt på en mental støtte person i form af en gud,som der kun eksisterer i deres egne hjerner .Nej det hele drejer sig om at have magt over andre personer Tro er lig med ondskab og nedgørelse af mennesker Kunne folk dog nøjes med at tro på sig selv og ikke alt dette hokuspokus :( FØJ

  • 20
  • 13

Hvorfor denne særbehandling?

Alle dele af "staten" kan nedlægge veto mod et lokalplanforslag. Hvis den statslige myndighedm, der nedlæger veto, ikke kan nå til enighed med den pågældende kommune om de nødvendige ændring af et lokalplanforslag, er det erhvervsministeren (som har det overordnede, statslige ansvar for den fysiske planlægning) der træffer endelig beslutning i sagen. Der kan dermed lægges en overordnet planlægningsmæssig vurdering til grund for beslutningen, herunder f.eks. en afvejning mellem kirkernes kulturhistoriske og landskabelige betydning i forhold til den grønne omstilling.

Ved kommuneplanlægning er det KUN erhversministeren der kan nedlægge veto, - og så også lige stiftsøvrigheden! I tilfælde hvor stiftsøvrigheden nedlægger veto mod kommuneplanlægning (f.eks. kommuneplantillæg) er det IKKE erhversminsteren som skal træffe afgørelse hvis partene ikke kan nå til enighed om de nødvendige ændringer. Det er alene stiftøvrigheden der beslutter hvad de vil være med til. Det er således ikke den stalige "planmyndighed" der afvejer interesserne i disse sager. Det er de folkekirkelige myndighed.

Jeg har arbejdet med fysisk planlægning i mange år, men har endnu ikke kunnet finde en forklaring på denne særstilling af folkekirken i forhold til andre samfundsinteresser.

  • 12
  • 1

Jeg har arbejdet med fysisk planlægning i mange år, men har endnu ikke kunnet finde en forklaring på denne særstilling af folkekirken i forhold til andre samfundsinteresser.

Hvorfor kystbyggelinje eller skovbyggelinje? Måske skal alle disse begrænsninger tages op til revision? Hvordan med hospice?

Nu er det jo ikke specielt folkekirken, men kirken. Kirken er rammen om en række traditioner, herunder dåb, vielse og begravelse/bisættelse. Så skal vi ikke glemme kirkegården. Skal det være omkranset af støj og uro? Kirken ligger ofte midt i byen. Skal byen forstyres?

  • 5
  • 5

Hvorfor denne særbehandling?

Ja tak, jeg vil gerne have samme mulighed for veto som kirken. Hvorfor skulle vi ikke alle have det?

"Vindmøller kan skæmme i landskabet omkring Guds hus. Det mener biskop ved Ribe Stift Elof Westergaard, og han er derfor glad for, at kirken har en særlig ret til at klage over nye møller."

Vindmøller kan skæmme i landskabet omkring mit hus. Det mener Borger ved egen Egen Ejendom Michael Mortensen, og han er derfor ked af at Egen Ejendom ikke har en særlig ret til at klage over nye møller.

Vindmøller hører til på havet. Kabler hører til i jorden. Solenergi hører til på vores hustage.

  • 4
  • 9

Kirken (bygningen) betales fortsat af alle skatteydere. Derfor skal det selvfølgelig fortsat være Erhvervsministeren, der har det sidste ord. Hvad kirkens(medlemmer og organsiation) opgave er? (det nævnes ikke med ord) kan bestyres af de lokale med deres lokale øvrighedspersoner, kirkeværger og menighedsråd. Kirken i Danmark er fortsat ligesom DR et foretagende, der betales via skatter og er ikke uafhængigt som i andre moderne demokratier. I øvrigt er kirken(som bygning i privateje - det var den i hvert fald langt op i tiden), så der er et mærkeligt forhold, når man nu vil nedlægge halvdelen i København (da burde den vel rettelig som bygning falde tilbage til 'ejerne' ellers er der tale om ekspropriation?

  • 4
  • 3

Mener du, at kirken kan arbejde hen imod en mere klimavenlig folkekirke, hvis den her særret bliver opretholdt?

»Ja. Det rører ikke ved det. Det rører overhovedet ikke ved det.«

Efter dette svar, så er det naturlige opfælgningsspørgsmål vel

"Det vil så sige at folkekirken aldrig vil gøre brug af denne vetoret?"

Idiot, sådan en biskop, at stille sig op som noget særligt, fordi han er udnævnt til formand i forening af folk med fantasivenner. Det betyder vel bare, at han er mere psykotisk end resten af foreningens medlemmer. At tjene penge på folks indoktrinerede psykose, sådan som præster gør det, har altid forekommet mig ualmindeligt usympatisk.

  • 4
  • 7

Nu vi er ved den grønne kirke og deres jord, ville det vidne om grøn seriøsitet, at de ændre reglerne for forpagtning. Som det er nu kan jorden kun forpagtes i 5 år og der må ikke plantes træer. Det betyder at bæredygtige skovlandbrug ikke har en chance, da det kræver en investering over mange år. Træer og vindmøller skal op. Derfor bør kirken arbejde sammen med udviklingen, og finde ud af hvordan de skaber gode, grønne, og visuelt attraktive steder. Hvorfor kan en kirke ikke have vindmøller og træer som baggrund? Det vil da blot vise, at de tager et grønt ansvar.

  • 6
  • 1

Hvorfor kan en kirke ikke have vindmøller og træer som baggrund?

Det er da muligt. Træer omkranser da mange kirkegårde, og vindmøller kan ses blot de ikke høres.

Det jord menigheden pagter ud, er reservering af gravpladser. Defor ingen byggeri, skovrejsning og begrænset pagtperiode. Der er dog muligt der fremover ikke bliver samme pladsbehov, da flere vælger kremering. Der kan så overvejes at nedbringe arealet. Ikke fordi det er de store arealer.

  • 4
  • 3

Biskoppens budskab kan vel koges ned til: "Eftersom vi ikke forholder os til bæredygtighed, når vi gør indsigelse, kan vores indsigelser ikke have indflydelse på den bæredygtige udvikling."

Logik indgår ikke i teologi-uddannelsen?

  • 7
  • 4

Jeg har skrevet at man kan melde sig ud af folkekirken og slippe for at betale kirkeskat. Træk så først kirkeskatten fra, for det er der kun medlemmer af folkekirken der betaler. Hvad er så til rest?

Der er, i runde tal, 850 millioner kroner til rest. Der er, i lige så runde tal, 10 % af folkekirkens økonomi.

Det er den del af folkekirkens økonomi, der betales af staten, helt uafhængigt af kirkeskatten. Dermed betales denne del af alle, uanset om man er medlem eller ej.

Man kan finde tallene i finanslovens paragraf 22 (Kirkeministeriet) og paragraf 36 (36.11) (pensionsvæsenet)

/Bo

  • 6
  • 0

Folkekirkens forhold er i høj grad reguleret af grundloven, således:

Grundlovens kapitel 1:

§ 4. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.

Grundlovens kapitel 2:

§ 6. Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke.

Og grundlovens kapitel 7:

§ 66. Folkekirkens forfatning ordnes ved lov. § 67. Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. § 68. Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er hans egen. § 69. De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov. § 70. Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.

For dem der ikke rigtigt kan forstå det økonomiske mellemværende mellem kirke og stat, man skal ikke være blind for at den danske folkekirke udfører et ikke ubetydeligt arbejde for staten og som sådant også bliver honoreret.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten