Bioteknologi kan gøre økologisk hvede resistent over for ildelugtende svampeangreb
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bioteknologi kan gøre økologisk hvede resistent over for ildelugtende svampeangreb

Når en hvedemark angribes af svampesygdommen stinkbrand, vil en enkelt angrebet plante pr. 10 m2 kunne få kornet til at lugte af fisk. Illustration: H2o og WikiMedia Commons

I mere end hundrede år har man forædlet hvede i Danmark. Man har krydset sorter med forskellige egenskaber for at få endnu bedre hvedesorter, der giver større udbytte og klarer sig bedre i det skiftende danske vejr og modstår skadedyrs- og svampeangreb.

Mens konventionelt moderne landbrug i dag kan tage sprøjtemidler i brug mod angreb, står økologerne dog ofte ladt tilbage uden mulighed for at gribe ind. Men nu er der hjælp på vej.

Forskere fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet har gennem bioteknologi fundet frem til, hvordan økologisk hvede kan modstå svampesygdommen stinkbrand, der ellers ødelægger hele høsten, fordi økologer ikke - som konventionelle landmænd - kan bejdse såsæden.

Planteforædling skal sikre dansk økologi

Økologien vokser markant i disse år, og stadigt flere danske økologiske produkter finder vej til butikkerne eller eksporteres.

Forskningsprojektet Biobreed, som planteforskerne er tilknyttet, skal netop være med til at fastholde Danmarks position inden for økologisk produktion, og dér spiller planteforædling en afgørende rolle.

Der findes i forvejen én stinkbrand-resistent hvedesort til økologisk brug, men dens udbytte og kvaliteten af kornet er ikke god nok. Derfor er der behov for nye hvedesorter.

Dna-markører viser vej til genet

Nu har forskerne identificeret to såkaldte dna-markører, der viser, om der er et stinkbrandsresistent gen til stede i planten.

Forskerholdet fandt frem til dna-markørerne ved at undersøge afkommet fra en krydsning af en resistent og en modtagelig hvedesort for markører gennem gensekventering.

Når planteforædlere bruger den nye viden, kan de avle efter resistens på planterne med kun en lille smule genmateriale fra kimplanten. På den måde kan man hurtigere og billigere end ellers forædle en modstandsdygtig hvedesort.

Smittet mark og vejrforhold

Normalt er man nødt til at så en hel mark smittet med jordbundne stinkbrandsporer til med krydsninger af hvedesorter om efteråret og vente på, at planterne sætter aks om foråret for først dér at kunne se, hvilke sorter der kan modstå stinkbrand. Og så forædle videre, indtil man har den rette sort. Samtidig kan vejrforhold vanskeliggøre markforsøgene.

Læs også: Forskere advarer: Intensiv markdyrkning øger risikoen for vandmangel

Men med dna-markøren kan planteforædlerne skyde genvej, netop fordi man kan nøjes med at avle på de forædlinger, der indeholder præcis de resistente dna-markører, forklarer professor i planteforædling og forskningsleder Søren K. Rasmussen.

»Den normale forædlingsproces er dels arbejdskrævende med såning, dels ved at man først kan finde frem til de planter, der får sygdommen, og dem, der modstår den, mange måneder efter, for at afgøre om en sort er resistent,« siger han.

Laboratoriet giver svaret på få dage

Fordelen ved dna-markørerne er, at man lader frøet spire – ligesom ude i marken – men bare på et laboratorium. Efter to uger isolerer man dna fra spiren og laver en dna-analyse.

Læs også: Kan man tage patenter på naturen - eller blot opdage den?

»Og så kan man se, om det har præcis den markør, der viser, at det resistente gen er til stede i planten. Det er meget hurtigere, for man skal ikke vente i seks-syv måneder, men kan inden for relativt få dage afgøre, om resistentgenet er til stede eller ej,« siger Søren K. Rasmussen.

Desuden kan den proces automatiseres, eftersom man benytter samme metoder til at identificere dna-markørerne, så teknologien bliver billigere og billigere, siger han.

Fire års forskning

NaturErhvervstyrelsen støtter forskningen, der foregår i samarbejde med planteforædler Anders Borgen fra selskabet Agrilogica.

Når man indregner forberedelsestiden, inden selve forsøget gik i gang, har det taget de københavnske bioteknologer cirka fire år at finde de særlige dna-markører. Og de har ikke søgt patent på opdagelsen.

Forskningsresultatet er offentliggjort i tidsskriftet Theoretical and Applied Genetics, International Journal of Plant Breeding Research - som open access, så alle frit kan læse og benytte den viden, de danske forskere er kommet frem til.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Eller - man kunne spare en masse penge, og så bare splejse det ønskede gen ind. Resultatet er det samme.

GMO burde være fint forenelig med økologi.

  • 9
  • 7

Selv om jeg er enig Thue, så har økologer sværere ved at forlade deres religion, end radikale muslimer :)

Hvis du ikke er verdensmester i hurtigløb skal du ikke sige ordene GMO og Monsanto i nærheden af en ØKOfil :)

  • 8
  • 11

To kommentarer, der fik mig til at bryde mit princip om ikke at bruge tommelfinger-ned funktionen. Dog go' humor i den sidste. Måske er det tid til at finde høtyvene frem ;)

  • 1
  • 0

.. thumps down og kom med et svar man kan forholde sig til :)

Der i forvejen for mange flokdyr her på stedet, der tankeløst følger nogle falske profeter. Jeg kan tælle 4 får ;)
Man kan betvivle at deres tilstedeværelse i undervisningsregi i mindst 16 år har bibragt dem evnen til at skelne og sondre.

Men anyway tak for go´humor :(

  • 6
  • 8

Det er normalt ingen god idé at opformere stinkbrand. Men der er mulighed for at teste udsædspartier for flere pathogener. Rensning og overfladebehandling med damp har også en god effekt. Det er kun hvis man sparer testen væk, at man tyr til resistens. Men det bliver til meget få sorter, hvor andre svampe hurtigt vil bryde resistensgenet. Sortens levetid vil derfor blive begrænset, hvis det ikke reduceres i brugen. Landbruget har tænkt på det for 20-30 år siden, så gad vide hvorfor der skal bruges skattekroner på forædlingsopgaver? Er det fordi GMO teknik kun må bruges i det offentlige? Eller er det bare det offentlige der ukritisk udeler penge til øko-fanklubben.
Kom bare med nedvendte tomler, men hvad sker der når gulrust udsletter afgrøden? Eller virusgulsot?
I sidste ende er det den enkelte landmand der knækker nakken, nar der ikke er et større udvalg af sorter og bekæmpelsesmuligheder. Og ved fuldstændig ensretning, alle landmand knækker nakken. (Øko)

  • 5
  • 2

skal du ikke sige ordene GMO og Monsanto i nærheden af en ØKOfil


GMO har fået et rigtigt dårligt ry, fordi de første resultater var at lave resistens mod sprøjtemidler.
For mig at se, er GMO ikke andet en en måde at speede genetiske mutationer op på.

Jeg forstår heller ikke helt hvorfor økologer ikke må bejdse. Vist er det en kemisk behandling, men det sker så tidligt i vækstprocessen som muligt, og mængderne kan være ganske små.

Jeg er ret sikker på, at der videnskabeligt kan sikres samme grad af pesticidfri fri produkter, uden at skulle følge de traditionelle økologi regler.

Altså der er en position mellem økologi og "konventionel" produktion, hvor man burde kunne levere den samme "kvalitet" som økologi, men til en mere fornuftig pris.

Økologi står blot så stærkt i meningsdannelsen, at der næppe er plads til sådanne produkter.

  • 9
  • 2

"Altså der er en position mellem økologi og "konventionel" produktion, hvor man burde kunne levere den samme "kvalitet" som økologi, men til en mere fornuftig pris"

Netop. Men når der går "religion" i den, så forsvinder al sund fornuft og videnskab.

  • 6
  • 0

Tror du ikke du har set for meget spiderman og ninja mutant teenage turtles.

Snarere for lidt, for det er bedrøveligt at se svineindustriens højt besungne avlsarbejde hovedløst gå længere og længere ned af en håbløs tangent. Der er ingen grund til at speede det yderligere op.

Og når man ser landet og naturen lide som nu - der hvor naturen har det bedst er de militære øvelsesterrænner og det er ikke fordi hæren er særligt grøn - så bliver man trist ved tanken over det tunnelsyn som åbenbart hersker blandt de øvrige forvaltere af landskabet.

Forstå mig ret; jeg er ikke bange for værktøjet, men jeg er skræmt over hvem som ønsker at bruge det, og til hvad.

Og så kan man godt få brug for en god omgang eskapisme med ... ja, f.eks. Spiderman eller TMNT.

  • 2
  • 6

Jeg tror at der er to typer af økologiske landmænd. Der dem som er overbeviste om at de gør det rigtige og dem som ser en økonomisk fordel af at (påstå) de er det. COOP landmænd burde de sidste kaldes. Det er charlataner der går efter profitten....snake oil sælgere kaldes de andre steder....føj!

Jeg er vin elsker og kender en del franske "økologiske" (biodynamique) vingårde i Frankrig.....men jeg kan ikke se forskel på deres anvendelse af Bordeaux væske og tilsætningerne til vinen herunder sulfitter.

L'agriculture biodynamique, appelée communément biodynamie, est un système de production agricole issue du courant ésotérique de l'anthroposophie. Ses bases dogmatiques ont été posées par Rudolf Steiner dans une série de conférences données aux agriculteurs en 1924 et développées par des agriculteurs anthroposophes.

De tre første spørgsmål er helt aktuelle og bliver ofte stillet i økologisk jordbrug. Det sidste hører nok mest til i det biodynamiske jordbrug. Spørgsmålene er ikke nye – de blev stillet til Rudolf Steiner i begyndelsen af 20´erne af en række tyske landmænd, der var interesseret i hans åndsvidenskab, antroposofien. For at besvare dem holdt han en række foredrag i 1924. Rudolf Steiner var åndsforsker og gav i foredragene en forklaring på sammenhængene mellem ”himmel og jord”, mellem det ikke-fysiske og det fysiske. Han anviste konkrete metoder til at bringe balance mellem disse to elementer i landbruget.

For mig lyder det, som om præster skulle kunne docere atomfysik for folket om søndagen :)

Hvis man gider, at sætte sig ind i Rudolf Steiners metoder, som for mig er en del af mine bardoms oplevelser med indlæring (Gunner Jørgensens skole i Hellerup)( Martinus Åndsvideskab)( Katrinedalskole- Marx) så har man en mulighed for , at forholde sig nøgternt, til begrebet økologi der ret beset, er en religiøs opfattelse af, hvorledes et samfund burde være, i pagt med naturen....problemet er at den verden som Rudolf Steiner forestiller sig det, kun kan eksistere i et sekulære religiøse samfund, som de nordeuropæiske Reformerte og Anglikanske kristne, hvor tro er en privatsag ! Udbyttet er for lavt, men dette synes ikke, fordi resten af landbruget disse steder er ret effektive..

Når købmænd, herunder COOP, begynder kun at ville sælge økologiske varer, så har det ikke en skid med at forbedre verden, eller tro på at det kunne lykkes, men udelukkende at følge den feminine tendens økologi udgør( på grund af manglende viden og interesse for hvorledes føden bliver til) for at tjene nogle lette penge. Økologiske kartofler og rødbeder fra Samsø, koster ti gange så meget som de ikke økologiske fra samme mark. Prøv at købe syltede rødbeder i Netto og Brugsen og bemærk prisernee. Så derfor bliver flere og flere grøntsager økologiske. Folk vil bedrages og de bliver det.... men at COOP går forrest, er for mig uforståeligt.

COOP blev dannet for at skaffe forbrugerne varer til rimelige priser, fordi der var nogle grådige kapitalist hajer der svømmede i smult vande i sin tid og ikke for at tage bagdelen på forbrugerne.

Jeg har intet imod økologiske landbrug der arbejder udfra deres ejeres overbevisning, men at påstå at deres af grøder er sundere, og derfor kræver højere priser er i strid med enhver videnskabelig opfattelse og praksis.

  • 5
  • 4

Enhver er saglig i sin tro....og trosfrihed er der her i landet, men der en ting jeg ikke forstår og det er din svaghed for at kæmpe for økologi, som ikke kan dokumenteres videnskabeligt.

Jeg ser det i lyset af at du er ret kritisk overfor ting der ikke kan dokumenteres videnskabeligt.

Men som PHK engang skrev til mig; Du må have din egen tro. Dine egne holdninger, men ikke dine egne facts.

  • 3
  • 1

Spørgsmålene er ikke nye – de blev stillet til Rudolf Steiner i begyndelsen af 20´erne af en række tyske landmænd, der var interesseret i hans åndsvidenskab,


@Bjarke, fin indlæg.
Fornylig blev jeg spurgt om en af Steiners teorier - at samle kosmisk energi via kohorn sat ned i hvert hjørne af marken.
Enhver er das velkomment til at prøve, men jeg kan garantere for resultatet.
Ingen energi hentes fra kosmos via hverken ko- eller vædderhorn.
Jeg har været ved en biodynamiker, der gerne ville have at vide, hvad hans korn fejlede.
Jeg fortalte ham, at det manglede kvælstof.
Jeg er biodynamiker sagde han.
Fint nok, men dit korn viser symptomer på kvælstofmangel.
Som medlem af en landboforening var det dengang en gratis omgang.
Han havde det fint med at afgrøderne sultede.
Men prøv at tænke på, hvad det ville medføre, hvis børnene havde Bulomi fordi
forældrene ikke mente det var sundt at spise sig mætte?

  • 3
  • 2

Enhver er saglig i sin tro....og trosfrihed er der her i landet

Hvad er det du tror, jeg tror, Bjarke?
Jeg har kun forholdt mig til, at økologer søger at undgå monokultur!!!

din svaghed for at kæmpe for økologi, som ikke kan dokumenteres videnskabeligt.

Kan det ikke dokumenteres, at der er færre sprøjtemiddelrester i økologisk dyrkede varer?
https://ing.dk/artikel/nyt-studie-markant-...

Mange ting ville være nemmere, om du læste hvad jeg skriver, ikke hvad du tror jeg skriver!

  • 2
  • 1

Men de samme må så gælde for dig.

Denne tråd omhandler som jeg kan læse det en af de mange giftige svampe angreb der rammer økologisk hvede. Økologisk havre er belemret med den meget giftige flyvehavre osv.

Sprøjte midler er ret meget mindre skadelige end det der sprøjtes imod.....vælg selv :)

  • 1
  • 2

Men de samme må så gælde for dig.

Denne tråd omhandler som jeg kan læse det en af de mange giftige svampe angreb der rammer økologisk hvede

Og?
Jeg opponerede alene mod Kjelds påstand om, at også økologi er monokultur.

Sprøjte midler er ret meget mindre skadelige end det der sprøjtes imod.....vælg selv

Korn ramt at "det der sprøjtes imod" anvendes ikke.
Hverken til brødkorn eller foder. (Som nævnt i artiklen!)
Så dit "sprøjtemidler er meget mindre skadelige" og "Vælg selv" er fiktive argumenter!

  • 1
  • 1

Er det et svar???


Hvis jeg skal skære det ud i pap for dig, så gør det ikke ret meget forskel, om du har udlæg i dit korn eller ej. Reelt er det stadigt monokultur.
(Engenligt fandt jeg dit eget svar en smule autistisk. )

  • 2
  • 2

https://da.wikipedia.org/wiki/Monokultur

Jeg spurgte om din mening!
Du skriver jo: "Reelt er det stadigt monokultur", på trods af en både tilstræbt og ikketilstræbt multikultur!

Læs f.eks.:
"Sammenlignes naturindholdet ved økologisk og konventionel drift vil denne især adskille sig som følge af afgrødesammensætningen og af pesticidanvendelsen. En nedgang i det konventionelle jordbrugs udbredte korndyrkning vil i sig selv medføre en øget biodiversitet.

Også inden for samme afgrøde viser der sig forskelle mellem økologiske og konventionelle marker. Antallet af fugle er på de økologiske marker er typisk 2-3 gange så stort som på de konventionelle (se figur XX). Denne forskel skyldes dels, at der er flere arter, men især, at der er flere indvider af de enkelte arter (se figur XX). Af de 39 arter, der viser signifikante forskelle i hyppighed mellem økologisk og konventionelle marker forekom de 36 hyppigst i de økologiske marker. De største forskelle blev fundet i de arter, der både yngler og søger føden i selve marken, mens forskellene var mindre i arter som enten yngler eller søger deres føde i hegn eller andre biotoper
Når antallet af fugle er så markant forskellig skyldes det antagelig ikke primært, at pesticiderne har direkte giftvirkning på fuglene, men sikkert i højere grad, at antallet af fulge afspejler forskelle i fødeemner i markerne. Antallet af plantearter har i en sammenlignende analyse vist sig at være dobblet så stort i økologiske marker som i konventionelle. Samtidigt er det karakteristisk, at blomsterne på ukrudtet i de økologiske marker generelt er placeret højere oppe i selve afgrøden, hvilket giver bedre muligheder for at fungere som insektføde. Dette afspejles i antallet af insekter i henholdsvis økologiske og konventioenlle marker. Af de 29 insektarter, hvor der var signifikante forskelle mellem økologisk og konventionel drift var de 27 hyppigst i økologsike marker. Heraf var kun en art (fritflue) skadedyr. To arter (bladlus og vandflue) forekom hyppigere i konventionel drift (Miljøstyrelsen 1990b). Når f.eks. bladlus er hyppigere forekommende i konventionel drift kan det enten skyldes, at gødningsniveauet er højere, hvilket virker fremmende på bladlusebestanden, eller det kan skyldes, at der findes flere naturlige bladlusefjender i de økologiske marker. Bl.a. er det vist, at det er væsentligt flere snyltehvepse på økologiske marker, og deres levetid er længere i de økologiske marker primært p.g.a. den mere varierede ukrudtsflora, der virker som fødeemne for snyltehvepsene. Snyltehvepsene parasiterer på bl.a. bladlus, og er medvirkende til at holde bladlusebestande nede"
http://www.agrologica.dk/publikationer/sid...

  • 2
  • 1

Jeg spurgte om din mening!


Og den skrev jeg ud over at jeg gav et link!

Det der oprindeligt var min pointe ved at påpege at økologi også er monokultur, er at det øgede arealbehov ved økologi, koster på naturen. Så hvis du har 100 Ha konventionel jord, kan du udlægge ca. 17 Ha til ren natur, hvor du ved økologi er nødt til at dyrke hver en kvadrat centimer for at få det samme udbytte.

At samfundsstrukturerne så ikke hænger sådan sammen, at der udlægges denne natur, er en anden sag.
Folk kunne også købe jord til brak, i stedet for at købe økologi hvis de ønsker mere natur.

  • 2
  • 2

Hvis jeg skal skære det ud i pap for dig, så gør det ikke ret meget forskel, om du har udlæg i dit korn eller ej. Reelt er det stadigt monokultur.


Landbruget benytter ikke monokultur, men har i mere end 100 år gået ind for vekseldrift.
Monokultur er f.eks. juletræsproduktion, eller gentagen dyrkning af feks. hvede
At veksle mellem byg, havre, hvede er ikke monokultur.
Det samme gælder vedvarende græs.
Når landbruget undgår monokultur skyldes det risikoen for sædskiftesygdomme.
F.eks fodsyge, der angriber byg of hvede, men ikke havre.
I naturen fondes mange monokulturer.
Lyng- og græsarealer.

  • 1
  • 1

Landbruget benytter ikke monokultur, men har i mere end 100 år gået ind for vekseldrift.
Monokultur er f.eks. juletræsproduktion, eller gentagen dyrkning af feks. hvede
At veksle mellem byg, havre, hvede er ikke monokultur.

Det er den danske "folke"-definition der fører til misforståelser. Monokultur betegner ikke at der i en vækstsæson dyrkes én afgrøde. På tysk har de også et andet ord :"Einfeldwirtschaft", der tydeliggør begrebet.
https://de.wikipedia.org/wiki/Monokultur
https://de.wikipedia.org/wiki/Einfeldwirts...
På engelsk ligner det mere den danske, men der er distinktioner. Her bruges:"Monocropping".
På dansk skal det derfor præciseres at vi meget sjældent benytter "polyculture".
https://en.wikipedia.org/wiki/Monoculture

Min holdning er at det danske sprog savner præcisering, hvorfor misforståelser skaber falske uenigheder.

  • 1
  • 1

Det er den danske "folke"-definition der fører til misforståelser. Monokultur betegner ikke at der i en vækstsæson dyrkes én afgrøde. På tysk har de også et andet ord :"Einfeldwirtschaft", der tydeliggør begrebet.

@Jan,
når man ser ordet "monokultur" i en debat om landbruget kan man være nogenlunde sikker på, at vedkommende kun kender til landbrugsdrift via skrivebordet.
Det modsatte af monokultur er vekseldrift.
Her er en dansk definition:
https://www.dropbox.com/s/gb7l8gurujbyjpk/...

For praktisk landbrug er det væsentligste, at man undgår sædskiftesygdomme eller -skadedyr.
F.eks. kan Byg angribes af havrenematoder, derfor ingen byg efter havdre.
Havre angribes derimod ikke af knækkefodsygeformer, derfor er have en goldforfrugt for Hvede, der angribes meget stærk af fodsyge.
I praktisk landbrug tales sjældent om monokultur, man ved udmærket, hvad man skal gøre.
Nogle prøver at dyrke hvede flere år i træk, fordi der høstes store udbytter. Det er en satsning, man forsøger en privat cost benefit-analyse, nogle gange går det udmærket, andre gange går det galt.

I økosammenhænge går man meget op i begrebet, måske fordi de er afhængige af husdyrhold?
Her er for resten et billede fra omkring 1950-erne, for pesticidernes fremkomst. Hvad er afgrøden?

https://www.dropbox.com/s/ct7erdbidlp38ej/...

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten