Bioteknologi kan gøre økologisk hvede resistent over for ildelugtende svampeangreb

Bioteknologi kan gøre økologisk hvede resistent over for ildelugtende svampeangreb

Når en hvedemark angribes af svampesygdommen stinkbrand, vil en enkelt angrebet plante pr. 10 m2 kunne få kornet til at lugte af fisk. Foto: H2o og WikiMedia Commons

Forskere fra Københavns Universitet har fundet frem til, hvordan planteforædlere kan avle korn, som modstår en irriterende svampesygdom. Den er især et problem for økologer, som ikke må bejdse såsæden.

I mere end hundrede år har man forædlet hvede i Danmark. Man har krydset sorter med forskellige egenskaber for at få endnu bedre hvedesorter, der giver større udbytte og klarer sig bedre i det skiftende danske vejr og modstår skadedyrs- og svampeangreb.

Mens konventionelt moderne landbrug i dag kan tage sprøjtemidler i brug mod angreb, står økologerne dog ofte ladt tilbage uden mulighed for at gribe ind. Men nu er der hjælp på vej.

Forskere fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet har gennem bioteknologi fundet frem til, hvordan økologisk hvede kan modstå svampesygdommen stinkbrand, der ellers ødelægger hele høsten, fordi økologer ikke - som konventionelle landmænd - kan bejdse såsæden.

Planteforædling skal sikre dansk økologi

Økologien vokser markant i disse år, og stadigt flere danske økologiske produkter finder vej til butikkerne eller eksporteres.

Forskningsprojektet Biobreed, som planteforskerne er tilknyttet, skal netop være med til at fastholde Danmarks position inden for økologisk produktion, og dér spiller planteforædling en afgørende rolle.

Der findes i forvejen én stinkbrand-resistent hvedesort til økologisk brug, men dens udbytte og kvaliteten af kornet er ikke god nok. Derfor er der behov for nye hvedesorter.

Dna-markører viser vej til genet

Nu har forskerne identificeret to såkaldte dna-markører, der viser, om der er et stinkbrandsresistent gen til stede i planten.

Forskerholdet fandt frem til dna-markørerne ved at undersøge afkommet fra en krydsning af en resistent og en modtagelig hvedesort for markører gennem gensekventering.

Når planteforædlere bruger den nye viden, kan de avle efter resistens på planterne med kun en lille smule genmateriale fra kimplanten. På den måde kan man hurtigere og billigere end ellers forædle en modstandsdygtig hvedesort.

Smittet mark og vejrforhold

Normalt er man nødt til at så en hel mark smittet med jordbundne stinkbrandsporer til med krydsninger af hvedesorter om efteråret og vente på, at planterne sætter aks om foråret for først dér at kunne se, hvilke sorter der kan modstå stinkbrand. Og så forædle videre, indtil man har den rette sort. Samtidig kan vejrforhold vanskeliggøre markforsøgene.

Læs også: Forskere advarer: Intensiv markdyrkning øger risikoen for vandmangel

Men med dna-markøren kan planteforædlerne skyde genvej, netop fordi man kan nøjes med at avle på de forædlinger, der indeholder præcis de resistente dna-markører, forklarer professor i planteforædling og forskningsleder Søren K. Rasmussen.

»Den normale forædlingsproces er dels arbejdskrævende med såning, dels ved at man først kan finde frem til de planter, der får sygdommen, og dem, der modstår den, mange måneder efter, for at afgøre om en sort er resistent,« siger han.

Laboratoriet giver svaret på få dage

Fordelen ved dna-markørerne er, at man lader frøet spire – ligesom ude i marken – men bare på et laboratorium. Efter to uger isolerer man dna fra spiren og laver en dna-analyse.

Læs også: Kan man tage patenter på naturen - eller blot opdage den?

»Og så kan man se, om det har præcis den markør, der viser, at det resistente gen er til stede i planten. Det er meget hurtigere, for man skal ikke vente i seks-syv måneder, men kan inden for relativt få dage afgøre, om resistentgenet er til stede eller ej,« siger Søren K. Rasmussen.

Desuden kan den proces automatiseres, eftersom man benytter samme metoder til at identificere dna-markørerne, så teknologien bliver billigere og billigere, siger han.

Fire års forskning

NaturErhvervstyrelsen støtter forskningen, der foregår i samarbejde med planteforædler Anders Borgen fra selskabet Agrilogica.

Når man indregner forberedelsestiden, inden selve forsøget gik i gang, har det taget de københavnske bioteknologer cirka fire år at finde de særlige dna-markører. Og de har ikke søgt patent på opdagelsen.

Forskningsresultatet er offentliggjort i tidsskriftet Theoretical and Applied Genetics, International Journal of Plant Breeding Research - som open access, så alle frit kan læse og benytte den viden, de danske forskere er kommet frem til.

Kommentarer (37)

Eller - man kunne spare en masse penge, og så bare splejse det ønskede gen ind. Resultatet er det samme.

GMO burde være fint forenelig med økologi.

  • 9
  • 6

Selv om jeg er enig Thue, så har økologer sværere ved at forlade deres religion, end radikale muslimer :)

Hvis du ikke er verdensmester i hurtigløb skal du ikke sige ordene GMO og Monsanto i nærheden af en ØKOfil :)

  • 8
  • 10

To kommentarer, der fik mig til at bryde mit princip om ikke at bruge tommelfinger-ned funktionen. Dog go' humor i den sidste. Måske er det tid til at finde høtyvene frem ;)

  • 1
  • 0