Bioteknologi i mad giver bedre miljø
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bioteknologi i mad giver bedre miljø

Der er store miljøgevinster forbundet med at bruge bioteknologiske metoder i fødevareproduktionen, viser livscyklusanalyser af sojaolieproduktion, der er foretaget i USA.

Paradoksalt nok kan de største gevinster for miljøet ikke hentes i selve industrien men derimod i landbruget. Det skyldes først og fremmest, at de bioteknologiske metoder i mange tilfælde er mere effektive end de kemiske, og at råvarerne derfor bliver udnyttet bedre.

Miljøforbedringerne stammer hovedsageligt fra et mindsket forbrug af fossile brændstoffer og gødning under dyrkningen af sojabønnerne.

Store fordele

Livscyklusanalyse eller LCA kan bruges til at vurdere og sammenligne miljøpåvirkningen fra to forskellige teknologier. I dette tilfælde vurderede man miljøpåvirkning over hele processen, fra landbrug til færdig spiseolie, ved en konventionel olieraffinering over for en enzymatisk raffinering.

Livscyklusvurderingen af olieproduktionen viste, at energiforbruget på selve fabrikken er nogenlunde uændret i forhold til den kemiske produktionsmetode, men at der på grund af et højere udbytte af spiseolie i de bioteknologiske processer kan spares betydelige mængder af energi i landbrugsproduktionen. Den »grønne kemi« kan nedbringe CO2-udslippet fra en enkelt fabrik med 12.000 ton pr. år.

»Det betyder, at 1.600 flere mennesker kan komme op på vores nuværende levestandard uden at det får konsekvenser for den globale opvarmning – eller at man kører 1.240 gange rundt omkring Jorden i en almindelig benzinbil,« fortæller Karen Margrethe Oxenbøll fra Novozymes.

Kemi kontra bioteknologi

Raffinerede planteolier, dvs. de olier, der ikke sælges som koldpressede eller jomfruolier, får fjernet de stoffer, der fremmer oxidationsprocesserne under lagring, så olien bliver hurtigere harsk. I en kemisk forarbejdningsproces fjerner man stofferne ved hjælp af en alkalisk reaktion. Den opvarmede olie blandes med natriumhydroxid, som forsæber de uønskede stoffer, der bundfældes og kan filtreres fra. Urenhederne kan anvendes til dyrefoder efter først at være blevet behandlet med syre.

Den enzymatiske forarbejdning sparer to trin. I stedet for natriumhydoxid tilsættes enzymer, og det er ikke nødvendigt med en efterfølgende behandling med syre, idet restproduktet sammen med enzymet kan anvendes direkte til dyrefoder. Enzymerne, der anvendes i forarbejdningen af olierne, stammer fra mikroorganismer, f.eks. svampe eller bakterier.

Anvendelsen af enzymer er relativt ny, når det gælder fedtstoffer. Enzymerne har været kostbare at udvinde og har skullet immobiliseres - dvs. bindes til et andet materiale eller indkapsles. Men med genmodifikation er det lykkedes at designe mikroorganismer, der producerer enzymer i så stor skala, at processen bliver økonomisk overkommelig.

Dansk fødevareindustri

»Når det gælder degumming er der ikke ernæringsmæssige fordele forbundet med metoden, men i fremtiden vil enzymteknologien også kunne bruges til at begrænse mængden af de skadelige transfedtsyrer i vores fødevarer,« siger Karen Margrethe Oxenbøll.

Lektor Xuebing Xu, DTU, der arbejder med enzymatisk modifikation af fedtstoffer og fødevarebioteknologi, mener, at livscyklusanalyser er nødvendige for at vise, at bioteknologi er økonomisk forsvarlig. Han påpeger dog, at hvis de bioteknologiske metoder ikke i længden fører til, at produktionsmetoden er lige så billig som den konventionelle metode, vil de færreste virksomheder være interesserede i at udvikle nye, kostbare procesanlæg.

Ud over fødevareindustrien kan de bioteknologiske metoder anvendes inden for bl.a. kosmetikindustrien og i fremstillingen af biobrændstoffer, eksempelvis bioethanol og biodiesel.

»Man kan forestille sig, at den grønne kemi i Danmark vil blive brugt af virksomheder, der fremstiller produkter baseret på planteolier, f.eks. rapsolie, margarine, emulgatorer og rengøringsmidler,« siger Xuebing Xu.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først