Biotekfirma gensplejser med en indsprøjtning

Indsættelsen af det fremmede DNA i kromosomerne i musens kropsceller sker med en effektivitet på 50-60 procent, siger en talsmand for firmaet, der hedder TOSK, til magasinet New Scientist. TOSK har patenteret ideen, som går ud på at anvende et såkaldt hoppende gen-element, en transposon, fra en bananflue. En transposon kan "aflevere" et transporteret gen på alle mulige steder i kromosomerne. Disse flytninger eller hop af gener blev opdaget allerede i 1940erne, men dengang mødte tanken massiv skepsis. Barbara McClintock måtte vente til 1983, hvor hun selv var blevet 81 år gammel, med at få Nobelprisen for opdagelse.

McClintock studerede genetikken hos majs. Hun valgte at undersøge et gen, der koder for lilla frøkerne. Nogle kerner var helt bleghvide, nogle var jævnt lilla, og andre havde lilla pletter på den hvide baggrund. Hun fik den geniale idé, at pletmønsteret kunne skyldes, at der inde i det gen, der kodede for syntesen af farvestoffet (en anthocyan), sad et gen, der ikke kodede for andet end sin egen flytning rundt i kromosomerne. Når det hoppende gen sad i farvegenet, fungerede dette ikke, og der dannedes ingen farve. Hvis det hoppede ud, blev cellen og dens efterkommere lilla - der opstod et lilla område af celler, en farvet plet. Det var for fantasifuld en forklaring, mente de fleste, men den var rigtig.

Senere fandt man transposoner udbredt både i bakterier, bananfluer og pattedyr, og hos TOSK kommercialiserer de altså fænomenet. Man kan bestille genmanipulerede mus via deres hjemside, og teknikken er langt enklere end den, andre anvender, hvor man f.eks. injicerer DNAet i musenes æg. Det er vanskeligt rent teknisk, og kun få æg og få fostre bliver til gensplejsede mus. TOSK hævder at have et langt mindre "spild".

Af de injicerede mus er 50-60 procent gensplejsede, og Tosk's direktør Patrick Fogarty hævder endda, at også hele 40 procent af afkommet af de først manipulerede mus er det. Fogarty kan berette, at partnere på andre laboratorier nu går over til at teste teknikken på geder, køer og grise. Genmanipulerede geder og køer vil kunne levere kostbare medikamenter, f.eks. blødermedicin til mennesker, i deres mælk. På længere sigt håber TOSK, at det bliver muligt ligefrem at korrigere genetiske defekter hos mennesker ved hjælp af deres hoppende flue-gen-system.