Bioraffinaderi sparer 100.000 ton halm på ny proces
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bioraffinaderi sparer 100.000 ton halm på ny proces

Nye enzym- og gærtyper, som er afprøvet med succes på Dong Energys Inbicon-anlæg i Kalundborg, er en vigtig forudsætning for, at det ambitiøse jyske bioraffinaderiprojekt, Maabjerg Energy Concept (MEC), nu kan præsentere en bedre forretningsplan for investorer, politikere og ministerier.

Anlægsprisen er faldet fra oprindelige 3,6 milliarder kroner til 2,72 mia. kr. Heraf går de 1,8 mia. kr. til at bygge den nye bioethanol-fabrik.

Parterne bag projektet er Dong Energy og Novozymes samt et lokalt konsortium bestående af forsyningsselskaberne Struer Forsyning, Nomi samt Vestforsyning, hvor direktør Jørgen Udby også er bestyrelsesformand for Maabjerg Energy Concept.

»Hovedårsagen til de reducerede anlægs- og driftsomkostninger er helt klart teknologiskiftet til såkaldt mixed fermentation, der nedsætter det årlige råvarebehov fra 400.000 til 300.000 ton halm for at producere den samme mængde andengenerations bioethanol - nemlig 80 mio. liter,« siger han og tilføjer, at en helt række effektviseringstiltag af mere ingeniørmæssig art også har været med til at billiggøre hele projektet.

Læs også: Dongs Inbicon-anlæg øger ethanol-udbyttet markant

Konsortiet præsenterede første gang sine planer i august 2011, og forud for dét havde der rumsteret regnestykker, som påviste, at andengenerations bioethanolproduktion i Danmark ville kræve statsstøtte på otte-ni milliarder kroner.

Maabjerg-konceptet integrerer den halmbaserede bioethanolproduktion med et eksisterende biogasanlæg, der kan aftage biproduktet menasse, og et eksisterende kraftvarmeværk, der kan brænde restproduktet lignin og fremstille el og varme. Oprindeligt ville man også integrere affaldsbehandling, men det er droppet indtil videre.

I den opdaterede forretningsplan kræver projektet støtte på i alt 790 mio. kr, hvoraf Maabjerg Energy Concept har søgt om 620 mio. kr. fra EU i drifts- og anlægsstøtte. De sidste 170 mio. kr. håber parterne, at den danske stat vil give i anlægstilskud til det, der kan blive Nordeuropas største andengenerations bioethanolfabrik.

»Driftsstøtten svarer til cirka 1 krone pr. liter og vil gøre, at vi kan sælge bioethanol til 5,5 kroner pr. liter. Produktionsprisen er altså omkring 6,5 kroner,« siger Jørgen Udby.

Klarer sig ikke uden EU-krav

Han understreger dog, at konsortiet ikke kan gå i gang med det store demonstrationsprojekt, uden at efterspørgslen efter andengenerations bioethanol er blevet sikret gennem nye EU-krav, som endnu ikke er blevet vedtaget - trods enighed i parlamentet.

Alternativt kunne danske politikere beslutte sig til at fremme Maarbjerg-anlægget som enkeltprojekt eller gå sammen med lande, der har samme interesse og skabe et lokalt marked for andengenerations bioethanol i flere lande:

»Vi håber, at vi kan være klar til at tage den endelige investeringsbeslutning i sommeren 2014. Hvis beslutningen bliver et ja, så kan bioraffinaderiet være i drift i 2017,« siger Jørgen Udby.

Ifølge forretningsplanen vil bioraffinaderiet altså kunne producere 80 millioner liter bioethanol og 50 millioner kubikmeter biogas samt el og fjernvarme til ca. 25.000 husstande. Derudover vil man levere gødning og næringsstoffer tilbage til landbruget.

Foruden halm vil bioraffinaderiet modtage ca. 800.000 ton husdyrgødning, biomasseaffald og spildevandsslam samt 100.000 ton affald.

Restprodukter fra fremstillingen af andengenerations bioethanol forventes at erstatte de mange ton affald, som i dag importeres fra London til afbrænding på kraftvarmeværket i Holstebro.

Ifølge beregninger foretaget ved hjælp af Danmarks Statistiks Adam-model vil anlægget skabe en samfundsøkonomisk gevinst svarende til mindst 2.500 arbejdspladser i den toårige anlægsfase. I driftsfasen vil der årligt blive skabt 1.000 varige job.

Bioraffinaderiet vil ligeledes forbedre bruttonationalproduktet med én milliard kr. om året og styrke betalingsbalancen med 680 mio. kr. årligt, primært fordi Danmark får reduceret sit behov for import af bioethanol.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I kan bare kommer med det!

Hvis det kan leveres som E85 til ca. 8 kr./L ligesom i Sverige, så skal jeg gerne undlade at køre på andet.

Det giver en mere rolig motorgang, 20% mere trækkraft, en ren motor og behov for færre olieskifte. Samt en effektiv CO2 udledning for min bil på 39 g CO2/km!

Når man en gang har haft E85 i tanken, så gider man ikke benzin!

  • 8
  • 0

Når man ser på billedet af ind og ud, så kommer jeg i tvivl om hvad det væsentligste produkt egentlig er. Det ser mest ud som om spritten er en sidegevinst, men måske er det væsentligste i virkeligheden støtten. Alt dette besværlige gæring og behandling og transport er desværre nødvendigt for at kunne indkassere støtten.
Jeg har ikke noget imod at de prøver at få mest muligt ud af råvarerne, men alle støtteordningerne og skattereglerne mudrer billedet, så det er umuligt at gennemskue fornuften i foretagendet.

  • 4
  • 5

Du har ret i at støtte og afgifter mudre billedet. Men, der er lige ved at det hænger sammen.
1L benzin koster ca. 6 kr. uden afgifter. Dertil skal man så huske, at man i snit køre kun ca. 85% af afstanden på E85. Så det er ikke helt galt at ethanolen skal koste ca. 5,50 kr/L, før det kan betale sig at kører på det i Danmark, hvis staten skal bevare sit provenu.

Men, tilgengæld går udledningen fra e.g. min familie flytter effektivt ned fra 204 g CO2/km til 39 g CO2/km. Dette er under det 1/2 af det vi har set beregnet for elbil - jo, bliver begunstiget på alle måder for skattekroner. Hertil skal vi så tage i betragtning at min familie flytter, så også er dobbelt så stor, så vi alle kan være i en bil, i stedet for at køre efter hinanden i 2 biler.

Hertil kan vi så overveje, hvem vi støtter med skattekroner til elbiler? Ja, udenlandske bilfabrikker.

Hvis vi derimod støtter produktionen af bioethanol, så støtter vi danske arbejdspladser, dansk teknologi, dansk eksport og det trængte danske landbrug. Desuden vil en støtte her også give os et teknologiløfte til at håndterer miljøproblemer fra bl.a. landbruget, e.g. problemet med gylle, ammoniak, vandmiljøer etc. Dertil vil vi skabe en energiproduktion i landet, som på sigt kan holde os selvforsynende ligesom olien har gjort. Dertil vil vi holde os til bæredygtige principper, som lokal produktion og sluttede kredsløb af ressourcerne.

  • 7
  • 0

Var det ikke en ide at eftervise det er muligt på anlægget i Kalundborg før man bruger så mange offentlige kroner?
De udbytter man har stillet i udsigt på 2 gen bioetanol hidtil har ikke kunnet realiseres - så jeg er noget skeptisk.

  • 0
  • 0

6,50 kroner pr liter får jeg til 305 kroner pr. GJ. I en rapport om biomethanolproduktion læser jeg derimod, at man vil kunne fremstille biomethanol til 64 kroner/GJ ved samproduktion med kraftvarme: "Perspektiver for dansk ammoniak- eller methanolfremstilling, som led i et muligt fremtidens hydrogensamfund
- et forstudie i optimal samproduktion af el, varme og brintbærere (ammoniak eller methanol) ud fra biomasse og eloverskud"

Dato: 05-09-2007
Projektnummer: 2005-2-6422 (Energinet.dk)
Projektansvarlig: Mogens Weel

Hvorfor i alverden betale 305 kr/GJ for bioethanol, når man i stedet kan betale 64 kr/GJ for biomethanol????

Jeg kan se fidusen i biomethanol der er billigere end fossile brændsler, men hvorfor så satse på dyr bioethanol?

  • 0
  • 0

Problemet er at methanol er meget aggressivt over for mange at de materiale, som en moderne motor er bygget af - det er ethanol ikke i samme grad. De fleste moderne motorer kan i dag tåbe ethanol.

Problemet med ethanol er så, at det kan være svært at starte motoren, hvis ikke der er 15% benzin i.
Skal man kunne køre på 100% ethanol skal man have forvarmningssystemer, som på en diesel.

Men kan kan komme en 20-25% metanol i sammen med 65-60% ethanol og 15% benzin. Hvilket gør blandingen billigere. Her skal man så være sikker på om kompatible motorkomponenter er brugt.

Men, E85 kan de fleste biler omstilles til at kører på - og de mere interessante i denne sammenhæng er e.g. Saab'er som kan omprogrammeres til at køre på en vilkårlig blanding af benzin og ethanol.

  • 0
  • 0

Eller man kunne antage, at det ender med methanol/DME på længere sigt (fint til brændselsceller med reformer), så det nok er den vej vi skal gå? Lastbiler kører aldeles fremragende på DME. http://www.truckinginfo.com/channel/fuel-s...

305 Dk/GJ er altså for dyrt. 64 Dk/GJ er derimod billigt. Kan man lave methanol til den pris kan man også lave DME til den pris. Maabjergs forelskelse i Inbicon processen er ikke rationel.

  • 1
  • 0

Det er efter min mening nærmest umuligt at lave en sådan prissammenligning pga. afgifter, støtte, anvendelighed, tilgængelighed, infrastruktur, politik, lobbyister etc. etc.

Men, bioethanol kan du give mig 20 minutter, 1000 kr og en Saab - så har du en flexi-fuel bil inden du går i seng i aften. Så dropper vi okt 95 på tankstationen og fylder E85 i tanken kl. 7.00 i morgen tidlig i stedet for benzin. Kl. 8.00 ankommer du så til dit arbejde - vel og mærke med en CO2 reduktion på 80%.
Hvor svært kan det være?

Agghhh... Jeg glemte lige Hr. Lidegaard i den tidsplan...

  • 1
  • 0

Nå, men jeg har ikke en Saab. Og både de 305 kroner/GJ for bioethanol og de 64 kroner/GJ for biomethanol er uden subsidier.

Jeg finder det absurd at satse på alm alkohol når træsprit kun koster en femtedel. Prisen er sammenlignelig, da begge dele passer perfekt til den infrastruktur vi allerede har opbygget...

  • 1
  • 0

Men, er kompromis på 25% metanol, 60% ethanol og 15% benzin - så hænger økonomien også sammen uden at belaste Statskassen. Butanol er f.eks. også interessant...

Men, pointen er generelt, at vi er meget tæt på et virkelig godt og anvendeligt alternativ til benzin, som nemt og billigt kan indføres på kort tid og for forholdsvis små midler. Det er kun den politisk vilje, der mangler.

  • 1
  • 0

Ja, og med 100% biomethanol/DME vinder statskassen på det. Jeg kan godt høre du er glad for bioethanol, men jeg er altså glad for det der er billigst.

  • 1
  • 0

På vej til skiferie i Norge tankede jeg min gamle Peugeot 405 med forskellige blandinger af E85. Ved over 20 % E85 var trækkraften væsentlig reduceret, så det kan ikke betale sig. Ved 10 - 20 % E85 var trækkraften næsten ikke mærkbar reduceret. Dertil kommer, at E85 har særdeles høj oktan tal, så man kan spare yderligere ved at erstatte de resterende 80 - 90% benzin med 91 oktan i stedet for det dyrere 94 oktan. Alt dette uden at ændre på bilen.

Moderne Saab og Volvo biler kan udnytte det højere oktantal i E85 ved at forhøje kompressionen automatisk. Det kan man ikke i ældre biler. Ældre biler kan også have problemer med, at ethanol han fremme opløsning af visse benzinslanger med reduceret levetid til følge, men det gælder stort set kun biler, der er mere end 20 år gamle.

Metanol bruges til bio diesel. Glycerol delen af planteolien fraspaltes og erstattes af metanol for at give et mere dieselolie lignende brændstof. Metanol er i den henseende bedre end ethanol.

Mvh / John Arentoft

  • 0
  • 0

Biodiesel af raps er forhåbentligt på vej ud. Det er ganske enkelt ikke en fordel, fordi rapsmarker udleder meget metan. Desuden er deres udbytte pr. hektar lavt. Derimod kan der være en ide i at lave biodiesel af døde dyr (Daka).

Biodiesel vil i fremtiden bliver fremstillet på basis af strå, træ osv. Et alternativ (måske det bedste alternativ) er, at lave metanol/DME. I sidste ende bliver det nok prisen der afgør, hvilken proces der "vinder", men methanol/DME vejen ser særdeles lovende ud. Men næppe til biodiesel.

Biodiesel vil snarere bliver produceret således: http://scitech.au.dk/roemer/feb-13/bio-olie/

Eller måske således: http://organicfueltechnology.com/?page_id=15

  • 1
  • 0

Du må ikke komme E85 på en bil der ikke er en ethanol bil eller en Flexi-fuel (Saab BioPower) !

Bilen skal være en Benzin Turbo og så skal den have en anden software i, samt andre tændrør. Jeg har ombygget min til flexi-fuel - og fik som den første indgrebet godkendt af myndighederne.

  • 0
  • 0

6,50 kr/l ethanol svarer til 1109 kr MWh.
Dagens benzinpris i Rotterdam er 445 kr/MWh.

Var det ikke en ide at blæse på bureaukraterne i Brüssel og bruge halmen til varmeproduktion og dermed spare de ikke ubetydelige omkostninger - med medfølgende kuldioxidudledning - ved at omdanne en del af halmen til ethanol.

Dette ville med garanti give en større nettobesparelse af fossile brændstoffer.

På basis af bl.a. Inbicons Årsrapport 2011 har jeg udarbejdet nedennævnte

http://www.reo.dk/viden-om-energi/debatten...

hvori jeg viser, at Inbicon projektet var en ren katastrofde, eller rettere skandale.

Det ville være ønskværdigt om DONG, Novozymes etc. gav en nogenlunde informativ redegørelse for hvor meget dygtigere man er blevet.

Dette burde være en uomgængelig forudsætning for at få lov til endnu engang at stikke grabberne ned i en værgeløs og uoplyst befolknings tegnebøger.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten