Bioprojekt ændrer kurs: Brændselseventyr blev til plastikeventyr
Tilbage i 2007 var forventningerne enorme til et anlæg på Grenå Havn, der skulle producere biobrændstof. Anlægget kostede over en milliard og blev finansieret af en række rige investorer, heriblandt milliardæren Karsten Ree.
Forventningerne var, at når anlægget åbnede i 2010, skulle det være i stand til at dække hele Danmarks forbrug af biobrændstof.
Læs også: Biobrændstof til hele Danmark skal flyde fra Grenå Havn
Nu har piben fået en anden lyd. Manglende politisk opbakning gør nu, at bioprojektet ændrer fokus. Frem for biobrændstof skal der nu fokuseres på et nyt grønt marked, nemlig bioplast.
Projektet, der retteligt hedder Hveiti, skulle bestå af et stort bioraffinaderi på Grenå Havn. Anlægget skulle bygges, så det kunne omdanne foderhvede til bioethanol, og man sigtede mod 200 millioner liter bioethanol årligt.
Politikerne har ændret holdning
I de seneste år har europæiske politikere af frygt for stigende fødevarepriser arbejdet på at få dæmpet produktionen af første generations bioethanol.
I stedet vil politikerne satse på avanceret biobrændsel såsom landbrugsaffald.
EU-Kommissionen har således foreslået, at forbruget af første generations biobrændstof i transportsektoren bliver skruet ned med 50 procent til 3,8 procent i 2030.
Svend Brandstrup, der er projektansvarlig for Hveiti-projektet, fortæller, at selvom de er blevet stoppet politisk, så er alt ikke spildt.
Investorerne bag det oprindelige projekt har nemlig fået en ny ide, der ikke afhænger af politikere.
Grønt plastikeventyr
I stedet for at producere bioethanol vil investorerne i stedet til at producere bæredygtig plastik. Og opskriften er ifølge Svend Brandstrup ikke langt fra den, der var tiltænkt til at producere bioethanol. Anlægget skal omdanne stivelse i foderhvede til bioplymer, der herefter kan bruges i produktionen af bioplast.
»Vi har arbejdet sammen med Teknologisk Institut og kigget på, hvad vi ellers kan bruge kulstofdelen fra foderkernen til, og det viser sig, at vi kan producere et værdifuldt bioplastprodukt af stivelsen fra kornet,« forklarer Svend Brandstrup til Energiwatch og tilføjer:
»På den måde ser vi en mulighed for at få fastholdt en værdi af nogle af alle de udviklingskroner, som vi allerede har brugt på Hveiti.«
Polymer der bruges til at lave plastik, er normalt lavet af fossile brændsler, der er meget udbredt i emballageindustrien.
Forbrugerpres har dog ført til, at emballageindustrien ønsker at gøre mere for miljøet, hvilket har ført til en stigende efterspørgsel af bioplast.
Ifølge Svend Brandstrup eksisterer der store globale selskaber, som er parate til at bære markedet frem.
»Vi har allerede fået nogle meget tidlige indikationer fra store selskaber. De ser meget gerne, at der kommer en produktion i Europa, så de kan købe plast, der kan dokumenteres som biologisk fremstillet og biologisk nedbrydeligt,« fortæller Svend Brandstrup.
Svend Brandstrup understreger i øvrigt, at det er afgørende, at politkerne blander sig udenom og i stedet lader forbrugerne om at sætte gang i markedet for bioplast.
»Det skal drives af markedet. For lige så snart man har politikere inde over, bliver det dødsfarligt at investere i.«
