Hvis man komposterer disse poser bliver de til CO2. Hvis man sender dem til forbrænding bliver de til CO2.
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Flere danske kommuner udleverer poser af såkaldt bioplast eller bionedbrydelige poser til borgere, der skal udsortere organisk husholdningsaffald. Men det er de færreste steder, at poserne bliver genanvendt. Det skyldes, at der i dag kun er ét anlæg, der kan kompostere poserne sammen med affaldet.
»Når husholdninger sorterer madaffald i bionedbrydelige poser, er det vigtigt, at poserne kan blive nedbrudt i de anlæg, som modtager affaldet. Det sker ikke alle steder. I flere tilfælde bliver de i stedet sorteret fra,« siger Christina Busk, der er miljøpolitisk chef i Plastindustrien.
I dag indsamler ca. 35 kommuner kildesorteret madaffald hos borgerne ifølge tal fra Dakofa. Tre kommuner får affaldet komposteret, Og der giver det mening at bruge bionedbrydelige poser.
Hos Biovækst lidt uden for Holbæk ligger det eneste danske anlæg, der kan kompostere kommunernes mad- og haveaffald.
I dag modtager de affald fra Odsherred, Kalundborg, Holbæk kommuner.
»Vi kan sagtens kompostere bioposerne i vores anlæg. Det meste forsvinder under biogasprocessen, der sker i de første tre uger. Under den efterfølgende kompostering går resten i opløsning,« fortæller Morten Brøgger Kristensen, der er teknologichef hos Aikan.
Komposteringsanlægget er bygget op om Aikans teknologi, hvor mad- og haveaffald behandles i moduler, der ligner garager. Først afgasses affaldet under iltfrie forhold og bagefter tilføres der ilt til modulerne, så komposteringen kan begynde.
I de resterende kommuner bliver det organiske husholdsningsaffald sendt til biogasanlæg. Her bliver poserne sorteret fra, og kørt til forbrænding, da de ikke kan nå at blive nedbrudt i biogasanlægene.
Men selvom de bionedbrydelige poser ikke bliver genanvendt sammen med madaffaldet, er det ikke bedre at komme dem i containeren med kildesorteret plast, forklarer Christina Busk.
»Det er vigtigt at skelne mellem biobaseret og bionedbrydelig plast. Den bionedbrydelige pose skal helst ikke ende sammen med den plast, der skal genanvendes.«
Bioposerne er lavet til at blive nedbrudt hurtigt, mens en biobaseret plast som polyethylen (PE) godt kan indgå i affaldsstrømmen med en fossil plast af samme type og blive smeltet om til nye produkter af genbrugsplast.
Opfordringen til at holde bionedbrydeligt plast ude af affaldssystemet kommer ikke kun fra Plastindustrien, men bakkes op af en lang række organisationer og virksomheder som Coop, Plastic Change, Dakofa, Teknologisk Institut og Arla, der er gået sammen i det såkaldte Forum for cirkulær plastemballage. Forummet udgav for nylig en række anbefalinger – heriblandt at den bionedbrydelige plast ikke skal bruges til emballage, der kan ende i husholdningsaffaldet.
Læs også: Genanvendeligt bioplast er vejen frem
»For os i arbejdsgruppen har det være rigtig vigtigt at skelne mellem, hvad der er biobaseret og bionedbrydeligt, og hvordan vi vil anbefale, at plasten genanvendes i det nuværende affaldssystem. Her vil vi ikke anbefale, at bionedbrydeligt plast kommer sammen med husholdningsaffaldet og videre til genanvendelse,« siger Christina Busk.
Til gengæld kan der være et potentiale for at bruge materialet, hvor plasten komposteres uden at forurene naturen. Her fremhæver forummet produkter som gartnerfolie og poser, der er certificeret til hjemmekompostering.
Spørgsmålet om, hvilken type plast der bør bruges hvor, bliver aktualiseret af EU's krav om, at husholdningernes organiske affald skal udsorteres senest fra 2023. Det betyder, at alle danske kommuner i den kommende tid skal finde ud af, hvad de vil gøre med det organiske husholdningsaffald - og dermed også, hvilken type pose de vil bruge til indsamlingen.
Når antallet af kommuner med kildesorteret affald tredobles, kan der blive behov for mere kapacitet til at behandle affaldet.
Men det er ikke sikkert, at det bliver komposteringsanlæg, da biogasanlæggene med gylle også er interesseret i madaffaldet til at øge biogasproduktionen, som Ingeniøren tidligere har beskrevet.
