Bioplast skal genbruges - ikke formuldes

Plastikposer, der stort set kan spises eller bare efterlades i Dyrehaven, er nærmere et mediestunt end et reelt alternativ. Det mener den danske plastindustri, der ellers ser bioplast som en miljørigtig erstatning for oliebaseret plast.

Alternativet - en bioplast, der kan genbruges - findes, men den efterspørges bare ikke af kunderne.

Færch Plast, der er en af Danmarks største emballageproducenter, har tre forskellige bakker i bioplast på markedet. Men produktchef Jesper Emil Jensen siger, at bioplast skal være bedre, før plasten i hele sortimentet bliver skiftet ud.

»Vi har et ambivalent forhold til bioplast, for vi kan på den ene side godt se miljøgevinsten. På den anden side betyder historien om, at plasten skal kunne komposteres, at den ikke har de egenskaber, almindeligt plast har. I stedet skal man lave bioplast så stærkt, at det kan genbruges, for det sparer energi og emissioner,« siger produktchefen.

Minimal markedsandel

Med et forbrug på fem procent eller 200 millioner ton om året er plastindustrien den største forbruger af råolie efter energi- og transportsektoren. Derfor giver det god mening at skifte råolien ud med fornybare ressourcer som sukkerrør, majs eller endnu bedre: landbrugsaffald.

Men brugen af bioplast er kun i sin vorden, og ifølge European Bioplastics er markedsandelen på langt under en procent eller anslået til 50.000 ton i hele Europa.

Plastindustriens direktør, Peter Skov, tror ikke, bioplast bliver mere udbredt, før den kan indgå i samme produktionsudstyr og affaldshåndtering som konventionel plast.

»Jeg tror, genanvendelse er den rette vej for bioplast, for tilbøjeligheden til at genanvende vil stige i takt med oliepriserne,« siger han.

Seniorforsker på Risø DTU, David Plackett, mener, at muligheden for at genbruge plast er vigtig i forhold til at forarbejde affaldet og håndtere materialet på en fabrik.

»Til gengæld kan komposterbar plast være løsningen i lande, hvor infrastrukturen for affaldshåndtering ikke fungerer godt,« siger han.

Byggeklodser på hylden

Haldor Topsøe tror på bioplast, men har valgt at satse på 'byggeklodser' - det vil sige eddikesyre af bioethanol - der både kan anvendes af plastindustrien og andre 'for ikke at misse muligheden', som projektdirektør for nye teknologier i Haldor Topsøe, Claus Hviid Christensen, siger.

»Men man kan ikke lave overbevisende livscyklusanalyse på bioplast endnu,« siger han.

David Plackett er enig i, at det er meget kompliceret at svare på, hvor 'grøn' bioplast i virkeligheden er, fordi der er så mange parametre, der skal indgå i beregningen.

»Set fra industriens side er der stadig mange ubesvarede spørgsmål. Men i forhold til forurening af havene er det rettidigt at anvende bioplast. Så den nedbrydelige bioplast kan være en måde at reducere menneskets indvirken på naturen,« siger han.

Bioplast har i dag den uheldige egenskab, at det reagerer på varme og fugt, fordi den skal kunne komposteres. Og det er ikke så smart, når man som Færch Plast varmer plasten op for at formgive produkterne. Men emballageproducenten holder alligevel fast i de små volumener af komposterbar bioplastemballage, fordi kunderne efterspørger det, selvom det er cirka 40 procent dyrere.

»Vores mission er bestemt ikke bare at sælge mere bioemballage her og nu, for det kunne vi nemt gøre. For os handler det om at vælge det, der kan dokumenteres som bedst for miljøet og klimaet. Og der er stadig mange grunde til, at vi holder igen med at fare ud omkring bioplast,« siger Jesper Emil Jensen.