Biopanel: Stop med at brænde madresterne af - de er bedre værd
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Biopanel: Stop med at brænde madresterne af - de er bedre værd

Det Nationale Bioøkonomipanel har udformet syv nye anbefalinger, der skal hive mere værdi ud af de godt 700.000 ton organisk affald, danske husholdninger og virksomheder hvert år smider ud.

»Affaldet kan og bør bruges til meget mere end forbrænding, hvor det kun er energiindholdet, der udnyttes. Organisk affald kan for eksempel bruges som råvare til mikrobiel produktion af biokemikalier eller bioplast,« uddyber DTU-professor Lene Lange, medlem af bioøkonomipanelet, i en pressemeddelelse fra Natur- og Erhvervstyrelsen.

Bioprodukter og biogas

Ifølge panelets rapport genanvender Danmark i dag kun 9 procent af husholdningers 513.000 ton organisk affald. Resten ryger til forbrænding. Der potentiale for at genanvende 460.000 ton. Samtidig genanvendes 40 procent af servicesektorens organiske affald. Det skal op på 60 procent, konkluderer biopanelet.

Affaldet skal i højere grad blive til biogas og bioprodukter. Desuden anbefaler panelet, at der skal investeres i både forskning og i demonstrationsanlæg til klimavenlige og ressourceeffektive teknologier.

Professor Lene Lange skriver til Ingeniøren, at støtten til forskning og teknologi skal øges på to måder:

Den første er et nyt fokus på, at forskningsmidler skal gå til bedst mulig genanvendelse og ikke kun energiudnyttelse.

Desuden foreslår panelet incitamentsordninger, 'således at kommuner, affaldsproducenter og affaldshåndtering kan se en klarere fordel i at fremme ny teknologi, hvor affaldsressourcen (eller i hvert tilfælde dele af den) udnyttes bedre'.

Slutteligt anbefaler panelet, at behandling af organisk affald liberaliseres, og Danmark skal være foregangsland for at sætte klare mål i EU om øget genanvendelse.

»Kommunerne skal udbyde behandling af affaldet, så vi øger mulighederne for at bruge nye behandlingsmetoder og teknologier,« forklarer chefkonsulent og medlem af panelet Michael Persson fra Dansk Industri i en pressemeddelelse fra Natur- og Erhvervsstyrelsen.

Ministre begejstrede for at privatisere

Netop privatisering fremhæver både miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) og energi- forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) med begejstring:

»En markedsbaseret tilgang kan bidrage til, at vi får mest mulig værdi ud af vores affald, og vi vil i regeringen se nærmere på hver enkelt anbefaling,« siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen i en pressemeddelelse fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Planen kræver 'rent' affald

Direktør i Dansk Affaldsforening Jacob Simonsen er positiv overfor investeringene, men ser dog huller i planen, da produktion af for eksempel biogas kun er mulig, hvis madaffaldet er helt ”rent” uden spor af plastik eller lignende.

»Den helt store udfordring er at få indsamlet det organiske affald rent, og det er en stor omkostning, for det kræver en sortering hos borgerne og givetvis efterfølgende sortering,« forklarer han.

Derudover vil panelets anbefaling om at privatisere madaffaldet ifølge Jacob Simonsen koste kommunen penge. Det skyldes, at private skal have garantier, når de opkøber det affald, kommunerne indsamler.

»Private vil kun have det, hvis det er rent, og så skal vi stille garantier, og i nettoregnskabet koster det penge at lave rene fraktioner,« siger Jacob Simonsen.

Han tilføjer, at selvom borgere ifølge ham over en bred kam glædeligt sorterer affald, kan blot to beboere på en villavej med halvtreds lovlydige borgere ødelægge det for resten.

»Så bliver den fraktion rigtig svær at bruge til noget,« uddyber han.

Privatisering skal skabe muligheder

Derudover er der ikke altid private parter, som er interesserede i at håndtere madaffald. Jacob Simonsen nævner et eksempel fra Nordsjælland, hvor en kommune forsøgte at udbyde affaldsbehandlingen, men selv måtte træde til, da ingen private var interesserede.

»Vi vil rigtig gerne bruge markedet, når der er gode tilbud, men udlicitering alene løser ikke opgaven,« uddyber han.

Emner : Politik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det kommer til at koste flere penge at komme af med vores husholdningsaffald.

Som vi så kan købe dyrt tilbage via el og varme som vi allerede gør det i dag.

Med dette forslag så malkes der bare lige lidt flere penge ud af forbrugerene!

Hvilken langsigtet samfundsværdi får vi så reelt for dette kontra den værdi vi får med nuværende ordning?

Hvilken reel miljøværdi kommer der ?
Hvad koster det af miljø ressourcer at bygge biogas anlæg til at håndtere affaldet?
Kan dette forbrug af materialer til at bygge biogas anlæggene egenligt forsvares kontra bare at blive ved med at brænde det af i vores kraftvarmeværker?

HVIS nu disse liberale kræfter som vil dette system vitterligt mente at der var en god forretning, hvorfor går de så ikke bare igang?

Mon ikke svaret på ovenstående spørgsmål findes i:
At de kun mener det er en god ide hvis de får en snabel i fælleskassen!

  • 6
  • 4

»Vi vil rigtig gerne bruge markedet, når der er gode tilbud, men udlicitering alene løser ikke opgaven,« uddyber han.
Det siger vel alt. Hvis der er en forretning i det er markedet fint, hvis ikke, så kan kunderne bare få lov at betale. Udlicitering er vist en omskrivning for at betale nogle for det, og lade som om der er konkurrence og marked.

  • 4
  • 5

Så vidt jeg lige kan skønne så kan man lave 460.000 ton affald om til ca. 50.000 ton methan.

Omregnet til cost-pris - som er ca. 1.2 kr/NM3 - svarer det til rundt regnet 60 mill kroner om året.

Spørgsmålet er så hvad det kræver af ressourcer at indsamle/kildesorterer og forgasse al Danmarks bio-affald ?

Det kunne også være interessant at se netto CO2 regnskabet. Det er ikke sikkert at det samlet set vil spare noget CO2 - da der er meget arbejde med indsamling, kørsel, forgasningsanlæg m.v.

  • 7
  • 0

Der er intet vundet på CO2 kontoen og der er intet vundet på energi kontoen ved at fermenterer på bioaffald. Men der er vundet på værdikontoen idet bioaffald kan omdannes til værdifulde kemikalier.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 6
  • 0

Pris for Biobasse ==> naturgas
Så vidt jeg lige kan skønne så kan man lave 460.000 ton affald om til ca. 50.000 ton methan.

Omregnet til cost-pris - som er ca. 1.2 kr/NM3 - svarer det til rundt regnet 60 mill kroner om året.

Spørgsmålet er så hvad det kræver af ressourcer at indsamle/kildesorterer og forgasse al Danmarks bio-affald ?

Det kunne også være interessant at se netto CO2 regnskabet.

Netto CO2, vil det være HELT SORT og så lige lidt mere sort med sort på.

Hvis vi nu kun kigger på de 460.000 tons biomasse som fjernes fra vores forbrændingsanlæg.
Selv om det er vådt så brænder det faktisk ret fint.

De 460.000 tons svarer til ca 60.000 tons tørstof som vi så "bare lige "skal finde andre steder.
Da vi i forvejen ikke har biomasse nok i vores lille land skal dette importeres fra andre lande dvs lastbil ->skib -> lastbil
40 tons pr vogntog med hver 3-400 km vejtransport af 3 km/liter gange 1500 vogntog = 15-20.000 liter diesel olie. (dertil kommer de 5-8.000 olie det koster at raffinere rå-olie til 15-20.000 Diesel)

PLUS den olie som skibet brænder af
PLUS den mængde diesel der skal bruge til skov maskinerne.

Nu skal vi så kigge på de ressourcer der skal til for bygge bio-gas anlæg der kan håndtere 460.000 tons biomasse.
+ Indsamling og sortering.
+ De mange tusinde kubikmeter vand der skal benyttes i biogas processen.
( husk at vores grundvands reservere er presset i forvejen)
+ Den energi der går tabt under processen
+ Spildevands behandling.

Alt i alt rigtigt mange penge og ressourcer og miljøsvineri.
Bare for at få nogle tons bio-kemikalie-gødning og lidt bio-gas...... :(

Ideen er en god miljøromantisk sci-fi roman med negligering af afledte problemer, og dem der er med i det får en fed hyre undervejs.

  • 6
  • 1

Netto CO2, vil det være HELT SORT og så lige lidt mere sort med sort på.

Hvis vi nu kun kigger på de 460.000 tons biomasse som fjernes fra vores forbrændingsanlæg.
Selv om det er vådt så brænder det faktisk ret fint.

De 460.000 tons svarer til ca 60.000 tons tørstof som vi så "bare lige "skal finde andre steder.
Da vi i forvejen ikke har biomasse nok i vores lille land skal dette importeres fra andre lande dvs lastbil ->skib -> lastbil
40 tons pr vogntog med hver 3-400 km vejtransport af 3 km/liter gange 1500 vogntog = 15-20.000 liter diesel olie. (dertil kommer de 5-8.000 olie det koster at raffinere rå-olie til 15-20.000 Diesel)

PLUS den olie som skibet brænder af
PLUS den mængde diesel der skal bruge til skov maskinerne.

Nu skal vi så kigge på de ressourcer der skal til for bygge bio-gas anlæg der kan håndtere 460.000 tons biomasse.
+ Indsamling og sortering.
+ De mange tusinde kubikmeter vand der skal benyttes i biogas processen.
( husk at vores grundvands reservere er presset i forvejen)
+ Den energi der går tabt under processen
+ Spildevands behandling.

Alt i alt rigtigt mange penge og ressourcer og miljøsvineri.
Bare for at få nogle tons bio-kemikalie-gødning og lidt bio-gas...... :(

Ideen er en god miljøromantisk sci-fi roman med negligering af afledte problemer, og dem der er med i det får en fed hyre undervejs.

Netto CO2-regnskabet ved at brænde affaldet/madresterne af i f.eks. den nye Amagerforbrænding (til 5 mia) er katastrofal i forhold til en biogasløsning med fravalg af afbrænding som skal yde lunken vand til fjernvarmerør. Eller fuldstændig spild af ressourcer i katastrofal grad ved af fravælge biogasløsningen.

Først skal der bygges en affaldsforbrænding, hvor meget co2 mon det udleder, i forhold til Biogasløsningen?

For at udnytte den spildvarme der kommer fra afbrænding i affaldsforbrændingen så skal mere og mere by graves op for at der kan udlægges fjernvarmerør til 50 - 100.000 kr pr. husstand, som miljøbelaster ekstrem i forhold til el/varmepumpeløsninger sammen med kraftværker ved biogas som backup til møllerne.

25 % af affaldet ender som slagger som skal skaffes af vejen, hvor meget co2 mon det udleder?

Og fordi der ikke er affald nok til disse store nye affaldsanlæg så skal affaldet indsamles, pakkes køres på bil i England, det skal på Skib til Danmark det skal losses og køres på bil til forbrændingen osv osv. Hvor meget mon det udleder af co2, i forhold til el/varmepumpeløsningen sammen med biogas og vindmøllestrøm

Men den uden sammenligning største katastrofe ved at brænde affaldet af: PÅ et nyt affaldsanlæg som Amagerforbrændingen ender hele 30 % af affaldets energi som strøm og anlægget har en samlet virkningsgrad på 95% så 65 % af affaldets energi ender som fjernvarme.

Men problemstillingen er at strømproduktionen fra affaldet kunne være lavet på andre og langt mere miljørigtige måder, eller der er rigelig med miljørigtig strøm i nettet til at erstatte strømproduktionen fra affaldet. Derfor kan man med rette se affaldets 'energibalance' derhen at der omsættes 1 Mwh affald som ender som 650 Kwh varme som skal ud i byens fjernvarmenet hvor der tabes 20 % eller 520 Kwh ender som brugbar energi i boligen efter tabet i fjernvarmenettet, og så afsætter anlægget 300 Kwh el som er mere eller mindre overflødig i et energisystem med mange møller og nabolande som har meget vand- og atomkraft.

Hvis man antager de 460.000 ton våd madaffald indeholder 1.000.000 Mwh energi så ender der 500.000 Mwh brugbar energi som fjernvarme i boligen.

Den samme energi kunne via biogasanlægget konverteres til 500.000 Mwh metanenergi.

500.000 Mwh biogas sammen med 500.000 Mwh halm i et effektiv kraftværk (som koster en brøkdel af Amagerforbrændingen) vil kunne yde 500.000 Mwh el.

Hvis man antager at lokale møller f.eks.uden for en større bydel i København sammen med havindmøller kan yde 50 % af el-forsyningen til varmepumper i boligmassen eller decentrale varmepumper som yder varme til nabofjernvarme. Hvis varmepumperne antages at yde strømmen 4 gange til fjernvarme, så skal der bruges 125.000 Mwh el for at yde den samme varmemængde som madaffaldet.

Når vindmøllerne yder halvdelen af strømmen til varmeproduktionen og metanet fra biogasanlægget yder den anden halvdel skal der bruges 62.500 Mwh metan og 62.500 Mwh halm og under disse forudsætninger kan biogasløsningen overflødiggøre enorme mængder import af affald og træpiller som bare brændes af for at lave varme..

Eller reelt kan biogasløsningen afsætte 8 Gange så meget varme som affaldforbrændingen den kan, når der altså sammen med biogasenergien bruges halm.

  • 1
  • 3

25 % af affaldet ender som slagger som skal skaffes af vejen, hvor meget co2 mon det udleder?

Nu ville det klæde dig ikke at overdrive tallet.

For ARC regnes med omkring 20% (baseret på erfaringstal fra det gamle anlæg), før separering af metal - VF opererer i praksis med ca. 17%

Ca. 3/4 af slaggen genanvendes til eksempelvis vejfyld, så du skal i dit regnestykke medbringe de omkostninger og den energi der ellers ville gå til brydning af disse materialer.

Det nytter ikke kun at plukke de ting ud af helet som lige passer i ens dagsorden.

  • 5
  • 0

Nu ville det klæde dig ikke at overdrive tallet.

For ARC regnes med omkring 20% (baseret på erfaringstal fra det gamle anlæg), før separering af metal - VF opererer i praksis med ca. 17%

Ca. 3/4 af slaggen genanvendes til eksempelvis vejfyld, så du skal i dit regnestykke medbringe de omkostninger og den energi der ellers ville gå til brydning af disse materialer.

Det nytter ikke kun at plukke de ting ud af helet som lige passer i ens dagsorden.

Mængden af slagger afhænger af gode grunde af de materiale som puttes ind i anlægget. Med mere og mere import af industriaffald (papir og plast) falder denne slagge andel. Der er flere anlæg som har eller har haft de 25 %.

Uanset hvor slaggen den ender så skal der bruges ressourcer på at skaffe den bort som miljøbelaster.

  • 0
  • 2

500.000 Mwh biogas sammen med 500.000 Mwh halm i et effektiv kraftværk (som koster en brøkdel af Amagerforbrændingen) vil kunne yde 500.000 Mwh el.

Hvis man antager at lokale møller f.eks.uden for en større bydel i København sammen med havindmøller kan yde 50 % af el-forsyningen til varmepumper i boligmassen eller decentrale varmepumper som yder varme til nabofjernvarme. Hvis varmepumperne antages at yde strømmen 4 gange til fjernvarme, så skal der bruges 125.000 Mwh el for at yde den samme varmemængde som madaffaldet.

Når vindmøllerne yder halvdelen af strømmen til varmeproduktionen og metanet fra biogasanlægget yder den anden halvdel skal der bruges 62.500 Mwh metan og 62.500 Mwh halm og under disse forudsætninger kan biogasløsningen overflødiggøre enorme mængder import af affald og træpiller som bare brændes af for at lave varme..

Eller reelt kan biogasløsningen afsætte 8 Gange så meget varme som affaldforbrændingen den kan, når der altså sammen med biogasenergien bruges halm.

Det du reelt skriver er at konvertering af given mængde biomasse til gas er super smart og giver mere energi.
Hvis man altså bare lige......tilsætter en hel masse ekstra bio-masse samt en hel masse vindmøller og varmepumper.......

Dertil kommer at vi HAR en velfungerende og eksisterende infrastuktur til afbrænding af bio-masse og affald.
Vi skal med andre ord ikke smide nye milliarder på bordet for blive VED at benytte denne infrastuktur.
Du skriver selv at det ikke engang er nødvendigt at udbygge denne infrastruktur grundet forstsat afbrænding af vores eget affald, hvilket jo er fordi vi importerer affald og der er ingen grund til at importere mere end vi kan brænde af i nuværende infrastruktur.

En infrastruktur der oven i købet har BEVIST at den nemt kan benyttes sammen med Solvarme (solarmarstal/Viborg med flere)

Ligeledes har vi allerede idag et problem med at vi skal importere både affald og biomasse begge i massive mængder. Dette er dog INTET sammenholdt med de massive mængder af KUL vi også importerer og brænder af.

Vores kraftvarmeværker har i dag en virkningsgrad på 90-95% ved afbrænding af affald/Bio-masse. Ved at køre denne biomasse igennem et NYBYGGET biogasanlæg inden vi laver den om til el og varme.
Konvertering til biomasse er ret ineffektivt, du regnede selv med ca 50%.
Hvorefter den skal futtes af i et anlæg med 95% effektivitet (60 el + 35 varme)=> MINDST 50% af Biomasse energien går TABT kontra at benytte eksisterende anlæg.

Hertil skal vi så tilføje de jord arealer som bio-gas anlæggene skal bygges på.
Mindre landbrugsjord => Dyrere rugbrød og mindre halm til biomasse.

  • 3
  • 0

Dertil kommer at vi HAR en velfungerende og eksisterende infrastuktur til afbrænding af bio-masse og affald.
Vi skal med andre ord ikke smide nye milliarder på bordet for blive VED at benytte denne infrastuktur.
Du skriver selv at det ikke engang er nødvendigt at udbygge denne infrastruktur grundet forstsat afbrænding af vores eget affald, hvilket jo er fordi vi importerer affald og der er ingen grund til at importere mere end vi kan brænde af i nuværende infrastruktur.

Det er jo en fuldstændig fejlfortolkning af den reelle situation.

Problemstillingen er jo netop at vi her og nu pumper exorbitante milliardbeløb i nye fjernvarmerør for at øge brugen af fjernvarme og derefter enorme summer i 'afbrændingsanlæg' som skal yde denne fjernvarme i form af nye kraftvarmeværker eller affaldsforbrændinger som dels udfaser den indenlandske biomasse i form af halm som derefter lægger og rådner på markerne og så må der importeres exorbotante mængder biomasse i form af træpiller fra langbortistand (Afrika, Rusland, USA mf.) og endelig må vi importere affald fra udlandet.

Altså et penge(over)forbrug som er helt ude af propurtioner i forhold alternativer. F.eks. fjernvarme i Kongens Lyngby som skal forsynes med affaldsvarme se http://www.fjernvarme-ltk.dk/c/document_li... varme fra affald som vi bare ikke råder over.

Men den altoverskyggende problemstilling er at vi pumper enorme mængder energi ind i energisystemet i form af navnlig kul men også olie, naturgas, affald og møllestrøm mm. Energi som vi i store træk ikke har noget udbytte af, som bla. skal tilskrives affaldsforbrændinger. Brandbart energi som vi fødder ind i vores energisystem, som skal yde el og fjernvarme, en mængde som på ingen måde står mål med den brugbare energi vi opnår fra disse energikilder.

I 2014 omsættes 210 Pj energi (kul, gas, vindstrøm, biomasse osv) til el-produktion og 82 Pj til fjernvarme. Eller et samlet brændselsforbrug på 292 Pj.

Problemstillingen er bare at sølle 95 Pj energi ender i boligen som fjernvarme, og af landets behov for 100 Pj el (når udlandet yderligere leverede 10 Pj) heraf producerede møllerne næsten det halve (47 Pj).

Altså et samlet tab på næsten 100 PJ energi når næsten halvdelen af strømproduktionen kommer fra møllerne. Det er jo simpelthen et så exorbitant frås, som på ingen måde kan tillades.

Men vigtigst! Vi kunne jo have importeret langt mere billig strøm hvis ikke vi ahvde hentet affald og biomasse i udlandet for at brænde det af i kraftværker som godt nok har en virkningsgrad på 90 % eller mere. Men hvad hjælper det når el-produktionen i det store og hele er værdiløs eller kunne være købt som strøm i udlandet til spotpris.

Af et strømforbrug på 110 Pj i 2014 kunne møllerne og import uden problem have leveret 80 - 90 Pj og det havde været en mulighed hvis affaldsanlæg blev nedlagt eller de ikke blev opført, og affaldet havde været brugt på en anden måde f.eks. til biogas og genbrug.

Var lige i Forskerparken i Odense og se deres robot-sorteringsanlæg som bla. skulle identificerer printplader så de værdifulde metaller som gulv og sølv kunne genbruges.

Metaller til en mobiltelefon her skal der typisk brydes 1 ton malm for at lave forbruget til en ny mobiltelefon.

I dag ender metallerne i vores affaldsforbrændinger og senere via slagger som fyld i vores veje. Det er simpelthen noget svineri.

  • 1
  • 4

Metaller til en mobiltelefon her skal der typisk brydes 1 ton malm for at lave forbruget til en ny mobiltelefon.

I dag ender metallerne i vores affaldsforbrændinger og senere via slagger som fyld i vores veje. Det er simpelthen noget svineri.

Hvorved du konkluderer at folk smider deres mobiltelefoner i dagrenovationen - helt ærligt Niels, det er noget vrøvl, og på den måde bliver det meget svært at tage din argumentation alvorligt.

  • 3
  • 0

I indlæggene betragtes kildesorteringen som en ulempe ved at skulle genanvende bioaffald. Men mig bekendt giver frasortering af det våde og klistrede bioaffald bedre muligheder for hel- eller halvautomatisk central sortering af restaffaldet, så genanvendelse af andre fraktioner kan øges og særligt slaggemængden kan reduceres.
Hos os genanvendes næsten alt bioaffald ved hjemmekompostering. Det er måske spild af energi, men så genavnedes gødningsstoffer, jorden forbedres og fuglene kan tage for sig af kompostormene. Værdien af det, har jeg svært ved at lægge ind i regnearkene.

  • 1
  • 0

Hvorved du konkluderer at folk smider deres mobiltelefoner i dagrenovationen - helt ærligt Niels, det er noget vrøvl, og på den måde bliver det meget svært at tage din argumentation alvorligt.

Helt ærlig så lægger der konkrete analyser/målinger af netop indholdet af brugbare metaller i netop slaggerne og fra filtrene på anlæggene metaller som kommer fra affaldet. Måske ikke fra så mange biltelefoner men fra andre elektriske 'komponenter' og 'brugsredskaber' mm. HVor et fældes træk er at de ender på deponi eller under de danske veje

  • 0
  • 3

Hvorved du konkluderer at folk smider deres mobiltelefoner i dagrenovationen - helt ærligt Niels, det er noget vrøvl, og på den måde bliver det meget svært at tage din argumentation alvorligt.

Mht. at blive taget alvorlig så er der nærmest en barnagtig stolthed blandt flere debatører herinde, over at det danske energisystem evner at udnytte f.eks. affald via kraftvarmeaffaldsværker til 90 % eller mere energi, og herunder løse mange miljøproblemer når affaldet det afbrændes.

Det man for det første glemmer, det er at mange af de ting som brændes af de kunne genbruges, og navnlig de ting som papir og plast, som er en af hovedingredienserne i affaldet som brændes, at dette kunne genbruges.

Og jo at en stor del af affaldet kunne bruges via biogasanlæg og gassen kunne gemmes på gasnettet til den er brugbar.

Men det uden sammenligning værste/største problem er at disse affaldsanlæg langt overvejende producerer strøm kontinuerlig og som langt overvejende kan produceres vedvarende fra landets møller og udlandets vandkraft til meget små penge som på inden måde retfærdiggør el-produktionen fra affald som afbrændes kontinuerligt.

Og endelig skal varmen som så er tilovers efter der er produceret strøm ud i et fjernvarmenet hvor tabet også skal medregnes som gøre et alvorlig indhug i de rosenrøde fremstilleringer.

  • 0
  • 2

Lad os sige at vi kan spare 60 mill på naturgassen hvis alle danskere kildesortere alt deres affald - best case. Så må spørgsmålet også være hvad koster det i min tid og hvad er min fritid værd. (Jeg regner med at kildesortere i min fritid).

Min fritid plejer jeg at sætte til måske 50 kr / timen - så hvis jeg skal vente en time på bussen - så vil jeg hellere betale 50 kr for at komme hjem til familien/sport/...

Hvis jeg skal til at kildesortere så gør jeg det jo ikke for sjov - så gør jeg det enten fordi at jeg føler mig som et bedre menneske - altså i ægte egoistisk forstand - eller også gør jeg det for at spare tid/penge/få mere fritid.

Det betyder også at hvis jeg som ene dansker skal sortere affald - så burde jeg få en belønning på: 60 mill / (5.5 mill mennesker i dk) = 11 kr om året.
Da tallet 11 kr/år er et alt for lavt tal - vil jeg helt sikkert hellere bevare min fritid ==> jeg vil hellere være fri for at lave kildesortering af mit affald.

Hvis jeg skulle lave kildesortering så ville jeg mene at jeg burde have en belønning i størrelsesorden 2-3000 kr om året. Det betyder i dette tilfælde at politikkerne er nød til at lovgive for at få mig til at gøre det - og dermed begrænse min frihed.

  • 3
  • 0

Mht. at blive taget alvorlig så er der nærmest en barnagtig stolthed blandt flere debatører herinde,

citat en klog mand:
Never argue with a fool he will just drag you down to his level and beat you with experience!

Citat Michael Mortensen:
Den her vinder jeg!

Det kan du så tænke en smule over!

Når du er færdig så vil jeg opfordre dig til at tænke lidt over de samlede miljøgevinster ved følgende udsagn:

  1. Affald der ikke produceres skal ikke sorteres.!
  2. Affald der produceres skal være meget nemt at håndtere.!

Jeg vil gerne hjælpe dig lidt på vej:
Ad 1.
a : Pap ambelage omkring tandpasta.
- Der skal benyttes energi til produktion af pappet.
- Der skal benyttes energi og en masse kemiske stoffer til at putte der smutte truk på pappet.
- Ambelagen skal tranporteres til tandpasta fabrikken.
- Ambalagen skal nu tranporteres ud til butikkerne og derfra ud til forbrugerne.

b. Plast skruelåg på mælk og andet. landt over 100 millioner låg á 5 gram pr døgn over hele EU.
c. Morgenmads produkter i en plast pose i en papkasse
d. Parfume ambelage massive pap og glasmængder benyttes uden værdi for selve produktet.

Listen er meget lang,
Hvorfor skal miljøet lide under produktion af milliarder af tons unødvendig ambelage?
Hvorfor skal forbrugerne sortere unødvendig ambelage?
Hvorfor skal forbrugere betale milliarder af kroner for at komme af med unødvendig ambelage?

Ad.2
a. Tomat på dåse, giver masser af metal som skal skylles, indsamles og omsmeltes og transporteres
->Dette ressourceforbrug kan elimineres med tomat på papkarton (findes allerede)

b. Kakao pulver til at røre op i mælken, Stor papkaton med metal bund og tykt plast låg samt alu-folie.
->Dette ressourceforbrug kan elimineres ved at bruge plast poser i stedet (findes allerede)

Listen er meget lang.

Også ad 2.
Simpel lovgivning omkring ambelage brug kan tvinge industrien til udelukkende at benytte ambelage der kan sorteres i maksimalt 3 fraktioner + rest til forbrænding.
Resten skal være forbrændings egnet således at det er nemt at lave automatisk eftersortering på ting der har været gennem forbrændingen.

Min påstand:
Ovenstående 2 udsagn vil formindske det samlede ressourceforbrug meget mere end selv den mest anale over implementering af forbruger sortering. (som ikke virker da forbrugere ikke GIDER sortere)

  • 1
  • 0

Ja, der er ikke noget problem med at "spise" halm, men det medfører en række udfordringer:

Halm har et ret stort askeindhold der ikke kan genbruges.
Halm er ikke glad for høje temperaturer.
Røggasserne er stærkt korrosive.

Er asken fra Halm sværere at håndtere end asken fra blandet husholdning?
Asken giver vel "bare" en større samlet volumen til opmagasinering. (det koster penge)
De andre ting du nævner giver jo "bare" øget slidtage (det koster også penge)

Derfor må opmagasinering+slidtage modregnes i afregningsprisen pr tons tørstof, dermed vil halm afbrænding opnå same slutpris pr Kwh, som hvis det var bøgetræ.

Længere er den vel ikke?

Mon ikke at markedet allerede har indkorporeret denne lavere pris i nuværende afregningsmodeller, og det er derfor Danskhalm leder med lys og lygte efter andre aftagere for at opnå en bedre pris pr tons tørstof. (det er i hvertfald det jeg tænker)

  • 0
  • 1

Er asken fra Halm sværere at håndtere end asken fra blandet husholdning?

Ja, og der er rigtig meget mere af den, som skal deponeres - husk på at slagge ikke er aske og kan bruges til vejfyld eller konstruktion.

Asken giver vel "bare" en større samlet volumen til opmagasinering. (det koster penge)

Absolut ikke "bare".

De andre ting du nævner giver jo "bare" øget slidtage (det koster også penge)

At kedlen korroderes bla. pga klorider er ikke kun et spørgsmål om slidtage, men totalrenovering.

Halm er absolut ikke "bare"!

Længere er den vel ikke?

Jo det så absolut den er.

  • 1
  • 0

Ja, og der er rigtig meget mere af den, som skal deponeres - husk på at slagge ikke er aske og kan bruges til vejfyld eller konstruktion.

For år tilbage måtte man ikke tilbagefører asken til marken. Men det må man i dag hvis kedelanlægget kun brænder halm. Og det er fast rutine at asken spredes på marken.

Halm er absolut ikke "bare"!

JO det er nemlig bare. De teknologier der er udviklet til at brænde halm er særdeles robuste, og der er mange anlæg som har virket uden probklem i over 20 år se http://www.videncenter.dk/gule%20halm%20ha...

Avedøre blok 2 virker ved nogle endog meget høje temperaturer i overhederen hvor brændslet ene og alene er halm.

Der hvor der har været problemer er de gamle kul-blokke når man har ønsket at brænde halm i disse.

  • 1
  • 2

Ja sååå:

https://assets.dongenergy.com/DONGEnergyDo...

Der er altså ret langt til "ene og alene"

Kan du ikke prøve at gøre dit hjemmearbejde i stedet for bare at løbe med en halv vind?

Ku' du ikke gøre dit hjemmearbejde ordentlig, hvis ikke skulle du holde din mund når du så åbenlys ikke ved hvad du taler om..

Halmkedel på blok 2 er en overheder som ene og alene virker ved og er lavet til halm, når der så længere nede i kedelsystemet er lavere temperaturer og derfor er der andre energikilder som yder dampproduktion. Det svære ved halm har været at lave kedler som kan holde til de meget høje temperaturer som B&W har løst på på blokken..

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten