Bioøkonomer: Mere biomasse og flere sommerfugle kræver gentænkning af landbruget

@Stig Hvilket jo præcist er min pointe. Vaner/kultur/traditioner er ikke noget man bare laver om på.

Tænk hvor langt vi er villig til at gå for at slippe for den nok nemmeste løsning af dem alle:

Jeg tror folk er ret uenige om, hvad der er den "nemmeste" løsning. Landbruget skal levere produkterne til forbrugerne, og forbrugerne er ret langsomme til at reducere kødforbruget.

Tænk hvor langt vi er villig til at gå for at slippe for den nok nemmeste løsning af dem alle: At alle gik over til en primært plantebaseret kost. Ved et hug vil man kan frigøre størstdelen af vores landbrugsarealer.

Det er ærgeligt at vaner kan være så svære at ændre.

højne niveauet blandt myndigheder, som med ubegrundet tillid til egne kompetencer både har spredt frø af invasive arter, samt særdeles giftige planter i skel mod fødevareproduktion.

Jeg er helt klart tilhænger af tiltagene. men hvis det gælder opnåelsen af alle målene, så skal det jo også indtænkes, at Danmark skal have 30% beskyttet natur i 2030. DN har regnet på det, og inddrager alle skove til urørt skov, samt 15% af det dyrkede landbrugsareal, for at nå målene.

Så skal vi nå det hele, skal vi også have landbruget til at producere træer (såkaldt skovlandbrug). Og de skal gøre det på et endnu mindre dyrket areal. Det vil kræve yderligere optimeringer, eksempelvis med faste kørespor i hele landbruget, men med så brede kørespor (wide-span maskiner), at man kan dyrke planterne til kvægfoder i køresporene (det i sig selv vil være et omfattende projekt, men giver omkring 300.000 ekstra hektar).

Så deres opdrag må skærpes, og så må de regne igen, med de endnu skrappere krav.

Efter at have befundet sig i en boble under den tidligere regering, så er det befriende at industrilandbrugest rolle nu omsider kommer under lup. Anført af tidl Miljøminister Wermelin, en håndfuld insektbioliger kendt fra TV og radio og med Enhedslisten som den grå eminence ude i kulissen, har mantraet ellers været at hvis bare vi hørte op med at dyrke 75.000 Ha af vores bedste statsskove og istedet indehegne dem og sætte heste og køer ud til en uvis skæbne, så skulle biodiversitetskrisen nok løse sig af sig selv og så måtte det jo gå med den indenlandske produktion af bygningstømmer, møbeltræ og energitræ som det bedst kunne, underforstået den vej hønsene skraber. Selvfølgelig skal landbruget tilpasse de nye behov og vilkår. Som samfund har vi ret beset inden glæde at at opretholde en helt ude af proportioner stor svineavl, som lægger beslag på 80% af dyrkningsarealet til dyrkning af foder. Når vi så tilmed skal til at udlægge 30% af vores areal som beskyttet natur, er det indlysende at bare at omdefinere skovene ved hjælp af smartness, ikke bringer os i retning af målet. Nu svides der en lille milliard af på indhegning af skovnene, mest til glæde for Silva hegn og Poda hegn og de andre hegnsvirksomheder, uden der skaffer os 1 kvm mere natur.