Bioøkonomer: Mere biomasse og flere sommerfugle kræver gentænkning af landbruget

Plus13. januar kl. 05:036
Bioøkonomer: Mere biomasse og flere sommerfugle kræver gentænkning af landbruget
Sommerfugle som almindelig blåfugl kan godt trives i en fremtid, hvor mennesket udnytter flere bioressourcer. Illustration: Chris van Swaay.
Vi kan få 50 procent flere bioressourcer til den grønne omstilling og mere biodiversitet. Men det kræver helt ny landbrugstænkning og afgiftsstruktur, lyder det fra regeringsnedsat panel.
Artiklen er ældre end 30 dage

»Vi kan ikke bare køre derudaf som før.«

Sådan lyder det fra formanden for det regeringsnedsatte Bioøkonomipanel, Asbjørn Børsting fra DAKOFO. I en rapport skitserer forskere fra flere danske universiteter, samt virksomhedsrepræsentanter, hvordan Danmark kan øge mængden af biomasseressourcer med 50 procent.

Vel og mærke samtidig med, at der gives plads til mere biodiversitet og nedsætte miljø- og klimabelastningen fra produktionen.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
6 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
13. januar kl. 14:04

@Stig Hvilket jo præcist er min pointe. Vaner/kultur/traditioner er ikke noget man bare laver om på.

4
13. januar kl. 12:07

Tænk hvor langt vi er villig til at gå for at slippe for den nok nemmeste løsning af dem alle: At alle gik over til en primært plantebaseret kost. Ved et hug vil man kan frigøre størstdelen af vores landbrugsarealer.

Det er ærgeligt at vaner kan være så svære at ændre.

3
13. januar kl. 10:12

højne niveauet blandt myndigheder, som med ubegrundet tillid til egne kompetencer både har spredt frø af invasive arter, samt særdeles giftige planter i skel mod fødevareproduktion.

2
13. januar kl. 09:39

Jeg er helt klart tilhænger af tiltagene. men hvis det gælder opnåelsen af alle målene, så skal det jo også indtænkes, at Danmark skal have 30% beskyttet natur i 2030. DN har regnet på det, og inddrager alle skove til urørt skov, samt 15% af det dyrkede landbrugsareal, for at nå målene.

Så skal vi nå det hele, skal vi også have landbruget til at producere træer (såkaldt skovlandbrug). Og de skal gøre det på et endnu mindre dyrket areal. Det vil kræve yderligere optimeringer, eksempelvis med faste kørespor i hele landbruget, men med så brede kørespor (wide-span maskiner), at man kan dyrke planterne til kvægfoder i køresporene (det i sig selv vil være et omfattende projekt, men giver omkring 300.000 ekstra hektar).

Så deres opdrag må skærpes, og så må de regne igen, med de endnu skrappere krav.

1
13. januar kl. 09:02

Efter at have befundet sig i en boble under den tidligere regering, så er det befriende at industrilandbrugest rolle nu omsider kommer under lup. Anført af tidl Miljøminister Wermelin, en håndfuld insektbioliger kendt fra TV og radio og med Enhedslisten som den grå eminence ude i kulissen, har mantraet ellers været at hvis bare vi hørte op med at dyrke 75.000 Ha af vores bedste statsskove og istedet indehegne dem og sætte heste og køer ud til en uvis skæbne, så skulle biodiversitetskrisen nok løse sig af sig selv og så måtte det jo gå med den indenlandske produktion af bygningstømmer, møbeltræ og energitræ som det bedst kunne, underforstået den vej hønsene skraber. Selvfølgelig skal landbruget tilpasse de nye behov og vilkår. Som samfund har vi ret beset inden glæde at at opretholde en helt ude af proportioner stor svineavl, som lægger beslag på 80% af dyrkningsarealet til dyrkning af foder. Når vi så tilmed skal til at udlægge 30% af vores areal som beskyttet natur, er det indlysende at bare at omdefinere skovene ved hjælp af smartness, ikke bringer os i retning af målet. Nu svides der en lille milliard af på indhegning af skovnene, mest til glæde for Silva hegn og Poda hegn og de andre hegnsvirksomheder, uden der skaffer os 1 kvm mere natur.