Bionor: Vi har måske fundet kur mod aids

11. januar 2016 kl. 11:43
Bionor: Vi har måske fundet kur mod aids
Illustration: Visual Science Company.
Siden opdagelsen af hiv i firserne er lægerne nået langt med at holde virusset i ro, således at smittede kan leve et normalt liv. Men nu mener norske forskere at have fundet en måde at slå virusset ned på.
Artiklen er ældre end 30 dage

Nu er et norsk medicinalfirma måske kommet tættere på en reel kur mod aids. Det skriver terradaily.com.

Det norske medicinalfirma Bionor vil med kræftmedicin tvinge hiv-virus ud af deres værtsceller, hvor et vaccineret immunsystem venter på de lumske vira.

Læs også: Hiv-smittede nordmænd skal fertilitetsbehandles i Danmark

Kick and kill

Den nuværende behandling af hiv bygger på såkaldt antiretroviral medicin, der forhindrer hiv-virus i at inficere nye celler og dermed sprede sig. Imens genopbygges immunforsvaret, patienten vil føle sig rask og har langt sværere ved at smitte andre med hiv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men så snart behandlingen med de antiretrovirale medikamenter stopper, kryber virussen frem fra sit skjul i cellerne og starter igen, hvor den slap. Nedbrydningen af immunsystemet fortsætter, og patienten smitter igen eventuelle partnere med hiv.

Læs også: Spørg Scientariet: Kunne man lave en luftbåren vaccine?

Det er her, den såkaldte ‘kick and kill’-metode kommer ind i billedet. Med det kræftbekæmpende præparat romidepsin har det norske medicinalfirma haft held med at tvinge hiv-virussen ud af sit skjul.

Succes hos 15 ud af 17 patienter

»Efter at have aktiveret virussen, som normalt ville lede til et målbart forhøjet indhold af virus i blodet, sikrede Vacc-4x (vaccinen, red.), at de virusproducerende celler blev slået ihjel,« siger talsmand for Bionor til terradaily.com.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han fortæller desuden, at metoden sikrede ‘meget lave eller ikke målbare’ niveauer af virus i blodet i 15 ud af 17 testpersoner.

Indtil nu anslås det af FN, at 39 millioner mennesker er døde af aids. 35 millioner mennesker lever lige nu med sygdommen, hvoraf hovedparten lever i tredjeverdenslande.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger