Biomasse-relaterede teknologier er fremtiden
Hvad kommer efter vindmøllen, elbilen og solcellen? Hvor skal vi se hen for at finde de klimarigtige teknologier, som kan gøre en forskel og hjælpe os ud af afhængigheden af fossilt brændstof om 40-50 år?
Et kig i krystalkuglen efterlader et noget grumset billede. Der er ingen teknologiske Columbusæg i sigte, snarere en lang stribe af teknologier, som tilsammen skal danne en løsning. Derfor bliver en af de store udfordringer, ifølge Lars Hansen, afdelingschef ved Dansk Energi, fleksible teknologier og systemer, som kan få alle de forskellige energikilder til at spille sammen.
»Det bliver en stor udfordring at skabe balance i energistrømmen for eksempel på el-nettet. Herhjemme kommer vi til at bruge meget vindkraft, men vi skal have integreret de forskellige energikilder i et system, som kan skabe balance og aktivere andre energikilder, når der for eksempel ikke er vind,« siger han.
Behov for nye teknologier
Skal man fremhæve en teknologi, som i fremtiden vil være blandt de mest interessante i jagten på mere CO2-rigtige energikilder herhjemme, er det biomasse-teknologier. I det vindblæste Danmark kommer vi til at støtte os meget til vindkraft, og vi kommer også til at bruge store mængder biomasse i energiproduktionen.
Men anvendelsen af fossile brændsler kommer vi ikke uden om i de kommende årtier. Enten skal de organiske materialer importeres, eller også skal vi selv finde nye teknologier, som udnytter biomasse bedre.
Men ifølge Lars Hansen bliver der sandsynligvis også behov for nye teknologier til at producere biomasse.
»I den sammenhæng kan produktionen af alger vise sig interessant, da vi jo har meget vand i Danmark.«
Men et er Danmark. På verdensplan er udfordringerne nogle andre. Her vil biomasse også være en vigtig energikilde. Men den kan ikke modsvare den store og stigende efterspørgsel på energi, som blandt andet de nye BRIC-lande vil være med til at drive frem i løbet af de næste 20-30 år. Ifølge IEA's World Energy Outlook fra 2008 vil energiforbruget stige med 45 procent frem til 2030, og en tredjedel af denne stigning vil udgøres af kulkraft.
»I Kina bygger man allerede et kulfyret kraftværk om ugen, og derfor er teknologier, som reducerer CO2-udslippet ved forbrænding af kul blandt dem, som vil kunne batte mest på globalt plan,« siger Lars Hansen.
