Biomasse – frelser og problembarn
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Biomasse – frelser og problembarn

Illustration: Deutsches Pelletinstitut

På rekordtid er biomasse blevet den helt store vedvarende energikilde i det danske energisystem. Siden år 2000 er forbruget af fast biomasse næsten tredoblet (fra 40 til 117 PJ) og udgjorde i 2016 53 pct. af den vedvarende energi, vi forbruger til både el, varme, proces og transport. Og 15 pct. af det totale energiforbrug i Danmark.

Til sammenligning er bidraget fra den meget omtalte vindkraft i samme periode vokset fra 15 til 46 PJ og udgør 6 pct. af bruttoenergiforbruget.

Det er kraftværkernes forbrug af træpiller, der i dag tæller mest i statistikken med 38 pct., mens brænde tæller næstmest (21 pct.), og skovflis og halm tæller omtrent lige meget.

Illustration: MI Grafik

Til de seneste tilgængelige tal fra 2016 skal så lægges det kommende forbrug i en række igangværende eller netop færdiggjorte konverteringer fra kul og naturgas samt nybygninger. De vil ifølge Energistyrelsen øge forbruget af fast biomasse alene i el- og fjernvarmesektoren fra 57 PJ i 2015 til over 100 PJ i 2017-2018.

Væksten er en succeshistorie, fordi den er resultatet af en række virkemidler, der skulle opprioritere biomassen som en CO2-neutral, vedvarende energikilde. Derfor er biomasse som bekendt blevet fritaget for afgift, når den anvendes til varme – og anvendes den til elproduktion, får elproducenten indtil 2019 et tilskud på 15 øre pr. kWh.

En langsom start

Selvom Ørsted og andre ejere af de store kraftvarmeværker i dag selv går foran med konverteringer fra kul til biomasse, så har biomasse ikke altid været et populært brændsel.

I juni 1993 vedtog politikerne fra højre til venstre en biomassehandlingsplan, der pålagde kraftværkerne at begynde at bruge biomasse i form af primært dansk overskudshalm i deres kulfyrede kraftværker. Kraftværkerne vægrede sig, fordi halm er et besværligt og dyrt brændsel, som tærer på traditionelle kedelmaterialer.

Biomasseaftalen pålagde værkerne at anvende 1,2 mio. ton halm og 0,2 mio. ton træflis senest i 2000, men selvom værkerne fik dækket ombygningsomkostningerne, blev målet først nået langt senere.

For – omend modstræbende – at opfylde aftalen begyndte Elsam (vest for Storebælt) at blæse halm ind i kedlen sammen med kulstøv, såkaldt tilsatsfyring. Energi E2 (øst for Storebælt) producerede piller af halmen indenlands, som de formalede på de eksisterende kulmøller og fyrede ind alene eller med kul.

I samme periode blev der bygget mindre halmfyrede kraftvarme- og varmeværker rundt om i landet.

Senere fandt de store kraftværkssammenslutninger dog ud af, at det var endnu smartere at anvende træpiller i stedet for halmpiller i de eksisterende kulmøller. Men da træpiller er relativt dyre, blev flere af de nybyggede biomasseværker tegnet til at anvende træflis – som for eksempel en ny blok 3 på Amagerværket (Bio4) og den nye blok på Skærbækværket.

De mange ombygninger på kraftværkerne ville dog ikke blive realiseret, hvis ikke kraftværkerne fik andel i afgiftsfritagelsen, som ellers kun galdt biomasse til varmeproduk­tion, bekendtgjorde kraftværkerne op til energi­forligsforhandlingerne i 2012.

Lovændring åbnede ballet

Det krævede en lovændring, som politikerne gennemførte – og så kan det ellers nok være, at konverteringsplanerne kom op af skufferne, og der kom gang i ombygningerne. Fjernvarmeselskaberne var nemlig med på dele-ideen, fordi de gerne vil have grøn fjernvarme til deres kunder.

I 2012-forliget var politikerne dog blevet klar over, at det voksende forbrug af afgiftsfritaget biomasse i stedet for afgiftsbelagt kul, naturgas og olie ville skabe store huller i statskassen – og kritikere var begyndt at tale om, at det store biomasseforbrug kunne spærre for integration af vindkraft i varmesektoren.

Derfor indførte man en såkaldt ‘forsyningssikkerhedsafgift’ på alle brændsler til rum-opvarmning – også biomasse. Afgiften, som fik kælenavnet ‘brændeafgiften’, skulle også gøre biomasse en tand mindre fordelagtig over for fossile brændsler.

Men afgiften måtte rulles tilbage igen i 2013, da den ikke kunne realiseres rent administrativt – og desuden mødte stor folkelig modstand.

Fra år 2000 steg også den private anvendelse af først og fremmest brænde støt. Og efterhånden kom også træpillerne med hos private. I 2016 anvendte de således en tredjedel af alle træpiller i Danmark.

Også flere og flere fjernvarmeværker har set og ser biomasse som en mulighed for at omstille fra dyr, afgiftsbelagt naturgas, hvis de ellers kan få lov at vælge frit. I dag anvender cirka 135 af Dansk Fjernvarmes medlemsselskaber (inklusive mindre virksomheder) mere end 90 pct. biomasse i deres varmeproduktion, mens 45 selskaber leverer mindst 50 pct. af deres varme fra biomasse.

Hvad er problemet?

Men hvorfor bliver biomasse af nogle betragtet som et problembarn, når den nu har hjulpet os af med en masse kul og olie?

For det første er der spørgsmålet om biomassens bæredygtighed. Forskere og organisationer diskuterer stadig, hvorvidt man i praksis kan regne biomasse for CO2-neutral, når den udsender store mængder CO2. Beregninger af dette er komplicerede, men selve driften af skoven er et centralt punkt, og EU er nu på vej med – venter flere – ret skrappe krav til biomassens bæredygtighed.

Kritikere taler også om problemer med at sikre biodiversitet ved bestemte skovdriftsmetoder, og endelig forurener forbrænding af biomasse luften med partikler, svovl og NOx. I store værker fjernes dette, men hos private og på mindre værker slipper det ud i luften og kan forårsage helbredsskader.

For det andet er der økonomien. Mange beregninger har vist, at biomasse ikke samfundsøkonomisk er den bedste løsning – ikke mindst fordi staten går glip af afgifter. Samtidig falder prisen på de konkurrerende VE-former som sol og vind, og dermed kan den grønne omstilling blive dyrere end nødvendigt.

Klimarådet har beregnet, at den reelle støtte til biomasse – værdien af afgiftsfritagelse medregnet – er større end støtten til havvind målt i øre pr. kWh.

For det tredje er biomasse en begrænset ressource globalt, omend dens størrelse er svær at fastlægge – og flere mener derfor, at det er uansvarligt fortsat at satse på import i stor stil. Forskellige opgørelser viser et uudnyttet dansk biomassepotentiale, men det er typisk halm og andre typer biomasse end dem, som p.t. anvendes. Energisystemforskere peger samtidig på, at en værdifuld ressource som biomasse bør anvendes som råvare til transportbrændstoffer (biogas og biobrændstoffer) – og på længere sigt som råmateriale til erstatning for plast.

Endelig er der den fjerde grund: at et stort biomasseforbrug gør det svært at komme til fadet for de varmepumper, som skal bane vej for den elektrificering, som mange politikere, forskere og regeringens energikommission støtter.

Så når energipolitikerne i dette forår kigger på, hvordan et nyt energiforlig skal strikkes sammen, vil de kunne konstatere, at vi er blevet meget afhængige af biomasse – med de fordele og ulemper det nu har. Det er op til dem at afgøre, om denne udvikling skal fortsætte, eller om kursen skal lægges om, så andre teknologier kan begynde at afløse biomassen i god ro og orden.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tænk hvis de var et logisk alternativ?

En velafprøvet teknologi der ikke har udslip af CO2, SO2, NOx, og enorme mængder aske og micropartikler.
En teknologi der kan producere enorme mængder el og varme, helt uafhængigt af vejret og dag og nat.
Kraftværker der har en levetid på 60-75 år, dvs 3 gange længere end vindmøller og solceller, og ikke har behov for gigantiske mængder back-up batterier.
En teknologi hvor "affaldet" kan genbruges i næste generation kraftværker og hvor brændslet er opløst i havet, i milliarder af tons.
En teknologi der ikke dræber 6-7 millioner mennesker årligt, som den nuværende!

En teknologi der bygges i stort omfang i resten af verden.

Men ak, denne teknologi er ikke for os!

  • 16
  • 16

......Michael. Jeg kender ikke din alder men min er således, at jeg gud være lovet ikke skal overvære, når olien kul og gassen slipper op og vi er 4-5 milliarder personer for mange her på kloden, der alle vil have mad, varme og lys.

  • 6
  • 6

Det løb er kørt..!
(send din pensionsopsparing til Polen og hjælp dem med Akraft, husk jeg stadigt vil sponsere en tusse når du har fundet resten af pengene)

For DK og andre lande er en anden retning er forlængst stukket ud.
Masser af VE samt HVDC til udlandet.

At vi alle (Europa) så vil benytte Nordisk hydro som backup er en "detalje".
Jeg tænker hverken, Dansken, Svensken eller Normanden ønsker hundreder af gigawatt HVDC kabler trukket op gennem vores lande.

Lad os håbe de andre bjergrige egne af EU får lavet nogle flere dæmninger.

  • 3
  • 1

Det er også for dyrt og tager for lang tid at opføre et pumpe vandkrafværk. Allerede i dag er det billigere at investere i batteri lagring, og batteri lagring kan reagere meget hurtigere end noget kraftværk ved pludselig stigende forbrug.

Et ungt tysk firma byggede et batteri lager i en by, og de får 300€ pr mwh de leverer til nettet, hvilket er langt over den normale markedspris, men det er billigt i forhold til at kraftværker hele tiden skal justere deres produktion.

  • 0
  • 4

Vores fantastiske vindeventyr, har nu stået på i 25-30 år, og vi har nået det flotte resultat at vi kan dække 5-6 % af vores samlede energiforbrug, med vind, fra +5000 møller.

Havde vi bygget 5 atomkraftværker tilbage i 70 erne og 80 erne, som oprindeligt planlagt, havde vi dækket 50-60 % af vores SAMLEDE energiforbrug.
Dvs. el-forsyningen, kunne være 75-80 % ren og CO2 fri, ligesom Frankrig gør det.
Vores kæmpe net af fjernvarme, som vi burde være stolte af, kunne også drives af de selvsamme atomkraftværker, og olie, kul og alle lejrbålene kunne have været et fjernt mareridt.

Havde vi foresat vores atomforskning, her i Niels Bohrs hjemland, kunne vi være igang med at bygge Flydende Salt Reaktorer, der kunne "spise" affaldet fra vores traditionelle atomreaktorer.

Vi ville sandsynligvis kunne financiere vores 3 og 4 generations atomkraft, alene på at hjælpe resten af Europa af med deres "atom-affald", som vores nye reaktorer kan bruge!

Men ak, denne teknologi er ikke for os.
Det bliver istedet Kina (og måske Indien?) der kommer til at løbe med denne fakkel.

Mon ikke Niels Bohr (og Feynmann) vil rotere i deres grav over vores afsked med vidensamfundet?

  • 7
  • 4

Havde vi bygget 5 atomkraftværker tilbage i 70 erne og 80 erne,

- men det gjorde vi ikke.
Og så til sagen:
Tak til Sanne for en fin artikel og baggrund for biomassens dominerende rolle i dansk energi. Et lille Danmark, som står for afbrænding af 1/3 af verdens træpiller, er ikke noget at være stolt af og kan højst tjene som kortvarig trædesten på vejen til noget bedre. Hvad er de væsentlige ændringer, vi gerne vil se i Energiforlig 2018 for at etablere rammebetingelser, der gavner den grønne omstilling?

  • 2
  • 4

Tak til Sanne for en fin artikel og baggrund for biomassens dominerende rolle i dansk energi. Et lille Danmark, som står for afbrænding af 1/3 af verdens træpiller, er ikke noget at være stolt af og kan højst tjene som kortvarig trædesten på vejen til noget bedre.


Afbrænding af biomasse har altid kun været en midlertidig løsning,lige som at affaldssortering på sigt vil begrænse affaldsafbrændingen... Vi har fået stoppet/begrænset brugen af kul, olie og gas til el og varme. Når benzin og diesel er væk fra vejene og erstattet af el, er vi et kæmpe skridt videre... Varmepumper (og solceller om sommeren) vil stille og roligt fortrænge biobrændsel fra varmeproduktionen... Batterier og udveksling vil fastholde vores nuværende forsyningssikkerhed for el...

  • 3
  • 3

Havde vi bygget 5 atomkraftværker tilbage i 70 erne og 80 erne, som oprindeligt planlagt, havde vi dækket 50-60 % af vores SAMLEDE energiforbrug.


5 atomkraftværker... Der skal vist noget der ligner guddommelig indgriben for at det ville give os noget der bare lignere den forsyningssikkerhed som vi har i dag... Og ikke mindst en masse udlandsforbindelser til lande som ikke har bundet deres el- og varmeproduktion op på et minimalt antal af atomkraftværker...

Godt at politikkerne var klogere end at følge det råd tilbage i 70'erne og 80'erne...

  • 1
  • 4

Citat:"
På rekordtid er biomasse blevet den helt store vedvarende energikilde i det danske energisystem."

Så træpiller er vedvarende energi?
Ved afbrænding af træpiller udledes der CO2 såvidt jeg ved. Hvis man fyrede med kul i stedet blev der vel udledt nogenlunde samme mængde CO2. Forskellen er blot at kul er en del ældre end nyfældet træ, for kul stammer i bogstavelig forstand (!) fra det samme nemlig træer.
Sådan er der så meget underligt.

Mvh
Hans Jørgen Nielsen
- som i øvrigt fyrer med træpiller.

  • 3
  • 4

Ja de tjente Sovjet godt... Du ved Rusland der nu sidder på verdensmarkedet og sælger reaktorer som var de var pige spejdere der sælger småkager...


Hvor mange småkager er det så at russerne sælger om året??? 1? 2?

Atomkraft kommer aldrig til at være andet end en nicheproduktion på verdensplan... Det har de været de sidste 60 år og industrien skal ændre sig markant for at gøre noget ved det... Ikke fordi der er noget i vejen med atomkraft, den er bare ikke fleksibel og billig nok...

  • 3
  • 3

De er kloge nok de russere.
Gør andre lande afhængige af deres energi, og vupti blev atomkraft Ruslands version af "OPEC"

Smart af russerne, knap så smart af de lande der lader sig indlemme.
Dumt af Kina, USA og EU's atomkraft producenter(og politikere) at lade russerne få lov at dominere markedet.

Jeg er ikke tilhænger at atomkraft, men kan godt se fordelene (også ulemperne)
I lande/områder hvor lange HVDC kabler, dæmninger og udveksling med nabolande er relativt umuligt at få stablet på benene, vil Akraft være et rimeligt alternativ til kul og biomasse.

Om end jeg nu synes VE+Gasturbiner er en bedre løsning, fremfor at låse sin energiforsyning fast i russernes version af "OPEC"

  • 1
  • 0

Kinesiske småkageværker, dvs atomkraft kan bygges på 5-6 år, og de bygger mange af dem.
37 er det blevet til og 20 mere er under konstruktion.

https://en.m.wikipedia.org/wiki/Nuclear_po...

Kina og Rusland, tilbyder nøglefærdige atomkraft anlæg, inkl financiering, til resten af verden.
Fx har Kuwait lige indgået kontrakt om bygning af et russisk småkageværk, øhhhh jeg mener atomkraftværk.

  • 1
  • 0

Hvor mange småkager er det så at russerne sælger om året??? 1? 2?

Atomkraft kommer aldrig til at være andet end en nicheproduktion på verdensplan... Det har de været de sidste 60 år og industrien skal ændre sig markant for at gøre noget ved det... Ikke fordi der er noget i vejen med atomkraft, den er bare ikke fleksibel og billig nok...

Det som vi har opnået herhjemme med biomasse er en tvivlsom co2 reduktion og et miljøsvineri med partikler og nox der koster en del danskere livet hvert år. Samtidig er det en samfundsøkonomisk dårlig ide fordi at der ikke er de samme afgifter på som på de fossile brændstoffer. Så vi det samme strøm som med kul, men totalt set er prisen gået op.
Samtidig har vi lavet en del vindmøller der laver strøm som vinden blæser og ikke som vi bruger den. Forbruget har vist ikke at kunne flyttes af betydning. Ideen om HVDC er død fordi at når det blæser in Danmark blæser det også i vores nabolande.
Havvind kan måske konkurrere, men det er uden tilslutning. Tilslutningen til Krigers Flak ender på 2,5 mia kr, betalt over nettariffen, som henter pengene hos forbrugerne. Så det er et skjult tilskud til havvind.
Vi har stadigvæk ikke løst det største problem, nemlig hvordan at vi gemmer strøm billigt i stor skala.
Sagt på en anden måde er Danmarks energistrategi fejlslagen.

Vi kan bygge tre kernekraftværker på i 6-9000MWe og så er der strøm til hele landet, elbiler, og varme (og så 10-20% vind oven i), og vi kan eksportere lidt overskud til Tyskerne der mangler. Det kan gøres på 15-20 år, så er varme- og elforbrug gjort co2 frit, uden at vi har betalt mere for det, end kulkraft kostede.


Atomkrat leverede 11% af det globale elforbrug i 2014. I USA var det 20% og 75% i Frankrig. Der 449 reaktorer og 60 reaktorer er under konstruktion. Frankrig har i øvrigt en af de billigste priser på strøm i Europa - bare inden at nogen siger at kernekraft er dyrt. Finland er ved at få bygget en reaktor til en garanteret maks pris på 35€/MWh. Kernekraft ligger på samme pris som kul.

Kina har 38 reaktorer og 20 under konstruktion. De investerer heftigt i al udvikling af kernekraft og teknologierne bagved.

http://www.euanmearns.com/wp-content/uploa...

  • 2
  • 1

Når lande som Danmark og England ligge til at blive CO2 neurale i energiforsyningen til tiden, skyldes det jo langt overvejende at vi har valgt at udskifte med kul med træpiller ude på værkerne, og det med regeringens fulde opbakning. Træ er jo CO2 neutralt ved vi fra Energistyrelsen. Og så skæpper det jo også lidt i kassen, at private viser samfundssind og fyrer i deres brændeovne og pillefyr. Tak for det.
Nu tages der jo nogle dygtige svingom'er i anledning af det tilstundende energiforlig, og den ene professor efter den anden foreslår afgift belægning af biomassen. Man kan jo godt forstå der kommer til at mangle indtægter i systemet, når kul og men også naturgas i stor stil udfases med træpiller og halm.
Det ligger jo lige på den flade hånd at afgift belægge forbruget af træpiller på værkerne. Man ved jo på decimalen hvor meget energi de bruger. Men lad nu være med at stable en hel masse på benene for at ramme de private forbrugere af træpiller og brændetræ. Allerede i dag, ved vi jo at det er mere fordelagtigt at hente træpillerne i Tyskland pga den lavere moms sats. Og så kan man jo lige få en ramme øl med hjem ved samme lejlighed, mest for princippets skyld.
Og ellers er det jo bare at gå tilbage til kul der er blevet så billigt efter USA er begyndt at udvide fracking gas. Jeg kan ikke til min død gennemskue regnestykket, men kloge folk vil i ramme alvor have os til at tro at træpiller er 15X mere klimabelastende end kul, og så er valget jo let.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten