Ja, og så gør man jo også skoven en tjeneste ved at rydde, så skovbunden er pæn og ryddelig, og man kan se 1 km mellem stammerne.</p>
<p>/ironi

Måske skulle du prøve at spørge ulvene, hvorfor de er vandret hele vejen op gennem Jylland, og har slået sig ned i netop tømmer- og juletræsplantagerne omkring Ulfborg, som er de mest foretrukne omgivelser for ynglende ulvepar i Danmark.

Når ulve slår sig ned og begynder at yngle, efter de har vandret i hundredvis af kilometre, for at udsøge sig et passende revir, plejer det at betyde at de er tilfredse, både med udbuddet af biodiversitet, muligheden for at bevæge sig uset rundt i omgivelserne, og ikke mindst, omfanget af menneskelig aktivitet.

Det bliver godt nok svært med bæredygtigt byggeri hvis træerne blot skal ligge hvor de falder. Iøvrigt afgiver træ jo den mængde co2 det har optaget når det går i forrådnelse.</p>
<p>

Ja, og så gør man jo også skoven en tjeneste ved at rydde, så skovbunden er pæn og ryddelig, og man kan se 1 km mellem stammerne.

/ironi

Skov er en levende organisme, som vokser og producerer træ via optag af CO2 fra luften. Hvis skoven ikke bliver dyrket og der derfor ikke fjernes CO2 fra skovarealet, vil den i løbet af forholdsvis blive negativ i forhold til at optage CO2, da den vil udlede mere end den har optaget (det sker fordi noget af omsætningen vil ske anaerobt og derfor ved udskilllelse af noget af den opsparede CO2 i form af metan). At plante skov for at optage CO2 - uden at udnytte denne opsamling - vil være helt hovedløst, fordi man kun får en éngangsopsamling og derefter en vedvarende negativ effekt.

Ved almindelig skovdrift kan man høste den opsamlede CO2 og anvende den til de formål som effekterne egner sig til. Først små effekter uden brugsværdi som tømmer og altså kun egnet til flis og afbrænding, senere større stammer som kan give tømmer, brædder, bjælker mv. til længerevarende oplagring af den opsamlede CO2. Ved opskæring af hele stammer vil der blive en hel del 'affald' i form af bark, savsmuld og flis, som mest oplagt anvendes til brændsel. Alt der brændes udleder selvsagt den opsamlede CO2. Den kan man på større anlæg så opsamle og lagre eller anvende til andre formål - måske endnu et brændstof, men på sigt vil al den opsamlede CO2 jo blive udledt.

Når træer gror, vil der hele tiden komme nye blade - på løvtræer fældes de hvert år, på nåletræer fældes årligt ca. en tredjedel af løvet, da nålene normalt bliver ca. 3 år. Vi taler om 3 - 5 tons løv årligt pr. ha, der helt naturligt fældes og bliver til muld i skovbunden. Når træer fældes står støddene normalt tilbage. Disse er værter for insekter og svampe og omsættes over en årrække - stødet fra et større egetræ kan være mere end 50 år om at blive omsat - men de indgår altså i den opsparede organiske masse, som muld består af.

Så selv om man dyrker skov og fjerner fældede træer løbende, vil der hele tiden blive efterladt materiale i skovbunden!

Så længe vi taler skovdyrkning, er der ingen grund til at tro, at vi er de eneste, som sikrer opretholdelse af skovarealerne - det gør man faktisk i de fleste lande verden over.

Og det er en skrøne, at vi tager mere træ ud af skovene end der produceres - der er enorme uudnyttede ressourcer i skovene, fordi vi jo i en meget lang årrække har begrænset vores brug af træ. Alene i Norden vurderes, at der opspares mere end 10 mio. tons træ årligt! Altså træ der kunne være hugget uden at skade skovene - måske ville det endda øge væksten, da manglende hugst typisk begrænser væksten i en dyrket skov, fordi det enkelte træ får mindre plads end den optimale, hvis træerne står for tæt.

kan man godt opnå en øget akkumulering af kulstof ved at bede skovarbejderne holde fri i et eller flere år, men klimamæssigt set vil det virke ligesom at tisse i bukserne for at holde varmen, for skovens netto CO2e-ballance vil være forringet gennem alle de følgende 50+ år, ligesom der bl.a. vil blive behov for mere fossilt brændsel mv. når skovarbejderne holder fri.

Sidste del af sætningen har været rejst overfor AJT-proponenter når vi snakker reservelast. Et af de foretrukne argumenter er CO2 op af skorstenen. De bliver helt koleriske når man snakker kulstof-kredsløb LULUCF-opgørelse osv.

Jeg tror de fleste forstår det, men det er i deres øjne en kætterisk tanke for det skyder et af deres hovedargumenter ned.

Adspurgt mener de fleste AJT'ere derfor at det er bedre at bruge kul, olie og gas, end bio af enhver art - vel at mærke AJT'ere på IDAs liste.

De er sunket så lavt, og er så uredelige/forvirrede/sekteriske at de ikke vil anerkende kulstofskredsløbet. Det er helt gakke-lak, selv om fuldstændige åbenlyse skole-eksempler, netop med 2% skovning og tilvækst bliver mødt med med påtaget dumhed, og snak om CO2 op af en skorsten.

Det er sgu' uhyggeligt du!

Også i de ovenstående tidligere debatindlæg synes flere stadig at ligge under for den desværre meget udbredte misforståelse, at der uundgåeligt vil være tale om "kulstof-"/ "klimagæld", helt indtil nye træer igen er vokset op på fældede og genplantede arealer. Misforståelsen opstår, når man - fejlagtigt - kun betragter de skiftende f.eks. 2 % af et større skovområde, der årligt fældes og fornyes, for derved at glemme SAMME ÅRS!!! kulstofindbinding i de så 98 % af skoven, der vokser videre.

Nævnte 2 % - svarende til, at alle skovområdets træer efterhånden vil være fældet og fornyet, når de fylder 50 år - er bare et eksempel, idet den mest økonomiske eller klimaoptimale %-andel afhænger af både træsorten og andre lokale forhold, hvilket skovbrugets højt uddannede eksperter har bedre forstand på.

Især tidligere underviser på DTU, Holger Skjerning har ca. således - prisværdigt simpelt og vedholdende - forklaret det nævnte igen og igen og alligevel lader et flertal sig stadig mislede af aktører, der bl.a. således søger at miskreditere bioenergi og i særlig grad el-producerende versioner. Vi og vore landspolitikere må forstå, at der ikke er tale om rigtig VE og det mest effektive og værdifulde gøres til det værste, idet kun lavværdig varme- og/eller meget ineffektivt el-producerende bioenergi går fri af den værste hetz.

Hvis de i den store skov turnerende skovarbejdere har været mange og produktive nok til at fastholde skoven i f.eks. dens klimaoptimale alder for fældning og fornyelse, kan man godt opnå en øget akkumulering af kulstof ved at bede skovarbejderne holde fri i et eller flere år, men klimamæssigt set vil det virke ligesom at tisse i bukserne for at holde varmen, for skovens netto CO2e-ballance vil være forringet gennem alle de følgende 50+ år, ligesom der bl.a. vil blive behov for mere fossilt brændsel mv. når skovarbejderne holder fri.

Noget andet, der kan være overraskende, er, at den klimaoptimale alder for fældning og fornyelse er lavere end den hidtil tilstræbte økonomisk optimale alder. Forklaringen er, at skovejerne er bevidste om, at skovarbejdere, deres maskiner og nye planter koster en stor del af indtægten for afsætning af træ, hvorfor fældning og fornyelse typisk er blevet udskudt nogle år i forhold til opnåelse af årsgennemsnitlig maksimal vedtilvækst i træernes vækstperiode. Især mindre skove er af den grund endda blevet ladt mere eller mindre urørte, selvom mange af træerne derved er rådnet op, med bl.a. forhøjet emission af metan til følge.

Et (omkostningseffektivt?) klima-virkemiddel kunne således være, at motivere skovejerne økonomisk til mere klima-rettidig fældning og fornyelse. Det vil koste noget biodiversitet, men måske kan biodiversiteten mere effektivt befordres på andre arealer, ligesom det kan komme til at gå hårdere ud over biodiversiteten, hvis skovene opsluges af ustoppelige brande, eller belastes af indtrængende saltvand.

Endnu en selvbestaltet politisk organisation som ser sin opgave i ... ja hvad mon egentlig de vil. Og hvor er evidensen for det, de skriver? Og hvor er simpel logik? Selvfølgelig skal vi beskytte oprindelig skov, men af biodiversitets hensyn. Hvis energiskov er dyrket på landbrugsjord, så vil der optages mere CO2 i vækstfasen end fra en alm. landbrugsafgrøde og rødder bliver sidende og skyder igen. Der er ikke nogen varige affaldsproblemer der ikke er løst, som med glasfiber og det kræver ikke voldsomme mængder af jord, der skal gennemgraves for at finde råstoffer som til solceller. Kedler og andet udstyr er jern/ stål, som kan genbruges. Og når planterne fordamper vand så køler det luften. Det mangler vi fuldstændig i debatten.

Når der fyres med skov, så omdannes den oplagrede kulstof i træet svarende til vækstperioden dvs. opsamling af co2 gennem 50-200år.

Når et træ er blevet 50-200år, dør det og bliver omdannet til CO2 og metan gas, som har en klima udledning mellem 100 til 250 % af det CO2 det optaget i gennem dets livstid - alt efter hvilke formler men bruger. Dette en del at kulstofkredsløbet!

Når vi bruger materiale fra skov og landbrug er Vi en del af kulstofkredsløbet – dette er ikke problemet!

De reale problem er det globale kulstofkredsløbet er for lille til drive vores civilisation.

Løsningen er derfor at øge det globale kulstofkredsløbet og mængden af vedvarende energi. Med mere vedvarende energi vil Vi blive mindre afhængig at et stort globale kulstofkredsløbet.

Den praktiske løsning må derfor være:

1. Opbygge mere vedvarende energi der kan afsalte havvand.

2. Bruge dette vand på land- og skovbrug i områder der nu er golde.

3. Når land- og skovbrug er blevet stabilt, omdannes rest materiale fra skovbrug og landbrug til brændstof som gas og metanol, der herefter skal betragtes som vedvarende energi

4. Mere udbygning af vedvarende energi give muligheden for lave råstofudvinding fra sand, jord og havvand

5. Ved hjælp af yderligere udbygning af vedvarende energi til at omforme råstofferne til produkter der omforme vind og dagslys til energi.

Man kan ny tilbyde resten verden vedvarende energi der 100 % CO2 neutralt

Uha. Argumentationen lyder bekendt. PFPI (Partnership for Policy Integrity) har fået over 4 mio. kr. i støtte fra Packard Foundation for at brande biomasse negativt, kan man se her.

Fonden har gennem de seneste år støttet diverse NGO'er og public affairs-lignende aktører samt endda projekter i JRC, der har direkte adgang til EU-parlamentet med over 50 mio $ med formålet at brande biomasse negativt. Søg evt. selv på hjemmesiden. Man må sige, at det har båret frugt. Når synspunkterne finder vej ud af politikeres og journalisters mund hhv. pen, må det betegnes som knalddygtigt public affairs-arbejde.

Når der fyres med skov, så omdannes den oplagrede kulstof i træet svarende til vækstperioden dvs. opsamling af co2 gennem 50-200år. Når træet forsvinder så dør rødderne og omdannes derefter til co2 i løbet af en kort årrække. Den nyplantede skov er så igen 50-200 år om at genoptage den afgivne co2, hvilket er temmeligt lang tid i forhold til at vi skal have styr på co2 udledningen længe før. I forhold til landbrugsjord, så medfører dykning at homusindholdet reduceres betragteligt i forhold til udyrkede arealer. Især drænede vådområder bidrager meget idet jorden har et meget højt indhold af spagnum som nedbrydes når det drænes og ilt kan komme til jordlagene. Lidt forsimplet kan spagnum beskrives som første stadie på fossile brændstoffer. At dræne vådområder kan sidestilles med at afbrænde fremtidens fossile produkter, bare uden at få glæde af energien.

Hvad med energipil og energipoppel?

Pil (Salix) er en slægt af hurtigt voksende løvtræ og buske, der kan vokse i fugtige områder og blive op til 10 meter høj. Energipil udnytter udvalgte arter af pil, som har en særligt hurtig og kraftig vedproduktion, til at producere biomasse i korte høstcykler på 3-4 år. Nogle undersøgelser viser et udbytte på op til 12-14 tons tørstof pr. ha, når pilekulturen er veletableret

Poppel (Populus) er en slægt i pilefamilien af hurtigt voksende løvtræer, der kan blive op til 15-20 meter høje – hvoraf nogle arter i Danmark også er kendt som asp. Der findes i dag dog mange forskellige typer af poppel I en veletableret bevoksning vil der kunne høstes 600-1.000 rm flis/ha hvert 10. år.https://www.hededanmark.dk/energiplantning

Hvis man anvender Energipil til flis (biobrænsel) så er CO2 i et kredsløb på 3 til 4 år, hvilket jo burde gøre det nemmer at få styr på co2 udledningen.

Når der fyres med skov, så omdannes den oplagrede kulstof i træet svarende til vækst perioden dvs. Opsamling af co2 gennem 50-200år. Når træet forsvinder så dør rødderne som omdannes til co2 i løbet af en kort årrække. Den nyplantede skov er så igen 50-200 år om at genoptage den afgivne co2, hvilket er rummelig lang tid i forhold til at vi skal have styr på co2 udledningen længe før. I forhold til landbrugs jord, så medfører dykning at homusindholdet reduceres betragteligt i forhold til udyrkede arealer. Især drænede vådområder bidrager meget idet jorden har et meget højt indhold af spagnum så nedbrydes når det skønnes og ilt kan komme til jordlagene. Lidt forsimplet kan spagnum beskrives som første stadie på fossile brændstoffer. Så at dræne vådområder kan sidestilles med at afbrænde fremtidens fossile produkter.

Hej Michael Fos

Uanset hvor meget vi genplanter, kommer kun en brøkdel af dyrelivet tilbage, når vi rydder en naturskov, og planter en plantage.

Hvis vi ville naturskov i Danmark, burde vi rydde plantager og plante skov med hjemmehørende arter for at skabe noget der ligner naturskov.

Gælder din holdning også skovrydning for landbrugsproduktion?

Udsagnet:

Danske landområder udleder mere CO2, end de optager..

Så hvor komme Carbon atomerne fra?

Mængden af biomasse der ligger i jorden er stærkt begrænset og den fordamper ikke umiddelbart bare fordi et træ bliver væltet.

Dette er et klassisk lommetyve trick I klimadiskussionen. Den rigtige forbrydelse ligger i afbrænding af fossilt brændsel, dette er bare afledningen så vi ikke fokusere på forbrydelsen

Under alle omstændigheder er den udledte CO2 optaget indenfor de seneste max 200 år, hvorimod fossile brændsler har været lagret i millioner af år.

Udledte Danmark ekstra i 2021, uden at rapportere det. Bortset fra CO2 regnskabet er det en katastrofe for dyrelivet i de skove vi bulldocer.

Uanset hvor meget vi genplanter, kommer kun en brøkdel af dyrelivet tilbage, når vi rydder en naturskov, og planter en plantage.

Det bliver godt nok svært med bæredygtigt byggeri hvis træerne blot skal ligge hvor de falder. Iøvrigt afgiver træ jo den mængde co2 det har optaget når det går i forrådnelse.

Cyklustiden for det kulstof der er bundet i biomasse, er negligibel i forhold til cyklustiden for det kulstof der er bundet i fossiler. – Ergo betyder det ikke alverden for CO2 balancen. Hvad skal skoven i øvrigt med et CO2 lager, når der er masser af CO2 i luften at tage af?

At rådnende træ så er godt for så mange andre ting i skoven (og her tæller metan-udledningen ikke som et plus) er en anden sag, men brug nu de rette argumenter i et fagblad.

"Der er i forvejen illusioner omkring afbrænding af biomasse, da træ importeret fra andre lande ikke indgår i landets eget CO2-regnskab. Det betyder, at selvom Danmark er EU’s største importør af biomasse, tæller CO2’en fra afbrændingen kun i de lande, træerne er fældet, hvilket her er bl.a. Brasilien og Letland."

På præcis samme måde som tøj, elektronik, biler, mad, cement og alt andet hvor vi presser/har presset produktionen ud af landet.

Den eneste reelle måde at opgøre det på er at måle på forbruget. Alt andet er bare falsk gloriepudseri, som ikke gavner hverken klima eller miljø.

på lang lang sigt!

Tek fix proselytterne har nok i det principielle!

I princippet, kan det være klimaneutralt at fælde en oprindelig skov i et af de baltiske lande og futte den af i de danske kedler, som det sker nu i stor udstrækning.

Men faktuelt, så er det en biologisk og klimamæssig katastrofe set i det relevante tidsperspektiv, dvs. konkret og faktuelt.

Vore politikere har valgt at benytte sig af international lovgivning, der tillader den faktaresistente bogføring af import og afbrænding af skov som klimaneutralt. Og tek fix proselytterne interesserer sig kun for abstraktioner og principper.

Det er noget skidt!

Det er jo bare ikke så sort/hvidt, som PFPI gerne vil opstille det. (Hvem er de? PFPI Partnership for Policy Integrity giver kun 4700 hits på Google)

Vi har brug for træ til byggeri, møbler mm. Det er der ligesom etableret rammer for hvordan gøres bæredygtigt. For hver planke nyttetræ, er der altså en ikke ubetydelig mængde affaldstræ, som vi kan lade rådne eller udnytte til noget mere fornuftigt.

Optimalt vil man CCS'e det. Men så længe der stadig graves og pumpes fossiler op, så giver det bedre mening at brænde det af. Evt via en forgasning, som gør det mere mobilt.

Danmark har valgt Bio under overgangen til en mere rendyrket vedvarende energiforsyning. Andre lande har valgt naturgas, da det i det mindste er bedre end kul. I takt med at vi får udbygget vind og sol, bliver behovet for al slags afbrænding mindre. Heldigvis. For der foregår naturligvis stadig også afbrænding af Bio, som bør stoppes. Det er som sagt ikke sort/hvidt.

PS er hører den her sætning hjemme i en journalistisk (i modsætning til opinion) artikel?: "...vi brænder verdens skove af i kraftværker."

Hvis det forvaltes rigtigt, så kan det vel godt gøres CO2 neutralt? Hvis en skov har en tilvækst på X m3 træ om året og den mængde der fjernes fra skoven kun er <= X så går regnskabet vel op mht. CO2 neutralitet?

At det så nok ikke forvaltes på den måde de fleste steder er så noget helt andet.