Biomasse i danske kraftværker leverer ikke altid CO2-neutral el og varme
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Biomasse i danske kraftværker leverer ikke altid CO2-neutral el og varme

Illustration: Sanne Wittrup

Fast biomasse udgør hovedparten af den vedvarende energi i det danske energiforbrug – eller 16 pct. af det samlede endelige energiforbrug.

Selvom biomassefyrede værker rent fysisk udleder store mængder CO2, regnes biomasse i dag for en CO2-neutral energikilde, fordi man som udgangspunkt modregner den CO2, som træet har optaget fra atmosfæren under vækst i sit hjemland.

Læs også: Danmark er dybt afhængigt af træpiller, flis og brænde

I sin årlige rapport, der netop handler om fast biomasse, vil Klimarådet nu have os til at gøre op med opfattelsen af, at biomasse altid er CO2 neutral.

Rådet mener nemlig, at skovenes rolle som både kulstoflager og leverandør af alternativer til fossile brændsler er alt for kompleks til en automatisk modregning, og at biomassens reelle CO2 aftryk afhænger af en lang række forskellige faktorer som trætype, klimazone, skovforvaltningspraksis, genplantning og rejsning af ny skov.

Udledningen af CO2 fra afbrænding af bioenergi i EU er stigende. Illustration: Klimarådet

»I princippet burde Parisaftalen og de internationale regler for opgørelse af kulstofpuljen i klodens skove sikre, at man som forbruger af biomasse automatisk kan gå ud fra, at biomassen ikke belaster klimaet. Men dette er i praksis langt fra altid tilfældet,« hedder det i forordet til rapporten.

Slappe klimamål slører øget hugst

Rådet påpeger også, at man ikke kan være sikker på, at udledningen af CO2 fra skorstenen opvejes af optag af kulstof i producentlandets skove eller CO2-reduktioner i andre dele af producentlandets økonomi – sådan som reglerne ellers tilsiger det.

Hvis kulstofpuljen i et lands skove reduceres, skal det ifølge de internationale regler tælles med som en udledning i landets klimaopgørelse. Problemet med dette konteringsprincip er dog, at mange landes klimamål reelt er så slappe, at hugst i deres skove kan ske uden at komme i konflikt med deres målopfyldelse, og uden at de dermed behøver at skærpe klimaindsatsen andetsteds i samfundet.

Læs også: Klimaråd: Stop det overdrevne biomasseforbrug

Med sin konklusion stikker Klimarådet hånden i en hvepserede, for netop diskussionerne om biomassens CO2 neutralitet eller mangel på samme har – også i Ingeniørens spalter – virkelig sat sindene i kog hos miljøorganisationer og kraftværkerne.
Klimarådet mener nemlig ikke, at hverken de danske kraftværkers brancheaftale med en række bæredygtighedskriterier eller EU's forslag til noget tilsvarende er nok til at sikre CO2-neutralitet:

»Bæredygtighedskriterierne i brancheaftalen og i forslaget til det kommende EU-regelsæt tager ikke i tilstrækkelig grad hensyn til, hvordan øget brug af biomasse påvirker kulstofkredsløbet og skovenes kulstofpuljer. Hvis der skal tages tilstrækkeligt højde for alle klimaeffekterne ved brug af biomasse til energi, kræver det udvikling af mere operationelle og retvisende bæredygtighedskriterier og indikatorer, « hedder det i rapporten.

Regeringen må på banen

Rådet anbefaler derfor, at regeringen sætter gang i et arbejde med at udvikle retvisende og dokumenterbare indikatorer, som kan indgå i de eksisterende bæredygtighedskriterier for biomasse.

Et såkaldt beslutningstræ, hvor man får en fornemmelse af hvilke faktorer, der afgør, om et bestemt type biomasse er mere eller mindre bæredygtig. Illustration: Klimarådet

De nye indikatorer skal være målrettet effekterne på kulstofkredsløbet og kulstoflagring i skove, når der anvendes biomasse til energi. Indikatorerne bør adressere aspekter som blandt andet tidsperspektivet i genoptaget af CO2, producentlandenes klimamål og -regulering samt indirekte effekter på arealanvendelsen.

Læs også: Skrivebordsøvelse kan klare 80 procent af Danmarks klimamål i 2030

Forslaget går også på, at man skal inddrage relevante aktører med ekspertise på området i arbejdet, for eksempel energibranchen, skovbranchen, grønne organisationer samt uafhængige forskere med ekspertise i blandt andet Jordens kulstofkredsløb.

Klimarådets forslag til et meget mere differentieret syn på biomasse og CO2-neutralitet hænger snævert sammen med rådets tidligere fremsatte forslag om en CO2-afgift på alle brændsler.

Biomasse pålægges CO2 afgift

Med en ny kategorisering af forskellige typer biomasse, vil der ifølge Klimarådet være biomassetyper, der udleder CO2 og derfor skal pålægges en CO2-afgift.

Dermed vil biomasse komme til at indgå på lige fod med andre typer brændsler og ikke - som i dag - blive favoriseret, fordi biomassen slet ikke er pålagt nogen form for afgift.

Læs også: Klimaråd: Sådan skal energiafgifterne reformeres

Kulstofkredsløbet er en kompliceret sag, og Klimarådet har ikke en fiks og færdig opskrift på, hvordan nye og mere retvisende bæredygtigheds- og klimakriterier for biomasse skal se ud, men har skitseret en mulig vej til at få tjekket biomassen på en række parametre.

Klimarådet skriver også i sin årsrapport, at netop fordi vi i Danmark bruger så meget biomasse i vores energisystem - næsten tre gange så meget biomasse pr indbygger som det globale bæredygtige potentiale – er det oplagt, at det er Danmark, der bør gå foran med at skabe nye bæredygtigheds- og klimakriterier for biomasse, som andre lande og EU så kan kopiere.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvilken type biomasse er det der ikke er bæredygtig og hvilke lande registerer ikke deres hugst som de skal?
Var det ikke en idé med et certificeringskrav til træet frem for en afgift?

  • 19
  • 2

Det er primært Rusland de sigter imod. Ca. 10% af vores træpilleforbrug stammer derfra. En del af det er certificeret, og for alt hvad man ved så laves de russiske træpiller primært på baggrund af hugstaffald eller savsmuld fra savværker. Så, nej problemet er ikke stort, måske er det et par procent der p.t. ikke har styr på bæredygtigheden.

  • 11
  • 2

Det er selvfølgelig uheldigt, hvis det ikke er neutralt, men det er nu ikke en overraskelse at der er problemer. Mere alvorligt er det, hvilke konsekvenser det har for biodiversiteten. Gamle træer og dødt ved er afgørende for mange arter - det kan man ikke kompenser for, med nok så meget genplantning eller skovrejsning. En øget efterspørgsel efter biomasser til varmeværkerne, vil øge presse på skovene og småbiotoper.

  • 7
  • 3

. Så, nej problemet er ikke stort, måske er det et par procent der p.t. ikke har styr på bæredygtigheden.

Jo problemet er nemlig enormt. Det savsmuld hvad blev det brugt til før det endte som danske træpiller. OG det som det nu ikke bliver brugt til mere f.eks. papir eller spånplader eller brændt af i forskellige russiske varme/industriprocesser hvor kommer så det træ fra som der vel stadig er behov for f.eks. til spånplader.

  • 6
  • 7

som Claus Felby nævner er problemet med bæredygtighed ikke stort, ja slet ikke eksisterende, hvis man holder fast i og kontrollerer, at det er ved-masse og træaffald fra certificeret skovbrug der anvendes.
Men det skal kontrolleres hver gang. Vi har i det nordlige Europa en stor produktion af træ, en stor del spildes, fordi der ikke er økonomi i at hente det i skoven eller det er uøkonomisk at samle spild træ op. Potentialet for øget træ anvendelse til energiformål, er meget stort mindst dobbelt så stort som forbruget nu.
Der er også plads til Peder Sørups biller (insekter), svampe og anden diversitet, gå en tur i de danske statsskove....det flyder med træ!!
Pålægger man energi-træ afgifter, hvad så end den tågede begrundelse er for det, så opnår man kun, at mere spildtræ rådner i skov og på affaldspladser. Herved fri gøres på sigt den samme mængde CO2 som ved forbrænding, nu blot uden at udnytte energien; der så skal erstattes af andre energi-ressourcer.
Katherine Richardson og Pia Frederiksen, der begge sidder i Klimarådet og som må formodes at have en biologisk basisuddannelse, må holde fast i, at energi træ er uundværligt til energi-produktion og at alt vedmasse opbygges af CO2 fra atmosfæren.
Klimarådets "dagsorden" går nok mod, at vi skal satse på vindmøller. Men vindmøller er kun aktive halvdelen af årets timer. Der vil blive meget koldt og mørkt, hvis vi kun får energi fra vinden. Træenergi derimod leverer styret energi, når der er brug for det. Det er en stor forskel, der måske rigtig er gået op for Klimarådet?

I øvrigt synes jeg personligt, at en skov af træer er pænere end en skov af vindmøller.

Mads F. Hovmand, Senior Forsker, K.U.

  • 9
  • 3

Nej, der er ingen konflikt med andre træmaterialer. Vores forbrug af papir er faldet voldsomt og deraf efterspørgslen på træ til samme. Der er ikke noget som viser mangel på træ til spån- eller fiberplader. Når spånpladen har endt sine dage og bliver smidt ud, så går den i forbrændingen. Der går ikke en Joule til spilde i den henseende.

  • 8
  • 0

Først tak til Mads Hovmand! - Jeg er 100 % enig. Jeg uddyber:
Dansk biomasse (fra reguleret skovbrug) er CO2-neutralt, bortset fra bearbejdning og transport, som kan skønnes at udgøre ca. 6 % af brændværdien. Altså er dansk brænde og flis er ca. 94 % CO2-neutralt.
Men importerede træpiller er mindre CO2-neutrale, da de ofte kommer fra mindre reguleret skovbrug, og fordi transporten kræver mere energi. Det kræver derfor en særskilt beregning.
Hvis man er i tvivl, forklares det grundigere på REO.dk under FAQ.
Det er vigtigt, fordi biomasse jo er den eneste næsten CO2-neutrale energikilde, der kan være backup for de mange vindmøller, der stort set ikke leverer strøm 100 dage hvert år.
Det næstbedste er naturgas, der som bekendt har det mindste CO2-udslip af de fossile brændsler.
Artiklen gør det mere indviklet end nødvendigt!

  • 7
  • 2

Men det skal kontrolleres hver gang. Vi har i det nordlige Europa en stor produktion af træ, en stor del spildes, fordi der ikke er økonomi i at hente det i skoven eller det er uøkonomisk at samle spild træ op. Potentialet for øget træ anvendelse til energiformål, er meget stort mindst dobbelt så stort som forbruget nu.

Danmarks andel af det træforbrug der kan tilkomme landet er mere end 4 gange tilvæksten i de Europæiske skove. Hvis andre Europæiske land fik samme ide vedr. træforbrug som i Danmark ville det have katastrofale følgevirkninger for den Europæiske skov.

Eller den andel som de Europæiske skove kan producere som kan tilfalde Danmark er forsvindende lille i forhold landets samlede energiforbrug og denne grænse for hvad der er Danmarks andel af de Europæiske skoves tilvækst er for længest overskredet.

Pålægger man energi-træ afgifter, hvad så end den tågede begrundelse er for det, så opnår man kun, at mere spildtræ rådner i skov og på affaldspladser.

Den søde musik om at den sidste kvist og gren skulle hentes ud af skoven for at ende som træpiller i de danske kraftværker men den har ingen bund i virkeligheden.

En skov i omdrift plantes og efter en årrække udtages de svageste træer hvor de fleste eller alle egner sig til papir, træpiller og spånplader. Denne udtynding gentages en eller to gange mere hvor flere af træerne nu kan anvendes til gavntræ og sendes på savværket men stadig ender en stor del af træet som spånplader, energitræ og papir. Og endelig når skoven er fuldvoksen fældes den og hovedparten at stammen ender på savværket eller ender som gavntømmer.

Men det er vigtig at forstå at alt hvad der skal ud af skoven skal gennem sådan en skovningsmaskine se https://www.youtube.com/watch?v=PX0q_IQckIw og træet efter maskinen skal kunne læses med en kran på en skovvogn. Alle forestillinger om at grene og kviste hentes efterfølgende er ren fantasi. Eller i praksis når det praktiseres at en flismaskine kører ud i skoven for at flise træet så er det store områder hvor store stammer ender direkte som flis og køres på varmeværket i nærheden.

Den sortering som sker når manden i maskinen fælder træet og senere når træet hentes og læsses på en 'kranvogn' herigennem sker sorteringen og alt der ikke kommer med i denne proces forbliver i skoven og rådner.

Og det er lige præcis her i denne skovningsproces markedskræfterne de virker: maskinføren beslutter, hvor stammen skal ende om det skal være som cellulosetræ (papir)/flistræ til energi eller gavntræ til savværket.

Katherine Richardson og Pia Frederiksen, der begge sidder i Klimarådet og som må formodes at have en biologisk basisuddannelse, må holde fast i, at energi træ er uundværligt til energi-produktion og at alt vedmasse opbygges af CO2 fra atmosfæren.

Hvis de to omtalte har en bare nogenlunde biologisk indsigt så kan de kun tale for en massiv afgiftsbelægning af biomasse til energiformål, og da i særdeleshed i forlængelse af det exorbitante overforbrug de danske fjernvarmeværker står som eksponent for.

Udviklingen i de Svenske Fjernvarmeværkers forbrug af træ til fjernvarmeproduktion se http://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage.... i 2017 brugte værkerne lige under 50 Twh energi fra træ til de Svendske fjernvarmerør som svarer til 25 mio m3 træ.

Den samlede årlige tilvækst i de Svenske skove er 130 mio m3 se https://www.swedishwood.com/about_wood/cho...

OG den den vedmængde som opbygges i de Svenske skove er ca. 20 mio m3/år.

En hver (burde) kunne forstå med de mængder træ der udtages med energiformål for øje og via den selektering som sker når træet fældes at hvis der er mindre behov for træ til at brænde af så vil mere træ blive tilbage i skoven og dermed vil den årlige tilvækst i de Svenske skove stige i stedet for at træets kulstof ender som co2 i atmosfæren via et Dansk Fjernvarmeværk.

Det samlede træforbrug i Danmark var i 2016 hele 27 Twh eller over halvdelen af tilvæksten i de svenske skov, som burde give stof til eftertanke.

Eller med andre ord der er et alarmerende behov for en massiv afgiftsbelæg på træmasse til energiformål og da særlig når træet ene og alene skal brændes af for at yde varme til fjernvarmerør, hvor der er så mange andre muligheder for at lave denne varme til boligen.

  • 3
  • 6

En hver (burde) kunne forstå med de mængder træ der udtages med energiformål for øje og via den selektering som sker når træet fældes at hvis der er mindre behov for træ til at brænde af så vil mere træ blive tilbage i skoven og dermed vil den årlige tilvækst i de Svenske skove stige i stedet for at træets kulstof ender som co2 i atmosfæren via et Dansk Fjernvarmeværk.

@Niels
I Danmark og Europa stiger skovarealet. Der bliver mere og mere træ i skovene: Kun ca. ¾ af skovenes tilvækst i kubikmeter bliver fældet og brugt.
I Danmark er der ca 0,09 ha skov pr indbygger. I Sverige er tallet tæt på 3 ha skov pr indbygger.
Enhver burde kunne forstå, at hvis tilvæksten ikke nyttiggøres, så bliver den før eller siden alligevel en belastning for atmosfæren.
Du skulle måske læse noget af det mest seriøse der udgives om emnet. http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_85118/...

  • 4
  • 2

I Danmark og Europa stiger skovarealet. Der bliver mere og mere træ i skovene: Kun ca. ¾ af skovenes tilvækst i kubikmeter bliver fældet og brugt.
I Danmark er der ca 0,09 ha skov pr indbygger. I Sverige er tallet tæt på 3 ha skov pr indbygger.
Enhver burde kunne forstå, at hvis tilvæksten ikke nyttiggøres, så bliver den før eller siden alligevel en belastning for atmosfæren.
Du skulle måske læse noget af det mest seriøse der udgives om emnet. http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_85118/...

@Jakob

Ja det gør skovene nemlig se https://www.swedishwood.com/optimized/defa... fra https://www.swedishwood.com/about_wood/cho...

Og på nuværende tidspunkt har Danmark langt overskredet landets andel af de Europæiske skoves tilvækst. Og det er jo grusom at tænke på at andre Europæiske lande skulle se til Danmark og udvikle et lige så tåbeligt energisystem som sviner sådan i skovens vedmasse for bare at lave lunken vand til fjernvarmerør, som er det der sker i Danmark.

Yderligere hvorfor er det så magtpåliggende at udtage denne tilvækst som har pågået over de sidste 50 år for at flytte træets kulstof op i Atmosfæren som co2 ved at lave lunken vand til fjernvarmerør, når skovene netop kan akkumulere langt mere co2 via den træmasse der opbygges.

Hvorfor er det du vil have mere co2 op i atmosfæren se http://www.klimadebat.dk/images/grafppm1_s... når netop skoven kan akkumulere co2.

  • 2
  • 4

Danmark behøver ikke at brænde et eneste træ af og udsende et eneste gram CO2 fra el og varme produktionen.
Der findes allerede CO2 fri energikilder, der ikke fylder noget og som ikke sviner med noget som helst.
Der er allerede godt 450 af dem i drift, og de dækker ca 10 % af verdens el-forbrug.
Danmark skal bare bygge 5-6 af disse værker, med et samlet jordforbrug på 5-6 km2, så kan vi pille vindmøllerne ned, fjerne solpanelerne fra marker og tage, og plante urskov på jorden.
Så kan vi lave nogle naturreservater med plads til ulv og vildsvin, og med tusinder af træsorter og millioner af insekter, fugle og dyr.

Men det er "billigere" at fælde urskov og naturskov, og bygge monokultur plantager, sprøjtet mod insekter og kemisk renset for dyr.
"Vi bliver glade for det i længden" når vi er alene tilbage på jorden?

  • 5
  • 8

Dette såkaldte "klimaråd" med Peter Birch Sørensen i spidsen udmærker sig ved konsekvent at anbefale afgifter og afgifter og flere afgifter på snart sagt hvad som helst der opretholder vintervarmen i vores huse og driver vores transport og erhvervsliv.

Nu skal vi til overflod høre på en påstand om at afbrændt træ, på grund af nogle års teoretisk forsinkelse på genvækst, lige pludselig ikke er CO2-neutral.

Sludder og vrøvl og visse-vasse. Denne forsinkelse er jo kun af ren akademisk interesse i en klimasammenhæng, og dermed aldeles ligegyldig for klimaet, al den stund at begrebet CO2-ballance er noget vrøvl som absolut og øjeblikkeligt begreb.

Men det fatter disse teoretikere jo ikke en brik af, når hele deres ærende og al deres stræben kun er at skaffe tågede argumenter for endnu flere afgifter på hvad som helst.

  • 5
  • 4

Et brændsel som udleder 25 % mere co2 end kul kan i sagens natur ikke være co2-neutral.

@Niels
Det lader som om du slet ikke har fulgt med i folkeskolen. Afbrænding af olie og naturgas står for den største CO2-udledning, mens planter og verdenshavene skaber lidt balance i regnskabet ved at optage kuldioxid.
Når der er et problem med afbrænding af kul, olie og naturgas, skyldes det, at der frigives store mængder kulstof (CO2), som har været “gemt” i millioner af år. Det problem er der ikke biomasse, hvor kulstofkredsløbet som bekendt fra under et år til op mod 50 år.
Der er således ingen som tvivl om at biomasse er CO2 neutral inden for kredsløbstiden !

  • 7
  • 1

"Et brændsel som udleder 25 % mere co2 end kul kan i sagens natur ikke være co2-neutral."

  • folkeskolen må virkelig have fejlet når så markant uvidenhed bringes til torvs.
  • 6
  • 1

Det er da noget af det mest tåbelige der er skrevet om atomkraft, bortset fra Greenpeace ævlet

Hydro udgør en lille niche af Frankrigs el-net og er på ingen måde systembærende.
Atomkraft er fuldt regulerbart og Frankrig sælger sin strøm til naboerne med fortjeneste.

Vi husker vel at Danmark allerede har overproduktion fra vores vindmøller, og vi derfor får negativ pris for strømmen,nogle dage om året, netop fordi vindmøller kører "som vinden blæser", og at Danmark alligevel vil bygge flere vindmøller og solceller.

Udsagnet om Frankrigs elproduktion fra atomkraft, vidner om mangel på viden om emnet.

  • 5
  • 7

Hydro udgør en lille niche af Frankrigs el-net og er på ingen måde systembærende.

Det er da lige præcis det som er problemet i Frankrig hvor Hydro udgør hele 10 % af den Franske el-forsyning og bliver indsat i spidslastsituationer. A-værkerne kører baseload og overskuddet om natten kan dumpes ud over omliggende lande https://en.wikipedia.org/wiki/Electricity_... uden muligheden for at dumpe værdiløs el ud over omliggende lande og muligheden for at indsætte hydro i spidslastsituationer så dels udhules atomværkerenes mulighed for at afsætte strøm og økonomien er elendig. Og hvis der ikke forefindes Hydro som kan supplere atomværkerne så må biomasse træde til hvis el-produktionen skal være fossilfri og det ville kræve enorme mængder når et typisk biomassekraftværk typisk yder 30 % el af det brændte træ.

72 % af strømmen i Frankrig kom fra atom i 2016 se https://en.wikipedia.org/wiki/Electricity_... og lige præcis hvis omliggende lande til Frankrig havde samme høje andel af atom så ville det bevirke at flere og flere værker måtte lukke ned om natten og i weekenderne med udhulning af afskrivningsgrundlaget tilfølge eller fordyrende el-produktion i det hele taget.

Eller et land som solo skal virke med atomanlæg og herunder for et land som danmark hvor der skal ydes 12 Gw fjernvarme til landets fjernvarmerør uden spildvarme fra decentrale kraftværker som må lukke når store centrale baseload atomværker varetager strømproduktionen. Dette energisystem med Atom har ingen berettigelse overhovedet eller det vil kræve enorme mængder biomasse eller fossilenergi som supplement til atomværkerne at atomværkernes co2-neutralitet udhules.

  • 1
  • 8

Det lader som om du slet ikke har fulgt med i folkeskolen. Afbrænding af olie og naturgas står for den største CO2-udledning, mens planter og verdenshavene skaber lidt balance i regnskabet ved at optage kuldioxid.

Jakob

Det er lige som om du helt nægter 2 forhold:

1) De Europæiske skoves vedmasse øges i disse år og derved akkumuleres co2 i vedmassen eller jo mere træ der er i de Europæiske skove jo mindre co2 er der i atmosfæren.

2) Når træ fældes for at brændes af i et Dansk Fjernvarmeværk så flyttes der co2 op i atmosfæren som ellers ville være blevet i det træ der ville være forblevet i skoven.

  • 1
  • 8

akob

Det er lige som om du helt nægter 2 forhold:

1) De Europæiske skoves vedmasse øges i disse år og derved akkumuleres co2 i vedmassen eller jo mere træ der er i de Europæiske skove jo mindre co2 er der i atmosfæren.

2) Når træ fældes for at brændes af i et Dansk Fjernvarmeværk så flyttes der co2 op i atmosfæren som ellers ville være blevet i det træ der ville være forblevet i skoven.

@Niels
Du glemmer bare at træer ikke lever evigt vel ?
Fik du læst mit link til KU’s rapport ?

  • 7
  • 1

Du skulle måske læse noget af det mest seriøse der udgives om emnet. http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_85118/...

Jeg ved ikke hvad seriøst der er i omtalte link men der er 128 mio M3 træ i de danske skove se http://www.skoven-i-skolen.dk/leksikon/sko... den årlige tilvækst er 6,7 mio m3 og der udtages 4,3 od dermed opbygges der 2,4 mio m3 træ årligt.

Hvis denne træmængde brændes i et fjernvarmeværk så flyttes den bundne co2 op i atmosfæren og anderledes kan det ikke være.

  • 0
  • 9

Du glemmer bare at træer ikke lever evigt vel ?
Fik du læst mit link til KU’s rapport ?

De Europæiske skove undergår som her for de svenske en løbende vedligeholdelse se https://www.swedishwood.com/optimized/defa... hvor de plejes og driftes ordentlig og det er ene og alene et spørgsmål om at drifte skoven så der udtages mindre træmasse og lade mere træmasse blive i skoven. Eller øge denne trent i stedet for at reducere den https://www.swedishwood.com/optimized/defa...

  • 0
  • 8

@Niels
Har du hørt om kulstofkredsløbet ?
https://da.m.wikipedia.org/wiki/Kulstofkre...


@Jakob

Hvorfor er det at du vil forcere dette kulstofkredsløb ved at mindske stigningstakten i vedopbygningen i den Europiske skove og flytte mere co2 op i atmosfæren. Hvorfor vil du have stigningstakten for den kurve for de svenske skove hvorfor vil du have den til at falde se https://www.swedishwood.com/optimized/defa...

Men det er den ene side af sagen, den and er langt værre!

Når der i USA, Canada, Rusland osv. opstilles store industrielle træpillefabrikker, som efterspørger store mængder træ i oplandet til fabrikken, så dels reduceres skovenes vedmasse i området omkring fabrikken men hvad værre er så afdriftes store skovområder som f.eks. disse sumpområder se https://www.dogwoodalliance.org/wp-content... hvor nyplantede træer vil være mange år om at genskabe co2-regnskabet.

Netop disse pillefabrikker de efterspørger alt træ uanset kvalitet hvorfor der i oplandet til disse pillefabrikker netto sker en meget markant reduktion af skovenes vedmasse hvor altså denne vedmasses kulstof ender som co2 i atmosfæren når pillerne brændes af til energiproduktion.

  • 0
  • 7

Fra https://www.fia.fs.fed.us/library/brochure...

Citat: Forests in the United States continue to sequester more
carbon than they emit each year, and combined with
urban forest, and harvested wood products, offset nearly
15 percent (955 tetragrams of carbon dioxide equivalent
[Tg CO2 eq.]) of total greenhouse gas emissions
in 2012.

Fra samme link så er den årlige tilvækst i de Amerikanske skove 225 mio m3. årligt. som altså netto opbygger co2 i vedmassen.

Den samlede amerikanske træpilleproduktion se http://biomassmagazine.com/plants/listplan...

Når der bruges træ til at tørre den træmasse som ender som træpiller hvis det antages der medgår 3 m3 til 1 ton træpiller så aftager den nuværende amerikanske træpilleproduktion altså 40 mio m3 årligt. Og produktionen af piller i USA er stigende som kun kan betyde en ting og det er at skoevnes evne til at opsuge co2 i vedmassen reduceres.

  • 0
  • 6

hvis man forestiller sig at udledning af CO2 beskattes med 1 krone pr kg som går ubeskåret til belønning for at binde CO2 med 1 krone pr kg. Så ville vi se skovrejsning som aldrig før og alle landmænd vill aflevere alt deres overskuds-biomasse til energiformål. Og ja, landmænd og skovejere verden over vil så komme til at tjene penge på det, men det er da bedre at belønne dem for at binde CO2 og så få sat skub i brugen af biomasse på en forsvarlig måde. Med moderne satellit-overvågning er det ikke vanskeligt at kontrollere at det bliver gen-plantet.

  • 0
  • 1

Niels Hansen

Du har misforstået hvordan skov/træer vokser. Tilvæksten for skoven falder ikke fordi man fælder træerne og dyrker skoven, tværtimod holdes den på et højere niveau end hvis man lod træerne stå og blive gamle.

Lige her og nu har vi et stort behov for at erstatte kul. Træ er rigtig godt til dette. Effekten på reduktion af CO2 i atmosfæren ved at erstsatte kul sammenlignet med at opbygge kulstof i skoven er ca. 9 gange højere.

Når de fossile brændstoffer er udfaset, skifter skovens rolle. Da skal vi til at fjerne CO2 fra atmosfæren ved at lagre det i bl.a skovenes økosystemer. Vi skal lave hurtigtvoksende og kulstoftunge skove. Men de skal passes og holdes stabile, ellers omsættes træernes kulstof og frigives til atmosfæren. Læse mere om træ/klima her: https://www.altinget.dk/energi/artikel/for...

  • 8
  • 0

jeg tror vi er enige. Min pointe er jo netop at man bør plante og dyrke skov da det jo på den lange bane er den eneste måde at binde CO2 på. Fotosyntesen klarer det jo hver dag over alt på jorden. Problemet kommer hvis vi bare lader skovene stå. så vil de jo på sigt udlede lige så meget CO2 som de binder da træer jo dør og rådner. Og hvis vi ikke skal bruge biomassen til energiformål en dag, burde vi jo begrave det dybt i undergrunden hvor vi hentede olien og kullet. Så vil vi jo få kulstof-balancen tilbage hvor der er noget i undergrunden, noget på jordens overflade som bundne kulbrinter i planter og så en del i atmosfæren.

  • 0
  • 0

Du har misforstået hvordan skov/træer vokser. Tilvæksten for skoven falder ikke fordi man fælder træerne og dyrker skoven, tværtimod holdes den på et højere niveau end hvis man lod træerne stå og blive gamle.

Claus Felby

Du har misforstået hvordan skoven i forskellige dele af verden drives og hvordan træet akkumulerer vedmasse under de forskellige driftsformer.

En russisk skov hvor alt er gået i stå efter murens fald og vedproduktionen er minimal fordi skovene ikke vedligeholdes. NU plantes en træpillefabrik i et område og alt træ i en radius af 50 - 100 km fældes og sendes til bla. et dansk kraftværk og erstatter kul og co2 regskabet er katastrofal indtil de nye træer indeholder den samme vedmasse som de som blev fældet, og træer som ikke passes på nogen måde når driftige forretningsmænd har scoret kassen og skrevet under på de nødvendige certifikater over for DONG. OG i store træk det samme for de store fabrikker i USA hvor store skovområder afdriftes og omdannes til piller. Og netop i disse store landes 'udrevne' skovarelaer hvor store skovarealer netop overvokser og træmassen forrådner, her er det dobbelt slemt, at der i den ene ende af landet startes en massiv træpilleproduktion som reelt flytter skovenes vedmasse op i atmosfæren som co2 når enorme arealer i oplandet til fabrikkerne resolut lægges ned og dine visioner om bæredygtig skovdrift har på ingen måde noget med dette at gøre se https://topactu.fr/wp-content/uploads/2018... selv om der plantes det samme antal nye træer som der står i DONG' certifikater. Og i den anden ende af landet er der skovarealer som ikke vedligeholdes og vedmassen forrådner og det samlede co2-billede bevæger sig med raske skridt mod noget som er meget kedelig.

Derimod en Dansk og En Svensk eller store dele af de Europæiske skove hvor der løbende sker en yngelpleje af skoven som grafen er reelt er udtryk for se https://www.swedishwood.com/optimized/defa...

Eller når skoven løbende driftes så er det uden problem at optimere driften, så der både opnås en øget vedtilvækst og den skadelige forrådnelse som gamle ikke-drevne skove vil igangsætte at dette ikke sker. Og når skoven netop kan akkumulere mere vedmasse så skal det da ske, hvorfor skal denne vedmasse udtages og brændes af.

Lige her og nu har vi et stort behov for at erstatte kul. Træ er rigtig godt til dette.

I følge energinet har vi med flere og flere udlandskabler ingen behov for de centrale kraftværker hvorfor kul ikke skal erstattes med træpiller. Kraftværkerne skal lukkes og varmepumper overtager fjernvarmeproduktionen se http://www.friotherm.com/webautor-data/41/...

Effekten på reduktion af CO2 i atmosfæren ved at erstsatte kul sammenlignet med at opbygge kulstof i skoven er ca. 9 gange højere.

Det er simpelhen noget sludder. Hvis du ser på hvor stor vedtilvæksten er i de Europæsiske skove og så konstaterer at Danmarks andel er noget med det halve af det vi brænder af i dag, for du forestiller dig vel ikke at Dansken skal have eksklusivitet til de Europæiske skoves tilvækst og så må de andre sejle deres egen sø og brænde fossiler.

  • 1
  • 7

Eller når skoven løbende driftes så er det uden problem at optimere driften, så der både opnås en øget vedtilvækst og den skadelige forrådnelse som gamle ikke-drevne skove vil igangsætte at dette ikke sker.

@Niels
En gang i mellem ville jeg ønske, at du gik en tur i en dansk skov. Eller bare tog en snak med f.eks. Skovdyrkerforeningen eller Hedesleskabet. Dine indlæg er så langt fra virkeligheden - tror at John opsummerede det bedst muligt - suk !

  • 6
  • 0

Niels Hansen

Ked af at sige det, men du er helt galt på den. Også russerne ved at man ikke bare kan bygge en træpillefabrik og så fælde alle træerne uden at plante nye. I løbet af år, så står fabrikken stille. En skov som ikke bliver passet har ingen værdi. Det er også en rigtig dum ide at bruge træ af tømmerkvalitet til træpiller, værdien af tømmer er 4-8 gange højere end træpiller.

Og nej, i USA er der en meget stærk kontrol med genplantning og certificering. De har generelt styr på det. Igen hvis ikke du passer din skov så mister værdi den værdi, det kan selv"smarte" forretningsfolk forstå. Skovarealet i det sydøstlige USA vokser, netop der hvor der produceres træpiller.

Vedr. substitutionseffekter af kul så læs f.eks artiklen: Do forests best mitigate CO2 emissions to the atmosphere by setting them aside for maximization of carbon storage or by management for fossil fuel substitution? Journal of Environmental Management 197:117-129

  • 7
  • 0

Mads Hovmann:

Mig bekendt er gennemsnittet 7 m3 per ha - det kan man vist ikke ligefrem kalde at "flyde med træ".

Tilstanden for de danske skove er samlet set 100 % ugunstig, og en af årsagerne er fraværet af gamle træer og dødt ved, i naturlige mængder og selvfølgelig tilplantning.

http://dce.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/art...

Jo større efterspørgsel der er efter træ, jo større er presset og det forplanter sig udover de skove der er certificeret. Nu er certificering, så heller ikke en garanti for at arterne ikke påvirkes negativt. Naturnær skovdrift og FSC-og PEFC, koster også på artskontoen, dødt ved og gamle træer.

  • 0
  • 4

Peder

Du kommer aldrig til at "flyde" med dødt ved, medmindre det hele ramler sammen i en orkan. Også det døde ved nedbrydes. I de seneste 100 år har der aldrig været så meget dødt ved i skovene som der er nu, og mængden er stigende. De pressede naturtyper som du refererer til indbefatter bl.a åbne arealer til hovdyr, sommerfugle m.m, hvor skoven altså skal fjernes. Er problemet for de danske skove som du ser det derfor tilplantning? Der er pligt til at plante ny skov i DK når man fælder den gamle.

Udfordringen er, at vi både skal sikre et højt kulstofoptag og samtidig understøtte biodiversiteten. Det kan godt lade sig gøre, men mange af de faktorer der påvirker biodiversiteten ligger udenfor skoven f.eks kvælstofforurening, byer, veje m.m.

Den største trussel mod biodiversitet er klimaændringer. Får vi ikke reduceret klimaændringerne står vi overfor den 5te masseuddøen, her forslår en ekstra bunke kvas i skoven som en snebold i helvede.

  • 7
  • 0

@Niels
En gang i mellem ville jeg ønske, at du gik en tur i en dansk skov. Eller bare tog en snak med f.eks. Skovdyrkerforeningen eller Hedesleskabet. Dine indlæg er så langt fra virkeligheden - tror at John opsummerede det bedst muligt - suk !

@Jakob

Hvis du nu forholdt dig til virkeligheden. Den årlige Danske produktion i de Danske skove er 6,7 mio m3 og der udtages 4,3 og dermed opbygges der 2,4 mio m3 træ årligt.

Og den årlige tilvækst der sker er sket gennem mange år så mere og mere kulstof akkumuleres i de danske skove i stedet for at kulstoffet ender som co2 i atmosfæren via et dansk fjernvarmeværk.

Det samlede Danske træforbrug til energi i 2016 var 27 TWh som med amagerværkets blok 3 i brugtagning ender på 33 Twh eller 17 mio m3 træ.

Det du i alt sin enkelthed taler for er at stoppe opbygningen af træmasse i de danske/ europæsike skove og brænde denne af.

  • 0
  • 8

Niels Hansen

Ked af at sige det, men du er helt galt på den. Også russerne ved at man ikke bare kan bygge en træpillefabrik og så fælde alle træerne uden at plante nye. I løbet af år, så står fabrikken stille. En skov som ikke bliver passet har ingen værdi. Det er også en rigtig dum ide at bruge træ af tømmerkvalitet til træpiller, værdien af tømmer er 4-8 gange højere end træpiller.

Og nej, i USA er der en meget stærk kontrol med genplantning og certificering. De har generelt styr på det. Igen hvis ikke du passer din skov så mister værdi den værdi, det kan selv"smarte" forretningsfolk forstå. Skovarealet i det sydøstlige USA vokser, netop der hvor der produceres træpiller.

Vedr. substitutionseffekter af kul så læs f.eks artiklen: Do forests best mitigate CO2 emissions to the atmosphere by setting them aside for maximization of carbon storage or by management for fossil fuel substitution? Journal of Environmental Management 197:117-129

Claus

I 2019 brændes der noget med 40 Twh træ i Danamark eller noget med 20 mio m3 træ.

Vi har veldrevne skove som de danske hvor der i dag produceres 6,7 mio. m3 træ og der udtages 4,3 mio. m3 træ hvorved der opbygges 2,4 mio m3 vedmasse i skovene hvorved der akkumuleres kulstof som ellers var end i atmosfæren.

I forlængelse af dine teorier hvordan vil du drive skove som de danske og udtage 20 mio m3 og stadig have en udforandret påvirkning af atmosfæren med co2 og hvor meget skovareal kræver tiltaget. De danske skove lægger i dag beslag på 625.000 Ha og den udvides med ca. 2500 ha årligt.

  • 0
  • 6

Jeg hælder som vanligt til, at biomasse - og bredere set også mere affaldsbetonede organiske restproduktstrømme - er en meget vigtig VE-kilde. Bl.a. kan tør/tørret biomasse billigt og nær tabsfrit langtidslagres og anvendes når ”vind og sol” ikke rækker.

Biomassefyret kraftvarme kan typisk ikke konkurrere med "vind og sol", der kan anvendes direkte, men det modsatte er klart tilfældet i tidsrum, hvor det – grundet tab – ”koster” i omegnene af tre vindmøller og dyr lagring at levere det, der svarer til én mølles produktion. – Dette især, hvis der fyres med gratis/billige bortskaffelseskrævende brændsler.

For at undgå klimamæssige fejltrin og den evindelige diskussion om biomassens bæredygtighed, synes jeg – vist meget ligesom klimarådet -, at det ville være godt at få de forskellige biomasse-kilder kategoriseret og gerne på passende forenklende måde. Der må kunne udarbejdes en skala, hvoraf den ene ende klart ikke er bæredygtig og derfor forbudt, en kategori, der er hensigtsmæssig så længe, der fortrænges fossile brændsler og endelig en, der er så hensigtsmæssig, at anvendelsen bør fortsætte, også efter udfasning af det sidste fossile. - Her blot nogle eksempler:

1: Skoven er i god vækst, skovbunden uorganisk, befinder sig på den anden side af kloden, fældes som helhed uden genplantning og der sidder en orangutang i mange af træerne.
2: Som ”1” men uden orangutanger, lidt mere fornuftige transportafstande, og der genplantes 1:1 (= alt nær ok, når bortset fra ”klimagæld”)
3: Som ”2”, men der benyttes kun udtyndings- og affaldstræ, genplantning 2:1 og/eller 3-5 år i forvejen, så også klimagæld undgås
4: Som ”3” men fortrins fra danske/nærtliggende skove.
5: - Og alle andre end måske lige vindmølle- og solcellesælgere, må for f….. da snart få øjnene op for, at også vore øvrige nationale bio-ressourcer og herunder restprodukter fra i forvejen ”stendøde” organiske restprodukter som halm, husdyrgødning, dybstrøelse, spildevandsslam, organisk husholdningsaffald og organiske restprodukter fra div. bl.a. fødevare- og lægemiddelindustrier også burde energiudnyttes bedre. Dette for samtidig at undgå emission af (også) stærke klimagasser fra bakteriel omsætning i det fri, ophobning af miljøbelastende stoffer på landbrugsjord og lokal overgødskning med fosfor, medens f.eks. sjællandske planteavlere fortsat importerer det sidste fosfor, de har, i Marokko.

Nogle af de under ”5” nævnte restprodukter - og især de som udgangspunkt meget våde, kvælstof-, sukker- og fedtholdige - kan med fordel tilføres biogasanlæg medens andre (f.eks. tør halm) væsentligt mere energi- og klimaeffektivt samt økonomisk kan benyttes i brændselsfleksible kraftvarmeværker.

Også "seriel" biologisk og termisk udnyttelse er spændende for opnåelse af mere fuldstændig omsætning og oprensning af biologisk tungt omsættelige restfibre fra biogasanlæg, der så bedre kan modtage f.eks. tungt omsættelig dybstrøelse og plastholdig organisk husholdningsaffald og alligevel udføres billigere, når der således kan spares markant på reaktoropholdstiden.

Hvis det med fornuft kan administreres, er det for mig helt ok, at der kommer afgift på den mindst bæredygtige ende af ”biomasse”, men så bør der selvfølgelig også gives et befordrende tilskud til især det CO2-negative og på anden måde særligt hensigtsmæssige. – Og gerne fortrinsvis til effektiv og regulerbar kraftvarme (m.v.!) frem for kun varmeproduktion.

Og så bør nogen skyndsomst finde ud af, hvordan back-up – ydende og -behovsreducerende el-produktion fremadrettet skal betales. Ellers vil der hverken blive udviklet eller investeret tids nok til at afløse de pt. billige bidrag fra - til dels - allerede afskrevne kraftvarmeværker. Og da slet ikke, når investorerne oplever, at de fleste politikerne kun tænker i ny fluktuerende kapacitet til garanterede mindstepriser i en situation, hvor el-markedsprisen i forvejen er lav eller helt i hegnet en stor del af tiden. Så bliver det selvfølgelig kun til midlertidige capex-lette løsninger til dyre træpiller og/eller anlæg med lav el-virkningsgrad.

Ansvaret ligger ikke hos investor, men snarere hos de mange, der synes at tro på el-produktion fra vindmøller og solceller også i hhv. vindstille og mørke og som ikke gider/ønsker/evner at forstå, at ”biomasse” er mange vidt forskellige ting, der kan være tilsvarende hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige.

Det handler ikke blot om energiproduktion og CO2-reduktion, men også om, at vi selvfølgelig er nødt til at ”rydde op” efter vores moderne livsførelse, og her synes jeg, at det er smartest at starte med at få styr på egen "baghave", hvorved vi ikke i samme grad risikerer at gå for vidt i meget fjerne skove.

Der skal heldigvis nok komme mere fokus på ”5”, for opfyldelse af nationale klima-forpligtigelser på de ikke kvotebelagte områder, hvor - samtidigt jordforbedrende - ”BioCCS” baseret på biokoks fra termisk lavtemperaturforgasning og reduceret jordbehandling bør blive et ”hit”. Men hvorfor ikke hellere - først som sidst - tænke stærkt overlappende ting sammen?

  • 2
  • 0

Byg 5-10 atomkraftværker, i Danmark, der hver fylder ca 100 Ha, og lad skoven og de fosile brændstoffer blive på jorden / blive i jorden.
Så bliver biodiversitet pludselig et andet spørgsmål

Atomkraft er CO2 frit og kan leverer el og varme til hele landet.
Atomkraft kan fremstille syntetisk benzin og diesel af havvand og CO2, til vores 2.8 millioner biler og vores skibe og fly.

Atomkraft behøver ikke back-up og batterier og varmelagre, synkronkompensatorer og teknologi der ikke er opfundet endnu

Der er 4,5 milliarder tons uran i verdenshavene og yderliger 1000 gange så meget uopløst på havbunden og i floder.

  • 2
  • 7

A kraftværkerne kan jo også bygges på nogle gamle DSB færger, så kan de blive indsat netop der hvor der er brug for strøm i udkantsDanmark.

Politiet gør jo alt for at spærre broerne af, så de CO2 belastende bilister skal holde i kø i fler timer. det er jo netop for at forhindre at eventuelle " NEJ TAK TIL A KRAFT " tilhængere skal smide fiskenet og andre ting i " hoved " på russiske A- kraft pramme.

Så A kraft har jo bred politisk opbakning her i Danmark :-)

  • 1
  • 5

Niels Hansen skrev for et døgn siden: "Et brændsel som udleder 25 % mere co2 end kul kan i sagens natur ikke være co2-neutral."
Og en anden svarede: "Suk!"
Men det er bedre at svare på det end at nedgøre det!
Selve afbrændingen af biomasse udleder ganske rigtigt mere CO2 end f.eks. kul. Det skyldes især, at brændværdien er mindre end for kul.
MEN.... det er hele processen, der afgør, om f.eks. brænde er CO2-neutralt!
Og det er meget simpelt:
Danmark har reguleret skovdrift, som betyder, at der hele tiden er samme (eller lidt voksende) mængde skov. - Derfor er der hvert år samme mængde træ i skovene. - Derfor er der hele tiden samme mængde bundet kulstof (C) i skovene, - og altså frigives der ikke CO2 til atmosfæren.
Det er et fysisk/matematisk bevis!
Men så spørger nogle: de søde små træer, man planter, når de store træer fældes, kan da ikke optage ret meget CO2, så der går en årrække, før den udsendte CO2 er optaget.....?
NEJ! - Det er alle de 30-40 gange flere træer i alle størrelser, som IKKE blev fældet, der hvert år tilsammen optager samme mængde CO2, som blev frigivet ved afbrænding at et års fældning.
Det har i mange år været forklaret grundigt på REO.dk under FAQ, Men selv to fra den nu nedlagte Klimakommission har ikke forstået det!
- Og her er det mere rimeligt at udbryde: "SUK!"

  • 4
  • 0

Atomkraft behøver ikke back-up og batterier og varmelagre, synkronkompensatorer og teknologi der ikke er opfundet endnu


Man hører ofte at A-kraft ikke kan reagere på lastvariationer. Det kan som ethvert kraftværk selvfølgelig næsten øjeblikkeligt skrue ned for produktionen og op igen. Det kræver blot at dampen ledes udenom turbinerne i kortere eller længere tid, og for A-kraft er det ikke et stort problem, da brændslet er billigt. At man nødigt gør det, skyldes at kapitalomkostningerne ønskes dækket, ligesom at vindmøller ønsker at producere alt hvad remmer og tøj kan holde til.

  • 2
  • 2

Atomkraft behøver ikke back-up og batterier og varmelagre, synkronkompensatorer og teknologi der ikke er opfundet endnu


Alle produktionsformer har brug for backup.

Batterier vil ellers spare atomkraften for en masse invisteringer og en der af lav kapacitetsfaktor.

Hvis atomkraft ikke har brug for varmelager, så skal der være kapacitet til ekstremvinter. Dvs. kapacitetsfaktoren for varmeudnyttelsen bliver meget lav. Lige som med batterier, er et varmelager en meget billig måde at spare en masse invisteringer i kapacitet der benyttes meget sjældent.

Er der et problem med synkronkompensatorer? De er billigere at holde i drift, især i lavlastperioer hvor de fleste kraftværksblokke er lukket ned.

Selv om atomkraft i nogle kredse opfattes som en guddommelig energikilde, så har den fortsat behov for udvikling.

  • 5
  • 1

Atomkraft har forsat behov for udvikling!

Den udvikles sjovt nok også hele tiden, Michael Rangård.

Synkronkompensatorer er en unødig udgift, der skal lægges oven i prisen på sol og vind, men som atomkraft ikke har behov for.

Resten af dine argumenter passer ikke.

Læs nu op på emnet----please!

  • 0
  • 5

Niels Hansen, jeg tror bare du er ude på at score "Likes" og "Thumbs up" - Hvordan går det forresten med det?

Her de omtalte visioner som kan øge landets skoves produktion af energitræ og tilmed øge vedmassen i skoven og dermed opbygningen af kulstof i skoven http://www.skovforeningen.dk/media/Baggrun...

I alt sin enkelhed går tiltaget ud på at der plantes de såkaldte støtteplanter som vil sige der plantes træer som fældes i en ung alder og de blivende træer forsætter væksten.

Ved dette tiltag øges træproduktionen fra de nuværende 11 PJ/år til 26 - 33 PJ frem mod 2050.

Dvs. skoven leverer i dag noget med 3 TWh/år som kan øges til 8 TWh.

Det danske forbrug med bla. ibrugtagning af Amagerværkets blok 3 vil i 2019 være minimum 40 Twh og stigende de følgende år.

For at visionen om mere træ fra de danske skove skal realiseres skal der iværksættes offentlige støtteforanstaltninger for at animere de privat ejede skove til at iværksættes de nødvendige tiltag.

Den fuld gevinst mht. til tiltaget mht. kulstofopbygning og den øgede produktion af træ viser sig først fuldt ud i 2050. Men nok vigtigst de første 15 - 20 år er skovens produktion den samme som i dag, hvis ikke skovens vedmasser skal reduceres.

Det er vigtigt at slå fast ved en fuld implementering af planen så er det samlede output fra de danske skove fuldstændig ubetydelige i forhold til de træmængder landets energisystem vil aftage om 5 - 10 år når mere og mere fjernvarme leveres ved flis og træpiller.

Når så de østeuropæiske skove bliver storleverandør af træ til det danske energisystem så vil vi altså krave at de underskriver certifikater som betinger at de driver skovene som den danske skovforening anbefaler så produktionen øges og der akkumuleres mere kulstof i skovene når vedmassen stiger som følge af de nye dyrkningsmetoder.

En Ukrainsk eller russisk træbaron skriver da gerne under på de danske certifikater og han planter da også gerne de nødvendige støtteplanter når han træpillefabrik har afdreven enorme landarealer. Der kommer så en dansk delegation løbende hver 5 år for at tilse at alt er som det skal være vedr. den nye form for skovdrift, og træbaronen modtager så en bøde hvis ikke alt er som det skal være.

  • 2
  • 4

Atomkraft har forsat behov for udvikling!

Den udvikles sjovt nok også hele tiden, Michael Rangård.

Synkronkompensatorer er en unødig udgift, der skal lægges oven i prisen på sol og vind, men som atomkraft ikke har behov for.

Resten af dine argumenter passer ikke.

Læs nu op på emnet----please!

Hvor stor en del, af de 30 Twh/år el som aftages af forbrugerne i dag, skal komme fra de nye a-værker ??

De 32 Twh/år fjernvarme som i dag tilføres byernes fjernvarmenet hvor stor en del af denne varmemængde skal komme fra atomværkerne ?? Og resten af denne fjernvarme hvor skal den komme fra ??

De individuelle forsyninger med olie og gasfyr aftager i dag 20 Twh varme som vil kræve noget med 5 Twh el og netop når el-forbruget i nettet er størst. I givet fald hvor skal denne strøm komme fra ??

  • 1
  • 3

som Claus Felby nævner er problemet med bæredygtighed ikke stort, ja slet ikke eksisterende, hvis man holder fast i og kontrollerer, at det er ved-masse og træaffald fra certificeret skovbrug der anvendes.


@Mads Hovmand

Når et dansk fjernvarmeværk aftager savsmuld, barkrester mm. fra et savværk så er det certificeret som værende bærdygtig. Hvad så når det Estiske fjernvarmeværk som nu ikke kan aftage dette savsmuld til varmeproduktion, når dette Estiske fjernvarmeværk kører ud i skoven og fælder skov som ikke genplantes, hvad så ??

  • 0
  • 3

Danmark får atomkraft, eller er igang med at bygge atomkraft, i 2050!

Vi vil blive tvunget til det afvores naboer, EU, FN, der vil kikke på vores lille tekniske u-land, og forlange at vi holder op med at svine med kul, olie og træ.

Danmark kan strøm og varmeforsynes med 1 -2 tons uran/thorium pr år, når vi bygger MSR, flydende salt reaktorer.

Væk med vindmøllerne til havs, med deres lange kabler der ender blindt.
Synkronkompensatorerne der bruger strøm.
Væk er solcellerne, der jo alligevel ikke laver mere end 10% af deres kapacitet.

Ind er elektrificeringen, med elbiler og tog
Fjernvarme i byerne og varmepumper på landet.
Skibene og fly, flyver på ren CO2 neutral DME, fremstillet af havvand og CO2 fra luften.

Skovene får lov at blive stående og blive til naturskov, der bugner af plantesorter og dyr.

Jo længere vi venter med at komme i gang, jo dyrere og sværer bliver det.

  • 0
  • 5

Svarer til 1000 MW termisk energi pr sekund.
Vi bruger naturligvis væsentligt mere om vinteren end om sommeren, så lad os regne med at vi skal bruge 10.000 til 20.000 MW termisk energi om vinteren.

Ellers kan vi jo bygge nogle varmelagrer, der er jo tilsyneladende ok, når vi taler om vindmøller?

En mellemstor trykvandsreaktor leverer 2000-3000 MW termisk energi, hvoraf vi bruger ca 30 - 34 % til elproduktion
De nyeste PWR leverer 4500 til 4900 MW termisk energi.

En lille MSR, som fx Seaborgs "affaldsbrænder", leverer 250 MWtermisk ved 750-850 C og fylder 2-3 containere.

"You do (the rest of) the math"

  • 0
  • 3

Atomkraft har forsat behov for udvikling!
Den udvikles sjovt nok også hele tiden, Michael Rangård.
Synkronkompensatorer er en unødig udgift, der skal lægges oven i prisen på sol og vind, men som atomkraft ikke har behov for.
Resten af dine argumenter passer ikke.
Læs nu op på emnet----please!


Der har været synkronkompensatorer i det danske net før der kom nævneværdig mængde af sol og vind. Dvs. også dengang det var de primærer kraftværksblokke der stod for stabiliteten i nettet.

Jeg har netop ikke påstået at der ikke er behov for mere udvikling... Selv atomkraft vil opleve ny teknologi der ikke er opfundet endnu...

Et elsystem uden backup, jeg troede det var en seriøs debat du ønskede? Prøv at sæt dig lidt ind i drift af et elnet. Hvordan forbruget fordeler sig, hvordan man dimensionerer det, backup osv.

  • 3
  • 1

De kan faktisk også godt regne ud, at det er en dårlig business case ikke at genplante. Så dit udsagn er ikke sandt. Hvad så ?

Jakob

Det er da meget fint du har hørt en baltisk fjernvarmemand sige at de genplanter deres skove når der brændes træ.

Det virker bestemt også meget betryggende at du ønsker at bygge garantier vedr. det træ danske fjernvarmeværker omsætter fremadrettet på udsagn fra en konferencedeltager som givet lever af at levere varmt vand til fjernvarmerør fra træ som brændes af i en kedel.

Men lige nogle fakta!

Når tiltaget som Københavns Universitetet anbefaler vedr. de danske skove som kan være fuldt implementeret om 30 år hvis det iværksættes nu med massive støttevilkår vedr. de skovejere som skal deltage.

Når tiltaget om 30 år giver det fulde udbytte så er den ekstra vedmasseopbygning der løbende opbygges, når der udtages træ af de danske skove, hvad der svarer til 14 Pj energi årligt. Og den årlige produktion af de 14 Pj træmasse er fossilfri. Og hvis træet erstatter naturgas spares atmosfæren om 30 år for 800 mio ton co2 årligt.

Men med baggrund i disse ædle visioner som KU anbefaler som giver det fulde udbytte om 30 år, så brænder vi i 2019 noget med 10 mio ton træ årligt vedr. den danske energiforsyning, som via de danske skorstene udleder 12.000 mio ton co2.

Vi er nogle som tror at når en russisk træbaron har lavet en træpillefabrik som yder 2,5 Twh energi via træpiller når der årligt fældes mere end 1 mio m3 træ, at selv om baronen via certifikater er pålagt at genplante så er virkningen minimal i forhold til at genskabe den fælde vedmasse som endte i et dansk Fjernvarmeværk.

Eller vi er mange som mener at de 12.000 mio ton co2 som de danske fjernvarmeværker pumper op i atmosfæren årligt, at de reelt bliver der, når der reelt sker en reduktion af skovenes vedmasse via de store mængder træ der brændes i Danmark

  • 0
  • 3

Store tal er svære at arbejde med.

Hvis fjernvarmenettet bruge 32 TWh pr år (jeg har ikke kontroleret tallet, men bare lånt det tidligere i debatten), så burde et kraftværk der kan leverer 3,65 GW i termisk effekt kunne klare at leverer denne effekt.

Men fjernvarme leveres ikke jævnt over året, der er (igen et gæt) sikkert en faktor 10-20 i forskel på sommer og vinter.

Så vi skal bruge 36,5 GW termisk effekt når det er koldt.

En stor PWR kan levere 4,5 til 4,8 GWt effekt, så 15 til 25 af dem kan levere varen.
Men vi kan jo godt bygge varmelagre når vi diskuterer vindmøller, så det kan vi vel også når vi bygger atomkraft, og så skal vi bruge lidt færre reaktorer.

Store tal er svære at arbejde med og jeg laver også meningsforstyrende fejl.

  • 0
  • 1

Fra en anden artikel her på ingeniøren, beskrives Danmarks Fjernvarme produktionskapacitet til ca 5,5 GW.

Lad os bare runde det op til det dobbelte dvs 11 GW termisk energi.

En stor PWR leverer 4,8 GWt og det resulterer normalt i 1.6 GWe og spildvarmen hældes i havet.
Halvdelen af denne spildvarme kan uden problemer bruges som fjernvarme,så 7 stk atomreaktorer kan mageligt levere både el, fjernvarme og energi til syn-fuel til vores biler, fly og skibe.

Hvornår får vi så bygget disse anlæg i Danmark, når vi nu har vores super pålidelige havvindmøller, er jo svært at spå om.
Disse havvindmøller der kun leverer når det passer dem, og ikke os!

Men dem vi har nu er slidt op længe inden vi når år 2050 og vores "sorte regering" har jo ikke bygget noget endnu, kun lovet noget til om 4-6 år, og det er alle vidst enig om ikke rigtigt rækker til behovet.

Mon ikke Danmarks energiforbrug er steget med 800 MW, inden de overhovedet kommer igang med byggeriet.

  • 1
  • 2

Hvorfor er det, du, i virkelighedens Verden, seriøst mener en fremtid for a-kraft i Danmark?
Hvor ser du, selv de mindste tegn?

  • 2
  • 2

Men vi kan jo godt bygge varmelagre når vi diskuterer vindmøller, så det kan vi vel også når vi bygger atomkraft, og så skal vi bruge lidt færre reaktorer.


Godt at du har ændret holdning fra, for et par timer siden hvor "mit argument ikke passede" til at du nu kan se fordelen ved at kombinerer atomkraft med et varmelager. Det vil også nedsætte behovet for backupkapacitet på varmeleverancen. Den samme forståelse for batterilager til elleverance vil gøre atomkraftløsningen en helt del billigere...

Anderkender du så derefter at en atomreaktor kan blive lukket utilsigtet ned, således at der naturligvis er et backupbehov og at der kan være fejl i nettet der gør at kortslutningsniveauer ikke er opretholdt i yderområder uden synkronkompensatorer, på tros af centrale atomkraftkapacitet, så har du faktisk accepteret alle de argumenter jeg listede op... :)

  • 3
  • 1

Jeg har sat mig grundigt ind i hvordan det virker Michael Rangård.

Et atomkraftværk er bare et termisk værk og naturligvis kan flere termiske værker være back-up for hinanden.

Frankrig har 58 atomkraftværker der dækker 70-75 % af el- forbruget og har ikke en tilvarende back-up kapacitet stående, i form af anden teknologi.

Når Ingeniøren skriver i sine egne artikler at Danmark har genindført synkronkompensatoren, pga vindmøllerne, så vælger jeg at tro på det.

  • 1
  • 2

Når jeg "hænges til tørre" som en galning der taler om atomkraft, så læs lige historien om vindmøllerne, bilerne, flyvemaskinerne, komputeren, internettet, osv.
Det er ret underholdende at læse om hvor usandsynligt der vil være, at alle mennesker skulle have en personlig komputer, eller have adgang til trådløs information om al menneskelig viden 24/7!

Jeg medgiver gerne at atomkraft ikke har en snebolds chance i helvedet, med det nuværende politiske klima i Danmark.

Det er dog ikke ensbetydende med at der er noget galt med hverken teknologien eller det fremtid.
Det fortæller bare noget om hvor dygtige olie og kulselskaberne har været til skræmme propaganda tilbage i 1970erne.
Jeg var teenager i den periode, og deltog i anti-atomkraft marcher og sang med på "hvad skal væk---Barsebæk".
Vi blev nærmest "hjernevasket" til at frygte atomkraft og Greenpeace har holdt liv i løgnehistorien om "hvor farligt det er" lige siden.
I samme periode byggede Tvind sin "kæmpe mølle" og den blev mødt med hånlatter fra elselskaberne.

Men atomkraft er fantastiskt effektivt, og vi har enddag kun lige skrabet overfladen med nuværende teknologi, hvor vi udnytter ca 1% af energien i brændslet.
Men vi har teknologien til at udnytte +90 % af energien og så kan Danmark drives med 1-2 tons uran/thorium pr år.

Det jeg tilgengæld ikke forstår, er hvorfor mine mod-debatører er så skråsikre i, at de har ret og jeg tager fejl, og det med en så agressiv iver?

Der er intet teknisk forkert i de senarier jeg foreslår!

  • 2
  • 4

Et atomkraftværk er bare et termisk værk og naturligvis kan flere termiske værker være back-up for hinanden.
Frankrig har 58 atomkraftværker der dækker 70-75 % af el- forbruget og har ikke en tilvarende back-up kapacitet stående, i form af anden teknologi.


Godt så vi er enige om at din påstand om at atomkraft ikke har brug for backup, var en forkert formulering?

Atomkraft behøver ikke back-up og batterier og varmelagre, synkronkompensatorer og teknologi der ikke er opfundet endnu


Der er behov for backup, nøjagtig som jeg forsøgte at rette dit udsagn til... Når atomkraft fungerer som backup for atomkraft, så nedsættes kapacitetsfaktoren. Her kan batterier anvendes til at øge kapacitetsfaktoren og samtidig nedsætte behovet for den sidste overkapacitet til perioder med ekstra højt forbrug... Så ja, du har ret i at der ikke er behov for batterier, men de vil gøre det samlet anlæg billigere. Hvilket er min eneste bemærkning...

Når Ingeniøren skriver i sine egne artikler at Danmark har genindført synkronkompensatoren, pga vindmøllerne, så vælger jeg at tro på det.


Genindført er nøgleordet. Dvs. synkronkompensatorer kan også være nødvendige i et net med 100 % atomkraft, men man kan også vælge at forstærke nettet og spare synkronkompensatoren væk. I sidste ende er det en økonomisk vurdering og ikke noget magisk ved atomkraft.

  • 2
  • 2

Der er intet teknisk forkert i de senarier jeg foreslår!


Nej, men tidshorisonten er for kort og den er blevet overhalet indenom af en anden løsning...

2050 er kun 32 år væk og det kan godt være at de i Kina kan opfører reaktorer på 5-6 år, men vi lever i et demokrati, vi skal have det politisk accepteret inden vi påbegynder VVM og andre undersøgelser... Vi skal have opbygget kontrolsystemet, uddannet dem der skal stille kravene til værkerne osv...

  • 4
  • 2

Det jeg tilgengæld ikke forstår, er hvorfor mine mod-debatører er så skråsikre i, at de har ret og jeg tager fejl, og det med en så agressiv iver?

Hvis hele forsyningen skal leveres af atom hvor der kan ydes både spids- og reservelast herunder at der sker en udbygning med individuelle varmepumper og Atom skulle også yde fjernvarme så skal der godt nok nogle atomværker i drift og når de så også skulle lave syntetiske brændstoffer til transport.

I bedste fald uden for skrappe lovgivnings/miljøkrav hvad koster 1 Gw (el) atomværk ??

  • 0
  • 2

Claus Felby du skriver: "Du kommer aldrig til at "flyde" med dødt ved, medmindre det hele ramler sammen i en orkan. Også det døde ved nedbrydes. I de seneste 100 år har der aldrig været så meget dødt ved i skovene som der er nu, og mængden er stigende. De pressede naturtyper som du refererer til indbefatter bl.a åbne arealer til hovdyr, sommerfugle m.m, hvor skoven altså skal fjernes. Er problemet for de danske skove som du ser det derfor tilplantning? Der er pligt til at plante ny skov i DK når man fælder den gamle.

Udfordringen er, at vi både skal sikre et højt kulstofoptag og samtidig understøtte biodiversiteten. Det kan godt lade sig gøre, men mange af de faktorer der påvirker biodiversiteten ligger udenfor skoven f.eks kvælstofforurening, byer, veje m.m.

Den største trussel mod biodiversitet er klimaændringer. Får vi ikke reduceret klimaændringerne står vi overfor den 5te masseuddøen, her forslår en ekstra bunke kvas i skoven som en snebold i helvede"

Svar: Rapporten og mange andre om skovens biodiversitet dokumenterer entydigt, at de største problemer for skovenes arter er skovhugst, tilplantning og afvanding. I de senere år har der dog også være et skred, hvor man er blevet opmærksom på, at eks. naturnær skovhugst og certificeringerne heller ikke rækker til at sikre biodiversiteten. Uanset, hvordan man vender og drejer det, så vil større efterspørgsel øge presset på de træer, der skulle blive til dødt ved. Det er også klart, at når de ukurante træer, der ikke kan bruges til tømmer, kan bruge som flis, så hives der mere ud. En øget tilvækst af træ og lidt mere dødt ved kan ikke omsættes til, at hugsten ikke er negativ.

Der har jo været en del voldsomme storme og orkaner gennem de sidste årtier, og man kunne måske overveje, hvor alle de væltede træer er blevet af - så ja, der er faktisk en grund til, at vi ligger langt under noget, der bare minder om en naturlig mængde dødt ved.

Selvfølgelig nedbrydes de døde stammer, men de kan ligge i årtier, før de er helt væk, og i den periode udgør de grundlaget for en masse arter. Sommerfuglene er ekstrem pressede i skovene, og de har brug for lys, men det modvirker tilplantningen, og fraværet af store dyr. Så vil man gøre noget, så kan man skove til gavn for arterne, men formålet skal være entydigt til gavn for arterne. Ja, i loven skal der tilplantes, men dette er også særdeles uheldigt,for plantet skov er mørk, tæt og artsfattigt, modsat en naturlig opvækst, der er langt mere variabel. At der mangler store dyr, som okser og heste, og nyplantninger ofte hegnes fra for at holde hjorte ude, gør det ikke lettere for sommerfuglen og andre lyskrævende arter. Stor dyr skabe lys og variation, men store dyr opfattes også som et problem, så her er en øget interesse i at hive tømmer og biomasse ud i direkte modstrid med det, arterne har brug for.

Ja, næringsstoffer er et problem, der skal håndteres, men ser man på skovene, så er det forstlig drift, der truer dem. At byer og veje også er det, ændrer intet ved, at biomasser øger presset på skovene og småbiotoperne. En udfordring er også, at øget efterspørgsel efter biomasse kan resultere i, at arealer, der er uproduktive, og egentlig burde gives tilbage til naturen for at stoppe artstabet, ender som arealer til biomasseproduktion. Så skal der være balance i tingene, så vil det kræve, at den animalske produktion reduceres, så der bliver plads til at plante arealer til med hurtigvoksende biomasse - sker det ikke, så vil kampen om pladsen øges til skade for naturen.

På den lange bane er klimaændringerne et stort problem, og et akut problem i store dele af verden - men det, der primært giver arterne problemer i Danmark, er den plads, vi optager. I skoven kan arterne ikke flytte sig, fordi de møder en mur af forstlig drevet skov, i det åbne land er det marker, veje og byer. Der vil gå meget lang tid, før vi ser ændringerne i temperaturerne som følge af et reduceret Co2 udslip. Arterne kan nå at uddø mange gange, ikke fordi temperaturerne ændrer sig her i Danmark, men fordi vi tager deres levesteder fra dem, og fordi vi hindrer dem i at kunne flytte sig, når vandet stiger, eller et areal blive for tørt o.s.v

Det er en reel trussel, at de værktøjer, vi bruger til at løse klimaproblemerne, risikerer at skader arterne nu og her - kort sagt, kan arter lokalt og nationalt uddøde, lang tid før de får gavn af faldende temperaturer. Det er nogle af grundene til, at vi skal være forsigtige med brugen af biomasse.

  • 0
  • 2

Inden at det første spadestik tages til et A-kraft værk i Danmark skal problematikken om affaldet være løst.
Se bare på Rissø problematikken og her taler vi ikke om 1 tons høj radioaktivt brændselstave hvert år i rest materialer men om 233 kilo bestrålede brændselsstave fra en forsøgs reaktor der for længst er nedlagt.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten