Ukendt

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

Biomasse blokerer for klogt elforbrug

Afgiftsfri biomasse får i stigende grad kraftværker og private til at droppe planer for varmepumper, der skal aftage de stigende mængder vindkraft, som er på vej.

Af 25

Forsyning Helsingør annoncerede for nylig, at de på deres kraftvarmeværk vil skifte naturgaskedlen ud med en flisfyret ditto. Det vil kunne sænke varmeprisen med ikke mindre end 3.500 kroner om året for et standardhus under de nuværende vilkår.

Dermed gør Forsyning Helsingør som omkring 75 andre små og store kraftvarmeværker for tiden – konverterer til afgiftsfri biomasse, fordi det giver den billigste varme for forbrugerne.

Ifølge brancheorganisationen Dansk Fjernvarme vil det – bare i løbet af de næste par år – bringe antallet af kraftvarmeværker, der fyrer med forskellige former for biomasse, op på 295, svarende til 70 pct. af i alt 422 centrale og decentrale kraftvarmeværker.

I området ‘Det østjyske bybånd’, som dækker byerne fra Randers over Aarhus og ned til Horsens og Hedensted, vil 87 pct. af fjernvarme­behovet i 2017 således være dækket af fortrinsvis træpiller, halm og flis.

Udviklingskonsulent i Region Midtjylland Louise Langbak Hansen, som er projektleder på arbejdet med strategisk energiplanlægning i dette område, er ikke i tvivl om, hvorfor omlægningen sker:

»Værkerne omlægger massivt, og det sker kun, fordi biomassen er afgiftsfritaget – ikke andet. Det er selvfølgelig godt, fordi vi får udfaset fossile brændsler, men det er skidt, fordi vi dermed ikke kommer i gang med at integrere vindmøllestrømmen i fjernvarmesystemet via store varmepumper. Og biomasseinvesteringerne vil i mange tilfælde reelt blokere for varmepumpe-investeringer på værkerne i de næste 20 år,« siger hun.

Dårlig elforretning presser

Værkernes hang til billige bio­masseløsninger præges også af det faktum, at faldende elmarkedspriser har gjort elproduktion på de decentrale kraftvarmeværker til en dårlig forretning, og at værkerne i 2018 mister et vigtigt tilskud – det såkaldte grundbeløb. Derfor tvinges de allerede nu til at beslutte, om de vil lukke eller finde billigere varmekilder.

Ifølge beregninger fra brancheforeningen Danske Kraftvarmeværker vil fjernelse af grundbeløbet hæve varmeregningen med flere hundrede kroner pr. MWh. Og for Forsyning Helsingørs vedkommende betyder det en fordyrelse på 3.000 kroner årligt for et standardhus – hvilket stort set går lige op med den anslåede besparelse ved at skifte til flisfyring.

Vicedirektør i Dansk Fjernvarme Kim Behnke pointerer, at varmeforsyningsloven er indrettet, så værkerne altid skal vælge det billigste alternativ, og at det virkelig er attraktivt at skifte fra naturgas, der er stærkt beskattet, til biomasse uden afgift:

»Hvis varmepumpen bare er en lille smule dyrere, så vælger værkerne en biomassekedel,« siger han.

Billigst at bruge vindmøllestrøm

Når det er et problem, at værkerne kaster sig ud i selskabsøkonomisk lukrative biomasseinvesteringer, så skyldes det, at det er en dårligere investering for samfundet, end hvis værkerne etablerer store varmepumper, der kan opsuge vindmølle­strømmen parallelt med naturgas­kedlerne eller biomasseanlægget.

Professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet pointerer, at man kan nå det politiske mål om et Danmark uden fossile brændsler på mange måder:

»Men hvis man vil gøre det billigst muligt, kommer man ikke uden om at bruge vindmøllestrømmen i varmesektoren og i øvrigt også i elbiler og anden transport,« siger han og understreger, at der ikke er noget at bebrejde de enkelte kraftvarmeværker, fjernvarmeselskaber eller kraftværksejere, der blot handler ud fra gældende vilkår.

Ifølge Brian Vad Mathiesen er det en forudsætning for en omkostningseffektiv omstilling, at vi sparer så meget brændsel som muligt. Derfor giver det ikke mening både at producere strøm og varme på relativt ufleksible biomasseværker og samtidig have masser af vindmøller, hvis strøm vi ikke selv kan udnytte og derfor eksporterer til udlandet til en lav pris.

Beregninger fra 2011 viser for eksempel, at brændselsbesparelsen ved at basere 50 pct. af elproduktionen på vindkraft næsten ædes op af den tilsvarende stigning i brændselsforbruget til rene varmekedler, der skal sørge for fjernvarmen – hvis man ikke installerer varmepumper til at klare noget af denne opgave.

Værkerne trængt af lav elpris

At biomassen breder sig på bekostning af varmepumper og naturgas – med dårligere samfundsøkonomi til følge – bør ikke komme som en overraskelse for myndigheder og politikere.

Allerede sidste år gjorde en såkaldt fjernvarmeanalyse, der er del af energistyrelsens energiscenarier, opmærksom på, at de nuværende tilskuds- og afgiftsregler ville få biomassefjernvarme til at accelerere kraftigere på bekostning af naturgas og kul, end hvad der er samfundsøkonomisk rentabelt, og hvad de politiske målsætninger lægger op til.

Ifølge rapporten vil knap 60 pct. af fjernvarmeforsyningen i 2020 – eller 80 ud af 136 PJ – udgøres af halm, træpiller og flis. I den samfundsøkonomiske beregning udgør biomassen cirka 33 PJ i 2020.

Politiker-lappeløsning

I november sidste år vedtog forligspartierne så en hjælpepakke til de decentrale kraftvarmeværker, der som nævnt er ramt på økonomien på grund af de lave markedspriser på el.

Som en del af hjælpepakken fik 50 af de mindste værker lov til at bygge biomassekedler; man ændrede på nogle samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger omkring varmepumper, og der blev bevilget penge til et rejsehold og til en række forsøgsprojekter med varmepumper.

Men intet af det gør ifølge Kim Behnke selskabsøkonomien i varme­pumperne bedre for selskaberne:

»Etableringsstøtte og et rejsehold bygger på en tankegang på Christians­borg om, at hvis bare politikerne giver støtte, så kommer varmepumperne. Men det sker ikke, så den holdning kommer de til at ændre på,« siger han.

Dansk Fjernvarme mener, at man bør gøre det mere fordelagtigt at investere i varmepumper for eksempel ved at fjerne eller reducere PSO-betalingen og nettariffen for den strøm, som varmepumperne bruger og lade dem kunne få tilskud fra selskabernes energisparepuljer.

Se også
Mere om Energi
Danmark og Tyskland giver håndslag på kommende brintrør Danmark og Tyskland giver håndslag på kommende brintrør
Først engang til efteråret bliver der sat kroner og ører på Klimarådets næste budget Først engang til efteråret bliver der sat kroner og ører på Klimarådets næste budget
Fotosyntese er en potentiel leverandør af grøn energiPLUS.Fotosyntese er en potentiel leverandør af grøn energi
Job fra Jobfinder
Mest læsteMest debatteret

Tovværk endte i bovpropel og alt gik galt på den norske fregat Thor Heyerdahl

Dansk forsker tester ladeboks forbudt af svenskerne: 'Standarden er uklar'

Myte om havfugle og vindmøllevinger aflivet af nye forskningsresultater

Russerne leverer gigantisk magnet: Verdens største fusionsreaktor uberørt af krigen

Danmark og seks andre EU-lande protesterer: Brint fra atomkraft bringer klimamål i fare

Danmark og seks andre EU-lande protesterer: Brint fra atomkraft bringer klimamål i fare

Dansk forsker tester ladeboks forbudt af svenskerne: 'Standarden er uklar'

Forsøg er i gang og transportministeren ikke i tvivl: 'Der kommer roadpricing i Danmark'

Tyskland slår bak i EU: Vil holde liv i forbrændingsmotoren efter 2035

Nej - 'Oumuamua var ikke rumskrot fremstillet af en fjern civilisation

keyboard_arrow_upTil toppen af artiklen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vi ser en hel naturlig udvikling i retning af mere biomasse og mindre elforbrug til blandt andet varmepumper. Det er som artiklen beskriver synd, fordi vi ønsker at gå i retning af mere vind og sol sammen med en øget og intelligent elektrificering af Danmark. Denne udvikling er en helt naturlig konsekvens af politikernes valg at undlade forsyningssikkerhedsafgiften på biomasse. Danmark investerer samtidigt ret kraftigt i udbygning af vedvarende energi og udfører en del forsknings-, udviklings- og demonstrationsprogrammer inden for smartgrid og intelligent elforbrug. Dette finansieres af PSO-afgiften, som er en afgift på vores elektricitet. Man bør undre sig over, at elforbrugere, herunder de varmepumper og elbiler, Danmark gerne vil have, skal finansiere den ønskede udvikling, mens biomassen, som ønskes begrænset, afgiftsfritages og gøres mere attraktiv.

  • 6
  • 1

Problemets kerne er, at afgifterne på varme ligger på værkerne, mens afgifterne på el ligger hos slutforbrugeren. Pga. denne skævhed opstår der dusinvis af problemstillinger.

Løsningen er så enkel, at det nærmest gør ondt!

Alle afgifter erstattes af afgifter på primærbrændslet, som afspejler dettes omkostninger over anlæggets livscyklus - altså inddrager de eksternalitetsomkostninger, som fremstillingen af energianlægget (vindmøllen, A-værket, kedlen mv.), fremskaffelsen af brændslet og håndteringen af energianlæggets miljøpåvirkning i øvrigt samt endelig nedrivningen/dekommissioneringen. I samme moment afskaffes CO2 kvote ordningen, da den i princippet er indeholdt i ovenstående og alligevel ikke virker uden diverse kunstige åndedræt.

Kan det lade sig gøre? Umiddelbart ja - hvis EU's konkurrenceregler giver lov til at opkræve afgifter for eksternalitetsomkostningerne (EO) ved DK's landegrænse for senere at udvide systemet til hele EU.

I en tidligere artikel i Ingeniøren blev det konstateret, at vi har så godt styr på eksternalitetsomkostningerne, så vi kan benytte dem på denne måde.

Har det en fremtid? Finland gennemførte systemet omkring 2000, men blev af EU konkurrencekommisær bedt om at afvikle det, da man så det som konkurrenceforvridende. Det er dog mest modellen, som skal justeres lidt, for alle energistrømme følges af certifikater og det vil selvfølgelig betyde, at el med lave EO fra andre lande kan konkurrere bedre på det danske marked end lokalt produceret med højere EO.

Der kan drages en parallel med den midlertidige PSO udligning, som Danmark har fået frem til og med 2016. Her er der lidt af det samme tankesæt igang vedr. udligning.

Med Finland som eksempel føler jeg mig overbevist om, at de nordiske lande hurtigt kunne blive enige om et større "prisområde", hvor afgifter afløses af EO afgifter. Det er værd at prøve engang til.

  • 11
  • 1
  • fordi mere avancerede kraftværker kan køre op og ned for elproduktionen og gå helt over til 100% varmeproduktion og dermed udligne mere fluktuerende elproduktion fra vind mv. Det gør de ved at benytte egentlig bæredygtig biomasse, som ligger på lager ved kraftværket og kan indsættes ved behov.

Et stort problem er dog, at disse rådigheds og kapacitetsreserver endnu ikke er værdisat, så det kan betale sig at arbejde med høj elvirkningsgrad, hvilket er en meget nødvendig del af ligningen. Jeg har ladet mig fortælle, at der er et udspil klart, men det venter til efter valget med blive præsenteret.

Artiklen giver indtryk af, at Helsingør er ligesom alle de andre - intet kunne være mere forkert!

Dermed gør Forsyning Helsingør som omkring 75 andre små og store kraftvarmeværker for tiden – konverterer til afgiftsfri biomasse, fordi det giver den billigste varme for forbrugerne.

Modsat alle de andre konverterer FH til kraftvarme på biomasse - det er der stort set ikke andre end Affaldsvarme Aarhus som gør - her ikke indregnet primære kraftværkers omstillingsprojekter fra fossil til træpiller og træflis.

Alle de andre værker etablerer "dum" varmeproduktion, som i de næste 20 til 30 år benytter vores højværdige lokale biomasse uintelligent og fjerner den fra mulig biobrændstofproduktion (til transport) eller fra højeffektiv elproduktion med el virkningsgrader op til 45%, hvilket i øvrigt kommer bedst ud ved transportanalyser - altså vi skal have tung transport over på eldrift, hvilket der sker spændende demonstration af i Sverige.

En meget enkel måde at sikre "ordentlig" anvendelse af biobrændsler er at skærpe "Projektbekendtgørelsen" og kun tillade konvertering til biomasse, hvis der opføres kraftvarme anlæg - vel at mærke ved elvirkningsgrader på 35% og derover. Det er der også danske virksomheder, som kan medvirke til.

Hermed opnås også etablering af flere moderne referenceværker, som vil understøtte en styrkelse af eksporten samtidig med, at værkerne bidrager til den nødvendige og rigtige fornyelse af energisystemet.

Dette er den kortsigtede og hårde planløsning. Det frie marked vil kræve et afgiftsbaseret system, som jeg skrev om ovenfor.

  • 4
  • 1

De skal hele tiden reparere på de ulykker som regeringens energipolitik medfører. Så skal de lave el af gas og fjernvarmen bliver så til "billigt" spild. Det gik ikke helt godt, for tilskud til møller sænkede elprisen. Nu skal de så sætte varmepumper ind for at aftage al den el tilskuddene har skaffet, men det er for dyrt i anskaffelse og drift, særligt hvis de kun skal køre sporadisk. Nu skal kraftvarmeværkerne så guddødemig investere i elproduktion fra biomassen, og igen skal apparatet kun køre sporadisk. Jeg ser med bange anelser frem til denne rapport over vores energisystem, men det kan vel dårligt blive værre.

  • 5
  • 7

Jeg ved der i nye områder kan være tilslutningspligt. Der kan i nogle områder være fritagelse fra tilslutningspligt hvis man bygger nul energihus(plus ?) Kan man få fjernet tilslutnings/aftagningspligt hvis man opgraderer et hus til nul/plus status? Selvom man får reduceret sit forbrug til nul,er de faste afgifter jo mange steder en høj %del. Mvh bb

  • 0
  • 1

I artiklen er et fint diagram, hvor du kan se, hvad elafgiften ville betyde.

Men ja, det burde være nok med deres omlægning. Napper vi også elafgiften har træpiller og træflis ikke en chance længere...

  • 3
  • 0

Det virker umiddelbart rigtigt at biomasse også bruges til at producere el med, men det hjælper bare ikke meget når elprisen på spotmarkedet er så lav. Det koster mange penge at lave et anlæg, der kan genererer dampdata til en dampturbine. Skal man så ovenikøbet nogle gange bypass'e turbinen fordi elprisen er for lav, - så kan enhver jo se at det ikke hænger sammen. Problemet er den høje PSO-afgift på el-prisen og det faktum at vindmøllestrøm ikke har samme kvalitet som vandturbinestrøm. Vi kan ikke tro vi kan bytte lige over med nordmændene, når vi mangler el, - ift. det vore vindmøller kan give når det blæser. Nordmændene kan få effekten on-demand, det kan man ikke sige om vindmøllerne. Lad nu være med at indføre biomasseafgift for at kunne sætte PSO-afgiften ned. Lav en plan for at udfase PSO-afgiften (15 år), så vil varmepumperne stille og roligt komme ind og overtage bio-varmen

  • 1
  • 1

Fornemmer man en ikke-saglig funderet had mod ALT hvad der hedder og har med fjernvarme at gøre?

Et had! Vil nu hellere hælde til noget med at der skal råbes meget højt, til selvforståede mennesker som er sovset ind i en nærmest religiøs holdning til noget med varmt vand i rør. Uanset hvad man gør og hvordan man producerer denne energi som skal ind i disse rør så er det noget så rent når det kommer ud i den anden ende.

3 år gammel tabel fra en projektansøgning i Odense for et nyt fjernvarmeområde se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/albums/use...

Ren el-varme miljøbelaster med 862 kg co2 pr Mwh varme, fordi strømmen kommer fra et kul-kondens kraftværk som afsætter spildvarme til havet. Ikke noget med at når boligen med el-varme skal bruge varme så skriger alle fjernvarmerør på varme og der er overhovedet ikke nok el-forbrug til alt den varme som skal komme som spild fra el-produktionen. Og ikke destomindre så kommer denne strøm til el-varmeanlægget fra et kul-kondens kraftværk.

Et individuel naturgasfyr belaster med 215 kg co2. Det gør fjernvarme fra en naturgaskedel også. Meget mystisk når der er et tab i fjernvarmenettet.

Men det uden sammenligning mest mystiske det er hvorfor fjernvarme fra naturgaskraftvarme det co2-belaster med minus 246 kg co2. JO! Det er jo fordi strømmen fra gaskraftværket det miljøbelaster jo med 862 kg co2 pr mwh for sådan miljøbelaster strøm for det kommer jo kun fra et kul-kondensværk. Og når naturgas ikke udleder særlig meget co2 så er varmeproduktionen selvsagt negativ i relation til co2-belastning.

  • 1
  • 4

Det koster mange penge at lave et anlæg, der kan genererer dampdata til en dampturbine. Skal man så ovenikøbet nogle gange bypass'e turbinen fordi elprisen er for lav, - så kan enhver jo se at det ikke hænger sammen.

Biomassen skal sikres til el-produktion - men ikke "bare" elproduktion. Den skal tilegnes rådigheds og kapacitetsreserver, hvilket endnu ikke er værdisat, så det kan betale sig at arbejde med høj elvirkningsgrad. Et udspil om afregning er klart, men det venter måske til efter valget med at blive præsenteret.

Med andre ord er biomassen et el-lager og derfor må værkerne ikke bare "høvle derudaf" - for så er der ikke mere at give af til rådighed og kapacitet. Tværtimod vil de have stor varmeproduktion over året - men i kortere tidsrum have stor elkapacitet. Den nøjagtige fordeling afgøres individuelt efter værkernes egen optimering i forhold til de kommende betingelser for afregning af reservekapacitet.

Akkumuleret varme i fjernvarmenet mv. vil kunne sikre disse kortere tidsrum uden varmeproduktion, når en front passerer eller månen går for solen osv.

  • 5
  • 0

@Nils Peter Astrupgaard. Som jeg også skriver så bliver vindmøllestrøm sidestillet med kraftværks-/vandturbine strøm. Men har vi råd til at sænke prisen på vindmøllestrøm til det den er værd, - nej det vil ikke ske. Så kraftværkerne skal have højere betaling for at balancere og understøtte nettet. Den betaling skal komme fra EnergiNet. Spørgsmålet er om det kan betale en turbogruppe på et nyt kraftværk i forhold til kun at producere varmt vand ?

  • 2
  • 0

Den betaling skal komme fra EnergiNet. Spørgsmålet er om det kan betale en turbogruppe på et nyt kraftværk i forhold til kun at producere varmt vand ?

Ja- balancering, reserve og rådighedskraft er mere værd end "at køre efter som vinden blæser". Derfor skal disse ydelser naturligvis afregnes til det de er værd og her halter vi stadig bagefter, men måske er der nyt indenfor det næste halve år.

Så kan vi bare håbe, at dette nyt kan understøtte den nødvendige turbogruppe/meget højere elvirkningsgrad ved et superkritisk kondens-/kraftkraftværk, hvor der virkelig er mulighed for at kunne modulere elproduktionen og indpasse produktionen efter behovene.

Alternativerne idag er middelmådige nye kraftværksblokke på de store kraftværkspladser, når man ser på elvirkningsgrader.

  • 1
  • 1

Der er ikke noget dumt i at lave noget folk har brug for

Bestemt ikke - men det er dumt at benytte et højværdigt brændsel til at lave varmt badevand og miste det kemiske potentiale til produktion af en højværdig vare, som vi får mere og mere brug for, da samfundet får større og større behov for elektricitet til at drive alt det habengut, som vi konstant anskaffer os mere og mere af.

Biomassen kan netop indrettes til at producere elektricitet, når der er behov for det. Har vi først "spildt" den til varmeproduktion, så kan den ikke opgraderes til elektricitet - eller for den sags skyld til biobrændsler, hvis man tror det er sagen.

  • 4
  • 1

Hvis man fjerner elafgiften og PSO for store varmepumper, er det den suverænt billigste varmeproducent: http://www.danskfjernvarme.dk/groen-energi...

Samfundsøkonomisk set vil det være en god ide, at omlægge elafgift og PSO til bundskat: http://www.cepos.dk/sites/default/files/an...

Nu venter vi bare på politikerne..

Ingen tvivl om at elafgiften, stik imod hvad man må tro er ønskeligt, tvinger noget forbrug fra VE over til fossil (f.eks. fra elbil til dieselbil). Men det er dog en "interessant" måde som CEPOS- artiklen har at få sammenblandet tingene på. Ja, elafgiften er forvridende, Men hvorfor skal den konklusion blandes sammen med at provenutabet kunne finansieres ved bundskat eller offentlig besparelser. Provenutabet kunne jo lige så godt finansieres ved topskat, elle afgift på ting der ødelægger det frie gennemsigtige marked (f.eks. en god stor afgift på reklame)!

CEPOS kommer ærlig talt til at virke meget useriøse, hvilket nok ikke kan overraske.

  • 3
  • 2

@Gorm Det er lidt ’for nemt’ for EnergiNorge at komme med en sådan proklamation. Hvorfor? Fordi elektricitet, især fra vandkraft, suppleret med importeret vindkraft fra Danmark (og Tyskland), allerede spiller en meget dominerende rolle i det norske energimix, især i husholdningerne (fordi direkte elvarme er udbredt). Slutforbruget i de norske husholdninger i 2012 (IEA-database) var 4062 ktoe, hvoraf 79% eller 3201 ktoe (37 TWh) kom fra elektricitet.

Slutforbruget i 2012 i de danske husholdninger var lidt højere, 4364 ktoe, men kun 32% eller 860 ktoe (10 TWh) kom fra elektricitet. Eftersom det samlede danske elforbrug i 2012 var 35,9 TWh, brugte alene de norske husholdninger i 2012 mere strøm end hele Danmark!

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten
Mest læste om Energi

Uisolerede rør sikrer kollektiv varmeforsyning til hel landsby vest for København

PLUS.
10 Kommentarer

Svenske sikkerhedsmyndigheder forbyder salg af norsk ladeboks til elbiler

PLUS.
13 Kommentarer

Flydende vidundere holder på vandet, leverer enorme mængder energi og er tæt på brugerne

PLUS.
10 Kommentarer