Biomasse-aftale sender ekstra elregning til varmeforbrugerne

18. januar 2013 kl. 05:0232
Ny biomasse-aftale mellem Dong Energy og fjernvarmeforsyningen i Aarhus kan danne skole, frygter kritikere: Den skaber ufleksibel elproduktion og dobbelt elregning til forbrugerne.
Artiklen er ældre end 30 dage

Et skifte fra sort kul til grøn biomasse risikerer at blive en dyr fornøjelse for forbrugerne, hvis en ny aftale mellem elproducenten Dong Energy og fjernvarmeselskabet AffaldVarme Aarhus danner skole.

Aftalen om ombygning af et kraftvarmeværk i Studstrup til biomasse åbner for, at forbrugerne kommer til at betale dobbelt for grøn strøm, påpeger eksperter.

Aftalen indebærer, at værket i visse situationer ikke regulerer ned, når vindmøllerne kører, og elprisen falder, men i stedet kører videre af hensyn til varmeforbruget - og fordi fjernvarmeselskabet giver Dong Energy tilskud til at producere el med tab. Aftalen finansieres indirekte af os alle sammen via en ny forsyningssikkerhedsafgift.

Dobbeltbetaling for grøn strøm

»Hvis mange aftaler udformes på denne måde, risikerer forbrugerne at komme til at betale dobbelt for grøn strøm. Først for vindmøllerne, som kører uanset elprisen, og samtidig med en elproduktion på biomasse, som støttes over varmeregningen - også når det blæser,« siger energiforsker Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han tilføjer, at problemet vil vokse frem mod 2020, hvor vi efter planen skal have 50 pct. vind i elsystemet. Hvor stor regningen kan blive til den tid, er umuligt at sige uden meget avancerede beregninger.

Brian Vad Mathiesen klandrer ikke aftalens parter, som blot udnytter rammebetingelserne fra det seneste energiforlig. Her kan fjernvarmeværk og kraftværk dele fordelen ved at skifte afgiftsbelagt kul ud med afgiftsfri biomasse, mens varmeforbrugerne dækker hullet i statskassen.

Også civilingeniør og energisystem-analytiker Klaus Illum er kritisk over for aftalen, som han mener er en skræmmende konsekvens af, at der ikke er en samlet plan for, hvordan vi bedst muligt når de energipolitiske 2020 mål:

»Det drejer sig om at nedbringe brændselsforbruget - ellers kan vi ikke nå vores mål. Blot at skifte kul ud med biomasse på samme type anlæg begrænser ikke brændselsforbruget. Der vil ikke være biomasse nok, hvis vi bare kører videre med samme type teknologi,« siger Klaus Illum.

Ikke brug for dampturbinerne

Professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Henrik Lund peger på, at der slet ikke er brug for store, ufleksible dampturbineanlæg, når vi får meget vedvarende energi i systemet. Derfor bør man også tænke i andre teknologiske baner - f.eks. store varmepumper, der kan konvertere el om til varme, når den er billig:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Samtidig skal man være klar over, at træpiller kan blive en dyr fornøjelse for varmekunderne - især hvis mange værker vælger at fyre med dem,« siger han.

Kraftvarmeværkerne står over for en usikker fremtid pga. store mængder støttet grøn strøm med lav elpris til følge. Derfor forventer branchen, at aftalen fra Aarhus vil blive kopieret.

32 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
32
23. januar 2013 kl. 21:28

Og vindmølle-eventyret ville være forbeholdt lande, der kan leve med at have VE (=varierende energi). Altså elforsyning, når det blæser

Holger.

Mangler du da el i dine kontakter lige nu, hvor det ikke blæser. ?

Nej vel.

30
23. januar 2013 kl. 17:55

Tak til Per og Thorkil. Fint, hvis CCS kan gøres mere økonomisk end jeg frygtede. Jeg indrømmer blankt, at min modstand imod CCS er mere principiel. Det ville jo aldrig komme på tale, hvis det var bredt accepteret at erstatte kulkraft med kernekraft. Det er vi vist enige om. Og vindmølle-eventyret ville være forbeholdt lande, der kan leve med at have VE (=varierende energi). Altså elforsyning, når det blæser. Det er der en anden aktuel tråd, der handler om.

29
23. januar 2013 kl. 13:05

Lige meget hvad ser det ikke ud som om det kun er udbredt på internettet og i denne diskussion. Man kan nok formode, at Burmeister & Wain Energy A/S kun indregner minimum-omkostninger for opsamling og ikke inkluderer transport og slutdeponering.

Til gengæld er vi vist enige om at det var tåbeligt at man nedlægger det, der skulle være en god backup ved ’katastrofesituationer’. (Hvor meget ville det koste at lægge det i ”mølpose”?)

At vindmølleeventyret er vanvid er heller ikke en hemmelighed for dem, der tør tænke den skrækkelige tanke at ’Kejseren ikke har noget tøj på’. Men så længe folkestemningen lider af en neurotisk angst for alt der vedrører kernekraft er der kun en farbar vej frem: Vi må i al stilhed prøve at overtale vore dygtige naboer i Sverige til at give os en fordelagtig langtidskontrakt. (Lad os bare kalde det Grøn Atomkraft.) Det kan måske tænkes at vore magthavere (i realiteten Greenpeace) senere vågner op og sætter sig ind i de faktiske forhold således at Danmark atter kan blive et foregangsland.

28
23. januar 2013 kl. 12:06

Holger Skjerning, ifølge BWE, (Burmeister & Wain Energy A/S) som jeg havde et møde med i 2009, eller var det i 2010, vil en tilbygning af et CCS anlæg til et eksisterende kraftværk, tage ca. 10 % af effektiviteten. Sikkert hos deres Ultra Super Critical Boilers, som kun de producerer. En sådan 660 MW boiler, koster i øvrigt kun 0,8 MIA. kroner, til behagelig sammenligning med de 400 MW som 111 havvindmøller ved Anholt kan producere ved max. belastning, men til en pris af 12 MIA. Mageløst, ikke sandt. Og nu ser jeg, at Danmark er afhængig af import af el fra udlandet, når vinden ikke blæser, da Enstedværket og Stigsnæsværket er lukket. I skrivende stund producerer vindmøllerne her i landet 533 MW, og forbruget er 5480 MW. Vidunderligt med en energipolitik, som ingen sammenhæng har med virkeligheden.

27
23. januar 2013 kl. 11:33

Da jeg var ansat i Vattenfall Var jeg procesansvarlig for CCS projektet i Nordjylland. og der ville elvirkningsgraden falde med ca 9% point.

Men der ville kunne opnås sammen totalvirkningsgrad på fordi det bare er el som konverteres til varme.

Hvis et post combustion CCS anlæg kobles på en motoranlæg vil det ikke betyde nogen virkningsgradsforringelse overhovedet. Og det kan godt fungere sammen med biomasse.

26
23. januar 2013 kl. 11:01

Også jeg vil gerne have be/afkræftet, at CO2-opsamling og deponering kun stjæler 8-10% af energien fra f.eks. et kulfyret kraftværk. Jeg har hørt, at prisen for anlægget er omtrent den samme som for selve værket. Og både anlæg og drift kræver penge og energi. - Jeg har hørt fra en professionel fra Vattenfall, at det nærmere er 40% mere energi, når alt medregnes.

25
21. januar 2013 kl. 13:13

Jeg vil hermed gerne tillade mig, at gøre opmærksom på, at Hestegødning ikke if EU er biomasse, hvilket al anden gødning i danmark - gris, so, ko også kun er så længe den befinder sig hos landmanden - producenten. Der står nemlig ikke i den danske biomassebekendtgørelse "animalsk afføring med dertilhørende strøelsesmateriale" og da dette er et direkte lovkrav at det står, for at være biomasse, er ovennævnte kun biomasse så længe det er hos producenten. I EU derektivet står der derimod "Animalsk afføring og dertilhørende strøelsesmateriale" men denne betegnelse gælder kun produktionsdyr og ikke hobbydyr. Hest, hund, kat og f.eks fugle er pr definition kæledyr - hobbydyr, og deres afføring er derfor affald, som så også skal behandles som affald. Alt dette blev præcisseret i 2002 - 2005 af den daværende regering i to rapporter. Dette gjorde at www.ORC-scandinavia.com ikke fik lov at bygge og levere biomasse varmesystemer.

24
21. januar 2013 kl. 11:42

Per. Du har mange gode pointer, problemet er bare, hvorfor stemmer de borgerlige -LA for denne her kurs.

Og af en anden tråd ses tydeligt, at energiforbruget daler kraftigt, hvilket i høj viser en lavere erhvervsaktivitet. Så DK er i fuld gang med at afvikle erhvervslivet med åbne øjne.

23
21. januar 2013 kl. 11:29

Det tager 8-10 % af et værks kapacitet at opsamle CO2, som herefter kan anvendes til at fremme en øget olieproduktion fra oliebrønde ved en injektion. Men det koster selvfølgelig at bygge sådanne produktionsenheder til de eksisterende værker. Canada er langt i denne proces. Men hvad, nu skal alle vore værker fyres med træpiller, der fragtes i store skibe fra Canada, Rusland og Baltikum. Genialt. Dette fylder tre gange kul, og har kun et energiindhold der er lidt over halvdelen. Endnu mere genialt. Således kan vores CO2 (og alle andre drivhusgasser) udledning reduceres fra de 0,2% af verdens udledning, med få promille. Også vældigt genialt. Så kan verden lære det, kan de. Vi holder den grønne fane højt, og det er jo ikke så ringen endda - er det? Om vores erhvervsliv så overlever, er af mindre betydning, siger alle de grønne hoveder.

22
21. januar 2013 kl. 08:16

Og her var afdøde Svend Auken verdensmester i nye påfund. Hvad han ikke fik af ideer til nye, spektakulære tiltag, da han var miljø- og energiminister, er ikke værd at tale om. Hans barmarksværker er blot et af misfostrene.

@Per Dalgaard

Om igen. Det passer ikke tidsligt. Barmarksværkerne begyndte med Niels Meyers virke i slutningen af firserne. Auken begyndte først for alvor sin resosialisering af de danskere, der havde snydt ham,efter dolkestødet i starten af halvfemserne.

21
21. januar 2013 kl. 00:08

Danmark har verdens mest effektive, kul-olie- bio- og gasfyrede karftværker!

Det kræver jo så at man ikke lukker disse værker i DONG's iver efter at være at være grønnere end alle andre! Vel at mærke uden at det har den fjerneste indflydelse på verdens CO2-udledning.

Måske burde politikerne se på hvordan den kapital der er bundet i disse værker kunne udnyttes så de ikke blot får lov at forfalde og man måske pludselig skal hen og bygge nyt i utide når engang amatørerne har fået gjort vores elforsyning så tilpas ustabil at det bliver et krav?

20
20. januar 2013 kl. 22:38

Jeg vil også helt tilslutte mig til udsagnet om at Danmarks energipolitik er baseret på følelser – Urealistiske drømme om at man kan skaffe forureningsfri og stabil energi til en nogenlunde rimelig pris uden kernekraft.
Det er vist der at skoen trykker.

@Thorkil Søe

Energi og klima er del af magtkampen mellem kønnene. I Danmark har det ene vundet og det ses i energiløsningerne, bløde, vedvarende ,dyre og håbløse. Iran styres af det andet og der er anderledes gang den. Civilt og millitært atom. Muligvis flyvende F14 og Phoenix. Raketter ,sattelitter, Apes in Space Det bliver spændende et se hvad for et system der klarer sig;evigt liv til dem begge er der næppe . Begge steder flyder i penge og fossil .

19
20. januar 2013 kl. 20:17

@ Per Dalgaard

Det er naturligvis rigtigt, at Danmark (måske) har verdens mest effektive, kul-olie-bio- og gasfyrede kraftværker, men det ændrer ikke ved at udviklingen er løbet i en anden retning – Nu har man andet og bedre i værktøjskassen. Det er også rigtigt, at CO2 KAN opsamles og endog deponeres. Men der foreligger ikke mange oplysninger om hvad det koster både i energi og i investeringer. I hvert fald er det tilsyneladende ikke realiseret i stor målestok og det har nok sin forklaring. Jeg vil også helt tilslutte mig til udsagnet om at Danmarks energipolitik er baseret på følelser – Urealistiske drømme om at man kan skaffe forureningsfri og stabil energi til en nogenlunde rimelig pris uden kernekraft. Det er vist der at skoen trykker.

18
20. januar 2013 kl. 16:47

Det er simpelthen ikke rigtigt, som du skriver Thorkil Søe, om at danske kraftvarme værker udleder alt for mange drivhusgasser. Danmark har verdens mest effektive, kul-olie- bio- og gasfyrede karftværker! De udleder IKKE drivhusgasser, eller giftige partikler. Alt (undtagen CO2, som kan opsamles) renses og opsamles fra røggasen! Jens Arne Hansen har fuldstændig ret. Dansk energipolitik er baseret på følelser, og ikke, som beskrevet, på rationelle, videnskabelige og økonomisk fornuftige fakta. Kun følelser. Og her var afdøde Svend Auken verdensmester i nye påfund. Hvad han ikke fik af ideer til nye, spektakulære tiltag, da han var miljø- og energiminister, er ikke værd at tale om. Hans barmarksværker er blot et af misfostrene. Men det vil den gode socialdemokrat Kaj Møldrup ikke høre tale om. For ham er al S-politik hellig og ufejlbarlig.

17
19. januar 2013 kl. 10:00

Jeg fastholder derfor, at det er noget forbandet svineri at inddrage et afdød menneske i en aktuel debat om en sag, som vi kan have vidt forskellige meninger om.

Nu er der jo også flere nulevende med efternavnet Auken, desuagtet er Svend Auken ikke tildelt helgenstatus. De handlinger enhver politiker har været ansvarlig skal jo ikke glemmes i al evighed, blot fordi vedkommende har været minister. Men ok, nu er Svend Auken blevet nævnt indtil flere gange, så lad mennesket hvile i fred. Men gerningerne er dog noget vi ikke skal feje ind under gulvtæppet.

16
19. januar 2013 kl. 09:04

@ Kaj Møldrup Navnet er Niels ikke Svend Abildgaard. Hvis ikke man må indrage dødes gerninger i historien er der ikke meget at tale om. Virkelige skadedyrs virke trækker lange spor;de medløbendes bør tilgives og glemmes ved pensionering. Svend Auken beordrede at Skærbæk og Advedøre skulle bruge gas istedet for kul og da jeg undrende spurgte hvorfor han ikke udpegede Studstrup, forklarede en studerende mig at Svend Aukens vælgere fik billig fjernvarme derfra.

15
19. januar 2013 kl. 00:43

En peson ved navn Svend Abildgaard optræder fejgt og ynkeligt med et indpakket angreb på en afdød person: "Som overlevende fjernvarmef-lygtning er det svært at være ked af at Studstrupværkets kunder nu skal straffes for at have stemt Auken?"

Så der er aldeles ikke tale om, at "Kaj Møldrup som den eneste nævner Svend Auken samt klager over at hans navn bliver nævnt".

Jeg fastholder derfor, at det er noget forbandet svineri at inddrage et afdød menneske i en aktuel debat om en sag, som vi kan have vidt forskellige meninger om.

14
18. januar 2013 kl. 20:29

Det var vel også det nemmeste, men når vi her i landet fører en energipolitik som der ingen rationelle videnskabelige, økonomiske eller tekniske begrundelser er for, men kun nogle følelser af at vi må redde klimaet, koste hvad det vil, så er det vel væsentligt at det bliver klarlagt og ophavsmanden nævnt!

Det er jeg ikke uenig i, det undrede mig blot at Kaj Møldrup som den eneste nævner Svend Auken samt klager over at hans navn bliver nævnt. Derfor min kommentar til Kaj Møldrup.

13
18. januar 2013 kl. 19:57

[quote]Det er ud over alle grænser for anstændighed at misbruge en afdød person,..

Så lad da være med at nævne dem.[/quote]

Det var vel også det nemmeste, men når vi her i landet fører en energipolitik som der ingen rationelle videnskabelige, økonomiske eller tekniske begrundelser er for, men kun nogle følelser af at vi må redde klimaet, koste hvad det vil, så er det vel væsentligt at det bliver klarlagt og ophavsmanden nævnt! Hvis vi ikke må tale om de fejl vi som samfund begår så risikerer vi jo at gentage vore fejltagelser i det uendelige!

Specielt må vel nævnes den selvovervurdering af vor indsats for klimaet der har gjort at man har committed kommende generationer til et liv i fattigdom fordi vi holder fanen så højt overfor omverdenen at benene ikke kan nå jorden samt for tiden fører en energipolitik som vi ikke har råd til og kun holder facaden fordi Nordsøolien redder os lidt endnu!

12
18. januar 2013 kl. 12:54

I dag er det muligt at vride de sidste kW ud af brændslet når man laver elektricitet.

Det kan misforstås, for laver du kun varme får du alle kW ud. Hvis du også ønsker at lave el, så kræver det at nogle vil aftage varmen fra denne produktion. Og problemet er at elforbrug og varmeforbrug ikke følges ad, så der vil altid være ubalance. Det ses ikke når man ser på det årlige forbrug, men energiministeren burde vide det, siden han indførte timeafregning for solceller. I papirartiklen nævnes at nogle af de decentrale værker måske lukker. Jeg spekulerer så over hvor varmekunderne skal få varmen fra? Disse værker blev jo netop lavet for at lave el og udnytte varmen mest effektivt.

Artiklen viser at det er meget længe siden, at fjernvarme var et spildprodukt fra de nødvendige elværker. Nu ser det nærmere ud til at det er el'en der er et spildprodukt af varmeproduktionen. At mange af værkerne stadig laver el skyldes vel, at de har investeret i anlægget, og ikke bare kan afskrive gasmotorerne. Med den hastighed politikerne ændrer forholdene, er langsigtede investeringer i fjernvarme blevet meget risikable, og jeg forstår dem som føler sig bondefanget.

11
18. januar 2013 kl. 12:33

Det er ud over alle grænser for anstændighed at misbruge en afdød person,..

Så lad da være med at nævne dem.

10
18. januar 2013 kl. 12:13

Det burde være med i den kommende klimalov, at importerede træpiller i hvert fald ikke holdes afgiftsfrie. Dermed ville man lægge låg på den tsunami, der nu kører hen over landene, der bare, som beskrevet i ovenstående, fyrer i de samme tekniske installationer med træpiller i stedet for kul. Umiddelbart øger dette skorstensemissionen af CO2 pr. frisat enhed energi (dette er betinget af molekylstrukturen, jf. min artikel på www.journal-tes.dk). Og de fremtidige bindinger af CO2 i Langbortistans skove burde regnskabsmæssigt ned-diskonteres - så usikre som de er om nogle årtier. Omstillingen til importerede træpiller er ikke det Verden har brug for, når det gælder om at knække CO2-emissionskurven fra tekniske anlæg.

9
18. januar 2013 kl. 12:09

Det er ud over alle grænser for anstændighed at misbruge en afdød person, Svend Auken må det vel være, i en aktuel debat. For at understrege sine synspunkter på en modbydelig og utiltalende måde.

8
18. januar 2013 kl. 11:08

Teknisk set er der jo intet i vejen for at der kun tappes energi til elproduktion fra biomassekedlen når der er behov derfor. Hvis biomassekedlen kun skal levere fjernvarme reduceres brændselsforbruget tilsvarende.

7
18. januar 2013 kl. 11:01

Danmark var et foregangsland da vi indførte fjernvarme. Men det er sørgeligt at se hvorledes man fortsætter med dette længe efter at udviklingen er løbet videre - i en anden retning. I dag er det muligt at vride de sidste kW ud af brændslet når man laver elektricitet. Samtidigt er varmepumper blevet helt anderledes effektive, således at det nu er bedre og billigere at føre varmen frem i ledninger i stedet for i rør. Og ikke nok med det: De nødvendige kraftvarmeværker udleder alt for mange drivhusgasser til skade for klimaet. Når det sådan rigtigt blæser, vil vi få strøm fra de fine og dyre vindmøller. Når vejrguderne er i andet humør er der stadigvæk nogle flinke naboer på den anden side af Øresund, der hjælper med billig kernekraft – Helt uden forurening - Tak for det. Måske er forklaringen, at nogle velmenende mennesker har bildt os ind at ”Dyrt er Dejligt”. Jo mere Dyrt jo mere Grønt.

6
18. januar 2013 kl. 10:52

Århus-historien vil gøre elproduktion på biobrændsel aldeles ufleksibel - den vil blive styret af varmebehov i stedet for el-behov, dvs. vi får dermed genindført "bunden elproduktion".

Da de decentrale værker i sin tid kørte på den måde blev de beskyldt for at køre systemet i sænk med bl.a. tidvis stærkt negative elpriser til følge. Genindførelse af dette "system" på de store centrale enheder, dennegang understøttet af massive direkte og indirekte tilskud, må og skal give problemer.

Brændsel er i modsætning til vind en lagervare. Varme kan produceres med samtidig elproduktion eller elforbrug. Det må derfor være et ufravigeligt krav til brændselsbaseret elproduktion at den er fleksibel, biobrændsel eller ej. Alt andet er tåbeligt!

I dette tilfælde får afgifts- og tilskuds-fidusen endog den sælsomme konsekvens, at der kan køres "miljøvenlig bio-kraftvarme" og kulkondens samtidig på samme anlæg. Dvs. lavtryksturbinen forsynes i så fald udelukkende med "kuldamp". Monstro brændslerne fyres ind i hver sin side af kedlen?

5
18. januar 2013 kl. 10:34

Som overlevende fjernvarmeflygtning er det svært at være ked af at Studstrupværkets kunder nu skal straffes for at have stemt Auken. Kan det eventuelt gøres med tilbagevirkende kraft? Ellers når de ikke at betale skadeserstatning i rimeligt omfang.

4
18. januar 2013 kl. 10:06

I Danmark regnes hestemøg (dvs både gødningen og strøelse (halm, spåner m.m.)) som affald, det koster 700kr pr ton at komme af med på forbrændingen.

Som ejer af 5 Ha skov, overvejer jeg at samle overskudstræet i en bunke, og lade det rådne. Det bliver for dyrt at "sælge" det. Halmen bliver snittet, der er ingen penge i det.

Derimod forventer jeg en øget omsætning på rå-træ og bio-strøelse. Hestemøg bliver med et trylleslag til rosengødning. :-)

3
18. januar 2013 kl. 07:45

I artiklen peger Henrik Lund på, at der slet ikke er brug for store, ufleksible dampturbineanlæg, når vi får meget vedvarende energi i systemet. Spørgsmålet er dels: er dampturbine anlæg ufleksible? Store dampturbine anlæg hænger i Danmark sammen med kedler som kan brænde de mest besværlige typer af biomasse. Og det får vi helt sikkert brug for i frem tiden. Og dels kan de, hvis de indrettes til det køre ned til ca. 15% last. Hvilket er meget fleksibelt i forhold til de fleste andre produktionsteknologier.
Om de nuværende kraftvarmeværker er for store kan diskuteres, da det nuværende anlæg ved Århus (studstrupværket) ikke kan leve mere varme end der er brug for i spidslast situationer. Og hvis kraftvarmeværkerne skal tilpasse sig en smart-grid tankerne så skal de producere når der er brug for el og så lagre varmen. Hvilket gør at kraftvarmeværkerne skal være endnu større end de nuværende. Det kan godt være at de nuværende kraftvarmeværker er store i forhold elsystemet. Men hvis de bliver mindre vil der resultere i at der skal produceres varme ude at der samtidig produceres el. og det vil give et mindre effektivt energisystem. Derfor vil det være interessant at høre hvad der er grunden til at Henrik Lund og Klaus Illum udtaler sig som de gør.

2
18. januar 2013 kl. 07:22

I Danmark regnes hestemøg (dvs både gødningen og strøelse (halm, spåner m.m.)) som affald, det koster 700kr pr ton at komme af med på forbrændingen.

Blev det afregnet som biomasse som i f.ex. Sverige, Tyskland, Holland og Østrig, ville man få 250kr pr ton i stedet.

På grund af forskellige tolkninger af det samme EU-direktiv.

https://www.heste-nettet.dk/nyheder/9694/

1
18. januar 2013 kl. 07:01

Så lige et indlæg fra den virkelige verden.

Her bliver det tydeligt for enhver, at økonomien i energiaftalen ikke kommer til at holde. De påståede ekstra 1300 kr. er nok allerede brugt, ihvertfald bekræfter Brian Vad, at ingen kender størrelsen på regningen.

Indlægget bekræfter jo også, at det bliver kraftvarmeværkerne og dermed fjernvarmeforbrugerne, der skal betale for vindkraftens dyre ulemper. Selv Henrik Lund bekræfter nu denne oplysning.

Og igen efterlyses en samlet plan, ja det er faktisk ret skræmmende læsning.