Biologisk nedbrydelige fiberflasker kan snart erstatte plastic

Den lille danske emballagevirksomhed EcoXpac er efter knap halvandet års udviklingsarbejde tæt på at kunne producere en flaske, der er biologisk nedbrydelig og som kan erstatte plastic som råmateriale i flaskeindustrien.

»Hele grundtanken i vores virksomhed er at udvikle biologisk nedbrydelig emballage, og derfor har den megen snak om plastflasker, der hober sig op som kæmpe øer i verdenshavene og forurener miljøet, fået os til kaste os ud i at løse det problem,« fortæller Jesper Servé, akademiingeniør og partner i emballagevirksomheden EcoXpac.

EcoXpac er de eneste i Danmark, som producerer biologisk nedbrydelig emballage med en fleksibel teknologi, hvor en cellulosemasse bliver formet på et net og vandet presset ud med en kombination af trykluft og vakuum samt varme. Den teknologi videreudvikler virksomheden nu til produktion af flasker. Men hvor det er nemt at producere andre former for emballage, som f.eks. åbne bakker, udgør flaskens smalle hals en særlig udfordring. For at styrke emballagen skal den til slut i produktionsprocessen udsættes for et kraftigt tryk fra indersiden. Det gør man ved at føre en form eller en kerne, der nøjagtig svarer til bakkens indermål, ind og ud af den brede åbning, men kan ikke lade sig gøre med en flaske.

»Man kan ikke presse en form ned gennem en flaskehals og få den ud igen uden at ødelægge flasken, men vi har fundet en måde at løse det problem på,« siger Jesper Servé, uden dog at ville afsløre præcist hvordan, fordi patentet endnu ikke er behandlet færdigt. Men det er noget med en fleksibel inderkerne i et gummiagtigt materiale, der kan give flasken det kraftigt tryk, der skal til for at gøre den stærk.

Den nye flaske produceres af 100 procent cellulose, som er et af de mest almindeligt forekommende organiske stoffer i planteverdenen, men nogle plantefibre er bedre egnet end andre.

»Vi har brugt meget tid på at finde frem til den bedst egnede kvalitet cellulose til produktion af fiberflaskerne, og den viser sig at stamme fra fyrretræer, fordi de indeholder de længste fibre,« siger Jesper Servé.

Flaskerne kan også produceres af fibre fra for eksempel kokosnøddeskaller, halmstrå, majs og risplanter. Det er der et stort potentiale i, fordi selve produktionsenheden vil blive udviklet som et kompakt anlæg, der kan transporteres og sættes op de steder i verden, hvor flaskerne skal fyldes - og dermed benytte lokale råvarer.

Fiberflaskerne kan bruges til alle typer af trykløse væsker f.eks. mælk, yoghurt, juice, flydende sæber samt olier og kan produceres i nøjagtig den form, kunden ønsker.

Passer til eksisterende anlæg

»For at undgå at kunderne skal ud i nye anlægsinvesteringer, har det været en væsentlig opgave i vores udviklingsprojekt, at vi kan lave formen vilkårligt efter kundens ønske, så den passer til kundens eksisterende fyldeanlæg,« siger Jesper Servé.

Udviklingsprojektet løber frem til 31. december 2012, er budgetteret til 10 millioner kroner og er støttet med 6 millioner kroner fra Fornyelsesfonden. Teknologisk Institut er partner i projektet og har til opgave at finde frem til en fødevaregodkendt coating til at lægge på indersiden.

»Det er en af de udfordringer, vi ikke har løst endnu, og det er svært, fordi der af gode grunde ikke må trænge væske igennem indefra, men samtidig skal flasken være biologisk nedbrydelig og altså gennemtrængelig for biologiske organismer,« forklarer Jesper Servé.

Løsningen bliver nok at ty til den regel, der siger, at en flaske betragtes som biologisk nedbrydelig, hvis 97 procent af den er nedbrydelig. Det efterlader 3 procent til indercoatingen, og det kan godt lade sig gøre, forsikrer Jesper Servé.

En anden barriere i udviklingsforløbet, inden flasken er helt klar til at sætte i produktion, er at gøre gevindet stærkere, end det er nu. Og det skal gå hurtigt, hvis EcoXpac skal komme først med den nyudviklede teknologi på verdensmarkedet.

»Der er ikke andre danskere, der arbejder på det her projekt, men der er en virksomhed fra Kina, som vi konkurrerer med om at komme først,« siger Jesper Servé.