Biologer slår alarm: Torskebestanden i Østersøen er hårdt ramt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Biologer slår alarm: Torskebestanden i Østersøen er hårdt ramt

Magre og udsultede torsk uden kræfter til at reproducere sig selv var det syn, der mødte danske havbiologer, da de for få uger siden var på togt i Østersøen.

»Vi har aldrig set det så slemt før. Flere torsk er i så kritisk forfatning, at de er ved at dø, fordi de mangler mad, og vi er alvorligt bange for, at bestanden er i krise,« siger Margit Eero, seniorforsker på DTU Aqua.

I øjeblikket er bestanden af torsk i Østersøen langt under 25 procent af, hvad den var for 40 år siden, og selvom bestandene i Østersøen altid har varieret meget fra år til år, så har bestanden generelt ligget et godt stykke under gennemsnit siden 1980’erne.

Kun ét gydested tilbage

DTU Aqua overvåger løbende torskebestandene i vores nærmeste farvande og gennemfører hvert år to undersøgelser i det såkaldte Bornholmerdyb øst for Bornholm, som er det eneste tilbageværende gydested for den østlige østersøtorsk. Tidligere gydede torsken også i to andre områder, Gotlandsdybet og Gdanskdybet.

Bornholmerdybet giver stadig store årgange, men torskene spreder sig ikke nordpå som tidligere. Torskene bliver i området omkring Bornholmerdybet, hvor fødegrundlaget i form af brisling, bunddyr og sild stort set er forsvundet. Torskene er dog ikke alene. Fiskeriet efter brisling og sild er stadig intenst i området, oplyser Margit Eero.

»En begrænsning eller forbud mod fiskeri i det her vigtige yngleområde er en oplagt måde at sikre torskens overlevelse på. Brisling kan f.eks. nemt fiskes længere nordpå, hvor torsken slet ikke opholder sig,« siger hun.

DTU Aqua har også undersøgt torskens gydevandring til Bornholmerdybet, og ved at mærke torskene med en sensor kunne de afgøre, hvor fisken havde opholdt sig og hvornår. Det var tydeligt, at hunnerne søger mod dybere vand, når de skal gyde, og den viden kan bruges til at fiske i højere lag i gydeperioden, mener forsker Jane W. Behrens fra DTU Aqua.

Pause i naturens hjertemassage

Østersøen er et meget særligt farvand, blandt andet fordi strøm og vind med flere års mellemrum kan fungere som hjertemassage på et døende hav. Når naturfænomenet indtræffer, bliver der ledt ilt og salt ind fra Nordsøen, men sidst, fænomenet indtraf, var for 10 år siden, og salt- og iltniveauet er nu faldet til et så lavt niveau, at det skaber problemer.

F.eks. er ilt- og saltniveauet så kritisk flere steder i den finske bugt, at torsken – og især dens æg – har svært ved at holde sig flydende højt i vandmasserne og ender på bunden, hvor iltniveauet er lavest. Menneskelig forurening, der leder til iltsvind, er også en medvirkende grund til, at der kan opstå iltfattige områder på størrelse med Sjælland.

Torskebetanden er ikke kun truet i den østlige østersø. Forskerne er også blevet opmærksomme på meget små årgange i de største gydeområder vest for Bornholm, der findes i Bælthavet og Arkonabassinet. Årsagen er stadig uklar for forskerne, men den vestlige torsk mangler ikke mad, og forskerne er begyndt at se tegn på, at den østlige østersøtosk er begyndt at vandre vestpå i et forsøg på at finde føde.

»Det skaber udfordringer for overvågningen af de to bestande, at de nu begynder at blande sig,« siger Margit Eero.

Forskere fra DTU Aqua fremlagde deres nyeste forskningsresultater om torsk på et stort internationalt symposium i Canada, hvor omkring 100 eksperter i torsk var samlet i sidste måned. Udfordringerne med små torskebestande er nemlig også et stort problem i USA og Canada, hvor det især er stigende bestande af sæler, der skaber problemer.

Torsk eller sæler?

Den samme udfordring gælder for Nordsøen, hvor marsvin, sæler og store torsk er årsag til 30 til 40 procent af dødeligheden blandt et- og to-årige torsk.

»Det er man nødt til at tage højde for, når man forvalter bestandene. F.eks. kan man komme ud i nogle svære afvejninger af, om det er torsk til fiskerne eller sæler, man vil have. Måske er man nødt til at regulere sælbestanden, hvis man vil have en stor torskebestand. Og omvendt: Det er svært at fiske meget på torskens byttedyr, f.eks. sild eller rejer, hvis man vil opretholde en stor torskebestand i samme område«, forklarer seniorforsker Anna Rindorf, DTU Aqua.

Emner : Dyr
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nogen skal sige de forbudte ord: der er for mange mennesker på Jorden.

'Grønne' teknologier og 'bæredygtige' projekter og CO2 kvoter, jamen det batter ikke hvis vi er 9mia mennesker. Vi som ingeniører skal sige fra, vi skal forklare, at der er en grænse for, hvad men kan redde ved ingeniørkunst.

  • 12
  • 9

Hvis den østlige torsk sulter, skyldes det for mange sæler? Er sælpopulationen vokset voldsomt? Hvis ikke, er der så overfiskning eller andet?

  • 1
  • 8

Menneske racen handler lokalt, global ageren er trods alt for abstrakt.
Torskeproblemer er et af utallige lokalproblemer, der til syvende og sidst er udtryk for manglende overblik: Overbefolkningen, der ikke kan løses med ved en nok så stor Einstein - befolkningen må selv levere.
Nå, men sådan som global klima ageren duer ikke hvis overbefolkningen buldrer der ud af. Denne befolkning smadrer alle gode intentioner om klima/forurening/aldrig mere krig m.m.m.
Som Peter nævner, kan man ikke smartnesse sig ud af overbefolkningen.
Det der vil ske, og allerede sker, er at flere og flere lokalområder ødelægges økologisk og en stigende befolkning tvinges til at lade hånt om kvalitet samt lade kvantiteten råde: Jo mere og større, jo bedre.

  • 10
  • 0

Er sælpopulationen vokset voldsomt? Hvis ikke, er der så overfiskning eller andet?

Sælpopulationen vokser som der er fødegrundlag for. Personligt vil jeg hellere have en natur med sæler and at understøtte et industrifiskeri efter brisling!
Naturen på land har vi fået ødelagt. Måske vi kunne lade den smule natur der er tilbage i havet få fred.

Hvornår har man sidste set et politiker der stillede spørgsmålet. "Hvor mange mennesker skal vi være i verden? Her i landet? Og hvordan opnår vi det?"

Tænk et Danmark med kun 1 mio. mennesker eller ½ mio. Sikke en plads til natur der ville blive. Bjørn, ulv, los, jærv og elg i vidstrakte danske naturskove uden jægere.

  • 12
  • 6

Naturen på land har vi fået ødelagt...
- nå, hvordan dét?

Vel mest ved at der ikke rigtigt er noget tilbage af den.
Hvis mennesket ikke havde blandet sig, så ville Danmark være dækket af skov stort set 100%. Alså rigtigt skov. Ikke plantage eller skov med skovdrift, men urørt, selvgroet urskov kyst til kyst.
Hvor mange procent af Danmark er dækket af det idag? Der findes vel næppe urskov i Danmark idag, og selv hvad naturskov angår er vi godt under 1%.

Hvor jeg bor kan jeg også tæt ved bopælen gå en tur i "naturen". Men der er tale om marker, plantage og inddæmmede arealer. Menneskeskabt og kontrolleret naturlandskab det hele uden plads eller levested til den naturlige indfødte fauna.

Ikke at vi ikke har ødelagt natur i havet omkring Danmark. Alle de stenrev, som danner grobund for havets artsrigdom er opfisket af stenfiskere for at blive til stenmoler ved de danske havne. Hundsted, har ikke længere de sæler som byen er opkaldt efter, fordi hunderevet nu ligger som stenmoler ved Københavns havn.
Men uden stenrev er det selvfølgelig også lettere for fiskerne pløje havbunden igennem med bundtravl.

  • 10
  • 3

Vel mest ved at der ikke rigtigt er noget tilbage af den.
Hvis mennesket ikke havde blandet sig, så ville Danmark være dækket af skov stort set 100%. Alså rigtigt skov. Ikke plantage eller skov med skovdrift, men urørt, selvgroet urskov kyst til kyst


- ja, med dén definition skal vi vel tilbage til stenalderen for at (gen)finde 'natur'!?
Jeg tror, de fleste i vore dage erkender, at det vi kalder 'natur' reelt er vores 'kulturlandskab', som altså er udviklet gennem flere tusinde år, jf.:

http://videnskab.dk/kultur-samfund/indvand...

Personligt har jeg 'brugt' den danske natur i mere end 60 år, og med forbehold for at jeg ikke iagttager den gennem lup/mikroskop har jeg svært ved at se, at den skulle være blevet 'dårligere' gennem denne årrække.
Tværimod vil jeg mene, at mulighederne for at 'komme tæt på naturen' er blevet betydeligt forbedret, især gennem de seneste 30 - 40 år; her tænker jeg først og fremmest på tilgængeligheden (gang- og cyklestier) samr på informationen, først og fremmest Naturstyrelsens udmærkede 'pamfletter', der er tilgængelige i naturen og som sætter 'brugeren' i stand til at få et hurtigt overblik over lokalområdets 'naturhistorie' og farbarhed.

  • 1
  • 4

"Naturen på land har vi fået ødelagt...
- nå, hvordan dét?"

Pr. definition er der praktisk talt intet natur tilbage i danmark. Natur er som udgangspunkt uberørt og upåvirket at menneskets tilstedeværelse. Det de fleste sikkert taler om og tænker på er kultur. Den smukke danske mark, eng og hede er ikke natur, men plejet kultur. Dansk natur er skov... Med det som udgangspunkt og tanke på at alle dyr og tilbageværende natur eksistere under menneskets nåde, ja så er det snart fuldstændig slut med ægte natur. ikke at planter og dyr er væk, men at de lever under vores regler og ikke de originale regler i naturen - dem som vi stadig ikke forstår.

  • 4
  • 1

folk at se dokumentarfilmen:

End of the line

Der kan man se, hvad de samlet aggregeret data for verdens fiskeri igennem de sidste 60 år viser.

Og det er fascinerende, men decideret skræmmende og deprimerende... Samtidigt kan man se, hvordan man har manipuleret de nyere fangsttal for at nogle skøre chefer kan få gode bonusser - men som også har gjort at alle prognoser og troen på den acceptable tilstand i havet er forfejlet på globalt plan.

Som filmens titel antyder har vi nået et kritisk punkt - og den virker velunderbygget af virkelige data.

  • 3
  • 1