Biologer slår alarm: Torskebestanden i Østersøen er hårdt ramt

Biologer slår alarm: Torskebestanden i Østersøen er hårdt ramt

Havbiologer advarer om udsultede torsk og så små årgange, at der bør indføres fiskeforbud i yngleområder for at redde bestanden.

Magre og udsultede torsk uden kræfter til at reproducere sig selv var det syn, der mødte danske havbiologer, da de for få uger siden var på togt i Østersøen.

»Vi har aldrig set det så slemt før. Flere torsk er i så kritisk forfatning, at de er ved at dø, fordi de mangler mad, og vi er alvorligt bange for, at bestanden er i krise,« siger Margit Eero, seniorforsker på DTU Aqua.

I øjeblikket er bestanden af torsk i Østersøen langt under 25 procent af, hvad den var for 40 år siden, og selvom bestandene i Østersøen altid har varieret meget fra år til år, så har bestanden generelt ligget et godt stykke under gennemsnit siden 1980’erne.

Kun ét gydested tilbage

DTU Aqua overvåger løbende torskebestandene i vores nærmeste farvande og gennemfører hvert år to undersøgelser i det såkaldte Bornholmerdyb øst for Bornholm, som er det eneste tilbageværende gydested for den østlige østersøtorsk. Tidligere gydede torsken også i to andre områder, Gotlandsdybet og Gdanskdybet.

Bornholmerdybet giver stadig store årgange, men torskene spreder sig ikke nordpå som tidligere. Torskene bliver i området omkring Bornholmerdybet, hvor fødegrundlaget i form af brisling, bunddyr og sild stort set er forsvundet. Torskene er dog ikke alene. Fiskeriet efter brisling og sild er stadig intenst i området, oplyser Margit Eero.

»En begrænsning eller forbud mod fiskeri i det her vigtige yngleområde er en oplagt måde at sikre torskens overlevelse på. Brisling kan f.eks. nemt fiskes længere nordpå, hvor torsken slet ikke opholder sig,« siger hun.

DTU Aqua har også undersøgt torskens gydevandring til Bornholmerdybet, og ved at mærke torskene med en sensor kunne de afgøre, hvor fisken havde opholdt sig og hvornår. Det var tydeligt, at hunnerne søger mod dybere vand, når de skal gyde, og den viden kan bruges til at fiske i højere lag i gydeperioden, mener forsker Jane W. Behrens fra DTU Aqua.

Pause i naturens hjertemassage

Østersøen er et meget særligt farvand, blandt andet fordi strøm og vind med flere års mellemrum kan fungere som hjertemassage på et døende hav. Når naturfænomenet indtræffer, bliver der ledt ilt og salt ind fra Nordsøen, men sidst, fænomenet indtraf, var for 10 år siden, og salt- og iltniveauet er nu faldet til et så lavt niveau, at det skaber problemer.

F.eks. er ilt- og saltniveauet så kritisk flere steder i den finske bugt, at torsken – og især dens æg – har svært ved at holde sig flydende højt i vandmasserne og ender på bunden, hvor iltniveauet er lavest. Menneskelig forurening, der leder til iltsvind, er også en medvirkende grund til, at der kan opstå iltfattige områder på størrelse med Sjælland.

Torskebetanden er ikke kun truet i den østlige østersø. Forskerne er også blevet opmærksomme på meget små årgange i de største gydeområder vest for Bornholm, der findes i Bælthavet og Arkonabassinet. Årsagen er stadig uklar for forskerne, men den vestlige torsk mangler ikke mad, og forskerne er begyndt at se tegn på, at den østlige østersøtosk er begyndt at vandre vestpå i et forsøg på at finde føde.

»Det skaber udfordringer for overvågningen af de to bestande, at de nu begynder at blande sig,« siger Margit Eero.

Forskere fra DTU Aqua fremlagde deres nyeste forskningsresultater om torsk på et stort internationalt symposium i Canada, hvor omkring 100 eksperter i torsk var samlet i sidste måned. Udfordringerne med små torskebestande er nemlig også et stort problem i USA og Canada, hvor det især er stigende bestande af sæler, der skaber problemer.

Torsk eller sæler?

Den samme udfordring gælder for Nordsøen, hvor marsvin, sæler og store torsk er årsag til 30 til 40 procent af dødeligheden blandt et- og to-årige torsk.

»Det er man nødt til at tage højde for, når man forvalter bestandene. F.eks. kan man komme ud i nogle svære afvejninger af, om det er torsk til fiskerne eller sæler, man vil have. Måske er man nødt til at regulere sælbestanden, hvis man vil have en stor torskebestand. Og omvendt: Det er svært at fiske meget på torskens byttedyr, f.eks. sild eller rejer, hvis man vil opretholde en stor torskebestand i samme område«, forklarer seniorforsker Anna Rindorf, DTU Aqua.

Kommentarer (10)

Nogen skal sige de forbudte ord: der er for mange mennesker på Jorden.

'Grønne' teknologier og 'bæredygtige' projekter og CO2 kvoter, jamen det batter ikke hvis vi er 9mia mennesker. Vi som ingeniører skal sige fra, vi skal forklare, at der er en grænse for, hvad men kan redde ved ingeniørkunst.

  • 12
  • 9

Hvis den østlige torsk sulter, skyldes det for mange sæler? Er sælpopulationen vokset voldsomt? Hvis ikke, er der så overfiskning eller andet?

  • 1
  • 8

Menneske racen handler lokalt, global ageren er trods alt for abstrakt.
Torskeproblemer er et af utallige lokalproblemer, der til syvende og sidst er udtryk for manglende overblik: Overbefolkningen, der ikke kan løses med ved en nok så stor Einstein - befolkningen må selv levere.
Nå, men sådan som global klima ageren duer ikke hvis overbefolkningen buldrer der ud af. Denne befolkning smadrer alle gode intentioner om klima/forurening/aldrig mere krig m.m.m.
Som Peter nævner, kan man ikke smartnesse sig ud af overbefolkningen.
Det der vil ske, og allerede sker, er at flere og flere lokalområder ødelægges økologisk og en stigende befolkning tvinges til at lade hånt om kvalitet samt lade kvantiteten råde: Jo mere og større, jo bedre.

  • 10
  • 0