Biologer slår alarm: Sild og muslinger er fyldt med plastaffald

Små stykker plast findes nu i stort set alle dele af øko­systemet i danske farvande, og forskerne frygter for usynlige påvirkninger af fundamentale organismer.

Små stykker plastic strømmer konstant ud i danske farvande fra tandpasta, cremer, tøjvask, landbrug og tabt affald. Med en nedbrydningstid på flere hundrede år ophober det sig i havbunden, og både danske og udenlandske forskere er bekymrede over fund af plast i en stor andel af fisk, hummere og havfugle.

»Vi ser plast alle vegne og ved, det har forfærdelige konsekvenser for store dyr som skildpadder og albatrosser. Derfor frygter vi, at det samme er tilfældet for mindre organismer,« siger Jens T. Christensen, seniorforsker på Aarhus Universitet.

De seneste undersøgelser af plast i dansk havbund viser op til 4.000 stykker mikroplastic på ned til 38 mikrometer pr. kilo sediment. Stykkerne stammer hovedsageligt fra fragmenterede stykker som tovværk og malingsflager, men en ny udfordring er også skønhedsprodukter, hidet en tube creme kan indeholde op imod 400.000 stykker mikro­plastic, ligesom vask af et stykke tøj kan udlede op til 1.800 nylonfibre.

Koncentrationen i vandsøjlen er undersøgt af svenske forskere, der har målt større synlige stykker plast som syntetiske fibre eller granulat og fundet i gennemsnit omkring 3.000 partikler pr. kubikmeter i Skagerrak, Kattegat og Østersøen. Sidstnævnte er dog – trods den store menneskelige aktivitet – ikke nær så belastet som Nordsøen, hvor indsamlinger på strande viser et gennemsnit på 700 til 1.200 større stykker plastic for hver hundrede meter.

»Skagerrak i Nordsøen har særlige strømforhold, som får plastaffald til at hobe sig op,« siger Danmarks førende forsker i plast i havet, seniorforsker Jacob Strand fra Aarhus Universitet.

På DTU Aqua er forskerne netop gået i gang med at tage plast med i deres overvågningsprogrammer og udvikler metoder til indsamling om bord på miljøskibe. En af årsagerne er, at EU’s nye havstrategi­direktiv medtager plast som en indikator for miljøtilstanden.

DTU Aqua har allerede gennemført en undersøgelse af forekomsten af plast i danske sild og hvilling i det nordlige Storebælt, og 30 procent indeholdt plasticstykker på mellem 0,5 og 5 mm. Lignende resultater har udenlandske forskere set hos sandorme, muslinger, torsk, makrel og andre fisk i Østersøen samt i Nordsøen og Den Engelske Kanal.

Undersøgelser af hummere ved Skotland viste også plasticstykker i 83 procent af dyrene, og størstedelen havde større ansamlinger af sammenvævede plastictråde i maverne. Samme observationer har forskerne lavet for flere havfugle, herunder mallemukker omkring Skagerrak.

I øjeblikket samler forskernes interesse sig om betydningen af mikroplast i mindre organismer. Flere resultater peger på, at mikro­plast er en slags magnet for miljøfarlige stoffer som flammehæmmere og PAH’er, og spørgsmålet er, om smådyr og plankton opkoncentrerer stofferne. På DTU Aqua vil man nu undersøge spørgsmålet ved at fodre fisk med ‘plasticsuppe’.

»Vi er nødt til at få mere viden om det her potentielle problem. Voldsomme mængder plastic drøner direkte gennem rensningsanlæggene og ud i vores fjorde,« siger Torkel Gissel Nielsen, professor på DTU Aqua. Især er forskerne bekymrede over fund af plastic i sandorme, der kan udgøre 33 procent af det organiske materiale i kystzoner og er centrale i økosystemet som fødegrundlag for fisk og fugle.

Nordsøen bliver årligt tilført 20.000 ton affald, heraf omkring 75 procent plastic. Med tiden bliver plasten nedbrudt til mindre dele, og mængderne af mikroplast i Nordsøen stiger år for år. World Economic Forum i Davos har i sin 2014-rapport udpeget forurening med plastic i havet som en trussel imod føde­kæden og menneskets helbred.

Kommentarer (35)

Nogen som har forstand på fluid dynamics og vil udvikle et filter til renseanlæg? Hvis et effektivt filter eksistere vil der nok ikke gå længe før alle anlæg bliver pålagt at benytte det. En oplagt mulighed for at tjene gode penge relativt hurtigt.

  • 14
  • 2

En oplagt mulighed for at tjene gode penge relativt hurtigt.


Er der noget odiøst i at tjene penge her?

Avancemotivet mistænkeliggøres tit der, hvor det handler om en omsætning, der knytter sig til afhjælpning af utilsigtede og uhensigtsmæssige bivirkninger ved den i almindelig forstand mere direkte opnåede avance, virkning.

For ikke at forholde sig til de akkumulerede effekter af vor almindeligt organiserede målsætninger, så mistænkeliggør vi nogle gange den avance, som tilfalder dem, der skal rydde op efter os. Som om, at deres arbejde var suspekt, hvor det i virkeligheden er mainstreamen, der er problemskaberen.

Miljøproblemerne fortrænges i mange sammenhænge, fordi det handler om problemer, der skyldes den almindeligt orienterede heroisme, og om problemer, der kan virke gigantiske, på vort skrøbelige sind; global opvarmning, underminering af vore egne livsbetingelser, forsvindende biodiversitet, ressourcer, rene omgivelser, sygdomme som skyldes påvirkning af vor egen om omgivende natur, osv.

Hvis jeg har forstået kommentaren, som jeg kommenterer, så er skribenten måske som så mange andre offer for en (u)bevidst trang til at fortrænge den større skyldners / synders rolle i spillet.

Det kan være at jeg tager fejl, for det handler om sindelaget private inderlighed, det som ikke kan eksponeres uden at blive noget andet. Det kan også være et lille eksempel på noget generelt, der er så stort, så det er svært at se krattet for ren og skær torne og brombærblade.

  • 3
  • 19

I holland er næsten alt drikkevand udvundet fra havet også i Tyskland er der millioner der drikker vand der er havvand eller genbrugsvand der må være mange af dem der bliver syge og dør af plast partikler i drikkevandet

  • 4
  • 13

Før problemet er blevet undersøgt tilstrækkeligt nok til vores "ukompetente" politikere kan tage stilling til om problemet, er et problem. For derefter smide bolden til EU, hvor der måske kommer et forbud for brug af polyethylen i shampoo osv... ca. om 10år.

Så vil jeg mene at det vil være en bedre start at begrænse vores udledning af "mikro plastik" med en teknologisk løsning her og nu, end at gå gennem politik og først starte om 10år.

  • 13
  • 2

Der behøver ikke være noget modsætningsforhold mellem oprydningsarbejde og det at gå til forureningskilden selv. Det kan sagtens finde sted parallelt.

Miljødebatten er tit forsøgt fordrejet med dette falske modsætningsforhold.

Men fokuseringen på det tekniske fix kan også bruges som undskyldningen for ikke at gribe det store problem an ved roden.

Et specielt filter til rensning for plastic i forbindelse med udledning fra rensningsanlæg! Det virker ikke som noget, der fylder ret meget i forhold til dette problems udbredelse, omfang! Og med det tekniske fix, så får de inkompetente politikere og os selv, samfundet, den perfekte undskyldning for ikke at tage tyren ved hornet.

  • 6
  • 8

Hvor stor betydning vil et specielt filter til rensningsanlæg have i forhold til dette problem?

Giv mig et kvalificeret estimat!

Isoleret set, så er der ikke noget forkert i at sigte til en detalje. Men handler det ikke lidt om skrædderen i helvede?

  • 4
  • 6

Man kan ikke bare gribe ind over for dette problem ved roden, da plastik er en væsenlig del af vores moderne verden.

Derfor må det bedst at prøve at begrænse vores udledning. Hvis man så også begynder at fjerne de store affalds øer i havene vil det også gavne en hel del. Det kan enten genanvendes, eller bruges som energi kilde.

  • 11
  • 3

Man kan ikke bare gribe ind over for dette problem ved roden, da plastik er en væsenlig del af vores moderne verden

OK, så fik vi syn for sagen.

Dit tekniske fix er sat i verden med det formål at lukke øjnene for det egentlige problem.
Som teknikker, ingeniør, eller hvad du end er, så er du dermed værre, end de politikere, som du lidt ubehjælpeligt forsøgte at beskrive som inkompetente. Du stiller dig tilmed til rådighed med din løsning, for dem som ikke ønsker at løse det egentlige problem.

De nedadvendte tomler under mine indlæg indikerer sygdommens udbredelse i det segment, som jeg henvender mig til. Frem med den nedadvendte finger, så vi kan se jer! Argumenterne kombineret med de nedadvendte siger mere end i bryder jer om.

  • 5
  • 14

Polyethylen i hårshampoo er formentlig kun en lille del af problemet. I verdenshavene flyder mange tusinde tons af plasticaffald rundt og under nedbrydningen af dette bliver der sikkert dannet mikropartikler, som har de nævnte virkninger (foruden makropartikler, som plasticspande, som udgør en risiko for kaskelothvaler og andre større tandhvaler, en af de strandede kaskelothvaler i Danmark var formentlig strandet pga. en plasticspand i maven).
Prøv lige at komme med en løsning på dette problem, for et filter på rensningsanlægget afholder nok ikke søfolk fra at lægge plasticaffald på den "blå hylde" ligesom upåagtet bortskylning af plasticgenstande og diverse nedfald af flyvemaskiner bidrager til affaldsproblemet.

  • 9
  • 1

Hvad definerer du som det "egentlige problem"?

Jeg prøver at løse problemet med miljøet i fokus, samtidig med en opretholdelse af det morderne samfund.
Men hvis man ikke kan lide det moderne samfund og teknologi, kan man jo søge tilflugt hos amish folket.

og det gøres ved at prøve at begrænse vores egen udledning af plastik.

i realiteten er den alm. borger ligeglad med dette plastik problem. Ligesom de bliver forarget når de ser blod sved og t-shirts, men går i H&M dagen efter. Eller gerne vil købe økologisk for at skåne miljøet, og der efter køber man møbler, som er made in china

  • 4
  • 4

Dit tekniske fix er sat i verden med det formål at lukke øjnene for det egentlige problem.


Steen. Det virker som om at du temmelig konstant misfortolker hvad Alexander skriver.

Skrevet med andre ord, så har du en konspirationsteori, der ikke har nogen hold i virkeligheden.

Det Alexander har forstået er at det politiske system bare er alt for langsomt til at håndtere problemet, så man bliver nødt til at gøre noget nu - og det laves med en teknologisk filter løsning.

Meget senere kan man så håbe på at politikerne på EU plan er nået frem til at det er et problem, og så vedtager noget lovgivning der gør noget ved selve problemet.

  • 11
  • 1

@Takker for den konstruktive kommentar ;)
det var saa lidt.
Hvad konstruktiv er der ved din kommentar:
"Men hvis man ikke kan lide det moderne samfund og teknologi, kan man jo søge tilflugt hos amish folket.

og det gøres ved at prøve at begrænse vores egen udledning af plastik."

undskyld mig men det er da latterligt at sige og mene.

Jeg er enig i nogen af dine punkter som at vi kunne prøve at gøre noget nu , som et filter, men det er ikke løsningen.
Løsningen er at stoppe med at brug af alt det lort i vores produkter/hverdag. Men det er der ingen politikker som vil være med til eller kan.
Det er kun industrien selv som kan og det vil de ikke da plast er billigt og nemt.

  • 3
  • 2

Hvad definerer du som det "egentlige problem"?
Jeg prøver at løse problemet med miljøet i fokus, samtidig med en opretholdelse af det morderne samfund.
Men hvis man ikke kan lide det moderne samfund og teknologi, kan man jo søge tilflugt hos amish folket.

Mit svar er, som jeg skrev, at "det egentlige problem er stort"!

Et filter hist og her giver måske lidt indtjening for nogle, helt legitimt. Men det store problem løses ikke derved, og alternativet er ikke hverken en anakronismer eller ideologi.

Når "det moderne samfund" er sit eget store (største) problem, og når det sætter en falsk antagonisme op i forhold til "det moderne" for at slippe for at se "det moderne i øjnene som sit eget problem", så er der tale om primitiv og dysfunktionel mentalhygiejne. Det var den jeg anede, og nu gentager det sig for øjnene af mig, eksplicit i det jeg svarer på her.

Problemet er stort. Der er infamt meget plastik i verden! Problemet skal gribes komplekst an, med proportionerne på plads.

Dels ved roden, begrænsning i produktion og udledning, ændring i produktion og forbrug, med forståelse for problemets udbredelse og sande omfang. Men også i alle detaljer, bredt, vidt og omfattende.

Et filter mig her og der, det kan brugt som røgslør, skade mere end det gavner, mentalhygiejnisk som afsnørring af sindet i forhold til realiteten.

Og når teknikkeren så beskriver forsøget på at se differentieret og proportionalt adækvat på problemstillingens omfang som etnisk indavl, ja så har vi fat i det virkelige problem: Den isolerede tekniske detalje bruges som blokering for en adækvat kognitiv adfærd i forhold til det gigantiske problem, som det sociale har skabt for sig selv her, såvel som andre steder.

  • 5
  • 10

ifølge http://ec.europa.eu/environment/integratio...
indeholdt vandet fra en vask med syntestiske trøjer, mere end 100 partikler pr. liter vand. det er ikke ualmindeligt at en vaske maskine bruger 60l vand og vasker man én gang om ugen, vil ende med at udlede 312000 partikler om året.

Torkel Gissel Nielsen siger i artiklen. at voldsomme mængder kommer igennem renseanlægene. Så det er nok det bedste sted at starte her og nu. Medmindre man kan få alle til at stoppe med at bruge plastik.

  • 4
  • 0

Hvis plastik er kommet for at blive, så er løsningen måske at lave plastik som hurtigere nedbrydes totalt.
Evt alternative plastlignende materialer, baseret på plantefibre.

  • 12
  • 0

Den affaldsplast, der tilføres miljøet kommer jo et sted fra. Der er adskillige undersøgelser, der peger på affaldsdeponering som den store synder. Manglen på forbrændingskapacitet i Europa gives i EU hovedparten af skylden (se f.eks. http://ec.europa.eu/environment/waste/pdf/...).

En stor del af den plast, der med stor ildhu "indsamles med henblik på genanvendelse" havner i dag de forkerte steder. Ingen har f.eks. overblik over, hvad der sker med de 80-90% af Europas bunker af ubehandlet "genbrugsplast", der sendes til Kina. Dette må kunne gøres meget bedre, men da til en langt mere uattraktiv pris.

Mikroplast i shampoo o.lign. virker da som en helt overflødig kilde til mikroplast, Størrelsen er vist ukendt, men lad os da endelig få afskaffet den slags tåbeligheder.

Filtre på rensningsanlæg? Det har man da allerede, og man udfælder ironisk nok de helt små partikler ved tilsætning af polymerer. Mikroplasten ender da i bedste fald i slammet, som enten spredes på markerne eller energiudnyttes ved slamforbrænding. Kun slamforbrændingen fjerner mikroplasten fra miljøet. Udnyttelse af slammets betydelige fosforindhold kræver da, at den indvindes fra asken.

Måske er det i virkeligheden mest "cirkulært" at nedsætte ambitionerne med hensyn til mængderne af plast "indsamlet med henblik på genanvendelse", og i stedet fokusere på at indsamle den del af plasten, der faktisk kan genanvendes meningsfyldt. Der er rigtigt mange grunde til at energiudnytte den mere snavsede og blandede del af plasten, så den ikke cirkuleres tilbage i miljøet i stadig mindre stykker.

  • 12
  • 0

Partikelfilter det er vel det største problem ingen filtre kan filtrere nanopartikler i drikkevand der udvindes fra havvand eller kloarkvand der i Tyskland også bruges til drikkevand i landbruget samt industrien.forstår nu bedre hvorfor alle mine gamle venner i Holland og deres venner er fulde af kræft.

  • 5
  • 5

er ikke en løsning på mere end en del af problemet.

Forbud mod plastik poser er decideret latterlig symbol-politik uden virkning.

For at afhjælpe problet skal vi jo filtrere hele havet - og der kunne man starte de naturlige samlesteder for plastik.

Man kunne kickstarte en kommerciel høst af plastik fra verdenshavene vha. internationalt betalte subsidier til "fangstflåderne". Teknologisk set kan vi nok godt finde ud af at genbruge den indvundne plastik - det er nok mere et spørgsmål om samlet økonomi og det at turde prøve.

Mig bekendt sejler man igennem metertykt plastikaffald i ugevis. M.A.O: Lige til at skrabe op og fylde et tankskib på et øjeblik med det rette udstyr.

  • 7
  • 1

Med en befolkning i omegnen af 7 mia individer, som mest løber efter penge og materielle goder,
såsom fladskærme biler mobiltelefoner etc, går det vist kun en vej med mængden af plast affald.

Hvis ikke det enkelte menneske begynder at tage det fulde ansvar for for sine handlinger i den verden, og det nærmiljø de lever i, går det vist kun en vej, vores problem er at det er nogen andre end os selv
der har taget ansvaret for vores miljø, vi giver dem nogle af vores penge, og så klare de den ting. og så har vi jo god samvittighed, eks CO 2 afgift, vi må gerne forurene, bare vi betaler en afgift.

Men det er typisk at høre løsningsmodellerne her = vi sætter lige et filter på.
først ødelægger vi det hele, og så prøver vi at genoprette,
var det ikke bedre at lave nogle holdbare løsninger fra start, det andet er da spild af tid.

Et bæredygtigt samfund vil kun kunne lade sig gøre med et helt nyt værdisæt, og her er det ikke
materielle goder der vil være i centrum, men nærhed i små samfund der er selvforsynende
med økologisk mad osv. det betyder jo ikke at vi skal aflyse alt hvad der er opfundet af teknik,
der er jo nogle behov som vi skal ha opfyldt, såsom energiforsyning til opvarmning / madlavning osv.

JAMEN SÅ GÅR DET MODERNE SAMFUND JO I STÅ , ja måske, men vi overlever. ;-)

  • 4
  • 2

Fuldstændig rigtigt Thøger Dahl!

Det er en langt process som begynder med vores børn og det undervisning de modtager i skolen.

Vi skal uddanne designer som kan tænk nyt og benytte de retninger du beskriver Thøger!

  • 2
  • 1

Det har taget 3.500.000.000 år at komme til det stade som agerbrugeren begyndte at kultivere for nu en del år siden.
3.500.000.000 år er lang tid. Hvis det skulle regnes ud i ingeniør lønninger ...
Vi er super smarte, er vi. Kreative og driftige og fulde af forventning til de næste smarte løsninger. Godt så.
Jeg syntes man bør etablere et globalt åbent debatforum hvor alle kan komme med indlæg og hvor der er en form for ubestikkelig kontrol med at flertallet får et sprog der vil blive hørt. Fordi dette problem kræver en global tilgang og god moral. Jeg har intet imod velstand, tvært imod. Men det sker at grådighed giver skyklapper på, og derfor er det med ubestikkeligheden så vigtig. Hvordan man skaber noget der er ubestikkeligt, har jeg ingen patentløsning på. Hvis der er rigtig mange dommere, vil bestikkelsessummen blive urimelig høj. Men det giver en masse andre problemer.
Vi kan også lade stå til, og så vil naturen automatisk udvælge for os. Sådan en løsning er en ret sandsynlig løsning. Det er en løsning der giver mulighed for, men også med god grund, en masse kærlighed.

  • 1
  • 2

Det vi har gang i nu, kommer helt sikkert ikke til at holde 3.500.000.000 år,
Hvis vi mennesker begyndte at bruge vores tid på at udvikle os selv, i en mere åndelig retning, og ikke
betragte det at få en ny bil fladskærm eller mobil hvert andet år som udvikling, er der måske et håb.

Vores problem er, at vi nu har indrettet en verden der er bygget op over køb og salg af en masse vare
der skal flyves, sejles, og køres rundt på kloden, i en stor forvirring af osende transport udstyr.

Vi bliver bildt ind at det er den gode udvikling, med vækst og arbejdspladser, men lykken udebliver,
og flere og flere får stress og andre sygdomme, der er forbundet med den måde vi lever på,
så går vi til lægen og får lykkepiller, og prøver igen at hægte os på, og løber med de andre Lemminge ud over kanten.

En ændring til en ny og bedre verden starter hos dig selv, det er dit ansvar at smide dit plast affald
i den rigtige skrælle spand / købe det gode mad du ikke bliver syg af / dele din bil med naboen / hente dit barn tidligt i børnehaven / købe en tandpasta uden microplast / dyrke dine egne grøntsager / osv osv.

JAMEN SÅ GÅR DET MODERNE SAMFUND JO I STÅ ! ja måske, men du overlever ;-)

  • 2
  • 1

-- Forurening med gummipartikler fra alverdens biler!
Hvad med de mikroskopiske gummipartikler der slides af gummi-dækkene fra alverdens biler?

Har man foretaget målinger af ophobningen i naturen af disse, uden tvivl, miljøskadelige gummipartikler?

Ja, vi bør være meget mere bevidste om og forske og få viden om de mulige miljøproblemer og sundhedsskader, som vores teknisk fremstillede materialer og produkter kan give i fremtiden.

-- Beskyt og bevar Livets Planet Jorden!
Det er meget bekymrende og trist, at der tænkes mere på smarte, praktiske og indtjeningsmulige produkter end på effektiv beskyttelse og bevarelse af Livets Planet Jorden!

Hilsen fra
Louis Nielsen

  • 1
  • 4

Gummidæk indeholder mange miljøskadelige og sundhedsskadelige stoffer. Derfor venter jeg stadig svar på spørgsmålet:
Har man foretaget målinger af ophobningen i miljøet af de gummi-partikler, der slides af bildæk?

Hilsen fra
Louis Nielsen

  • 3
  • 0

Jeg synes ikke artiklen gør rede for, hvor man finder plastiken? Er det i tarmsystemet, indvoldene eller kødet?

Hvis plastik ikke optages i kødet og op-akkumuleres gennem fødekæden, sker der vel ikke det helt store ved det?

  • 2
  • 3