Biologer renser danske søer med tonsvis af aluminium og syre
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Biologer renser danske søer med tonsvis af aluminium og syre

Myndighederne skruer nu op for brugen af kemiske midler til rensning af landets grumsede søer, hvor fiskene gisper efter vejret.

I flere år har danske forskere nemlig forsøgt sig med at hælde aluminium opløst i svovlsyre eller salte i mindst syv danske søer for at binde fosfor hårdt i sedimentet. Og efter 16 år med høst af erfaringer er tiden kommet til at udbrede metoden.

»Vi er færdige med eksperimentalfasen. Nu begynder metoden for alvor at blive implementeret i Danmark,« siger adjunkt, og ph.d i biologi Sara Egemose fra Syddansk Universitet, der er en af landets førende eksperter i sørestaurering.

I Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (Svana) bekræfter kontorchef Harley Bundgaard Madsen, at aluminiumbehandling indgår i de nye vandområdeplaner, der strækker sig frem til 2021 og afløser vandplanerne 2009-2015 og tidligere vandmiljøplaner.

»Vi har udpeget 24 søer i Danmark, hvor vi vil forsøge sørestaurering. I halvdelen af dem regner vi med, at aluminium bliver brugt,« siger han.

Tonsvis af fosfor på bunden af søerne

Aluminiumbehandling er en ret udokumenteret metode i resten af verden. Bortset fra behandling af tre søer i Sverige og tre søer i Tyskland i starten af 00’erne har kun USA erfaring med metoden. Den sidste sø i Danmark, hvor aluminium­behandling er brugt, var Sørup Sø i Svendborg Kommune, hvor man i 2015 hældte seks ton i den lavvandede sø på 900 gange 150 meter.

Baggrunden for, at aluminiumbehandling vinder frem, er, at der i flere årtier har flydt store mængder fosfor til søer over alt i landet fra især spildevandsledninger og landbrug. 499 af landets 691 søer er så belastede af fosfor, at de ikke lever op til EU’s krav om god økologisk tilstand, viser den seneste opgørelse fra Miljø- og Føde­vareministeriet.

»Vi ville gerne lave sørestaurering i flere søer, men de fleste steder er tilførslerne af fosfor ikke stoppet, og så vil det være spild af penge,« siger Harley Bundgaard Madsen.

I dag ligger tonsvis af fosfor på bunden af danske søer som gemte madpakker for algerne i form af let­opløselige forbindelser, der frigiver fosfat om sommeren. Hvis tilførslerne af næringsstoffer helt blev stoppet, ville fosforen langsomt forsvinde ned i søbunden, og søerne ville med årene blive mere klare. Men hvor der ofte går 20 til 30 år, før en sø får det godt på denne måde, kan aluminiumbehandling hurtigt skabe en klar sø ved at binde fosforen hårdt i form af aluminium­hydroxid, Al(OH)3, forudsat at man holder pH-værdien nede. Og så er det en billig løsning.

Ikke en problemfri metode

Metoden er dog ikke uden problemer. Aluminium er nemlig giftigt for fisk og bunddyr, og hælder man opløsningen i søen ved for høj eller for lav pH-værdi eller i for store mængder på en gang, så opstår der fiskedød, som der er observeret i Kollelev Mose og Vedsted Sø.

Et yderligere problem er, at erfaringer viser, at søer ofte bliver uklare igen, fordi man alligevel ikke havde fået stoppet tilførslerne af næringsstoffer.

»At vi overhovedet tyer til aluminiumbehandling, er jo trist. Det udstiller, at vi i årtier ikke har gjort nok ved udledningen af fosfor. Metoden kan være udmærket som et hurtigt fiks, men hvis vi vil redde søerne, så skal fokus være på at standse næringsstoftilførslerne,« siger Kaj Sand-Jensen, professor i ferskvandsbiologi på Københavns Universitet.

Også Henning Mørk Jørgensen, rådgiver for Danmarks Naturfredningsforening i sager om vandmiljø, kalder brugen af aluminium­behandling for trist.

»Det er ærgerligt, at vi nu skal tage aluminium- metoden i brug. På den ene side forstår jeg godt, at man ikke orker at vente 20 år på, at søen renser sig selv, men personligt mener jeg, vi bør have tålmodighed og afholde os fra kemi,« siger han.

Emner : Vandmiljø
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Mon ikke BL klapper i deres beskidte fingre. Problemerne er nu løst, og nu kan der for alvor pøses gylle på marker og randzoner...

  • 19
  • 7

påvist
demens kræft hjerte og nyrer problemer
i mange lande advares mod alufolie til madlavning. EU tilladte norm er 1,mg pr døgn læg et stykke pålæg i alufolie i 2 døgn og den indeholder 26,mg aluminium
salt syrer citron tomater opløser aluminium. der så trækker ind i maden tomatsovs æder på 5 uger sig igennem en alugryde
i Tyskland står er på folie bør ikke bruges til feks ovnbagt fisk salt syrer citron
jeg har ikke alugryder
6 tons gift i en sø
ja Klaus 10-20 år en skandale..jeg mener det er en skandale at man begynder
håber de sætter store advarsels skilte op FISK IKKE I DENNE SØ FORGIFTET AF ALUMINIUM.,,

  • 14
  • 8

Hvorfor ikke nyttiggøre fosforpuljen ved at oppumpe bundsediment, afvande i Geotubes og herefter udbringe som gødning på landbrugsjord. En løsning der bl.a. har fundet anvendelse ved oprensning af Sorte Sø ved Skanderborg og tidligere omtalt i ingeniøren. Hermed slipper man for at tilføre aluminium og syre til søerne og i stedet nyttiggøres sedimentet.
https://ing.dk/artikel/kaempeposer-sparer-...

  • 31
  • 0

Ovenfor kommenteres at aluminium ikke hører hjemme i miljøet, det kan være rigtigt, men som katalysator til udfældning kan det muligvis være ugiftigt overfor fisk. I dolomitkalk er der magnesium, som giver jordbrugskalk ekstra værdi, men jeg ved ikke om i hvor høj grad, at aluminium indgår ved de forskellige planters fotosyntese.

  • 1
  • 1

Nej, aluminium indgår ikke i planters fotosyntese. Al-laget på heden skulle brydes, da det stopper rodvæksten.

Effekten af tilsætningen er dog tvivlsom, det der sker er at pH sænkes. Og i teorien skulle Al bindes til P. Skulle det endelig gå galt kan landbruget få skylden.
http://www.ktc.dk/artikel/krystalklart-soe...

Udfældning af phosfor sker ved lavere pH, så...
http://www.yara.dk/godning/afgroder/vaarby...

Der mangler henvisning til forsøg, hvor der er opnået forbedringer uden at påføre utilsigtede bivirkninger.

  • 3
  • 1

Al laget på heden består vist primært af udfældede jernforbindelser, men også af aluminium, og når det stopper rodvækst er det ikke en phytotoksisk reaktion, men en fysisk barriere for rodgennemtrængning.

  • 7
  • 0

Det er rigtigt som Niclas skriver, og udover jernforbindelser indeholder al-laget også store mængder mangan, nogensteder i sønderjylland blev de malmhårde jordlag, også betegnet klim, anvendt at udvinde ren mangan.

  • 5
  • 0

Der findes jo også et mindre giftigt alternativ, gennemluftning af søen med ilt eller iltblandet luft afhængig af vanddybden. Det er blevet brugt i Furesøen, Hald sø og Viborg søerne med succes.

  • 5
  • 0

Benyttes i akvarier. Det kan være interessant at se hvad energiforbruget dertil i nævnte søer har været, fordi så skal der vistnok ordentlige industrikompressorer til, og mere strøm end et par vindmøller kan producere.

Men vindmøllerne henter energien fra luften, som eller skulle belufte havene og søerne, moderne business!

Gødningen på søbundene har opsamlet sig over alle år.

Hvert år smider såvel fugle og fisk hundredevis af kilogram næringsstoffer på og i vandet, hent det som naturlig gødning, og benyt civiliserede energikilder til el-produktion.

  • 4
  • 1

De gode intentioner viser sig at have uventede negative konsekvenser.
Netop miljøfolk kan godt lide at bruge forsigtighedsprincippet over for andre, men det gode formål kan åbenbart overvinde det.

  • 5
  • 3

I Furesøen og søerne omkring Viborg var der en tank med flydende ilt, fordampere samt et rørsystem ud til en eller flere store diffusor systemer. Systemer krævede herefter ikke andet end at tanken regelmæssigt blev fyldt med mere ilt. Der blev iltet i den tid der var dannet springlag i søerne. De nævne søer har det til fælles at de er meget dybe, ved fladvandede søer kan det være lidt mere kompliceret og kræve et pumpesystem der kører vandet igennem nogle skylle systemer.

  • 5
  • 0

Fosfat af god kvalitet, udvundet som et relativt billigt råstof fra miner, vurderes til at være opbrugt om ca. 50 år viser flere rapporter, og så er det da god fornuft, at bruge den overskydende fosfor fra søerne til noget fornuftigt UDEN at ødelægge søen med kemikalier som f.eks. Aluminium og syre.

Planters frø oplagrer meget store mængder fosfor. Der laves forsøg med frø fra ålegræs, hvor man vil forsøge at høste ålegræs-frø, og enten så dem andre steder eller blot høste dem og bruge bl.a. fosfat-delen til noget fornuftigt.

Også vandbregnen Azolla Filiculoides kan opsamle kvælstof fra luften ligesom ærteplanterne, samt fosfor fra for eksempel rensningsanlæg - eller en sø - og derefter bruges til dyrefoder, gødning til landbruget, energi til biogasproduktion og samtidig fungere som opsamler af CO2.

Da den ikke naturligt hører hjemme i en dansk sø, skal man naturligvis sikre sig, at den holdes "i kort snor" og ikke får mulighed for at brede sig uhæmmet.

Den kan høstes og bruges fornuftigt - formodentlig med fortjeneste - bør det IKKE blive et problem, at den vokser villigt!

Ellers er brugen af rodzoneanlæg(unge piletræer) vel også et veldokumenteret alternativ til opsamling af både det ene og det andet.

Og tager algevæksten alligevel til, kan muslinger, der holdes i afgrænsede "boliger" blive et godt og "spisværdigt" løsningsforslag!

De allerbedste hilsener

  • 3
  • 1

Men vindmøllerne henter energien fra luften, som eller skulle belufte havene og søerne, moderne business!

Ja faktisk kan vores vedvarende energi efterhånden som den bliver billigere og enerådende bidrage til opsamling af gødning.

Energilagring gennem elektrolyse af vand giver nemlig

1: brint til senere fremstilling af el i brændselsceller
2: ilt som kan ilte vores søer og have
3: varme som kan bruges til fjernvarme

Iltning af Hald sø gav en klar sø hvor ilten satte gang i hele den økologiske proces hvor de små plante alger bliver spist af de små zoo-alger der nu kan få luft- og de bliver spist af lidt større organismer og fødekæden fortsætter med at man til sidst kan fange fisk (hvis de da ikke svømmer ud i havet) - og vupti - organisk materiale er fjernet fra søen.

Samtidig bevirker det klare vand at fotosyntesen i vandplanterne tager til.
Vandplanterne producerer ilt og opsuger CO2.

Der skal iltes i mange mange år (man har prøvet at stoppe) fordi dambrug og landbrug i mange år helt ukritisk har udledt næringsstoffer til vandløbene - og selvfølgelig skal udledningen som det primære stoppes.

Det er dyrt - ja men ikke forurenende.
Og på den lange bane kan vedvarende energi og iltning af ilt-fattigt vand være med til at stoppe den menneskeskabte klimaforværring.

Vi har brug for fisk - så på sigt vil det måske være fornuftigt at lave flydende energiparker på havet der fremstiller brint og producerer ilt til kunstige rev der kan booste livet på havbunden. Kunstige rev der kan opsuge de forurenende næringsstoffer og kultveilter og fungere som føde for fisk.

Ovenstående vil være en langt bedre løsning til produktion af fisk end de havdambrug der er i hastig fremmarch overalt.
Havdambrug der skaber endnu mere iltsvind - med endnu mere fiskedød til følge.

Så der er god fornuft i at koble el-produktion på løsningen af forurenede søer.

  • 2
  • 1

Så vidt jeg ved, er ilt og brintproduktion endnu meget kostbar og energikrævende, og kunstige energiparker på havet tilsvarende.

Rodzoneanlæg til piletræer er næsten spild af gødning, idet piletræer har minimal salgsværdi.

Det næringsfyldte sediment, hvor det kan hentes mest koncentreret, må have tilstrækkelig værdi til at transportere ad offentlige veje.

Men for at få det hele med skal der bruges pumper, rør og vandingsudstyr, som ved sammenkobling kan sprede naturgødningen ud på markerne i nogle kilometers radius fra søerne. Vandstanden vil der kortvarigt falde, men markplanterne og jordkolloiderne er de bedste til at tilbageholde gødningspartikler. Det mudrede opslemmede humus fra søbundene forøger også markernes dyrkningsværdi.

Det må være mere økonomisk end at bruge filterposer.

  • 3
  • 3

Hvis man skal pumpe bundsediment op fra en søbund skal man have nogle ret heftige pumper. Det kræver adgang til søen af flådesystemer og dykkere. Ud over det skal man regne med at en masse meget finkornet materiale opslemmes i vandet så det dels bliver voldsomt uklart og bagefter, når det sedimenterer, sætter sig på planter og i fiskenes gæller. Man skal derfor nok indregne en masseudryddelse af livet i søen.

  • 3
  • 1

Aluminium er et særdeles giftigt tungmetal, der jævnfør forskning fremkalder Alzheimers, demens og en række andre alvorlige sygdomme.
Stop nu med disse tåbeligheder for borgernes tvangsinddrevne penge. Fosfor i søen skader langt mindre og bidrager blot til en større biomasse i søen.
Det var bedre, at tage fat ved problemets rod og afskære renseanlæggene for at udlede spildevand og overløbsvand i vandmiljøet.
http://www.dailymail.co.uk/health/article-...
http://helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=4602/...

  • 6
  • 1

Utroligt at man med held holder vandet i Hald sø klart gennem 25 år ved hjælp af ren ilt fra dyser i bunden af søen.
- og alligevel nægter at bruge metoden på grund af snævesynet økonomi.
Hvis man ser rundt i verden - danske dambrug og sågar norske fjorddambrug vil man se iltbeholdere med flydende ilt.
Privatøkonomisk kan iltning betale sig.
Men når vi skal dele regningen...

  • 2
  • 0

Nej, Aluminium og f.eks. Zink er LET-metaller - men de kan jo godt være usunde i store mængder alligevel. Ingen grund til at pøse store mængder fremmedstof i søer, der allerede HAR problemer!

Der er mange andre muligheder, som kan løse problemerne uden at risikere et helt øko-systems sundhed!

De allerbedste hilsener

  • 2
  • 1

I medicinsk forstand er definitionen betydeligt bredere


Måske også lige bred nok.
"Det er en uheldig egenskab ved de forskellige blyilter, som bruges i malinger, at de smager sødt. I Romerriget valgte man at søde visse vine ved at tilsætte dem blyilte"
Det er direkte forkert. Det der virkede sødt var blyacetat, også kaldet blysukker. Det mest absurde, med vores viden nu, er at det sågar blev brugt til at søde medicin.

En mere eller mindre sand skrøne er så, at den danske adel mistede forstand og godser, fordi de drak meget vin med bly i. Det blev brugt til både at standse gæringen, konservere og søde vinen. Ret genialt, hvis det ikke var for giftigheden.

  • 0
  • 0

De blev klaret med forskellige kemiske metoder, jeg tror en af dem var noget med blodludsalt. En anden metode var æggehvide. I alle fald var det flokkulering, men ingen af dem brugte aluminium.
I sin tid blev skovdød forklaret med at den sure regn opløste for meget aluminium fra jorden.
Jeg er kritisk til metoden, da den åbenbart sjældent virker særligt længe, og har potentielle risikomomenter.
Vi har for meget af et uønsket stof, så vi tilsætter bare et andet uønsket stof. Minus*minus giver plus.
Når det ikke virker er det altid andres skyld, metoden er skam god nok.

  • 4
  • 1

Når der ved tryk pumpes væske til en søbund, vil finkornede sedimenter blive hvirvlet op, men når der suges fra bunden, så suges sedimenterne ind i sugeslangen eller mundstykket.

Med andre ord: De fysiske egenskaber ved 1: Udstrømning og 2: Indsugning er vidt forskellige.

Det er basal strømnings- og væskedynamik, som sikrer at der ikke sker den masseudryddelse, som du mener.

  • 1
  • 0

Alt i alt er der for mig at se eet specielt faremoment, men kun for for mandskabet derved:

Det angår hensigtsmæssig udformning og styring/betjening af mundstykket eller sugehovedet: Specielt under vand udgør det et håndgribeligt sorthul, uden kurv på det slipper man ikke derfra med hverken livet eller andet i behold!

Så det er ikke legetøj, og som ved så meget andet mekanisk, da er det mandskabet, der her skal være opmærksomme.

  • 0
  • 0

Hvad med at bruge naturens egen filtrerings metoder. I salt/brakvand fungerer det fint. https://ing.dk/artikel/forsog-slar-fast-mu...

Deres ferskvands slægtninge må kunne bruges på næsten samme vis. Dog limer de sig vist ikke fast til ting, men placeres de i store flade bure 30-50 cm under overfladen. Så kvæles de ikke i slammet i bunden, og er beskyttet fra fugle og fisk. Næringsstoffer/muslinger kan derved høstes efter behov.

At tilføre aluminium tyder mest på lobbyisme, hvor nogen øjner sig et sugerør ned i statskassen.

  • 3
  • 1

Uden endnu at have forsøgt, er jeg ret sikker på, at afvandet og tørret sediment med fordel kunne anvendes i en lav-temperatur CFB forgasser, hvorfra det er oplagt at anvende den næringsstofrige aske som gødning.

For at være økonomisk i den oprindeligt primært påtænkte anvendelse, nemlig som ”forkoblet” et større kedelbaseret kraftvarmeværk, skal forgasseren dog helst være på mindst 50 – 100 MW indfyret effekt. Tilsvarende store mængder tørret sediment er det næppe realistisk varigt at tilvejebringe fra selv store nærtliggende søer, ligesom jeg antager, at sedimentets organiske (brændbare) indhold ofte er lavere end de mindst nødvendige ca. 50 % af tørstof. Begge dele taler for samforgasning med en dominerende andel halm, hvilket også vil gøre asken mere værdifuld end 100% halmaske, grundet øget P/K-forhold.

For at undgå, at P vender tilbage til søen i det næringsstofbelastede område og for at reducere behovet for importeret P, kan sådan næringsstofrig aske bl.a. afsættes til sjællandske planteavlere.
Med tilsvarende sigte på både energiproduktion og hensigtsmæssig genanvendelse af næringsstoffer, er der - primært på DTU - allerede gennemført forgasningsforsøg med ligeledes meget P- og askerige biogasrestfibre og spildevandsslam, inkl. blandinger af spildevandsslam og halm.

Ikke mindst til halm byder forgasseren på den yderligere fordel, at cadmium drives ud af asken fra lav-temperaturforgasseren og over i kedlens typisk alligevel uanvendelige filteraske, ligesom mikroplast, PAH og evt. andre oxiderbare miljøfremmede indholdsstoffer i sedimentet bortoxideres.

I forhold til den foreslåede løsning, må fældning med Al forventes at gøre askens indhold af bl.a. P markant mindre plantetilgængelig, ligesom også tilførelse af luft/ilt til søen formentlig vil være en ulempe, fordi sedimentets brændværdi reduceres. Men skulle det ikke være nok at fjerne sediment, kan sådanne supplerende metoder naturligvis tænkes iværksat efterfølgende (og samtidig nedstrøms?), men hvor det evt. behov, jo så gerne skulle være langt mindre.

  • 1
  • 0

Ja var det bare så simpelt så var alting nemt. Men dels flyttes der også materiale der ikke havner i sugerøret, dels flytter man også ganske mange kubikmeter vand når man suger med en velvoksen ejektor pumpe. Noget af vandet skal tilbage i søen igen. Det er ikke muligt at undgå at hvirvle op i det meget finkornede materiale, og her taler vi jo ikke om en smal rende, men søbunden der skal støvsuges. Nogle søer er så løse i bunden at det er svært at erkende hvor vandet slutter og bunden starter.

  • 1
  • 0