Biologer kan hjælpe fysikere med at forstå livet

5. september 2020 kl. 14:026
Biologer kan hjælpe fysikere med at forstå livet
Illustration: Nanna Skytte/Ingeniøren.
Biologernes sprog handler om informationsteknologi. Her kan fysikerne se hen, når de skal nærme sig en mere præcis defintion af liv.
Artiklen er ældre end 30 dage

»Fysikere taler mest om energier, partikler og kræfter. Fysikere vil gerne have,at fysikkens naturlove kan forklare alt. Men de kan ikke forklare livet. Så måske mangler der en naturlov – og måske skal fysikerne hente den i biologien.«,

Sådan siger Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov i podcasten Transformator, hvor han fortæller om en ny artikel i Physics Today af Paul Davies med titlen Does new Physics lurk inside living matter?. Davies forskningsområde er astrobiologi, hvor det helt store mål er at finde indikatorer på liv andre steder i universet. Og det er i det arbejde, han møder begrænsningerne i at forstå livet udelukkende fysikkens kendte love. For der mangler noget i den samlede forståelse, forklarer Davies med følgende citat fra artiklen:

»For en fysiker synes liv som magi. Levende organismer udfører bedrifter, der er så forbløffende og gådefulde, at det er let at glemme, at de blot består af helt almindelige atomer.«

Jens Ramskov er videnskabsjournalist på Ingeniøren Illustration: TM.

Liv = stof + information

Derfor opstiller Jens Ramskov i sin artikel om biofysik løsningen i en lille illustrativ formel til lejligheden: Liv = stof + information.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Fysik er det helt fundamentale. Vi ved, hvilke partikler der findes – neutroner, protoner og elektroner – og de kan sætte sig sammen i atomer. Atomer kan binde sig sammen, og så har vi kemi. Men det er stadig ud fra fysikkens grundlove. Men det spring, der får atomerne til at blive levende væsner, det kan man ikke rigtigt forklare. Man har ud fra de fysiske love prøvet at forklare biologien. Måske skal vi vende det om, således at biologien kan være med til at forklare, hvordan fysikken er,« siger Jens Ramskov og giver en forklaring på, hvad biologerne kan give til fysikerne:

»Man taler ikke om information i den helt fundamentale fysik. Biologi er jo mere informationens sprog. Her taler man om signaler, koder og oversættelser. Det er informationsteknologi. Et godt eksempel er celledelingen. Det er ikke noget, der sker pr. automatik. Hvis der ikke er plads til, at cellerne kan dele sig mere, så får de en eller anden information tilbage. Og så holder de op med at dele sig. Så der er altså en kobling,« siger han.

»Hvis man kan få den informationsnaturlov ind på en eller anden måde, så kan man skabe den kobling mellem sproget fra biologien og den helt fundamentale fysik. Det er sådan set den vej, mange fysikere nu tænker: Vi må i højere grad koble information på som en naturlov og ikke bare som noget afledt. Fysikerne skal til at lære fra biologerne, og ikke kun omvendt.«

Lyt hele interviewet i ugens udgave af podcasten Transformator:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Remote video URL

Læs også: Liv = stof + information

6 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
6. september 2020 kl. 13:30
  • skal nævnes at nogle bedrifter levende organismer udfører ikke kan forklares ud fra gængige videnskabsteorier, men kun gennem aldeles løgnagtige og uempiriske påstande om "ånd".

Heldigvis er den slags tale bandlyst blandt ingeniører, så ingen skal påstå at "liv" har noget at gøre med "ånd", eller endnu værre, "sjæl".

Det kunne heller aldrig falde mig ind. Jeg nævner det blot til skræk og advarsel!

5
6. september 2020 kl. 11:56

Hukommelse Tak for en meget spændende artikel . Livet kræver vel også hukommelse? Er der så lighedstegn mellem information og hukommelse? Eller er brug af information til hukommelse næste skridt?

4
6. september 2020 kl. 11:33

Kære Jens Ramskov. Tak for en interessant artikel. Har du mon stiftet bekendtskab med Gerald H. Pollack og hans betragtninger omkring "The Fourth Phase of Water"? Nogle af hans betragtninger stemmer særdeles godt overens med mange fysiske forhold. Måske kan vandets evne til at transportere/sortere alene p.gr.a. energi bringe nogle tanker frem omkring det, du skriver?

3
5. september 2020 kl. 17:30

Stor ros til ING.dk for at bringe en artikel der bringer abiogenesens uoverstigelige udfordringer frem i lyset. Universitets studerende får ikke alle fakta med når de præsenteres for hvordan de herskende teorier er om livets tilblivelse, og slet ikke den uhyre kompleksitet der ligger bag, først når de selv kommer længere i deres studie begynder de at spørge sig selv om hvem der egentlig har svarene på hvordan denne enorme kompleksitet er opstået.

Jeg kan varmt anbefale at se denne forelæsning af James Tour som er en af verdens 10 mest citerede forskere inden for kemi, han har mere end 5000 peer review artikler bag sig.

https://youtu.be/zU7Lww-sBPg

2
5. september 2020 kl. 17:30

Stor ros til ING.dk for at bringe en artikel der bringer abiogenesens uoverstigelige udfordringer frem i lyset. Universitets studerende får ikke alle fakta med når de præsenteres for hvordan de herskende teorier er om livets tilblivelse, og slet ikke den uhyre kompleksitet der ligger bag, først når de selv kommer længere i deres studie begynder de at spørge sig selv om hvem der egentlig har svarene på hvordan denne enorme kompleksitet er opstået.

Jeg kan varmt anbefale at se denne forelæsning af James Tour som er en af verdens 10 mest citerede forskere inden for kemi, han har mere end 5000 peer review artikler bag sig.

https://youtu.be/zU7Lww-sBPg

1
5. september 2020 kl. 14:55

Løser det problemet med hvornår information er 'levende'. For et atom indeholder vel også på en måde information for hvordan det skal reagere?