Biolog i ny bog: »Humaniora fortjener ikke at blive betegnet som videnskab«
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Biolog i ny bog: »Humaniora fortjener ikke at blive betegnet som videnskab«

‘I dag har vi en kæmpestor varmluftsballon, som hedder humaniora. Jeg håber, at ballonen en dag punkterer og falder ned på jorden. Og jeg håber, at de, der overlever styrtet, er de, der faktisk producerer noget af kvalitet.’ Sådan afslutter biologen Kåre Fog sin nye bog, ‘Humaniora – videnskab eller varm luft’, der er et opgør med en meget stor del af forskningen inden for humaniora og socialvidenskab, og hvor Kåre Fog gennem næsten 500 sider gør sit for at stikke en nål i ballonen.

Det er en bog, han mener også vil være interessant for folk inden for teknik og naturvidenskab, som bør vide, hvorfor man tænker på en helt anden måde inden for de sociale og humane videnskaber.

I Kåre Fogs verden kan mennesker inddeles i to hovedkategorier: de objektorienterede og de subjekt­orienterede.

Hvor objektorienterede personer interesserer sig for virkeligheden, og hvordan den styres af årsag og virkning, så interesser subjektorienterede personer sig ikke for virkeligheden, men for menneskers opfattelse af virkeligheden og af holdning og hensigt. For en objektorienteret person er det afgørende, hvad du siger. For en subjektorienteret person er det, hvorfor og hvordan du siger det.

Objektorienterede personer tiltales af naturvidenskabelig tænkning, mens subjektorienterede personer tiltales af humanistisk tænkning.

Eksempler på pseudovidenskab

Bogen er fyldt med eksempler på pseudovidenskab fra udprægede subjektorienterede personer. Det fører til det naturlige spørgsmål.

Kan subjektorienterede personer bedrive god videnskab?

»Det er faktisk et godt spørgsmål, som jeg ikke har taget stilling til. Jeg er lige på nippet til at sige, at det kan de ikke,« siger Kåre Fog.

En anden af Kåre Fogs pointer er betydningen af de biologiske forskelle mellem mænd og kvinder.

Opdeler man folk på en skala fra subjektorienteret til objektorienteret, får man en klokkeformet normalfordeling. Ifølge Kåre Fog er der gode biologiske forklaringer på, at normalfordelingerne for mænd og kvinder er forskellige.

De to fordelinger overlapper, så både mænd og kvinder kan være subjektorienterede og objektorienterede. Men overordnet er rundt regnet tre fjerdedele af alle mænd objektorienterede, og tre fjerdedele af alle kvinder er subjektorienterede.

Hvis subjektorienterede personer ikke kan bedrive god videnskab, så har det vel også betydning for, hvilken kønsfordeling man bør tilstræbe inden for forskning. Bør det snarere være 75 pct. mænd og 25 pct. kvinder end fifty-fifty?

»Det vil jeg ikke slippe levende fra at sige,« siger Kåre Fog, som dog bemærker, at man jo gerne må læse mellem linjerne i bogen.

Er det bedre at være objektorienteret end subjektorienteret?

»Jeg vil så absolut ikke gå ind på at bruge ordene god og dårlig. Samfundet ville falde sammen, hvis vi ikke havde begge slags. Begge dele er nødvendige, men til vidt forskellige ting. Men nu er der sluppet en masse subjektorienterede mennesker løs inden for videnskaben, hvor de ikke har lavet andet end ravage.«

Hvordan er det kommet til udtryk?

»Det er kommet bag på mig, at en meget stor del af humaniora retfærdiggør sig selv ved at sige, at de er en modstandsbevægelse mod naturvidenskab. Det værste af det værste findes inden for kvindeforskning.«

I bogen uddeler Kåre Fog drøje hug til flere navngivne personer, der ifølge ham gør alt, hvad der står i deres magt, for at nedbryde den vestlige verdens videnskabelighed og er imod oplysningstidens idealer:

‘Det mærkelige er, at store skarer af feminister beundrer sådanne personer, og at de modtager prestigefyldte internationale priser,’ skriver han.

I offentligheden er Kåre Fog først og fremmest kendt for at være en af Bjørn Lomborgs skarpeste modstandere, og bogen indeholder to kapitler om Lomborg-sagen,

Du mener, at videnskab bør udføres af objektorienterede personer. Er Bjørn Lomborg ikke objektorienteret?

»Det er han vel nok. Men jeg har fremlagt eksempler på, at han snyder. Hvis der ikke var snyd, så ville jeg købe hans argumenter.«

Hvor Lomborg ifølge Kåre Fog snyder med fakta og dermed fornægter sandheden, så er tendensen inden for humaniora, at der slet ikke findes en objektiv sandhed om noget som helst. Derfor er både Lomborg og humanisterne med i Fogs varmluftsballon.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Eet eksemplar er afsat.

Jeg moedte engang et par religions'studerende' til en fest. De havde studeret overtro i fem aar og var aldeles overbeviste om, at det aeble som fik A+E smidt ud af Paradis, var fra Livets Trae, og at Kundskabens Trae var halal. Hvor dum er man saa?

  • 23
  • 13

"Mand er vred på verden og forsøger at bruge sin videnskabelige autoritet til at retfærdiggøre vreden".

Nå ja, det gør vel mig til subjektorienteret menneske og derfor udenfor rækkevidde.

Ok, så lad mig prøve bare at tage et: Fra det opsummerende kapitel taler Fog om "vulgærhumanisme" og prøver at tegne et billede af at mange/flertallet/alle? indenfor humaniora og samfundsvidenskab tror at mennesket er et "cultural dope" (eller i hvert fald 90% cultural dope), totalt påvirket af miljøet, uden nogen kerne. Netop cultural dope begrebet er i dag et af de værste skældsord indenfor socialvidenskaben og betragtes som biologer i dag betragter Lombrosos teorier om hovedformer og kriminelle tendenser: tilhørende en mere teoretisk primitiv tidsalder, som heldigvis er forladt for længst.

Den reelle samfundsvidenskab og biologi har i dag, i modsætningen til de stråmænd man kan bygge op, langt mere sammenfaldende model af mennesket. Det er altid et "godt" debatteknisk kneb at tage de værste eksempler på den gruppe man opponerer imod og forsøge at gøre dem repræsentative for gruppen som helhed, selv hvis de stort set ikke eksisterer mere.

  • 12
  • 3

Ordet humanisme har jo efterhånden en del år på bagen i rollen som skældsord i politisk sammenhæng.

Nu ønsker Kåre Fog så tilsyneladende, at ophøje ordet til også at skulle agere skældsord i den virkelige verden.

Efter beskrivelsen at dømme, så er der vidst tale om en slags selvhjælpsbog - for forfatteren.

  • 12
  • 3

Det er vel interessant på den måde, at hvor de eksakte videnskaber ikke kan manipuleres fra politiske ståsteder, så er de de humanistiske videnskaber (i den grad) offer for manipulation fra politisk hold. Økonomer og jurister har i årevis betegnes deres videnskab som eksakt. Men deres "videnskab" er jo netop politisk manipulation.

  • 19
  • 8

Økonomer og jurister har i årevis betegnes deres videnskab som eksakt. Men deres "videnskab" er jo netop politisk manipulation.

Hvordan kan du seriøst skrive sådan noget vrøvl?

Jeg kender ingen økonom som vil sige at økonomi er en eksakt videnskab. Der er måske nogen (meget få) der har en ambition på fagets vegne om at nå dertil en dag (lang tid efter deres egen død), men hvis man blot har dyppet tåen en lille smule, så ved man med knusende sikkerhed, at blot i økonomiens klassiske virkefelt er der masser af "årsager" som på alle mulige måder indvirker på hinanden, heraf de fleste ubeskrevet i modellerne. Det der tilstræbes er modeller der dels er tilpas simple kort over virkeligheden og dels forklarer så meget som muligt. Så meget for påstanden om at økonomer påstår at deres videnskab er eksakt i naturvidenskabelig forståelse.

Og så om at økonomi er politisk manipulation, ikke videnskab: Læs lidt op på merkantilismen i forhold til Adams Smiths og Richardos teorier om arbejdsdeling og komparativ fordele. Det er måske bare værktøjer i den politiske manipulation og hip som hap om man "tror" den ene er bedre til at frembringe generel velstand og den videnskabelige process med trial and error har ikke klart vist at de to sidste er den første overlegen i at frembringe velstand og fremgang? Er det fløjtende ligegyldigt hvilke økonomiske teorier

Økonomi er mere komplekst end de fleste naturvidenskabelige felter og idet det beskæftiger sig med de emner som har størst politisk bevågenhed, så bliver økonomi brugt til politisk manipulation ved at fremhæve de indsigter der flugter med nogles ideologiske ståsted og neglisere dem som ikke gør det (og ja, jeg er bekymret over i hvor stor grad det er sket, især i DK, i post-krise-årene), men det gør ikke videnskaben selv til manipulation.

  • 11
  • 3

At nogle videnskabelige discipliner (kan) misbruges til fremme af politiske interesser, er vel egentlig ikke et tilstrækkelig argument for at dømme dem ude.

Skulle dét være tilfældet, så ville f.eks. journalistik skulle lade livet (det ville bedrøve mig), og ligeledes religion ville skulle afskaffes (det ville glæde mig usigeligt).

  • 12
  • 0

Efter at have nærlæst artiklen adskillige gange (det med adskillige, er affødt af erkendelsen af mit relativt lave intellektuelle niveau), er jeg næsten villig til at erklære mig enig med Fog på visse meget smalle områder.

Dog kunne jeg, i første omgang, godt tænke mig at vide,om biologi er en 100 procent eksakt videnskab, som ikke kan være forurenet af dogmer eller ismer(?)

Dernæst er jeg også nysgerrig efter at vide, hvilke forskningsmæssige discipliner Fog anser som eksakte eller objektive. Nogen?

Økonomi har været diskuteret inderligt i de forrige kommentarer. Og - hvis jeg må være så fri - så er økonomi vel sådan cirka numerologi for intellektuelle.

Derudover er økonomi jo en slags religion, hvor du kan til- og fravælge adskillige ismer og dogmer.
Altså tag lidt fra Marx og lidt fra Friedman og få tilbud om velbetalte jobs i det politiske system.

  • 9
  • 3

Det er først og fremmest sublim underholdning.

Naturligvis kræver en så provokerende udgivelse et ret højt fagligt og kvalitativt niveau for at blive taget alvorligt, og uden at ane noget herom, kan det jo være grunden til egenudgivelsen.

Om nogen steder, må dette medie være det rigtige sted at lancere et sådant skrift.
:-) :-) :-)

  • 5
  • 0

Det var nok den sidste som jeg forventede ville skrive sådan en bog, men hatten af for det.
Netop Fog's kontroverser med Lomborg, gør at humanisterne burde være hans allierede.

Jeg kan ikke helt se hans dagsorden, men den kan sagtens være at hans biologi har en religiøs status, og at de politiske beslutninger skal følge hvad videnskaben dikterer. Det vil være godt, hvis det bliver som en modvægt til humanismens position i dag, ikke hvis det kommer til at stå alene.

Hvad der er eksakte videnskaber og hvad der ikke er mener jeg ikke betyder så meget for om man kan kalde noget for en videnskab. Det er mere metoden.
At påstå medicin ikke er en videnskab fordi den ikke er eksakt, er noget vrøvl. Derfor er økonomi naturligvis også en videnskab.
Datalogi burde være en eksakt videnskab, men hører systemudvikling ind under den kategori?

Eksakte videnskaber kan vel kun være ret snævre. Så snart man blander flere grene sammen stiger kompleksiteten, og det eksakte blive mere diffust. Dermed ikke sagt at det ikke kan blive eksakt, det kræver blot en masse forskning inden.

Det vil også ramme Fog's biologi når det skal sættes ind i en større kontekst. Omvendt så viser netop eksemplerne med køn, at vigtig viden ofte ignoreres, hvilket i høj grad er en metode sag.

  • 8
  • 1

Økonomer og jurister har i årevis betegnes deres videnskab som eksakt. Men deres "videnskab" er jo netop politisk manipulation.


Enig, et enkelt eksempel er Stern, der optræder som klimaekspert og betegner sig selv som videnskabsmand. (Eks. fra COP15)
En spændende bog af Fog, som jeg glæder mig til at læse.
Specielt interessant vil det være at se, hvad han mener om de biologiske uddannelser,
hvor vi i dag har en del eksempler på subjektorienterede misinformering af myndighederne.
Randzoner eller ej, det er et af mange eksempler. Men hvad med de sproglige uddannelser, er de subjekt- eller objektorienterede?

  • 4
  • 7

Enig

Giv mig et eksempel på en økonom, som i alvor har kaldt økonomi en eksakt videnskab.
Giv mig et eksempel på en jurist som i alvor har kaldt jura en eksakt videnskab.

For nogen der forsøger at ekskludere humaniora og samfundsvidenskab fra videnskabens fine klasse på grund af naturvidenskabens påståede objektivitet, så har I godt nok en let omgang med sandheden.

Og når du nævner klimavidenskab, så er det vel et godt eksempel på hvordan også naturvidenskab 1) på nogen felter ikke er eksakt videnskab, men dels må lave ganske avancerede modeller med mange faktorer og endnu flere forbindelser og endnu flere ukendte og 2) bruge statistiske metoder til at vise at modellerne på trods af det er overlegne til at forklare den observerbare verden og 3) at typer som Per A. Hansen på trods af bred anerkendelse af at modellen er den bedste beskrivelse af sammenhængende kan politisere den forsvindende lille usikkerhed for at det ikke er marsmændene som er årsag til de observationer, som man har forudsagt og observeret.

  • 7
  • 3

Sådan sikre man sig omtale af egen selvpromovering, altså ved at gå ud i debatten med firkantede og bastante synspunkter.

Det er meget mere frugtbart og interessant at se på grænsefagene mellem naturvidenskab og humaniora. Matematik, datalogi, filosofi, psykologi, sprogfag og teknologi. Behøver jeg at nævne danske ikoner som Hendriks og Bolander. De bærer arven, fra begge videnskaber, videre på en frugtbar måde.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 5
  • 0

Ja, Fogs synspunkter virkede noget firkantede. Hvorfor skal vi til at slås om, om humaniora er videnskab ELLER varm luft, når det selvfølgelig kan være begge dele? Helt ligesom naturvidenskab kan være det (tag bare Penkowas "forskning" som varm luft fra naturvidenskabens verden).

Humaniora og naturvidenskab har forskellig empiri, med deraf afledte forskellige metoder og argumentationsformer, men grundlæggende er begge dele da videnskab. I humaniora er kravene til data og databehandling principielt ikke meget anderledes end naturvidenskabens. Man opstiller hypoteser og forsøger at be- eller afkræfte dem ved at analysere konkrete data. Forskere har brugt lange karrierer og liv på at udvikle og forfine avancerede metoder til at arbejde med historiske manuskripter, ideer, kulturfænomener, sprog o.s.v. De humanistiske fag har stolte og spændende forskningshistorier ligesom naturvidenskaberne har det. Okay, de humanistiske fag er ikke EKSAKTE videnskaber, men humanistisk forskning kan godt levere objektiv forskning - altså videnskab - så der er bestemt også brug for "objektorienterede mennesker" i humaniora. Men de nuancer får Fog forhåbentligvis med i bogen.

  • 6
  • 1

PS:
Det ville være, som at spørge:
»Hvem har influeret mest på menneskehedens selvopfattelse, Einstein eller Dostojevskij?«

For nogle det ene, og for andre det andet. Men det er grundlæggende et totalt irrelevant - og dumt - spørgsmål.

  • 2
  • 0

Rundetårn- eller et tordenskrald!

Det virker som om, forfatteren begår en fejltagelse, at tro at videnskab er totalt forskellig fra de humanistiske fag.

Selvom jeg elsker bøger, og synes litteraturvidenskab- er enormt kedeligt. Eller Oldævl- og filosofo giver mig røde knopper og åndenød- så er det en måde at udforske. -hvordan- vi tænker.

Den finder man nok kke ved at skære hjerner i skiver. Brutalt sagt. (Jeg ved godt, at hjerneforskning i dag er meget forfinet).

Humanistiske fag- og hardcore science behøver hinanden. For uden fortællingen forstår du ikke forklaringen, og at være historieløs- er ikke en gave, men en meget stor mangel.

Hvordan kan man ellers forstå Newtons udsgn: "Jeg står på skuldrene af giganter". (Ja han stod på Tychos og Johs. Keplers data)

Mvh
Tine- historie er ikke en eksakt videnskab!

  • 6
  • 0

@Jesper

Er det ikke en diskussion om kategorier? Man kan sagtens sammenligne de to frugter hvis man gør det på det rigtige niveau. Altså, æbler og pærer er begge to frugter, omend forskellige frugter. Naturvidenskab og humaniora er begge videnskaber, omend meget forskellige videnskaber. Videnskaber, da de begge er i stand til at nå frem til objektive beskrivelser af deres respektive delmængder af virkeligheden.

Jeg synes bestemt ikke det er dumt at diskutere, om humaniora er videnskab eller ej. Man ser det jo ret tit, altså at humaniora beskrives som ikke-videnskab. Men man vil få meget svært ved at overbevise for eksempel filologer om, at de ikke udøver videnskab. Dog er der naturligvis vigtige grænser for, hvad de kan udtale sig om på basis af deres videnskab. For eksempel virker det forkert at studere Galens skrifter hvis man vil have objektiv, tidssvarende viden om hjernen, men hvis det man søger er objektiv viden om hvad man i antikken tænkte om hjernen, ja så er Galens tekster vejen frem.

  • 2
  • 0

Grænsen er vist noget flydende, når man så tit hører om forskere der frygter et eller andet de har opdaget.
Det virker på mig noget subjektivt, at de stopper ved frygten og bekymringen, i stedet for at gå det næste skridt og kvantificere deres frygt.

  • 2
  • 3

...Man kan sagtens sammenligne de to frugter...


Helt enig Jens Toft, men Fog mener tilsyneladende, at al forskning skal være enten i æbler eller i pærer.

I hvert fald mener han - som jeg læser artiklen (jeg har ikke læst bogen) - at forskning skal være med finansielle udsigter, det skal altså kunne betale sig. Og der er jo ikke direkte afregning ved kasse 1, ved at forske indenfor de humanistiske fag.

Hvorfor ikke i grunden ikke nedlægge samtlige pædagogiske uddannelser, når nu spanskrør og peberspray er så meget billigere?

Aarh, det var lige at stramme den lidt rigeligt, det kan jeg godt se.
Men det illustrerer dog alligevel, desværre, en tendens.

  • 2
  • 1

Hvis man laver en lille sprog analyse af ordet "videnskaber" kan man dele det op og sætte det omvendt så der står "skaber viden" dvs. kravet til en videnskab er at den skaber noget ny viden om vores tilværelse, på en eller anden måde.
Men hvornår, har man så skabt noget ny viden? Ja det er svært spørgsmål at besvare, en mulighed er, at man kunne prøve at gentage de resultater, som andre er kommet frem til.
Er der så blevet skabt ny viden? ikke nødvendigvis, nogen gange kan et felt nemlig godt "klamre" sig en teori det tror det er sandt, men ikke er det, eller der ikke er en god erstatning for den teori.

Så kan man måske begynde at tale om, hvor meget af den produceret viden der kan gentages, fx blev der fornyeligt lavet en undersøgelse inden for psykologien, hvor det viste sig at kun 36% af studierne kunne bekræftes igen med de selv samme metoder, som studierne selv havde anvendt. For mig betyder det, at jeg ikke kan stole på 64% af den viden der produceres på det felt, så vil jeg ikke betegne det, som en videnskab, fordi feltet skaber mere forkert viden end korrekt viden, og for mig er det afgørende at man kan stole på det meste af den viden, der produceres på felt, for at jeg vil betegne det som en videnskab.

  • 0
  • 1

Jo, det tror jeg sgu også.

Men for lige at repetere betydningen af halal:

Det er der hvor du skælder en kylling hæder og ære fra i tre timer, hvorefter du kører over den tre gange med din Merzedes.

(undskyld)

  • 2
  • 2

Der er ikke noget bedre, end når der er nogen der tør at åbne munden og sige at alle "de andre" er forkert på den (når det bliver gjort rigtigt). Inden for naturvidenskaben har klar øget fagligheden og nøjagtigheden af videnskabelige teorier og argumenter. Så bliver begge lejre nemlig nødt til at fagligt argumentere og modargumentere (som de græske filosoffer) og her kan der ikke affejes med: ,,lad os være enige om at være uenige".

Jeg har helt klart tænkt mig at købe bogen, og håber inderligt at der kommer et godt modsvar fra Humaniora, som jeg også vil købe.

Der er lagt i ovnen til en god diskussion !

  • 1
  • 0

Hvis man nu læser hvad han skriver istedet for at læse hvad man tror han skriver, så vil jeg ikke afvise at manden har ret et langt stykke hen af vejen. Det er ikke et spørgsmål om stillingskrig, men simpelthen at åbne øjnene for verdenens realiteter.

Jeg har i hvert tilfælde tænkt mig at læse bogen og så danne mig et indtryk på den baggrund i stedet for at fordømme manden på forhånd.

  • 5
  • 0

Undskyld, men tror du ikke de to "studerende" tog gas på dig?

Nej, tvaert imod, der var tale om en serioes og langstrakt fuldemandsdiskussion.

Jeg tror at de i starten gaettede - der er jo 50% chance for at gaette rigtigt - men at de derefter saa sig noedsaget til at forsvare deres indtagne standpunkt.

Okay, een ting er at man maaske ikke lige kan huske teksten ordret, men hvis ens gaet er paa Livets Trae, har man ikke blot glemt at A+E jo havde evigt liv indtil de blev forvist, men man har ikke fattet et kvidder af, hvad kristendom og arvesynd dybest set handler om.

  • 1
  • 0

3) at typer som Per A. Hansen på trods af bred anerkendelse af at modellen er den bedste beskrivelse af sammenhængende kan politisere den forsvindende lille usikkerhed for at det ikke er marsmændene som er årsag til de observationer, som man har forudsagt og observeret.


Jeg vil ikke ind i en debat om typer, men vil lige nævne, at Pachauri (IPCC) faktisk har erkendt, at
klimamodellerne ikke er retvisende. IPCCs prognoser er heller ikke, de viser alle en langt større stigning, end der er observeret.
Sæt det gerne ind i typer, men det fremgår direkte af deres rapporter.

Når jeg tog klimaeksperterne med, så skyldes de imidlertid, at de ikke bruger fysikken ordentligt.

At bruge jura som et eksempel er en smule ude i hampen. Jura har vel intet med humaniora at gøre - vel?

  • 3
  • 6

Jeg er ved at læse bogen, har læst de første 200 sider. I andre der kommenterer den her skulle også tage at læse den. Læse hvad Kåre Fog skriver, og ikke hvad ønsker at han skriver i lyset af ens fordomme. Det er svært at afvise de store uoverensstemmelser mellem naturvidenskabelig og humanistisk forskning. Når store dele af den humanistiske forskning selv afviser kravet om falcificerbarhed, så kan man da ikke opretholde påstanden om, at den er forskning sammenlignelig med den naturvidenskabelige.

  • 6
  • 0

et citat fra en artikel om samme emne - ”Viden uden visdom” - lå indtil for nyligt på nettet -
Kristeligt Dagblad | 03.01.2003 | - sociologen Henrik Dahl udtaler :

"- På humaniora og samfundsfag på universitetet har man afskaffet, at der er noget, der hedder rigtigt og forkert. Sandt og falsk er jo meget komplicerede størrelser, som til sidst tvinger visse påstande af bordet.

Inden for naturvidenskaben forhandler man da også sandheden på plads, men det sker ad rationalitetens vej. I de områder af livet, hvor du kan komme akut, alvorligt til skade, er du jo nødt til at lave nogle sociale mekanismer om, hvad der er rigtigt og forkert.

Det gælder for eksempel stærkstrømsreglementet, luftfart, ingeniørfaget og hjertetransplationer: Sådan skal du transplatere et hjerte og sådan ikke!"

  • 2
  • 0

Jeg skal ikke udtale mig om hvad der foregår på nogle humanistiske studieretninger, jeg ved for lidt om dette.

Men i denne verden er der forhold der er uafgørelige. Klassisk logik komme tildels til kort f.eks i moderne matematik, hvis man tror at alt kan tildeles en' sandhedsværdi, falsk eller sandt.

Et eksempel fra matematikkens univers er kontinumhypotesen, indtil videre er det uafgøreligt om denne er sand eller falsk.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 1
  • 3

Lige siden Humaniora opstod som et modsvar til den firkantede positivisme og andre populære paradigmer fra naturvidenskabens kosteskab, har den måttet forsvare sit eksistensgrundlag mod naturvidenskaben.

At Fog så tænker, at han kan korte det ned i to hovedkategorier er jo direkte latterligt. Den totalitære tankegang troede jeg, vi var ovre?? Videnskabelighed er jo kommet videre. Ud fra et videnskabsteoretisk synspunkt er der netop plads til at mange paradigmer kan eksistere, og hvert paradigme har sin unikke funktion som tillader videnskab på hver deres måde.

Så jeg formoder, at der så er tale en om bog på 500 sider som praktisk talt bare forklarer hvor snævertsynet Fog er, og så måske et par billeder?

  • 2
  • 5

Lige siden Humaniora opstod som et modsvar til den firkantede positivisme og andre populære paradigmer fra naturvidenskabens kosteskab, har den måttet forsvare sit eksistensgrundlag mod naturvidenskaben

Nå, nå, positivismen har trods alt givet dig den naturvidenskab du er så dybt afhængig af, at du helt overser dens eksistens. Alvorligt talt, uden naturvidenskab ville du jo hverken have rent vand i hanerne, plomber i tænderne eller det internet der muliggør denne diskussion.

Pointen er jo netop - naturvidenskab virker - hver gang og derfor fortjener prædikatet VIDENskab.

Det andet kan man jo så kalde, filosofi, TROskab eller DOGMEskab, alt efter temprament. Vælg selv.........

  • 6
  • 0

Filosofien er fejlplaceret i den kæde. Erkendelsesteori har en videnskabelig karakter og danner fundament for videnskaben, positivisme eksempelvis. Det er at reducere filosofiens omfang hvis du kalder den genstandsløse videnskab, hvis navn betyder kærlighed til VIDEN, for uvidenskabelig, især taget i betragtning dens moderlige funktion, når den føder alle andre videnskaber, opdrager dem og lader dem stå på egne ben efterfølgende.

  • 1
  • 0

Filosofien er fejlplaceret i den kæde. Erkendelsesteori har en videnskabelig karakter og danner fundament for videnskaben, positivisme eksempelvis.

For min skyld ingen alarm - vi tager filosofien ud. På spørgsmålet om det er rigtigt eller ej må jeg citere Laplace : "Jeg har ikke brug for den hypotese"

I min verden er praktisk videnskab en kombination af observation og sund fornuft; til den slags har jeg ikke brug for en dyb filosofisk indsigt - i hvert tilfælde ikke af den slags der skal læres fra en bog.

  • 5
  • 0

Det er kras kritik som Kåre Fog kommer med af visse dele af humaniore.

Et citat fra bogens sidste kapitel

”Min konklusion er at man på humaniora er godt i gang med at nedbryde alle de væsentlige mentale fremskridt, som den vestlige kultur har gjort igennem de sidste fem hundrede år. Og med udtrykket ’alle de væsentlige mentale fremskridt’ mener jeg ikke bare nogle få ting, men virkelig stort set alle væsentlige fremskridt. På den måde udgør den toneangivende tendens i dagens humaniora en fordummelse og et tilbageskridt for samfundet. ”

Kåre Fog beskriver en gruppe af mennesker på humaniore der godt og grundigt har klippe forbindelsen over til virkeligheden. Der er en slående lighed i denne beskrivelse med et segment af personer omkring et nu lille borgerligt parti. Men altså også en tendens i tiden. Hvis Kåre Fogs iagttagelser er rigtige så ser det ikke godt ud for den nærmeste fremtid.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 6
  • 1

Jeg naeppe det staar saa skraelt til. Fornuftige mennesker ignorerer jo bare hvad humanisterne har at mene, isaer naar de udtaler sig om noget, der er mere teknisk end deres opvaskemaskine.

Det har jo heller ikke (i vaesentlig grad) hindret videnskaben, at hovedparten af menneskeheden er systematisk overtroiske.

  • 1
  • 2

Ingen epistemologi uden filosofi, det er den fundamentale baggrundsteori. Nej, den varetager ikke længere naturvidenskabens opgaver, det er naturvidenskaben snare bedre egnet til, men filosofien spiller en aktiv rolle som en integreret del af naturvidenskaben og den kritiske tænkning.

En funktion kan man til trods ikke fornægte filosofien, sprogfilosofi, når selv vores anvendte natursprog har dybe rødder i en filosofisk tradition, hvilket eksempelvis udtryk som "sund fornuft" bevidner om. Men nej, en dybere filosofisk forståelse er ikke nødvendig for at bedrive naturfilosofi, men det er den for at forstå mulighederne for at bedrive, samt erkendelsens grænser.

Om ikke andet varetager filosofien en analytisk funktion. Begrebsafklaring, altså gensidig forståelse af det anvendte ordforråd, er nødvendig i alle felter, det tror jeg ikke nogen naturvidenskabsbedriver vil benægte.
Kritisk tænkning er aldrig en last.

  • 1
  • 0

"Hvor objektorienterede personer interesserer sig for virkeligheden, og hvordan den styres af årsag og virkning, så interesser subjektorienterede personer sig ikke for virkeligheden, men for menneskers opfattelse af virkeligheden og af holdning og hensigt. For en objektorienteret person er det afgørende, hvad du siger. For en subjektorienteret person er det, hvorfor og hvordan du siger det."
OG HVORDAN skal vi andre anvende det i dagens verden ?

  • 0
  • 1

Problemet er at vi i vestlig kultur har en forskel mellem humanistisk kultur og industriel kultur.
Mange andre kulturer kender ikke til denne forskel.
At kunne se forskellen mellen det subjektive og det objektive i livet, er et produkt af vores egen kulturs totale fiksering på egendomsretten.
Hver religion/kultur har sin filosofi, og vi har vor egen med tilhørende fejl og mangler

  • 1
  • 0

Hvor objektorienterede personer interesserer sig for virkeligheden, og hvordan den styres af årsag og virkning, så interesser subjektorienterede personer sig ikke for virkeligheden, men for menneskers opfattelse af virkeligheden

Men vi kan vel blive enige om, at såfremt man ønsker at påvirke sine fysiske omgivelser, så er en objektorienteret tilgang ulig meget mere operationel end en subjektorienteret tilgang?

Der hvor kæden potentielt hopper af er f.eks. indenfor forskning. Hvad nytter det, at det udførende forskerlag har en objektiv tilgang til stoffet, hvis der blandt de bevilligende myndigheder er en overvægt af personer der er opflasket med en subjektiv tilgang til verdenen? Lige pludselig bliver forskning til "forskning", der i virkeligheden er et bestilt indlæg i en værdipolitisk debat.

Det er ikke en udvikling vi kan være tjent med, hverken som samfund, eller som enkeltindivider der lige pludselig er blevet ofre for statsfinancieret spin.

  • 5
  • 0

Det er et flot billede Kåre Fog bruger med en frit svævende varmluftballon.

Der hvor jeg er uenig med Kåre Fog er at årsagen til vildfarelsen skal findes i en subjekt orienteret videnskab.

Den mest sigende årsag til kommunismens fald, i min optik, er at man havde klippet forbindelsen over til transcendensen, den transcendente link. Man kan ikke bygge et samfund op på rationalitet alene.

Tilsvarende er der en forbindelse mellem det ydre og det indre og i min optik skyldes meget af den psykiatriske lidelse vi ser i dag at denne forbindelse klippes over. F.eks. ved at arbejde tager overhånd og to do listen bliver for lang.

Men som jeg skrev oven for har dele af humaniore ifølge Kåre Fog klippet forbindelsen over til virkeligheden. Varmluftballonen er frit svævende.

I de tre eksempler er der tale om forankringer som mennesket bryder og derfor kommer galt afsted.

Disse forankringer har traditionelt været i kulturen, religionen og traditionen. Og de sidste 500 år tildels også i videnskab.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 3
  • 2

Nu da debatten er ebbet ud, vil jeg gerne komme med en overordnet kommentar.

Der er vist ikke ret mange af dem, der har kommenteret, der er ingeniører (kun 4 er abonnenter).

Det er deprimerende, så mange underlødige kommentarer der er fra personer der ikke aner hvad de taler om, da de ikke har læst bogen og ikke ved hvad den indeholder. Nogle forbinder mig med positivisme eller siger at jeg mener at forskning skal kunne betale sig (hvordan kan man dog tage sådan en frit opfundet påstand ud af den blå luft og mene at man siger noget om et andet menneske?). Den der antyder at Dostojevskij har bidraget væsentligt til menneskeheden, burde se hvad jeg faktisk skriver om Dostojevskij i bogen. Osv. osv.

Jeg mener at der findes objektorienterede mennesker, der argumenterer sagligt, og subjektorienterede mennesker, der argumenterer angående relationer mellem mennesker. Når de skal nedgøre en modstander, bruger de ikke saglige argumenter, men sociale. Som jeg gengiver mine erfaringer fra andre sammenhænge: ”Man forsøger at vinde debatten ved at fremstille mig som et suspekt individ og en social umulius – jeg har ikke forstand på det jeg udtaler mig om, jeg er ikke up-to-date på feltet, de undersøgelser jeg henviser til er håbløst forældede, jeg har nogle afvigende synspunkter som ingen andre deler, jeg er en afviger, alle de andre mener noget andet end mig . . ." Kort sagt, argumentationen går på at udføre en social udstødning, ikke på at forholde sig til fakta (mange humanister benægter endog at der overhovedet eksisterer fakta).

Disse konklusioner om argumentationsformen bekræftes i deprimerende grad igen her. Det er trist at kunne sige ”hvad sagde jeg” om humanisters argumentationsform. Igen f.eks. dette argument om at jeg er umoderne og håbløst bagefter – det siger i virkeligheden blot, at kommentatoren ligger under for modestrømninger, hvilket netop er et af de store problemer i de social-humane fag.

Alt i alt er det en opvisning i ekstremt underlødige argumenter. Nogle kommentatorer burde være dybt tyngede af skam over det niveau, de har lagt.

Heldigvis er der også nogle fagligt relevante indlæg. Jeg vil f.eks. takke Lars Kr. Lundin for et meget relevant link om reproducerbarhed i økonomien.

Kåre Fog

  • 2
  • 0

Nu har jeg læst hele bogen, som jeg finder meget læseværdig og vigtig. Jeg er ret enig i Kåre Fogs hovedkonklusion omkring humaniora og i, at relativismen i humaniora er en pest. Hvis jeg skal fremdrage et kritikpunkt, så synes jeg Kåre skulle være gået lidt mere i dybden med sprogvidenskaberne. - Men samlet set et fremragende og dygtigt udspil. Jeg vender tilbage med med mere senere, når jeg får tid til at skrive, her eller andetsteds.

  • 1
  • 0

Der er vist ikke ret mange af dem, der har kommenteret, der er ingeniører (kun 4 er abonnenter).

Det skal du ikke lægge så meget i :) Sidst jeg tjekkede mit eksamensbevis var jeg stadig ingeniør, selvom jeg ikke er klassificeret som "Abonnent". Er man medlem af IDA får man ingeniøren gratis og regnes så åbenbart ikke som abonnent.
Men, din kommentar viser med al tydelighed hvor uigennemskueligt dette debatforum er - det er helt umuligt at bedømme validiteten af udsagn på disse sider, da alle og enhver kan tilmelde sig og deltage i debatten, uden at en udenforstående har den mindste chance for at skelne skidt fra kanel.

  • 1
  • 0

Humanistiske fag- og hardcore science behøver hinanden.

Naturvidenskaben behøver ikke humanistiske fag til noget som helst!

Hvis du mener at den gør, så vis venligst hvori naturvidenskabens udøvelse er afhængig af humanistiske fag.
Bare at påstå det, gør det jo ikke sandt.

Bemærk at du ikke bare kan vende bevisbyrden om, og istedet bede mig bevise at en afhængighed ikke eksisterer, da vi i så fald ville tale om evidens for et negativt resultat!

  • 1
  • 0

Jeg er ret enig i Kåre Fogs hovedkonklusion omkring humaniora og i, at relativismen i humaniora er en pest


- et problem kunne være, at det omsiggribende spørgsmål: “Hvad føler du nu?” også har penetreret dele af de humanistiske fag, som i overvejende grad tiltrækker subjektorienterede disciple:

Så sent som denne morgen bragte dampradioen et interview med en professor (i sociologi), som vedrørte et forskningsprojekt, der har eftervist, at smukke mennesker slipper lettere og ‘bedre’ gennem tilværelsen(!) - måske har den bagvedliggende forskning været interessant (det fremgik bla., at smukke mennesker får mere og ‘bedre’ sex - hvordan så end ‘sex-boniteten’ kvantificeres?) - men specielt sensationel kan konklusionen vel næppe betegnes som!?

For 30-40 år siden blev mange humanistiske fag i Danmark og Europa overskyllet af en (munke)marxistisk bølge, der truede med totalt at korrumpere fagligheden - netop sociologi var, som jeg husker det, stærkt ramt!

  • 1
  • 1

I min verden er praktisk videnskab en kombination af observation og sund fornuft; til den slags har jeg ikke brug for en dyb filosofisk indsigt - i hvert tilfælde ikke af den slags der skal læres fra en bog.

Netop.
Filosofi er primært en metode.
Og de store filosoffer breder sig over et bredt område.

Skal vi diskvalificere Newton for at have filosoferet og for have ladet denne filosoferen danne basis for hans senere oversættelser af tankerne til det mere håndfaste sprog, matematik?

Nej, vel?

  • 0
  • 0