Biolog: Klimaforandringer vil få palmer til at brede sig i Danmark
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Biolog: Klimaforandringer vil få palmer til at brede sig i Danmark

De senere års milde klima har skabt gode vækstbetingelser for den såkaldte hørpalme i Danmark, og nu kan den sagtens trives i de danske baghaver.

Hørpalmen er særlig hårdfør og kan klare ned til 20 graders frost, men for 30 år siden var den helt utænkelig i det danske klima, fortæller Jens-Christian Svenning, lektor ved Biologisk Institut på Aarhus Universitet til nyhedsbureauet Newspaq.

»Det er kun inden for de allerseneste år, at palmen er blevet andet end en specialitet i Danmark. For 30 år siden var det ikke en art, man kunne plante i haven. Men nu kan den købes i mange byggemarkeder. Om 100 år kan vi regne med at se dem i naturen,« siger han.

Hørpalmen kan klare ned til 20 graders frost og er begyndt at sprede sig i naturen i Schweiz og Norditalien. Med den globale opvarmning kan palmen også begynde at brede sig i danmark, spår biolog. (Foto: Bjarne Hojlund. BH-Frø) Illustration: Bjarne Hojlund. BH-Frø

Forklaringen skal blandt andet findes i den globale opvarmning og i Schweiz er palmen, der kan blive omkring 10 meter høj, nu begyndt at sprede sig i naturen.

»Man kan se, at den klimatiske opvarmning gør, at de hopper ud i naturen i det sydlige Schweiz og i Norditalien. Her trives de med traditionelle danske arter som lind og hassel, så vi kommer til at se en parallel situation i Danmark,« siger han.

Selv om hørpalmen modsat eksempelvis kokospalmen er godt rustet til det danske vejr, har den dog også sine begrænsninger.

»Hvis vi får isvintre som i 40'erne, så er det slut med den palme,« siger Jens-Christian Svenning.

Mon det er mere end en Biolog som er så dum?

Hørpalmen tåler kun minus 18'C, og så er den totalt død og kan ikke komme igen. Den kan ikke lide barfrost og vind, og kræver lange perioder med varme for at kunne blomster.

Når den kan klare sig nogen steder i Schweiz så skyldes det at sydvende bjergskråninger kan have langt milder klimaforhold end dalbunden og de omgivende bjerge.

Man kan godt dyrke figentræer i Danmark, men de fryser ned en gag imellem og har tit svært ved at modne frugterne. Dette kan lade sig gøre fordi de kan skyde igen nedefra, i modsætning til
Hørpalmen, som dør når knoppen i toppen af planten visner.

  • 0
  • 0

Man skal da have respekt for "eksperter".

Man kan da ikke nævne personer som "eksperter" uden at bøje sig i støvet og tro at det de siger er uangribeligt.....eller?

Når Shubidua synger om Costa Kalundbog, så er det en morsom utopi. Hvorimod når en biolog tror, at det bliver varmere her i landet om hundrede år, så kan man slutte, at han kun videregiver noget han har læst.

  • 0
  • 1

Jeg har faktisk lige læst en artikel i mit haveblad (Haven nr 11 2008) om en planteskolefyr, der har lagt produktionen over til palmer, der skal kunne tåle det danske klima, heriblandt hørpalmer...
Mange andre sorter trives kun i potter, og det er noget besværligt at pakke sådan en sag ind for vinteren- endsige flytte den. (Jeg har agaver- ikke en palme- men de bliver også store og tunge!).

Men nu må vi da se, om palmer overhovedet vil blive en invasiv art, og i alle tilfælde er det nok nemmere at bekæmpe dem fremfor fx Bjørneklo og rosa rugosa.

Mvh
Tine (der ikke skal have palmer- men drømmer om auriacaria- Abeskræk ;-D )

  • 1
  • 0

Man kan da ikke nævne personer som "eksperter" uden at bøje sig i støvet og tro at det de siger er uangribeligt.....eller?

Nå man læser Peter og Bjarke's skriverier, kan man kun bifalde deres knivskarpe sarkasme med hensyn til eksperter.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Nej bestemt ikke Erling Klingenberg Jensen.

Men når man, som en formodentlig ekspert i et område, biologi, udtaler sig om noget, der ikke er sket og formodentligt ikke vil ske (GW), i et andet område, miljø, hvor man givet ikke "ekspert" og bruger det til at beskrive hvorledes det vi være i Dannevang om hundrede år( "Er alting er glemt" som der synges i visen), så har han godt nok læst ....men ikke sondret og forstået, hvad han har læst.

Aviser er jo en daglig påmindelse om sandhedsværdien i skrevne tekster. :-)

Når man så ikke har opdaget, at det ikke er et faktum, at temperaturen stiger ( den stiger faktisk ikke for tiden) og ingen ved, om den overhovedet vil gøre det, så er man ikke vidende og belæst, men politisk.

Havde den pågældende formuleret sig anderledes, som:

Hvis det bliver varmere, det er der jo en del der mener, så ville denne palme kunne gro her tillands.

Så ville han have været på "fast grund" med det han havde læst :-)

  • 0
  • 1

Hvorimod når en biolog tror, at det bliver varmere her i landet om hundrede år, så kan man slutte, at han kun videregiver noget han har læst.

Ja, og den fejl begår Bjarke Mønnike i hverfald ikke.

  • 1
  • 0

Hvorimod når en biolog tror, at det bliver varmere her i landet om hundrede år, så kan man slutte, at han kun videregiver noget han har læst.

Man kan jo også tænke selv - har du overvejet det Bjarke? Ikke blot er temperaturen steget de sidste halvt hundrede år, vi har også en fysisk forklaring som baserer sig på ændringen i atmosfærens kemiske sammensætning i samme periode. (se her - i relation til palmers udbredelse - for Europa: http://dataservice.eea.europa.eu/atlas/vie...)

Hvis du vil anfægte at der ikke er en årsagssammenhæng, kunne du så ikke forklare hvorledes et stigende drivhusgasindhold i atmosfæren ikke fører til GW?

Hvad er din teori? Det er uhyre interessant hvis du kan give en forklaring ud over den banale at man ikke kan vide hvad fremtiden bringer.

Mvh Søren

  • 1
  • 0

Tak for slaget Arne :-)

Det var de tre fingre der peger på en selv.

Nu er jeg lige så heldig som du er det, ved ikke at være klimaekspert, men bare en belæst debbatør der tror mere på naturen end på "eksperter".

  • 0
  • 0

Nemt Søren

Vi mennesker opstiller teorier og jo flere ting vi finder der passer med disse, jo mere sande opfatter vi dem.

Heri er vi næppe uenige.

Når en eller anden person der arbejder inden for et specielt område bliver infanget af en journalist, så er han i fare for at blive udråbt til ekspert.

Når en sådan påstår, at han kan regulere naturen, så er jeg af en anden mening.

Vi kan regulere en masse af naturens luner, med hensyn til til sygdomme, både akutte og kroniske.

Det finder vi er godt, men hvad er prisen. En en stigende befolkningsmængde, degenerering i form diabetes, lavere fertilitet etc.

Vi kan lade være, at lytte til hvordan naturen har bygget os, og tro på at vi kan overvinde alle forhindringer ved hjælp af "eksperter".

På grund af vor korte levetider og trods vor relativt korte udviklingshistorie, så tror mennesket, at det er en færdigudviklet art, ligesom krokodiller og skildpadder. Man tror ligeledes, at mennesket er engleblidt og fredeligt og kan finde ud af at dø af sult i en stor forbrødring.

Jeg tror derfor, at "naturen" har nogle svar i baghånden, som selv ikke eksperterne kan gætte.

Derfor er jeg skeptisk, når nogen tror, at de kan vinde skakspillet over naturen, ved ikke at gøre det nødvendige, med de rette midler på de rigtige tidspunkter, uden at gå over stregerne, som despoter tidligere gjorde og anvende de muligheder der der er mulige, for at forsyne os med mad og energi.

Sker dette ikke ,så har naturen udstyret os med en overlevelsestrang og løsningsmodeller, hvis virke og resultat jeg nødigt vil tænke på (Gulag,KZ,PolPot,Rhuanda Mfl.)

Det er således at jeg "tror på naturen".

  • 0
  • 1

Hvad er din teori? Det er uhyre interessant hvis du kan give en forklaring ud over den banale at man ikke kan vide hvad fremtiden bringer.

Når vi får en havstigning på 75meter. Hvordan skal man så kunne dyrke landplanter såsom hørpalmer?

  • 0
  • 0

Derfor er jeg skeptisk, når nogen tror, at de kan vinde skakspillet over naturen, ved ikke at gøre det nødvendige, med de rette midler på de rigtige tidspunkter, uden at gå over stregerne, som despoter tidligere gjorde og anvende de muligheder der der er mulige, for at forsyne os med mad og energi.

Jeg forstår stadig ikke. Jeg synes du taler lidt i tåger. Men hvis du hentyder til at det er at gå over stregen at forsøge at bremse udledningerne af CO2 - så vil jeg minde dig om at naturens trick til at bevare en biosfære gennem milliarder af år er gennem anvendelse af cykliske stofkredsløb drevet af solens fri energi mens vores metode til ovelevelse i den industrielle periode har været frigørelse bunden energi med deraf følgende forurening, dvs ændring af den oprindelige stofbalance.

Så hvis du "tror på naturen" - så skulle du satse på anvendelse af solenergi som fundamentet for vor tekniske civilisation.

Mvh Søren

  • 1
  • 0

...jeg er bange for at det er noget vrøvl. Lidt søgning på nettet gav til resultat at det nok er en udløber af
http://www.youris.com/default.aspx?path=Cl...
Heraf fremgår det, at (menneske)såede frø af hørpalmen (Trachycarpus fortunei) er i stand til at spire i naturen nogle steder nord for alperne, men det beviser intet. Det har de sikkert kunnet hele tiden, og fra at spire til selv at sætte spiringsdygtige frø er der en meget lang vej. Alle palmer i Sydeuropa er plantede, på nær den endemiske art for området, den europæiske dværgpalme Chamaerops humilis. Jeg skal ikke kunne udelukke at enkelte af de plantede arter kan forekomme forvildet fra haver og parker, selv om jeg ikke har set det, og jeg har aldrig hørt om at palmer har optrådt invasivt i Sydeuropa (men derimod i Florida, der ligger på grænsen til troperne).
Jens-Christian Svenning må kende meget lidt til palmer. Jeg har en hørpalme, spiret fra frø, og den har været 5 år om at blive 10 cm høj. Jeg tror ikke den har nogen som helst chancer i den danske natur, heller ikke selv om klimaet skulle blive betydeligt varmere. Den danske sommer er for kort og kølig, og så hjælper det ikke at vintrene bliver lunere.
Hilsen biologen

  • 1
  • 0

Den danske sommer er for kort og kølig, og så hjælper det ikke at vintrene bliver lunere.
Hilsen biologen

Den danske sommer er så kølig på grund af havets nærhed. Da afstanden til havet ikke øges, så kræver en ændring af jordens geografiske nordpol for at få Hørpalmen til at trives i Danmark.

  • 0
  • 1