Bioinspireret filter trækker rekordmeget uran ud af havvand

Illustration: Wikipedia

Ifølge det amerikanske energiministerium skønnes det, at der er 500 gange så meget uran i verdenshavene, som der er på land. Det betyder, at der findes mere end 4,5 milliarder tons uran i saltvand. I årevis har forskere forsøgt at finde en effektiv måde at ekstrahere uranen på, og det ligner nu, at der er et gennembrud, skriver IEEE Spectrum.

En forskergruppe fra Det Kinesiske Videnskabsakademi, ledt an af professor Liping Wen, har nemlig udviklet en ny, porøs membran, der kan opfange 20 gange så meget uran som alle andre tidligere tidligere forsøg.

Membranen er inspireret af strukturen i blodkar og organer. Hierarkisk organiserede porer, der bliver mindre og mindre. Materialet er dækket i et amidoxid-stof, og når uran og andre partikler i saltvandet passerer igennem porerne i membranen, der spænder fra 20 mikrometer til 300-500 nanometer, vil den gradvist lavere hastighed få uranpartiklerne til at binde sig til amidoxiden.

Læs også: Fransk atomkraft-reaktor er forsinket og fordyret - igen

Membranen har hidtil kun været afprøvet i et laboratorium, hvor forskerne bag har haft held med at trække 20 gange så meget uran ud af saltvand, som man har haft i tidligere forsøg.

Den rigtige test er ude i den virkelige verden

Ifølge Costas Tsouris, der er kemiingeniør hos Oak Ridge National Laboratory, og selv har brugt seks år på at forsøge at udvikle en membran, så er den vigtigste test for den porøse membran dog stadig forude: Nemlig i den virkelige verden. Foruden at teste hvor stabil membranen er, og hvor resistent den er mod mikrobiel begroning, så skal det også testes hvordan membranen skal placeres. For ellers bliver energiforbruget en udfordring:

»For at udvinde brugbare mængder af uran fra havvand, skal man igennem en masse vand...og vi risikerer at energien vi bruger på at pumpe havvand gennem membranen kræver mere energi, end den energi vi kan producere med uranen,« siger han til IEE Spectrum, og fortsætter:

Læs også: Droneflyvninger over svenske a-kraftværker efterforskes som spionage

FN’s organ for sikker atomkraft, The International Atomic Energy Agency, skønner at mængden af a-kraft kommer til at vokse eksponentielt over de kommende årtier, med helt op til 82 procent fra i dag i 2050.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Et dansk firma laver også biofilter til at rense vand. Kan teknikken bruges til at fjerne tungmetaller fra brine i gas-kavernerne i den midtjyske salthorst, så mere gas kan lagres?

  • 5
  • 3

Hvis man placerer filteret i en havstrøm eller tidevandsstrøm, så skal der ikke bruges energi på at pumpe havvand gennem filtret. Det gør det selv. Så med en hastighed på 3 knob, kommer der 133.344 tons vand igennem filtret på et døgn, som indeholder 456 g uran pr m² filter.

  • 7
  • 31

Så med en hastighed på 3 knob, kommer der 133.344 tons vand igennem filtret på et døgn, som indeholder 456 g uran pr m² filter.

Uran har man ikke rigtig brug for i Danmark, men jeg havde klappet hænderne om nogen kunne opfinde filter, så man kunne udvinde lithium, nu salget af elbiler er ved at eksplodere.

Hvordan står det til med konsentration af lithium i midtjydsk salthorst ?

Lithium + salthorst og overskudstrøm fra møllerne, måske en god ide ?

  • 16
  • 10

"Vi risikerer at energien vi bruger på at pumpe havvand gennem membranen kræver mere energi, end den energi vi kan producere med uranen,« udtaler kemiingeniør Costas Tsouris, der er forsker hos Oak Ridge National Laboratory. Det er kloge ord og det lyder mest sandsynligt.

  • 27
  • 0

...så løber vandet udenom filteret.

Et så fint masket filter på 20 mikrometer og uden tryksættelse, vil i praksis fungere som en massiv stålplade.

For nu at citere IEEE Spectrum artiklen:

Pumping seawater across membranes does not make practical sense. “To recover relevant amounts of uranium from seawater we need to process a lot of water,” he says. “If we start pumping that amount, the energy we spend on the process would be more than the energy we get from uranium.”

Så det er mao. ikke det filteret er baseret på.

  • 4
  • 10

Så det er mao. ikke det filteret er baseret på.

Jo, det er det filteret resultater er baseret på! Duhh.

Konceptet er TESTET med pumper i et laboratorie.

  • Det virker ikke i virkeligheden endnu.
  • Der kan ikke virke uden pumper idag, om nogen sinde
  • Det er ikke kommercielt levedygtigt
  • Det er ikke sikkert det nogensinde opnår en EROI som gøre det brugbart.

Uranudvindning fra havvand er en teoretisk mulighed i fremtiden, ligesom fussionsenergi og hypede batterier. Men det er ikke noget som er brugbart, endsige tæt på at være kommercialiseret endnu.

Vi håber alle det bliver en sucess, men realistisk er det ikke noget man kan anvende idag.

  • 8
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten