Biohackede myg reducerer denguefeber-tilfælde med 77 procent

Illustration: World Mosquito Program

Forskere fra World Mosquito Program har nu afsluttet et forsøg i byen Yogyakarta, Indonesien, hvor de med biohackede myg har reduceret antallet af smittetilfælde med denguevirus og hospitalsindlæggelser som følge af den potentielt dødelige denguefeber markant.

Resultaterne fra det randomiserede, kontrollerede studie, der anses for at være guldstandarden i sundhedsintervenerende forsøg, er netop blevet publiceret i det fagfællebedømte, videnskabelige tidsskrift The New England Journal of Medicine.

»Den beskyttende virkning af interventionen var 77,1 procent og var den samme for de fire denguevirus-serotyper. Forekomsten af indlæggelser for VCD (Virologically Confirmed Dengue, red.) var lavere blandt deltagere, der boede i interventionszoner (13 ud af 2.905 deltagere, svarende til 0,4 procent) end blandt dem, der boede i kontrolzoner (102 ud af 3401, svarende til 3,0 procent),« noterer forskerne i deres videnskabelige artikel.

Læs også: Nu flyver de første genmodificerede dræbermyg rundt i Florida

For 50 år siden kendte de færreste til denguefeber, men antallet af smittetilfælde har siden langsomt udviklet sig til en pandemi. I 1970 havde kun ni lande oplevet smitteudbrud med denguefeber. I dag inficeres op mod 400 millioner mennesker hvert år med sygdommen. En fjerdedel af dem bliver syge, og omkring 22.000 dør.

Denguefeber er en infektion, som skyldes smitte med denguevirus. Smitten overføres af myg gennem myggestik. Sygdommen kan medføre influenza-lignende symptomer og udslæt. I sjældne tilfælde kan denguefeber ifølge SSI medføre, at blodet ikke kan koagulere, og man får såkaldt hæmorrhagisk denguefeber. Det er en alvorlig og potentielt dødelig tilstand med høj feber og blødningstendens.

Artiklen fortsætter under videoen:

Bakterie og virus kæmper om ressourcer

Forskerne inficerede under forsøget flere millioner myggeæg med den meget almindelige og udbredte bakterie Wolbachia, som ikke skader myggene, men som ‘slår lejr’ i de samme dele af deres krop som dengue-virussen.

Bakterien og virussen kæmper her om et begrænset antal ressourcer, hvilket gør det sværere for virussen at replikere sig og derfor mindre sandsynligt, at myggen smitter med denguevirus, når den stikker et menneske.

Læs også: Tre afrikanske lande skal teste verdens første malaria-vaccine

I alt fem millioner biohackede myggeæg blev under forsøget sat ud rundt omkring i Yogyakarta. Æggene blev i løbet af ni måneder placeret i spande med vand rundt omkring i den indonesiske by, der blev opdelt i 24 zoner på omkring én kvadratkilometer fordelt på et areal på i alt 26 kvadratkilometer.

De Wolbachia-inficerede myggeæg blev kun spredt i halvdelen af zonerne, som blev tilfældigt udvalgt for at kunne sammenligne resultaterne af interventionen. Efterfølgende testede forskere i en periode på lidt over tre år tusindvis af feberramte patienter for denguevirus og registrerede deres bopæl og rejsevaner.

Spreder sig til andre byer

Teknikken med de biohackede myg har været så succesfuldt, at de nu er blevet sluppet ud over hele Yogyakarta. Projektet spredes nu til omkringliggende byer med det formål at udrydde denguevirus i regionen, skriver BBC.

Katie Anders, der er direktør i World Mosquito Programs konsekvensanalyse-afdeling, betegner over for det britiske medie resultaterne som »banebrydende«.

»Vi tror, at det kan have endnu større effekt, når det implementeres i stor skala i store byer rundt om i verden, hvor dengue er et stort folkesundhedsproblem,« siger hun til BBC.

Ifølge BBC kan Wolbachia-bakterien manipuleres til at påvirke myggenes fertilitet, så den nedarves gennem generationer. Det betyder, at modifikationen kan hænge ved i lang tid og beskytte mod smittespredning.