Biogasværk brændte over 5.000 MWh af på grund af strid med varmeværk
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Biogasværk brændte over 5.000 MWh af på grund af strid med varmeværk

Teknisk direktør i Lemvig Kommune Henrik Narud blev i efteråret præsenteret for et fotografi, som han ikke kunne sidde overhørig: Billedet af en konstant brændende flamme ved Lemvig Biogasanlæg, skriver Ingeniørens specialnyhedsbrev Teknologisk Indsigt.

»Jeg hev politianmeldelsen op af posen samme dag, som jeg modtog billedet,« fortæller miljø- og teknikdirektøren, som gennem længere tid havde været opmærksom på konflikten mellem Lemvig Biogasanlæg og Lemvig Varmeværk.

Biogasanlægget sender hele sin produktion til varmeværket, som ifølge en leveringsaftale fra 1992 er forpligtet til at bruge biogassen i det omfang, som den er til rådighed. Det er heller intet problem, så længe biogassen driver gasmotoren, der forsyner borgerne i Lemvig med strøm og varme. Men når gasmotoren kører for fuld kraft, må resten af biogassen bruges til at fyre op under den mindre effektive kedel. Og her stejler varmeværket, som foretrækker at fyre med træflis, der er billigere. Dermed står gasværket tilbage med en overskudsproduktion, som det er nødt til at brænde af.

Men inden truslen om inddragelse af ordensmagten blev effektueret, rettede varmeværket ind og lovede atter at skrue op for biogassen.

»Jeg opfatter det som positivt for vores videre samarbejde, at de ikke melder krig på den dér,« siger Henrik Narud.

Og at det ikke er petitesser, der er gået tabt, bekræfter driftsleder på Lemvig Biogasanlæg, Lars A. Kristensen. I 2009 brændte anlægget 950 MWh af, mens henholdsvis 2.150 og 1.950 i 2008 og 2007 gik op i flammer. Af en samlet produktion i 2008 på 55.989 MWh svarer det til cirka fire procent.

Driftslederen forklarer, at der ved biogasproduktion altid vil være et vist spild - alene af den grund, at gyllen, som biogassen produceres af, ikke lader sig lukke af for på samme måde som for eksempel naturgas - og at andre værker i landet har lavere udnyttelsesgrad.

»Men bare fordi der findes nogen, der er værre, er det jo ikke rigtigt at spilde noget som helst,« siger Lars A. Kristensen.

Typisk er det spidsproduktionerne, der går op i røg, eller affakles, og ville man undgå det, skulle man have et langt større aftag af gassen, forklarer driftslederen. Mens det er antallet af forbrugere, der forhindrer effektiviteten i flere biogasværker, skyldes problemerne i Lemvig primært striden med varmeværket.

I Energistyrelsen bekræfter biogasspecialist Søren Tafdrup, at det desværre er et vilkår, der gælder de fleste biogasanlæg, at de ikke er placeret ved de største byer og derfor har svært ved at udnytte deres fulde kapacitet. En spildproduktion på fire procent er dog alt for meget, mener han.

»Et gennemsnitsanlæg skal regne med en affakling på én procent, så hvis de ligger på fire procent, er der noget gas, de skal se at få udnyttet noget bedre,« siger han.

Den afbrændte gas fra Lemvig Biogasanlæg svarer ifølge Søren Tafdrup til, hvad der kan forsyne mellem 50-100 husstande, eller hvad 50 personer udleder af CO2 i løbet af et år.

Til trods for, at spildet er fire gange højere, end hvad Energistyrelsen anbefaler, mener bestyrelsesformand for Lemvig Varmeværk, Jens Gielsgaard, ikke, at han gør noget galt.

»Det er for dyrt for os fyre med biogas. Der er simpelthen ikke økonomi i det, når vi ikke kan køre det igennem vores biogasmotor,« forklarer han.

Jens Gielsgaard pointerer, at biogas- og varmeværket i leveringsaftalen forpligter sig til at udnytte biogassen på den mest økonomisk ansvarlige måde. Og det er for ham at se ikke ansvarligt at producere mere biogas, end der er brug for. Alligevel, fremhæver han, har varmeværket gennem årene aftaget 50 procent mere biogas, end leveringsaftalen forpligter det til.

»Desuden har vi tilbudt at aftage al den gas, som de kan producere, men til en lavere pris. Det er nu to år siden, og vi har aldrig fået et skriftligt svar,« siger han.

Forstår du, at det for udenforstående synes absurd, at biogasværket brænder overskudsproduktionen af, mens I samtidig fyrer med træflis?

»Fuldstændig. Det virker åndssvagt. Men dér siger vi så, at hvis vi har en aftale om fornuftig udnyttelse, så gælder den begge veje, og så må de lære at styre produktionen,« understreger bestyrelsesformanden.

Teknisk direktør i Lemvig Kommune, Henrik Narud, satser på i de kommende år at bedre forholdet mellem de stridende parter.

»Det er ikke nogen lykkelig konstruktion, at biogas- og varmeselskaberne er skilt ad. Der er alt for stor risiko for, at de går hen og bliver modparter,« siger han.

Og at det er tilfældet i Lemvig ses ikke kun på den brændende fakkel, men også på udgifterne til advokatsalær, som ifølge Henrik Narud beløber sig til mellem en-tre millioner kroner.

»Det skal vi have stoppet nu. For i sidste ende er der kun én til at betale for udgifterne, og det er varmekunderne i Lemvig Kommune.«

Læs hele historien:

Teknologisk Indsigt // Energi og Miljø i kommunerne**** er Ingeniørens nye specialnyhedsbrev, som er målrettet beslutningstagere i kommuner og andre offentlige institutioner samt deres rådgivere. Nyhedsbrevet udkom første gang tirsdag d. 3. august.
**Få gratis prøveabonnement på nyhedsbrevet her

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

»Det skal vi have stoppet nu. For i sidste ende er der kun én til at betale for udgifterne, og det er varmekunderne i Lemvig Kommune.«

Jeg vil gerne have en forklaring på ovenstående citat fra artiklen. Er det rigtig iflg. reglerne i lov om varmeforsyning mv.?

  • 0
  • 0

Den såkaldte projektbekendtgørelse anfører i § 14, Stk. 2.:

"Kommunalbestyrelsen skal indpasse biogas, lossepladsgas og anden forgasset biomasse til kraft-varme-produktion i den kommunale varmeforsyning, såfremt der er lokalt ønske herom, og såfremt fjernvarmeværket kan erhverve gassen til priser, der ikke adskiller sig væsentligt fra prisen på den forsyning, som fjervarmeværket ellers har adgang til."

Men der må vel foreligge et af kommunen godkendt projektforslag, der angiver hvilke rammer og vilkår, biogassen skal aftages/afbrændes på?

  • 0
  • 0

Ovenstående eksempel viser, synes jeg, et stigende behov for at der afsættes biogas til kraftvarme UDEN opgradering og at der samtidigt er mulgihed for at opgradere den overskydende mængde biogas til naturgaskvalitet.

Jeg er med på at opgradering har en vis omkostning, men mon ikke det var bedre end at brænde biogassen af til ingen nytte. ?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten