Thomas Pedersen

Selvom det ikke tydeligt fremgår af det, du skriver, håber jeg, at vi også er enige om, at den (bæredygtigt) tilgængelige (/bortskaffelseskrævende) bio-ressource så vidt muligt bør energiudnyttes ordentligt, så som med høj el-virkningsgrad, frem for overvejende blot til produktion af lavværdig varme(?)

Effektive bio-kraftvarmeværker, der både kan køre i (total-effektivitets-optimerende) udtagsdrift og (max. el-prioriterende) kondensdrift, og som kan gøres endnu mere fleksible ved tilføjelse af passende store (supplerende men ikke afløsende) centrale varmepumper, kan ikke blot spare på elforbruget i de mange timer med manglende el fra vind og sol. - De kan også producere el, og endda op imod 20 % ekstra i kondensdrift og overlast, og hvortil en del af brændslet kunne være separerede og tørrede restfibre fra biogasanlæg i bio-kraftvarmeværkernes oplande.

Når restfibrene således energiudnyttes effektivt og endda til elproduktion i fortrinsvis de dyreste tidsrum, er det – samlet set - ikke så interessant at dimensionere biogasanlæggene for 2 – 3 mdrs. reaktoropholdstid for opnåelse af en beskeden ekstra gasproduktion, og alligevel vil gyllen bedre kunne suppleres med biologisk tungt omsættelige produkter som (fugtig) dybstrøelse og halm, der uheldigvis er blevet for vådt til levering ”direkte” til kraftvarmeværkerne.

Det nævnte kan gøres endnu mere el-net-stabiliserende ved anvendelse af noget billig og ellers overskydende el til energiøkonomisk varmepumpebaseret damptørring af restfibrene. Hvis udgangspunktet er, at brændværdien i restfibrene går tabt ved udbringning på markerne, kan 1 MWh el anvendt til sådan tørring producere tørre (og lagerfaste) restfibre med omkring 5 MWh brændværdi, som gør det muligt at producere mere end 2 MWh el (og om ønsket ca. ligeså meget restvarme), når behovet er størst måske 6 mdr. senere. Det svarer til opnåelse af en el-til-el-virkningsgrad på 200 %, hvilket er 4 -6 gange bedre end de mest effektive af de mest omtalte typer el-til-el –langtidslagring, hvor niveauet snarere er 30 – 50 %.

Desværre vil et flertal af politikere nu nok snarere - fortsat populistisk - glæde deres dårligt oplyste vælgere ved – stærkt VE-skævvridende - fortrinsvis at garanterede mindste kWh – priser til endnu flere således forcerede vindmølleparker. Derved pådrages skatteborgerne og/eller el-forbrugerne ikke blot øgede udgifter til sådanne (både nye og gamle) prisgarantier, men også ekstraregninger for bl.a. den manglende tidsmæssige tilpasning af produktionen til forbruget og nye/afstivede eltransmissionslinjer. – Og hvor ekstraregningerne vil vokse efterhånden som regulerbare værker i det eksisterende elnet falder fra og ikke fornys, - bl.a. fordi de potentielle investorer fortsat vil være skræmt langt væk grundet kunstigt lave el-priser og fortsat manglende sikkerhed for betaling for levering af back-up.

Når det ikke kan gøres bedre skulle politikerne hellere smide det samlede kor af lobbyister på porten for i stedet at nøjes med at beslutte EFFEKTIVT MÅLOPFYLDENDE og reelt TEKNOLOGINEUTRALE OVERORDNEDE RAMMEBETINGELSER for således at lade de kloge markedskræfter om at levere bl.a. den besluttede 70 % CO2e-reduktion, den fornødne voksende elproduktion og den fortsat vigtige el-forsyningssikkerhed.

Enig i at biogas til el og varme bør kun være spidslast.

Til de "mange timer", hvor der er for lidt strøm i nettet til at det er optimalt at køre med centrale varmepumper, er det bedre at brænde lagret biomasse end lagret biogas.

Og med større varmelagre end hidtil (værksnære, højtemperatur lagre) kan driften af biomasseforbrændingsværkerne planlægges til at køre i større klumper, dvs. uden for mange starter.

Det er under alle omstændigheder vigtigt, at de store centrale fjernvarmeanlæg kan afbryde deres varmepumper i perioder med mangel på strøm, så strømmen kan "reserveres" til private varmepumper, hvor reservekapacitet er voldsomt meget dyrere.

Der er skam også rigeligt guld med den pris det har. Det er lidt svært at skille produktionsevne og efterspørgsel fra prisen.

Det - overordnet set – billigste og mest klimaeffektive er formentlig, at biogasanlæg, der - meget decentralt og gerne godt og vel som hidtil - overvejende benytter gylle og div. sukker- og fedtholdige affaldsprodukter, leverer separerede, tørrede, kompakterede og mellemlagrede restfibre til mere direkte og effektivt el-back-up-ydende centrale bio-kraftvarmeværker i de større fjernvarmenet.

Sådanne store og derfor økonomisk rationelle kraftvarmeværker på (i DK i alt) måske 2 -3 GW el kan så i hovedsagen fyres med hovedparten af den tørre overskudshalm, træaffald fra især danske skove, spildevandsslam og div andre lokalt forekommende kommunale og industrielle restprodukter, der alt sammen i stedet vil medføre unødig emission af bl.a. CH4 og andre miljøbelastninger.

Hvad den øgede og fortsat forsyningssikre elektrificering angår - er den fornuftige "arbejdsdeling", at dyrt frembragt, opgraderet, komprimeret og lagret biogas kun benyttes til tidsmæssig snæver spids- og reservelast, som nævnte kraftvarmeværker (inkl. i kondensdrift og overlast) også kan mindske behovet for, men som det ikke er hverken muligt eller økonomisk - fuldt ud - at dimensionere kraftvarmeværkerne for.

Nævnte samspil kan formentlig gøre biogasanlæggene markant mere konkurrencedygtige ved: a) at reducere behovene for både intensiv forbehandling og lang opholdstid, b) bedre at kunne modtage restprodukter med indhold af f.eks. mikroplast og tungmetaller (der separeres og sendes videre til termisk nedbrydning/separation i stedet for blot at ville lande på markerne), og c) idet lokalt overskydende fosfor - når askebaseret - bedre og billigere kan sendes videre til bl.a. de sjællandske planteavlere, der så ikke behøver at importere den sidste (livsvigtige) fosfor, de har i Marokko.

Også derfor er det vigtigt, at der nu - langt om længe - bliver lagt et brændselsfleksibelt, askerecirkulerende og gerne biokoks-producerende centralt bio-kraftvarmeværk på f.eks. 250 MW el ind i teknologistyrelsens teknologikatalog. Ellers bliver der fortsat ikke regnet på muligheden, før værkerne i bl.a. Esbjerg, Aalborg og Odense mere endegyldigt er blevet nedlagt, hvilket - set i bakspejlet - kan komme til at ligne en skandale.

(Uvildig er jeg heller ikke)