Biogas-støtte runder 1,6 milliarder – nu griber ministeren ind
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Biogas-støtte runder 1,6 milliarder – nu griber ministeren ind

Rettet: I forrige uge tog Danmarks største biogasproducent, Nature Energy, første spadestik til tre nye storskala­anlæg, som alle skal stå klar i 2018. Yderligere ti storskala-anlæg er i pipelinen frem mod 2040.

Selvom Nature Energys udbygning er helt i tråd med målsætningerne i energiaftalen fra 2012 og Energistyrelsens basisfremskrivningen fra samme år, varsler energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) nu, at tiden er inde til at reducere støtten.

I seneste fremskrivning fra Energistyrelsen forventes støtten til biogas at stige fra godt en mia i år til over 1,6 mia. i 2017.

‘Jeg kan konstatere, at støtte­omkostningerne til biogas har passeret en milliard kroner om året, og jeg mener, der er behov for at se på mulighederne for at begrænse omkostningerne,’ skriver ministeren i et svar til Ingeniøren.

Ministerens udtalelse kommer som en reaktion på nye beregninger fra Energistyrelsen, der viser, at det samlede støttebeløb til biogas i 2016 lander på godt en mia. kr. og stiger til godt 1,6 mia. kr. allerede næste år.

Læs også: Biogas-boom: Fynboer bygger tre nye kæmpeanlæg og planlægger yderligere ti

Støtten til biogas er således eksploderet. Energistyrelsen forventede i april, at PSO-støtten til biogas i 2017 ville lande på små 475 mio. kr. Det blev allerede i august korrigeret til knap 750 mio. kr., men ventes altså nu at lande på godt det dobbelte. Til forskel fra opgørelsen i august indeholder tallet fra oktober ligeledes udgifter til anlægsstøtte og støtte til opgradering til naturgas mv.

På bare et halvt år er Energistyrelsens beregninger af, hvor stor PSO-støtten til biogas vil være i 2017, steget fra 472 mio. til over en mia. kr.

Ifølge Energiministeriet er hovedsageligt de faldende elpriser og den deraf stigende PSO-udgift skyld i, at støtten til biogas er på himmelflugt. Forbrugernes regning for strømmen er altså ikke steget.

Samme skæbne som kystmøller

Biogasproducenterne står således over for samme skæbne, som ramte vindmølleindustrien tidligere på året. Her ønskede ministeren at sløjfe opførelsen af kystnære møller netop med baggrund i den stigende PSO-støtte.

Kystmøllerne blev reddet på målstregen, bl.a. af et historisk lavt bud fra Vattenfall på 47,5 øre pr. kWh. Intet tyder imidlertid på, at nye biogasanlæg vil få samme redning. De seneste beregninger viser, at biogas, der benyttes til elproduktion, modtager gennemsnitligt 80,7 øre i støtte pr. kWh over hele anlæggets levetid, hvilket er fem gange så meget som kystmøllerne.

Men bliver støtten beskåret, vil udbygningen med biogas gå i stå, konstaterer Nature Energy:

»Hvis støtteordningen fremadrettet skulle blive forringet, så stopper vi jo bare med at bygge biogas­anlæg i Danmark,« siger direktør Ole Hvelplund.

Læs også: Biogas er fem gange så dyrt som kystnære vindmøller

Formanden i Brancheforeningen for Biogas, Bruno Sander Nielsen, kender ikke til ministerens planer men er også sikker på, at udviklingen inden for biogas vil strande på det nuværende niveau, hvis der skæres i den eksisterende støtte­ordning.

»Energiforliget har været en succes og har skubbet gang i udviklingen af biogas. Uden forbedringerne af rammevilkårene i aftalen fra 2012 var den udvikling ikke kommet,« fastslår Bruno Sander Nielsen.

S-ordfører: Spil for galleriet

Ingeniøren har talt med de fleste af ordførerne fra partierne bag energiforliget i 2012. De erklærer sig alle villige til at drøfte tilskuddets størrelse med ministeren, selv om flere er kritiske over for både forløbet og det juridiske grundlag for at nedsætte støtten.

Socialdemokratiets Jens Joel henviser til et møde i forrige uge i forligskredsen, hvor ministeren gjorde opmærksom på, at støtten ikke kan ændres før i 2023.

»Det er vanvittigt, at han efterfølgende meddeler Ingeniøren, at han nu vil se på mulighederne for at begrænse støtten. Det virker som rent spil for galleriet,« siger Jens Joel.

Lars Chr. Lilleholt forklarer, at det med passende frist er muligt at ændre i støttesatserne fastsat i energiaftalen fra 2012, men at det selvfølgelig skal ske med hensyn til de aktører, der har foretaget investeringer.

‘Hvordan den præcise model skal se ud, og hvornår der skal foretages ændringer, er vi i gang med at kigge på,’ forklarer ministeren.

Læs også: Utætte anlæg gør biogas til et dyrt klima-fiks

Trods øget støtte produceres der mindre biogas i Danmark end ventet. I 2012 lød prognosen på en samlet produktion på 16,7 PJ i 2020. Seneste prognose fra oktober nedjusterer det til til 15,4 PJ, hvilket er et fald på 8 procent.

Denne artikel er tilføjet rettelse vedr. sammenligning af Energistyrelsens PSO-fremskrivning for august og oktober.

Overproduktionen af svin og en yderligere udvidelse af denne kan kun lade sig gøre, hvis biogasanlægene effektivt kommer til at fungere som legitimeringen af biproduktionen, gylle konverteret til biogas.

Landbruget modtager i forvejen ca. 7 milliarder i direkte støtte. 1,6 milliard ekstra, det er rigtigt meget!

Landmændene har fået lov til at gøde op til grænsen for, hvad der betaler sig snævert driftsøkonomisk.

Der er blevet fiflet med opgørelserne over landbrugspakkens effekter for vandmiljøet under, på og omkring jorden.

Erhvervets repræsentanter har vredet armen om på den fri forskning, orienteret sig ekstremt faktaresistent og pålagt skiftende fødevareministre at lade som om, at huan ikke vidste hvad kvinde og mand ved om multiresistente bakterier, især i avlstoppen, hvorfra problemet trickler ned i hierarkiet, lige som i andre sociale relationer.

Biogassen fungerer slet ikke optimerende i forhold til den problematik, som den er sat i verden for at tage sig ud som et løsningsbidrag til.

Men landbruget har taget den finansielle sektor som gidsel, dvs. toppens grådige skabelse af kreditpenge er blevet toppens eget problem. Med en gæld på mere end 350 milliarder, og katastrofalt lavt afkast, så forlanger finanssektoren, som udgør den største politiske magt i dette land, en fortsat intensivering af kapitalen i erhvervet. Ellers går det ud over samfundet! (seks direkte bankpakker og statsgaranti til de systemiske finansielle supermarkeder er slet ikke nok)

Penge er intet andet end den enes fordring på den anden, uafsluttede regnskaber. Landmændenes gæld er finansindustriens aktiv. Med afskrivningen af sine tilgodehavender, så bliver finansindustrien og dens ejere fattigere. Men vi andre bliver rigere (det sidste husker massemedierne systemisk og systematisk at glemme at fortælle masserne, for det ville være imod egne interesser, ikke faktaresistent, men uopbyggeligt i forhold til den ramme, man bruger til at kvalificere fakta som fakta/sin systembetingede udgave af sandheden).

Det faktum, at Lilleholdt overhovedet kommer ind på at sænke støtten til erhvervet her, vidner om, hvor langt ude man er.

Vi lever i et yderst velorganiseret og faktaresistent regime af italesættelse. De professionelle italesættere i resten af det lille kongedømme højt mod nord himler op om, hvor mange falske nyheder, som deres sociale konkurrenter bringer til torvs uden betaling. Google og facebook er af det onde, men DR og alle de liberale medier på overførsel er af det gode (iflg. de sidste).

Her på stedet, hvor den tekniske detalje hele tiden står i centrum, finder vi de det, som siger mere end medierne generelt tør, især når man skalerer op og sætter rammen for detaljens mening i sin helhed.

Hvis den ramme, som detaljen sættes ind i, var tilstede i forpligtende form hos de store medier, så kunne man tale om integritet.

Men rammen er ikke i orden. Og vi andre amatører, som har råd til at arbejde på vor egen, har ikke en chance i det store billede.

Støtten til landbruget gælder fx også medierne. Alt sigter på at undgå en let forståelig fremstilling af sammenhængene mellem Pengeskabelse - gæld - landbrugskrise - miljøkrise - et EU i opløsning.

  • 9
  • 3

"Yderligere ti storskala-anlæg er i pipelinen frem mod 2040."
Ifølge mine danskkundskaber så findes ordet 'pipelinen' ikke.
Vær med til at værne om det danske sprog og vores kulturskat som er gemt heri.

  • 1
  • 4