Peter Vind Hansen

"""Der er formentlig intet vundet ved føde biogas reaktorene med halm med mindre man har en strategi der involvere PtoX. Halm som substrat til biogas produktion, omdannes max. halvdelen af kulstoffet til metan den anden halvdel bliver til CO₂, hvor en omkostnings tung scrubber proces er nødvendig hvis biogassen skal have en god opgraderet kvalitet."""

Det er for negativt at sige, at der "intet er vundet", for der opnås en forøget produktion af biogas. Termisk konvertering af den tøre halm er blot mere økonomisk og væsentlig mere både energi- og klima-effektiv.

Afgående kulstof fra biogasanlæg fordeler sig på både CH4, CO2 og ufuldstændigt omsatte restfibre, hvorfor heller ikke konvertering af CO2-delen vha. PtX vil medføre en konvertering af alt kulstoffet.

Også derfor kunne separerede og tørrede restfibre med fordel sendes videre til et brændselsfleksibelt kraftvarmeværk, hvor det også er en mulighed at benytte røggassens indhold af CO2 til PtX.

Hvis der ønskes en meget høj CO2 koncentration i røggassen, kan dette opnås ved at erstatte luften til kedlen og/eller en evt. forkoblet lavtemperaturforgasser (der er velegnet til restfibrene) med en blanding af ilt (fra elektrolyse) og recirkuleret CO2 fra den så næsten N2-frie røggas. At det – yderst fleksibelt - også kan gøres kun når der er billig el til rådighed til elektrolysen, viste vi under et nyligt halmforgasningsforsøg på Risø, hvor der - under stabil drift og uden problemer – blev skiftet fra luft til CO2+O2.

Meget decentrale biogasanlæg, der overvejende benytter gylle og div fedt- og/eller sukkerholdige restprodukter samt f.eks. roetoppe, fugtig dybstrøelse og/eller halm, der uheldigvis er blevet vådt, ville kunne spille godt sammen med (langt større) - bl.a. halmfyrede - centrale bio-kraftvarmeværker, men den særligt høje støtte til biogas har tilskyndet biogas-aktørerne til også at række ud efter den store tørre halmressource.

Tidligere var der en næsten ligeværdig stor støtte til biogas og forgasningsbaseret termisk bio-kraftvarme på mere end 1 kr/kWh el, men da den årlige støtteudbetaling til blot et enkelt nyt centralt kraftvarmeværk både ville blive voldsom stor og langt større end nødvendig (dvs. lige til Ekstrabladets højre fod) og da støtteordningen kun var midlertidig, var det for risikabelt at beslutte nye centrale kraftvarmeværker på grundlag af støtten. Forsigtigheden viste sig siden berettiget, for nu er støtten til nye termiske kraftvarmeværker næsten fjernet. Støtten til biogas har også pådraget sig kritisk opmærksomhed, men dels har argumentet i høj grad været miljøhensyn i relation til disponering af gylle og dels ser støtten mere tilforladelig ud, når fordelt på mange forholdsvis små anlæg.

Der er formentlig intet vundet ved føde biogas reaktorene med halm med mindre man har en strategi der involvere PtoX. Halm som substrat til biogas produktion, omdannes max. halvdelen af kulstoffet til metan den anden halvdel bliver til CO₂, hvor en omkostnings tung scrubber proces er nødvendig hvis biogassen skal have en god opgraderet kvalitet.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

Især den omtalte nær fuldstændige disponering af halmressourcen til biogas burde - bl.a. samfundsøkonomisk og mht. til klimapåvirkning - holdes op imod anvendelse af halmen på høj-effektivt el-back-up -ydende centrale kraftvarmeværker, der også fyres med træaffald fra skovene, (stadig energiholdige) separerede og tørrede biogasrestfibre, spildevandsslam og div. andre forekommende kommunale og industrielle restprodukter.

Især hvis det er rigtigt, at der er adgang til at energiudnytte 75 PJ halm, kan der - antaget en kapacitetsfaktor på 50% - f.eks. etableres en dansk kapacitet på i alt 2 - 3 GW (el) i form af centrale kraftvarmeværker, der formentlig kunne overflødiggøre mindst den dobbelte (marginalt set dårligst udnyttelige) fluktuerende el-produktionskapacitet med dertil hørende - dyr og tabsbehæftet - ekstra el-transmission, el-til-el-lagring og en stor del af den mest økonomisk ufordelagtige el-udveksling med udlandet.

Halmen vil blot skulle suppleres med i omegnen af (ekstra) 50 % andre biobrændsler, hvilket ikke forudsætter import af dyre træpiller. Alligevel er det vigtigt for værkerne at have mulighed for import af biobrændsler i f.eks. dårlige halm- og vind-år samt i år med manglende vand i Norge, og ligeledes som værn imod evt. lokalt stigende brændselspriser.

Sådanne 2 -3 GW el, med mulighed for op imod 20 % ekstra el i kombineret kondensdrift og overlast, når det kniber mest, ville også: a) medføre større ”ægte” (indenlandsk) el-forsyningssikkerhed, b) give adgang til billigere (kompakt og lugtfri askebaseret) omfordeling af lokalt overskydende fosfor i især særligt vandmiljøfølsomme områder til sjællandske planteavlere, der ellers må importere livsvigtig men ressourceknap fosfor fra Marokko, c) tillade produktion af kulstofdeponerende og potentielt jordforbedrende biokoks, ligesom d) aktører i kraftvarmeværkernes egnsdele kunne opnå indtægter i stedet for udgifter på bortskaffelse af deres organiske restprodukter.

Dyrt produceret, oprenset, komprimeret og langtidsoplagret bio-gas (dvs. bio-methan) er bedre egnet til bl.a. tidsmæssig snæver spidslast/standby, som det aldrig har været økonomisk at dimensionere kraftvarmeværkerne til.

Også for biogasanlæg, der eksporterer separerede og tørrede restfibre til "mine" centrale bio-kraftvarmeværker, er der store potentielle fordele i form af: a) reduceret behov for dyr og tabsbehæftet "forbehandling", b) reduceret behov for lang reaktoropholdstid, c) afsætning af lokalt overskydende fosfor (som overvejende findes bundet i restfibrene), d) bedre mulighed for modtagelse af lettere forurenede restproduktstrømme (hvorfra alt ikke- bionedbrydeligt - som bioplast og tungmetaller - ellers lander på markerne).

Det er meget vigtigt at få disse ting afklaret, inden de centrale kraftvarmeværker i bl.a. Esbjerg, Aalborg og Odense endegyldigt nedlægges, bl.a. fordi både deres potentielle bio-brændsler og deres el- og varme afsætningsmuligheder fortsat begrænses ved implementering af løsninger, der - samlet set - er væsentligt mere støttekrævende.

Men måske "er det bare mig"? - for uvildig er jeg ikke.

Den internationale spotpris på naturgas er i dag 0,4817 kr/nm³.

Prisen på naturgas er hos OK 1,66 kr/nm³ og med fast pris aftale er prisen 1,28 kr/nm³.

Af den laveste, (højeste) pris udgør gasprisen 0,25 · 1,28 kr/nm³ = 0,32 kr/nm³, (0,42 kr/nm³).

Distribution udgør 0,22 · 1,28 kr/nm³ = 0,28 kr/nm³, (0,37 kr/nm³).

Afgifter og moms udgør 0,53 · 1,28 kr/nm³ = 0,68 kr/nm³, (0,88 kr/nm³).

En ny CO₂ afgift på 1500 kr/1.000 kg CO₂ omregnet til nm³ metan gasafgift:

1500 kr/(1.000 kg/44 kg/kmol·8,314 J/K·mol·273,15 K / 101.325 Pa·1000 mol/kmol) = 2,95 kr/nm³

En pris på biogas i nm³: 150 kr/Gj 26,4 nm³/Gj = 5,68 kr/nm³ og falder denne pris med 42%,

0,58 · 5,68 kr/nm³ = 3,29 kr/nm³.

Lægges den nye afgift på naturgassen kan det i fremtiden betale sig for de energitunge virksomheder at benytte biogas. Men det kan endnu bedre betale sig at ligge produktionen et sted hvor der ikke er høj afgift på naturgas.

Lægges den nye afgift på landbruget (som en affaldsbehandling afgift) har landbruget samme problem som industrien (landbruget skal finde kunder der er villige til at betale højere svinepriser eller producere et sted der er billiger end i DK).

Man prøver at løse et globalt problem med lokale virkemidler (og med meget begrænset globalt CO₂ effekt). Og det giver et mismatch. Har folketinget spændt buen for hårdt med den nye klimalov?

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

I har glemt Bornholm i oversigten

Hvor meget CO2 mon der bliver modregnet til transport ikke afgasset og afgasset biomasse på kryds og tværs af landet?

En anden ting er, at man i processen med at opgradere biogas til naturgaskvalitet meget sjældent opsamlede og udnyttede de 20-50 % CO2 som biogas indeholder, men blot leder det direkte ud i atmosfæren. Her burde være et lovkrav om at opsamle og udnytte CO2 fra et opgraderingsanlæg.