Biogas kan løse landbrugets CO2 -problem

Med EU's nye direktivforslag om CO2-reduktion står landbruget og transportsektoren for tur. Methan-udslip fra husdyrgødning er en pæn post på landbrugets CO2-regnskab, men selvom løsningen ligger lige for i form af etablering af biogasanlæg - så udnytter vi i dag mindre end en tiendedel af det tekniske potentiale i husdyrgødning. Det viser en ny rapport fra Fødevareministeriet.

Forskere fra Syddansk - og Aarhus Universitet peger også på de store potentialer:

»Med energifremstilling og bedre gødningshåndtering kan man langt hen ad vejen neutralisere udledningen af drivhusgasser fra husdyrgødning,« siger Søren O. Petersen, som er seniorforsker fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet.

I praksis handler det om at reducere udledningen af de aggressive drivhusgasser methan og lattergas fra husdyrgødningen gennem mere effektiv gødningshåndtering, fremstilling af biogas, overdækning af gyllelager og separering af gyllen. Med disse tiltag har forskerne beregnet, at man for hvert kilo tørstof får en CO2-besparelse på 0,36 kilo i stedet for en ekstra CO2-udledning på 1,09 kg, hvis biogassen erstatter kul.

Ifølge Søren Petersen og hans forskerkolleger giver produktion af biogas dels energi; dels bevirker afgasningen en reduktion af organisk stof i gyllen, som både mindsker udledning af methan under lagring og gør, at ammoniakken i den afgassede gylle omdannes mere effektivt og dermed mindsker risikoen for dannelse af lattergas ude på marken.

Det vil ligeledes være oplagt at afbrænde den faste fraktion fra anlægget efter separation og udvinde energi af den. Afgiftssystemet belønner i øvrigt denne afbrænding af den tørre fraktion, hvis den kommer fra en biogasproces.

Udslip fra husdyrgødning udgør 16 procent af landbrugets samlede udledning, målt i de såkaldte CO2-ækvivalenter, som er alle drivhusgasser omregnet til CO2-enheder. En halvering af dette udslip gennem biogas og bedre gødningshåndtering vil kunne reducere landbrugets udledning med 8 pct. og Danmarks samlede udledning med 1,2 procent eller knap 0,8 mio. ton CO2-ækvivalent.

»Det virker faktisk lidt tosset på mig, at vi ikke i Danmark udbytter dette biogaspotentiale, ligesom de gør det i andre lande,« siger Søren O. Petersen.

I Fødevareministeriet, hvor man netop skal i gang med at undersøger hvordan CO2-udslippet fra landbruget kan reduceres, siger kontorchef Lene Mølsted, at biogas er kraftigt i fokus som én af CO2-løsningerne for landbruget.

Behov for nye teknologier

Forskerne har ikke sat pris på den investering, som skal til for at nå dette reduktionspotentiale, men det har en analyse fra Handelshøjskolen, udført for CBMI (Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation). Analysen anslår, at investeringerne over en kort årrække vil løbe op i ti mia. kroner, hvis 45 procent af husdyrgødningen skal behandles. Men at alene biogasproduktionen vil indbringe to mia. kroner om året. Hertil kommer, at de ti mia. er markedspotentialet for de virksomheder, som udviklet og sælger separations- og biogasanlæg.

»Biogas er en billig CO2-reduktion, men efter vores mening er der behov for udvikling af nye teknologier, som skal sørge for, at den afgassede gylle kan bringes ud på marken lugtfrit og uden risiko for emission af ammoniak og dannelse af lattergas,« siger innovationskonsulent i CBMI, Karl Martin Schelde.

I Energistyrelsen henviser biogas-ekspert Søren Tafdrup til, at rapporten "Samfundsøkonomiske analyser af biogasfællesanlæg"fra Fødevareøkonomisk Institut giver en ret lav pris for CO2-reduktion fra biogasanlæg, nemlig 40 kroner pr. ton. Et tal, som i øvrigt indgår i Finansministeriets "En omkostningseffektiv klimastrategi".

I Danmark er der i dag 20 store biogasanlæg og 50-60 gårdbiogasanlæg. De producerer tilsammen 2 PJ energi, men siden årtusindskiftet er der ikke bygget mange nye biogasanlæg på grund af for ringe økonomi og besvær med at finde egnet placering. En bedre betaling til strøm fra biogasanlæg indgår i de igangværende forhandlinger om en ny energiplan.

Danmarks CO2-udslip

I 2005, som er det senest tilgængelige tal, var det danske CO2-udslip på 63,9 mio. ton - omregnet i CO2-ækvivalenter. Udslippet fordeler sig således:

  • Energiforsyning: 52,2 pct.
  • Transport: 26,0 pct.
  • Industri (proces) 3,9 pct.
  • Opløsningsmidler 0,2 pct.
  • Landbrug: 15,5 pct.
  • Affald: 2,1pct.

Udslippet fra landbrugssektoren fordeler sig således:

  • Fordøjelsessystemet: 27 pct.
  • Gødningshåndtering: 16 pct.
  • Omsætning af kvælstofgødning i marken: 57 pct.

Kilde: DMU