Biogas kan gøre naturgasnettet stuerent

Vores milliarddyre naturgasnet kan gøres stuerent, hvis vi begynder at pumpe biogas ind i det.

Mange steder i Jylland ønsker landmænd, der ejer værkerne, og naturgasselskaberne at distribuere biogas på linje med naturgas i ledningerne og dermed dramatisk forbedre gassens miljøregnskab.

Samtidig har Energinet.dk i sin nye systemplan besluttet "at undersøge mulighederne for at transportere og handle biogas via naturgassystemet".

Undersøgelsen falder sammen med, at regeringen i sommer gjorde det til sin målsætning, at 50 procent af efterladenskaberne fra de danske husdyr, først og fremmest de 27 millioner svin, Danmark hvert år producerer, skal omdannes til energi inden 2020.

Det indebærer i runde tal en femdobling af dansk biogas, hvor produktionen i dag er omtrent fire petajoule årligt. Det udgør omkring en ottendedel af den naturgas, der bliver brændt af i de decentrale kraftvarmeværker.

Kun kraftvarmeværker kan brænde gassen af

I dag ryger al biogas også i kraftvarmeværker. Biogas indeholder nemlig ikke kun methan, der også udgør hovedparten af naturgas. Gennemsnitlig er der omkring 35 procent CO2 i biogas, og det skal ud, hvis gassen skal brændes af i de naturgasfyr som danskerne i dag benytter.

At rense CO2 ud af biogas koster ifølge et notat fra Dansk Gasteknisk Center 85 øre per kubikmeter biomethan. Desuden skal der tilsættes højpotent propan for at bringe brandværdien op på samme kvalitet som Nordsøgassen, så den samlede pris pr m3 ryger op på 1,09 kroner.

Elforbruget ved rensningen svarer til fire procent af energiindholdet i biogassen.

Biogas kan derimod uden opgradering futtes af i kraftvarmeværkernes motorer, og det er langt den billigste løsning.

Problemet er, mener gasbranchen, at de områder i Jylland, hvor svinene bliver opdrættet, ikke har tilstrækkeligt mange indbyggere eller fjernvarmeværker i nærheden til at aftage gassen.

»Ringkjøbing-Skjern er blandt de steder, der har det største potentiale for biogas, men alt gassen kan ikke bruges der. Så den skal opgraderes, hvis anlæggene skal kunne betale sig hjem,« forklarer administrerende direktør Niels Erik Andersen fra Danmarks største gasdistributionsselskab, HNG Midt-Nord.

Produktionen er en flad stang gas året rundt

Det blev bekræftet af en rundspørge til ti biogasanlæg, som Dansk Gasteknisk Center gennemførte i forbindelse med et notat om biogas fra maj 2009. Så godt som alle var nødt til at skille sig af med overskudsvarmen fra deres biogas-strømproduktion om sommeren uden at kunne udnytte den.

Det skyldes, at det i hvert fald indtil videre har vist sig meget svært for biogasanlæggene at variere deres produktion hen over årstiderne, mens varme- og dermed gasforbruger er langt størst om vinteren.

»Biogas produceres i dag som en flad stang gas, der hele tiden skal brændes af. Produktionen varieres kun i begrænset omfang, og derfor er de decentrale kraftvarmeværker nødt til at aftage gassen om sommeren, også selvom der ikke er afsætning for varmen,« forklarer projektleder Knud Boesgaard Sørensen fra Energinet.dk.

Rapporten fra Dansk Gasteknisk Center viser, at i store dele af Jylland vil de lokale kraftvarmeværker kun kunne benytte omkring 40 procent af den biogas, som den nye danske satsning medfører, til deres grundlast.

Det er den produktion, de hele tiden opretholder. Derfor er der stor risiko for, at værkerne om sommeren vil spilde kølevandet til ingen verdens nytte. Rapporten er endda lavet, inden regeringen skruede sine biogasambitioner i vejret.

Ualmindeligt dårlig forhandlingsposition

Lige så vigtigt for landmændene er det, at de står i en ualmindelig dårlig forhandlingsposition i dag, hvor de kun har én kunde: Det lokale kraftvarmeværk.

»Hvis de sender det ud på nettet, kan de sælge det til alle gaskunder i Danmark, eller i princippet hele Europa,« forklarer Knud Boesgaard Sørensen.

Kunderne kan for eksempel være miljøbevidste virksomheder, som er villige til at betale ekstra for biogassen.

»I Sverige har der for eksempel vist sig en stærk efterspørgsel fra transportsektoren,« siger Knud Boesgaard Sørensen.

Svenskerne opgraderer gassen

Netop svenskerne har også investeret stort i opgraderingsanlæg, så biogassen kan komme ind på naturgasnettet. Den bliver anvendt i stor stil i blandt andet bybusser, men svenskerne har heller ikke den danske struktur med over 200 decentrale kraftvarmeværker, understreger Energistyrelsens biogas-ekspert, Søren Tafdrup.

Han påpeger, at allerede da de naturgasfyrede kraftvarmeværker blev planlagt i 1980'erne, var et argument, at strukturen var klar til biogassen.

Søren Tafdrup står fast på, at det er for dyrt at opgradere biogassen og sende den ud på naturgasnettet, og han køber ikke argumentet om, at fjernvarmeværkerne i Jylland ikke kan udnytte den. Han nævner som eksempel, at Ringkøbing-Skjern har nogle meget store naturgasfyrede værker.

»En af de vigtige grunde til, at en del biogasværker bortkøler varme om sommeren, er, at de er placeret ved for små fjernvarmesystemer og byer. Dengang de blev bygget, havde naturgassen monopol på de store værker,« fremhæver han.

»Vi taler om at benytte biogassen på decentrale kraftvarmeværker, der ligger spredt ud over hele Jylland, ikke om at transportere den til København,« tilføjer Søren Tafdrup.

»Biogassektoren ønsker sig ikke flere omkostninger, end den har i forvejen. En krone per kubikmeter methan burde være skræmmende for ethvert projekt,« siger han med henvisning til prisen for at sende biogas på naturgasnettet.

Biogasanlæggene skal hjælpes, men for enhver pris

Søren Tafdrup medgiver derimod gerne, at biogas-ejerne mange steder står i håbløse forhandlingspositioner med kun en enkelt kunde. Den forsøger Energistyrelsen at afhjælpe, blandt andet ved hjælp af standardkontrakter.

»Men vi ser ingen pointe i at gå ind i samfundsøkonomisk dårlige løsninger, fordi der er nogle selskabsmæssige forviklinger. Kraftvarmeværkerne vil også gerne have et alternativ til naturgas. Der er en krone per kubikmeter biomethan at gøre godt med, hvis parterne kan finde ud af en løsning i fællesskab,« siger han.

Skal biogas ind i naturgasnettet, behøver det ikke at ske på naturgassens præmisser. Nogle steder i Jylland bliver biogas måske det fremherskende produkt, og så kan det vise sig langt billigere at nedgradere naturgassen til biogaskvalitet end omvendt, påpeger Søren Tafdrup. Det vil dog sikkert kræve omstilling eller udskiftning af brænderne i gasinstallationerne.

Ifølge Søren Tafdrup er der mellem 75 og 80 gyllebaserede biogasanlæg i alle størrelser i Danmark. Skal regeringens ambitioner indfris, skal der bygges, hvad der svarer til 60 af de største anlæg inden 2020.

I dag er der ikke biogas på det danske naturgasnet, men Energinet.dk har lovet at være klar med en markedsmodel til at håndtere gassen, tre måneder efter at en aktør melder sig på banen.

Dokumentation

Systemplan 2009 fra Energinet.dk

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Sæt en cut-off dato, hvor naturgassystemet ikke mere leverer til private forbrugere. Tilbyd skrotpræmier der kan bruges til varmepumper eller fjernvarmetilslutning.

  • 0
  • 0

Jeg har tilladt mig at sætte mit indlæg fra anden tråd g.d. ind.

Biogas er ganske rigtigt velkendt og omtales ofte af mange, idet ordet er meget politisk korrekt.

MEN som Sørens indlæg angiver, er der mange ubesvarede spørgsmål, men vel også meget direkte udvidenhed.

I min kommune Slagelse, ligger Hashøj Biogas med hvilket Hashøj Kraftvarmeforsyning arbejder tæt sammen med. Biogassen her er blevet voldsomt udviklet på en blanding af idealistisk men selvføligelig også forretningsmæssigt grundlag. Vi har i denne proces mange gode erfaringer og få dårlige og potentialet har vist sig meget stort i forhold til den oprindelige biogasplan fra 1994, faktisk ligger produktionen lige nu i faktor 5.

Men eksemplet på uvidenhed som jeg her vil fremføre stammer fra det igangværende varmeplansarbejde i kommunen. Her har vi foreslået at få undersøgt mulighederne seriøst for at få ført fjernvarme fra vores lille by til Slagelse, idet vi har en del overskudsvarme samt en mulighed for betydelig udbygning af C02 fri varmeproduktion. En sådan forbindelse vil desuden fremtidssikre biogassens udviklingspotentiale på en fornuftig økonomisk vis for alle, og vel at mærke uden at den begrænsede biomasse går tabt.

MEN nej sådan tænker et stort rådgivende ingeniørfirma ikke, man har ikke kendskab til biogas, man kender ikke aktuelle muligheder ex. organisk adskillelse af affald osv. Den eneste mulighed man kunne komme på var at foreslå biogas opgraderet til naturgasnettet, hvilket ikke er en nævnt mulighed fra vores side. Dette fordi vi selv kunne anvende biogassen mere økonomisk, ligesom det vil give dårlig samfundsøkonomi og højere C02 udslip. Dette viste COWI rapporten også efterfølgende, alligevel fastholdes det som eneste option.

Eksemplet kunne opfattes som "jammer", men det beskriver desværre blot at viden på dette område er nærmest en saga blot, MEN måske endnu værre betragtes biogas af nogle ingeniører stadig som lidt for alternativt - eller?

Men ellers vil da lige repetere nogle af de største fordele ved biogas fremfor anden VE. Biogas kan operere i det fri elmarked via gaslagre. Biogas løser både et affaldsproblem, energiproblem, lugtproblem samt tilbagefører et særdeles brugbart restprodukt til landbruget. Biogas kan levere stabilt og behøver derfor ikke samme back-up som eks. vindkraft.

  • 0
  • 0

Søren Tafdrup står fast på, at det er for dyrt at opgradere biogassen og sende den ud på naturgasnettet, og han køber ikke argumentet om, at fjernvarmeværkerne i

Enig, men hvad pokker hjælper det, når store rådgivende firmaer som COWI ikke ved det, når samme firma "planlægger og vejleder" kommunerne. Lige nu spildes sparsom biomasse i den fremtidige energiproduktion. Såfremt man vil biogas skal der altså ske en indpasning af denne energikilde, en iøvrigt forholdsvis enkel øvelse sammenlignet med flere andre VE kilder.

Men Søren, kunne du ikke sende dit indlæg til ex. vores borgmester(Lis Tribler) i Slagelse kommune, således at hun måske kunne forstå det helt imkompetente i, at man ikke engang seriøst vil undersøge mulighederne for at indpasse biogasfjernvarme i Slagelse kommunes varmeplan.

Vedrørende opgradering er det udover prisen også en fastholdelse af gammel teknologi. Ex. med transportsektoren er vel det bedste, hvor elbilsteknologien vil give omkring faktor 3 på samme energimængde.

  • 0
  • 0

"Biogas kan derimod uden opgradering futtes af i kraftvarmeværkernes motorer, og det er langt den billigste løsning."

Kan gassen så ikke bruges med fordel i biler ?

Eller i nødstrøm/regulerings anlæg. De kan jo stå ude ved landmanden.

  • 0
  • 0

Nu bliver COWI nævnt i det tidligere indlæg. Uden at skulle vurdere de Rådgivende Ingeniørfirmaer så vil jeg tillade mig at påpege at Rambøll i samarbejde med Aalborg Universitet i "Varmeplan Danmark" er langt mere positivt indstillet overfor biogas.

Biogassen har uden tvivl en berettigelse i Danmark, men samtidig må man stille spørgsmål om rentabiliteten, hvis der ikke var en fast garanteret minimumsafregning for elproduktionen.

  • 0
  • 0

Kan gassen så ikke bruges med fordel i biler ?

Det er jo netop det som sker i Sverige. Dog er det ikke med biler, men med alle busser.

Svenskerne har store planer om at udvide ordningen til biler, fly, lastbiler osv.

Forestil dig at du tanker din bil op med 25 liter flydende gas i væske form. Een af de helt tunge biler vil bruge max 1 liter gas/100 km.

Når Svenskerne har tænkt sig at udvide ordningen skyldes det at alt bioaffald samles til gas og konveteres til mineral holdig vand og gasser. Vandet kan bruges på marker, dvs at man slipper for at bruge gylle.

Gylle og kloakaffald indgår også i planen om at konvetering til gas og vand. Det betyder også at bioaffald ( tang og døde fisk ) fra stranden samles og konverteres til gasser og vand.

Det betyder at man undgår gylle stank og rådne tang fremover. Desuden bliver man 100 % uafhængig af gas/olie/benzin priser :)

  • 0
  • 0

Selvfølgelig kan biogas anvendes i motorer, det sker med meget stor effektivitet på kraftvarmeværkerne, hvor man efter danske forhold opnår bedst mulig økonomi og reduktion. Fælden her er sammenligning med andre lande, der ikke har et så udbygget krafftvarmesystem som i DK. Derfor vil en anvendelse af biogassen på kraftvarmeværket sammenholdt med elektrificeret transport giver en ekstrem udnyttelsesgrad sammenlignet med Sverige. Biomassen er meget begrænset, hvorfor valg til anvendelse skal være nøje overvejet(ing.stof).

  • 0
  • 0

Dette er igen efter min mening en forfejlet anvendelse af ressourcerne...

I Favrskov Kommune har vi en landmand som vil lave biodiesel af gylle og halm til 7 kr./L. Teknikken er kendt i Tyskland. Gylleproduktionen er mere eller mindre konstant over året ligesom forbruget af diesel til transport.

Problemet med transportområdet er at man ikke bare omlægger det hele fra dag til dag... men mindre man bruget biobrændstoffer i nutidens Otto/Diesel motorer. Og det er svært af forstille sig en bus/lastbil som eldrevet via batterier.

Desuden vil biogassen kun komme til at udgøre få % af vores samlede behov, også selv om vi indsamler enhver høm høm til formålet - vi skal gå efter en variable 80% løsning fra starten.

Vedvarende energi plus A-kraft er den eneste kombination, der løser vores problemer vedr. kraftværkerne. Alle andre lande rundt om os har indset dette forlængst!

  • 0
  • 0

Tak til Ingeniøren for et godt indlæg, hvor forskellige syn på sagen er med. Der er behov for god information om biogas. For mange misforståelser er faktisk et af sektorens problemer.

Det seneste eksempel på énsidig information kan læses i det nye nummer af Nyhedsbladet Dansk Energi (nr. 16, 21. december). Her refereres E.ON's godt mediedækkede forsøg på at promovere biogas til bilerne i Danmark (i forbindelse med Klimakonferencen). Men det refereres ikke, hvorfor vi i Danmark prioriterer at bruge biogas til kraftvarme. Forklaringen, som Ingeniøren netop har refereret, fremgår bl.a. af svaret af 28. maj 2009 på spørgsmål 96 fra Folketingets Energipolitiske Udvalg:

"Biogas bruges mest effektivt – økonomisk, miljø-, energi- og klimamæssigt – til kraftvarme. Hvis der før eller siden træffes beslutning om at bruge gas som transportbrændstof, vil den naturgas, som erstattes af biogas i kraftvarmeværkerne, være til rådighed til transport. Her ved vil man de facto opnå det samme, som ved direkte brug af biogas til transport, men mere omkostningseffektivt og mere energieffektivt, idet den opgradering, som er nødvendig, hvis biogas skal bruges til transport, kan spares". Hele svaret kan læses her:

http://www.ft.dk/samling/20081/almdel/epu/...

Man skal med andre ord ikke gå over åen efter vand. Derfor skal man ikke afholde store omkostninger til opgradering, når biogassen kan anvendes effektivt direkte til kraftvarme. Det er der bred enighed om, også inkluderende (de danske) naturgasselskaber.

For nylig (8/12) holdt jeg et oplæg på Biogasforeningens Økonomiseminar. Hovedbudskabet var og er, at det er afgørende for succes eller fiasko for biogassen de kommende år, at sektoren bredt forstået evner den påkrævede professionalisering. Et af de vigtigste indsatsområder handler om omkostningsminimering. Præsentationen vil sikkert kunne findes på Biogasforeningens hjemmeside efter nytår (www.biogasdk.dk). Den kan også fås tilsendt ved henvendelse til mig (st@ens.dk).

I ovennævnte nummer 16 af Nyhedsbladet Dansk Energi interviewes energichef Niels Bahnsen fra Niras. Han citeres for, at Danmark mister terræn i forhold til vores nabolande, at der er ikke er mange nye projekter, og at kommunerne ikke er engagerede nok m.h.t. at finde placeringer til nye biogasanlæg.

Bahnsen har ret i, at der aktuelt er lav nybygningsaktivitet. Men der har omvendt aldrig før været så mange nye biogasprojekter. Heraf en hel del meget store.

Bahnsen har også ret i, at Finanskrisen har gjort det meget vanskeligere. Det gælder vist for alle projekterne, at de er i gang med grundige økonomivurderinger. Det er der gode grunde til. Biogasanlæg rummer mange driftsøkonomiske variable. Den påkrævede professionalisering består som et af sine vigtigste elementer i at evne at fokusere ind på de afgørende variable og stille de rigtige krav til kvalitet på de afgørende punkter.

Bahnsens kritik at kommunernes engagement m.h.t. at finde placeringer forekommer at være lidt forældet. Det seneste år er en række kommuner gået i front med at finde placeringer til nye anlæg. På det punkt spores en klar positiv ændring.

Jeg vil ikke forklejne de udfordringer, de nye biogasprojekter står overfor m.h.t. at opnå økonomisk robuste beslutningsgrundlag. Men det er samtidig for tidligt at sige, hvordan det falder ud. Hvis der ud af de mange nye projekter kommer et dusin økonomisk sunde fællesanlæg i løbet af de kommende 2-4 år, så vil vi være kommet godt i vej imod målsætningen om energiudnyttelse af halvdelen af husdyrgødningen i 2020. Selv om det kan være en hård proces, er det også en sund proces, at ikke alle nye projektinitiativer også fører til anlægsetableringer.

Yderligere information: Energinet.dk afholdt 18/8 2009 et velbesøgt biogasseminar. Videooptagelser af præsentationerne kan findes på:

http://www.energinet.dk/NR/rdonlyres/B1DC8...

Endelig en bemærkning som svar på Thomas Vesths indlæg ovenfor i denne tråd, hvor han henviser til vanskelighederne med at få indpasset en øget produktion fra Hashøj Biogas i Slagelse kommune. Sagen illustrerer, at biogasproducenter ofte står overfor hård konkurrence fra andre leverandører til relevante varmemarkeder. Også på dette punkt er det for tidligt at sige, om biogassen kan opnå den nødvendige succes. Men det hjælper med i denne retning, at Dansk Fjernvarme har engageret sig aktivt i at rådgive sine medlemmer om, hvordan gode kontrakter mellem biogasleverandører og kraftvarmeværker kan laves.

Med venlig hilsen Søren Tafdrup, Energistyrelsen

  • 0
  • 0

"Biogas kan derimod uden opgradering futtes af i kraftvarmeværkernes motorer, og det er langt den billigste løsning."

Billigst for hvem?

Elproduktion på biogas er garanteret en pris på 76,2 øre/kwh, det selv om spotprisen er negativ - hvem mon skal betale differencen - rigtigt gættet de danske elforbrugere. Hvad for en magisk "trylledrink" mon politikerne har drukket?

Jeg kan godt forstå, at dansk fjernvarme er begejstret, nu kan de på et værk produceres el men tilskud, og et andet værk kan forbruge el og få penge for det.

  • 0
  • 0

Forestil dig at du tanker din bil op med 25 liter flydende gas i væske form. Een af de helt tunge biler vil bruge max 1 liter gas/100 km.

Hm - hvad er det for noget gas ? Flydende gas vejer vel skarpt under 1 kg/l og brændværdi er i omegnen af bensin, diesel osv dvs små 50 MJ/kg.

Så en af "de helt tunger biler" vil køre idag vel 13km/l diesel eller 8-10 km/liter gas... eller i bestbest case som diesel

  • 0
  • 0

På en eller anden måde betaler vi forbrugere gildet – lige meget om vi er tilsluttet et fjernvarmeværk eller ej. Det er for så vidt lige meget om det er for biogas eller vindmøllestrøm. Hvis vi ikke vil være med til det så må vi erkende at det billigste stadig er bare at fyre det ene ton kul efter det andet af på de eksisterende værker. Det er der heldigvis ikke mange der er tilhængere af. Fossilt brændsel er en begrænset ressource der skal anvendes med større omtanke end i dag. Og når vi begynder at se på alternativer så koster det ! Og der er kun os forbrugere til at betale ! Men som jeg skrev tidligere i tråden så Biogassen har uden tvivl en berettigelse i Danmark, men samtidig må man stille spørgsmål om rentabiliteten, hvis der ikke var en fast garanteret minimumsafregning for elproduktionen

  • 0
  • 0

Men som jeg skrev tidligere i tråden så Biogassen har uden tvivl en berettigelse i Danmark, men samtidig må man stille spørgsmål om rentabiliteten, hvis der ikke var en fast garanteret minimumsafregning for elproduktionen

En fast garanteret pris på biogas-el er og bliver hul i hovedet. Elforbrugernes tilskud til biogas-el være 76,2 øre/kwh minus spotprisen, eller fra 0 øre/kwh til 251,2 øre/kwh.

Er det rimeligt, at alle danske elforbruger skal betale tilskud til nogle lokale fjernvarmeforbrugere?

Er det rimeligt, at samme kraftvarmeselskab kan spekulere i at producere el på biogas på et værk og bruge samme el via en elpatron i et andet værk?

En fast garanteret pris på biogas-el er og bliver noget politisk makværk, og forhindre en bedre udnyttelse af vind-el i Danmark.

  • 0
  • 0

En fast garanteret pris på biogas-el er og bliver hul i hovedet. Elforbrugernes tilskud til biogas-el være 76,2 øre/kwh minus spotprisen, eller fra 0 øre/kwh til 251,2 øre/kwh. Er det rimeligt, at.......

Det er ihvertfald et incitament til at skrue op for denne form for VE når naturen skurer ned for en vis anden form. Har du et alternativt forslag til et incitament eller skal vi diskutere "rimelighed" i et større perspektiv?

  • 0
  • 0

En fast garanteret pris giver ikke et incitament til inpasse den biogasbaserede el-produktion så der skabes balance i el-systemet. Hvis der skal gives tilskud, burde det være som et fast tillæg til spotprisen. Men endnu bedre ville det være, at forøge afgifterne på den fossilt baserede energi.

  • 0
  • 0

Det er i hvert fald et incitament til at skrue op for denne form for VE når naturen skurer ned for en vis anden form. Har du et alternativt forslag til et incitament eller skal vi diskutere "rimelighed" i et større perspektiv?

Tja, politikerne kunne jo starte med at ændre tilskudsreglerne så tilskuddet forsvinder når spotprisen er 0 eller negativ. Så vil biogasværkerne neddrosle elproduktionen og hermed stabilisere elspotmarkedet. Problemet er desværre nok, at reglerne for tilskud ikke tager hensyn til at spotmarkedsprisen nu kan blive negativ.

Som jeg ser tilskudsjunglen, betaler elforbrugerne tilskud for at få produceret VE-el, hvorefter de betaler tilskud for at få anvendt selv samme elproduktion.

Hvis Danmark/EU derimod havde lagt afgifterne direkte på de indfyrede brændsler i forhold til deres forurening, ville tilskud være unødvendige, og hvis afgifterne så blev lagt som en procentsats i stedet for et fast ørebeløb og krævede elmålere, der kunne aflæses kontinuerligt, ville markedet selv gøre tiltag til at stabilisere udbud og efterspørgsel.

  • 0
  • 0

En fast garanteret pris giver ikke et incitament til inpasse den biogasbaserede el-produktion så der skabes balance i el-systemet. Hvis der skal gives tilskud, burde det være som et fast tillæg til spotprisen.

Enig. Jeg fik galt fat i hvordan det fungerer.

  • 0
  • 0

Der er 2 muligheder for tilskud, enten en fast pris som Boe nævner, men netop også et tilskud plus markedsprisen.

Sidstnævnte anvender vi på vores værk, og netop her har biogassen sin force at kunne operere i markedet modsat meget andet VE. Hos os laver vi ex. finansielle kontrakter flere år frem. Personligt synes jeg at netop markedsmodellen skal anvendes istedet for at køre i en lige produktion, der medfører elproduktion på markedsmæssige dårlige tidspunkter.

MEN disse mekanismer forståes ikke på det politiske og heller ikke rigtig på embedsmandsniveau.

Så Boe har helt sikkert en pointe, og man kan i allerhøjeste grad diskutere, hvem der skal betale de tilskud. Til orientering skal nævnes at biogassen tildeles forholdvis små tilskud, når der tages højde for biogassens stærke sider.

Men viden er igen en mangelvare, jeg henviser igen til vores lille sag med Slagelse kommune, der læner sig op ad COWIs anbefalinger, et produkt som er så mangelfuldt og fejlbehæftet, at selv guderne må overgive sig. Så hvis der ikke sker en meget hurtig vidensudvikling på biogasområdet, ja så falder det helt fra hinanden.

  • 0
  • 0

Der er 2 muligheder for tilskud, enten en fast pris som Boe nævner, men netop også et tilskud plus markedsprisen.

Sidstnævnte anvender vi på vores værk, og netop her har biogassen sin force at kunne operere i markedet modsat meget andet VE. Hos os laver vi ex. finansielle kontrakter flere år frem. Personligt synes jeg at netop markedsmodellen skal anvendes istedet for at køre i en lige produktion, der medfører elproduktion på markedsmæssige dårlige tidspunkter.

MEN disse mekanismer forståes ikke på det politiske og heller ikke rigtig på embedsmandsniveau.

Så Boe har helt sikkert en pointe, og man kan i allerhøjeste grad diskutere, hvem der skal betale de tilskud. Til orientering skal nævnes at biogassen tildeles forholdvis små tilskud, når der tages højde for biogassens stærke sider.

Men viden er igen en mangelvare, jeg henviser igen til vores lille sag med Slagelse kommune, der læner sig op ad COWIs anbefalinger, et produkt som er så mangelfuldt og fejlbehæftet, at selv guderne må overgive sig. Så hvis der ikke sker en meget hurtig vidensudvikling på biogasområdet, ja så falder det helt fra hinanden.

  • 0
  • 0

Som jeg ser tilskudsjunglen, betaler elforbrugerne tilskud for at få produceret VE-el, hvorefter de betaler tilskud for at få anvendt selv samme elproduktion.

Det lyder ligesom bekendt. Er det ikke sådan, at det har fungeret med etableringen af vindmøller og vindmøllestrøm i mange år ?

  • 0
  • 0

Hvis Danmark/EU derimod havde lagt afgifterne direkte på de indfyrede brændsler i forhold til deres forurening, ville tilskud være unødvendige, og hvis afgifterne så blev lagt som en procentsats i stedet for et fast ørebeløb og krævede elmålere, der kunne aflæses kontinuerligt, ville markedet selv gøre tiltag til at stabilisere udbud og efterspørgsel.

I bygningsreglementet fra 2008 (BR08) er der angivet krav til mængden af tilført energi til bygninger, idet man sikkert derved forventede at fremme effektiviseringer og energibesparelser i enkelte bygninger

BR08 har fokus på at mindske mængden af energi forbrugt i huset (eller rettere på matriklen) men tager kun i begrænset omfang højde for, hvordan varmen produceres og dermed hvor meget energi, herunder fossilt brændsel, der i alt i alt medgår til fremstillingen af varmen.

Boe´s citerede indlæg ligger meget tæt op af begrebet primær ressourcefaktor (PRF) som angiver forholdet mellem mængden af brændsel anvendt til fremstilling af den leverede enhed varme og den endelige varmemængde leveret fra et givent anlæg. Den primære ressourcefaktor kan udregnes for en enkelt produktionsenhed – f.eks. en kedel eller alternativt for et samlet forsyningssystem. I opgørelsen af den anvendte energi kan f.eks. indgå energi til udvinding og transport af brændsler, konvertering af energi, transport af varme osv. Begrebet 'primær ressourcefaktor' stammer fra det internationale 'Primary Resource Factor', idet det også er tænkt som en international målestok og kan benyttes til 'benchmarking' af de forskellige anlæg.

Som jeg læser det, fremgår det af EU's kommende bygningsdirektiv, at medlemslandede i fremtiden skal benytte PRF begrebet ved fastsættelse af kommende energikrav til nyt byggeri. Formentlig som en reaktion her på, har der været tale om, at der fra revisionen af bygningsreglementet - i 2015 - vil indgå en gennemsnitlig PRF faktor for fjernvarme i bygningsreglementet. Den eksakte værdi af faktoren kendes ikke, men forventes at blive på ca. 0,8.

I Sønderborg er de lidt længere fremme og diskuteres i øjeblikket hvordan kommunens krav om, at alt nyt byggeri i kommunen skal opføres efter lavenergiklasse 1 skal håndhæves. Beregninger for fjernvarmesystemerne har dokumenteret, at det meste fjernvarme, der produceres i området, fremstilles med en primær ressourcefaktor lavere end 0,5 – hvorved et normalt hus tilsluttet fjernvarme – samlet set – benytter færre brændsler end et hus, der opføres efter lavenergiklasse 1 og forsynet med et individuelt anlæg. Kommunen overvejer, som jeg forstår det, pt. at huse, der sluttes til et kollektivt anlæg med en ressourcefaktor under 0,5, kan godkendes efter den "almindelige" energiramme, men samtidigt få betegnelsen "lavenergihuse".

Hvornår lærer man at se på det samlede energisystem ? Også for biogas ! Det burde være indlysende, at der bør udvikles tanker for "lavenergiområder" frem for lavenergihuse. I lavenergiområderne fokuseres på den samlede mængde energi, der medgår til forsyningen af husene med varme (og evt. el). I modsætning til lavenergihusene fokuseres der her i stedet på helheden, og forbrug og forsyning optimeres til fordel for såvel økonomi og miljø/klima.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten