Biogas forgylder otte fynske kommuner: Nyt, grønt industrieventyr på vej

Illustration: Nature Energy

Et nyt, dansk eventyr inden for grøn energi kan være på vej med udgangspunkt i, hvad der tidligere lignede et støvet gasselskab ejet af otte fynske kommuner.

Selskabet Nature Energy – som tidligere hed Naturgas Fyn – satser på grøn gas og er nu solgt i to bidder i en handel, der skæpper godt i kommunekasserne i de otte kommuner, som kan beholde 80 procent af salgsprisen for sig selv, da kun de 20 skal sendes videre til statskassen.

Kommunerne kan for det første se frem til en gevinst i nærheden af en milliard kroner alene for salget af Nature Energys ledningsnet til det statslige Energinet. Administrerende direktør Ole Hvelplund fra Nature Energy kan ikke oplyse den eksakte pris for det fynske gasnet, da Energinet ikke er klar med alle formalia.

Men nettet, der leverer gas til 55.000 fynske kunder, er ifølge Ole Hvelplund omkring en tredjedel af den størrelse, som det daværende Dong Energy for godt halvandet år siden fik 2,3 milliarder kroner for. Det net havde 122.000 kunder.

Læs også: Energinet.dk køber Dongs gasnet - for en tid

Salgspris for biogasanlæg: 1,1 milliarder kroner

Til gengæld oplyser han gerne, hvad en række nye investorer med den britiske kapitalfond Pioneer Point Partners i spidsen har givet for den anden del af det fynske gasselskab: de kommercielle aktiviteter i Nature Energy. Her er prisen 1,1 milliarder kroner, hvoraf hovedparten også ryger i de fynske kommunekasser.

For de penge får briterne, der blandt andet arbejder sammen med investeringsselskabet Davidson Kempner om handlen og gerne vil have danske investorer med om bord, et selskab, der sælger naturgas til danskerne.

Men den virkelige værdi ligger i den viden, Ole Hvelplund og hans 130 medarbejdere i Odense har opbygget om at etablere biogasanlæg i kommerciel skala. Nature Energy er allerede Danmarks største leverandør af biogas med fire anlæg i drift og et femte lige om hjørnet. Yderligere to anlæg er under opbygning.

Yderligere ti biogasanlæg på vej

Allerede nu har selskabet yderligere ti biogasanlæg på tegnebrættet herhjemme.

Læs også: Biogas-boom: Fynboer bygger tre nye kæmpeanlæg og planlægger yderligere ti

»Det er en stor investering på cirka 2,5 milliarder kroner,« fortæller Ole Hvelplund og tilføjer, at så mange penge kunne de fynske kommuner umuligt rejse til formålet.

Ifølge direktøren er det også på europæisk plan unikt at bygge stribevis af biogasanlæg i industriel skala.

»Vi kan drive omkostningerne ned, både til anlæg og drift,« siger han.

Læs også: Gasnettet kan være grønt i 2035 – men prisen står i vejen

Derfor skal fynboerne også være omdrejningspunkt for en international ekspansion, som den britiske kapitalfond planlægger efter samme model, som Nature Energy har benyttet i Danmark.

Ny ejer taler om 'et nyt Vestas'

Partner Sam Abboud fra Poineer Point Partners mener, at Nature Energy har skabt »et stærkt koncept«.

»Når vi ser på Nature Energy, så ser vi en virksomhed, der ud fra Odense kan udvikle sig til at blive et nyt Vestas inden for produktionen af grøn gas til gasnettet,« siger han i en pressemeddelelse.

I samme meddelelse slår Nature Energy på, at yderligere ti biogasanlæg kan skabe op til 1.300 permanente job i landdistrikterne.

Samtidig fremhæver talsmanden for de otte kommuner, Assens' borgmester Søren Steen Andersen (V), at Energinet som ejer af hele det danske gasnet kan effektivisere driften, så kunderne kan se frem til lavere regning for at transportere gassen.

Biogas kræver høj støtte

Væksten inden for biogas i Danmark har i høj grad været drevet af høje tilskud, som der adskillige gange har været sat spørgsmålstegn ved det fornuftige i, også politisk.

Læs også: Biogas er fem gange så dyrt som kystnære vindmøller

Støttesatsen bliver sænket over en årrække, men det ændrer ikke, på biogas får langt højere støtte end andre grønne energiformer.

Læs også: Biogas-støtte runder 1,6 milliarder – nu griber ministeren ind

Emner : Biogas
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Støttesatsen bliver sænket over en årrække, men det ændrer ikke, på biogas får langt højere støtte end andre grønne energiformer.

Hvorfor vælge at forære danske skatteyders penge væk, nå de jo åbenlyst meget bedre kunne bruges på andre vedvarende energiformer, der rent faktisk kan betalte sig økonomisk. Hvad er det for politiske partier der støtter den slags? Mon det er for at tækkes en bagstræbende vælgermasse på landet eller har de selv penge eller andre interesser i skidtet. Eller er de simpelt hen bare dumme?

  • 5
  • 3

Altså ikke dem fra salget, men overskuddet fra de fremtidige støtte kroner?

Jeg ser vores surt betalte skattekroner havner i lommen på en udenlandsk kapitalfond.

Før røg de i det mindste ned i en kommunekasse et eller andet sted indenrigs.

  • 10
  • 1

jamen det er jo en fantastisk historie. Det var også svært at få løbet vind igang for 30 år siden. Nu er det biogassens tur - for kapitalfoldene kommer først når markedet går ind i en mere moden fase.

  • 5
  • 1

Kan få 1 mia. ved salg af et system, der har 55.000 kunder? Fordi, noget tilsvarende blev solgt til DONG- for 2,3 mia?

Oh My god, we're in the hands of hedgefunds.

Min erfaring er, at kapitalfonde som regel kun investerer for at tage en hurtig gevinst. Men, det skal man vel være V borgmester for ikke at se problemet i.

Mvh Tine

  • 5
  • 3

jamen det er jo en fantastisk historie. Det var også svært at få løbet vind igang for 30 år siden. Nu er det biogassens tur - for kapitalfoldene kommer først når markedet går ind i en mere moden fase.

Ja eller når kapitalfondene kan se, at der er offentlige tilskudskroner at få fingrene i.

Det biogas i et fremtidigt energimarked skal konkurrere imod er synfuel fremstillet ud fra solenergi el produceret til under 10 øre per kWh. Kan biogasprisen aldrig komme ned et niveau, hvor den kan klare sig i den konkurrence, så bliver der bare tale om en evig uddeling af borgernes skattekroner. Skal vi vædde på, at det ikke er et spørgsmål politikerne har stillet sig selv.

  • 2
  • 2

Biogas er = konstant energi og lagring. Det er el ikke. Så derfor kan de to ikke sammenlignes. Der bygges nu elkabler til Holland, England, Tyskland og Norge. Der er her byggeri for over 50 milliarder kroner. Denne udbygning skyldes primært alt den overskudsstrøm der genereres når det blæser. Prøv lige at regne den med i de 10 øre du taler om (og de 10 øre pr. KWH. hvornår kommer den??). Pt gives ca. 4 kr pr m3 metan der ligges ind på naturgastettet fra et biogasanlæg. I en m3 er der 10 KWH. Det er ca. 40 øre pr KWH og pt ligger vind på en 2/3 del. Men vind laver strøm som vinden blæser. Så du kan ikke værdisætte de 2 energiformer ens.

Pt er prisen for biogascertifikater kraftigt stigende, så markedet efterspørger den grønne gas og den merpris der her kan opnås vil erstatte en del af det offentlige tilskud. Den argumentation du bruger kunne du lige så godt have brugt på vind for 30 år siden. Vinden har været en fantastisk historie. Ligesom mange ingeniør ikke var meget for vind for 40 år siden er de ikke meget for biogas nu. Men den skalering og udvikling der har været på vind står biogassen i nu.

  • 2
  • 0

Biogas er = konstant energi og lagring. Det er el ikke.

Læser du hvad der bliver skrevet? Jeg skrev

Det biogas i et fremtidigt energimarked skal konkurrere imod er synfuel fremstillet ud fra solenergi el produceret til under 10 øre per kWh. 10 øre per kWh er den pris der bygges solenergianlæg til idag. Ikke i Danmark naturligvis. Men det er synfuel fra sådanne anlæg biogas skal konkurrere med i et fremtidigt energimarked.

Den argumentation du bruger kunne du lige så godt have brugt på vind for 30 år siden

Nej. Forskellen er at for biogas idag har vi eksisterende vedvarende energiformer, som vi kender prisen på, og som biogas skal kunne konkurrere med. Vi skal ikke udnytte en vedvarende energikilde bare fordi den er vedvarende, hvis der findes rigeligt af andre vedvarende energikilder, der er billigere og altid vil være billigere.

Pt gives ca. 4 kr pr m3 metan der ligges ind på naturgastettet fra et biogasanlæg. I en m3 er der 10 KWH.

Det er i forbindelse med sammenligning med andre energiformer sådan set bedøvende ligegyldigt hvilke politisk bestemte priser man får for biogassen. Det eneste der tæller er produktionsprisen på en kWh.

Men set fra gylleproducentens side er det naturligvis fantastisk greenwashing at kunne sige "min gylle er sørme ikke et forureningsproblem men en energikilde". Så får man både forbedret sit image og skattekroner til at komme af med sit forureningsproblem.

  • 3
  • 0

Jens Olsen

Til en behagelig afveksling er jeg ikke helt uenig med dig.

Og dog.

Biogas kan såfremt det er teknisk godt udført være GHG negativt og understøtte mindre forurenende landbrug.

Derudover udgør biogasanlæg en god CO2 resource.

Det er nok støttesatsen og regulering af samme vi skal fokusere på for st tilpasse den til et samfundsøkonomisk realistisk niveau.

  • 6
  • 0

Dit synfuel mantra kan jo ikke omsættes så du får en kwh synfuel for en kwh solenergi. Først skal du producere brint med et energitab på +50% så skal du have en kulstofkilde der åbenbart ikke må være gylle/biogas dvs du vil indvinde co2 fra atmosfæren (et par hundrede ppm ,der skal raffineres en del luft før du har et kg)denne co2 skal så opgraderes til kulstof og processeres til metan(hvad er nu hovedbestanddelen i biogas?) Dette skal så yderligere opgraderes til en flydende equivalent til benzin ,det nødvendige fabrikationsudstyr har nogle kapital og driftsomkostninger plus energiforbrug der skal indregnes og imens ligger kolortene og dine egne pøller (plus de tomater og slagteriaffald der blev tilovers ved den nødvendige fødevareproduktion )på marken og forurener med stank og drivhusgasser(metan) Du er meget enøjet. Medmindre vi også skal leve af synfood,må vi nok indrømme et ansvar for at afbøde den forurening vi pga vores efterspørgsel på bøf æg og brød er skyld i ,hvis noget af den udgift kan dækkes ved biogasproduktion er det jo fint resten kommer vi til at betale anyway,på den ene eller anden måde.

  • 4
  • 1

Brint konvertering er +80% effektiv og spildvarmen kan bruges.

Direkte Synfuels, hvis der er CO2 tilrådighed er også over 80% effektivt og på vej til 90%.

Der skal et meget begrænset yderligere prisfald til på vedvarende energi før Synfuels vil begynde at udkonkurrere råolie.

Bill Gates, Stephen Chu mfl. er engagerede i udviklingen, hvorimod Google Alphabet har prøvet og opgivet.

  • 5
  • 0

Dit synfuel mantra kan jo ikke omsættes så du får en kwh synfuel for en kwh solenergi.

Det er nemlig fuldstændigt korrekt. Det ved da alle. Min pointe er, at man skal have for øje at biogas har nogle konkurrenter som det skal kunne slå på prisen, hvis det skal give mening.

Og hvis det biologiske affald kan anvendes som CO2 kilde så fint. Markedet vil jo så vise sig om det er noget det kan betalte sig at købe og til hvilken pris.

Men fuldstændigt uden om markedet at beslutte, at det er biogas, der er den VE-teknologi, der skal støttes med skattekroner, er dårligt samfundsøkonomisk.

  • 1
  • 0

Hvis vi nogensinde vil sikre at hele kloden baseres på vedvarende energi, så skal vi udkonkurrere FF og KK.

Det kan ske ved at elektrificere hvad elektrificeres kan eller ved at producere de samme brændsler som man idag bruger FF til.

  • 4
  • 0

Det kan ske ved at elektrificere hvad elektrificeres kan Fuldstændig enig,der kan jeg også se perspektivet,det er et stigende marked vi kan følge med at lave elproducerende anlæg i takt med efterspørgslen, og hvis det er elbiler vi taler om vil de (om de bliver optimalt styret) kunne optage peakproduktion fra ve og skåne systemet ved lav produktion ,det vil da reducere efterspørgslen på Ff ,men hvis man har stået i trafikken i de større metropoler som shanghai hongkong,bombay,lahore,teheran ,cairo,eller de amerikanske motorveje og så ekstrapolerer den erfaring på de steder man ikke har set, så ved man at det er utopi at ville erstatte det brændstofforbrug man er vidne til med synfuel,det er en ting at destillere en vædske man pumper op af jorden til ingen penge i uendelige mængder,men at producere dette råstof i de mængder syntetisk ,det blr ikke i dette århundrede. Om så synfuel kun koster en tiendedel er ligegyldigt,mængden kan ikke leveres og de anlæg der kunne levere bare en Synlig mængde af forbruget vil tage årtier at bygge og financiere. Desværre sidder vi i vort eget l--- til halsen ,det er slemt.

  • 3
  • 1

Synfuel til 10 øre pr KWH er der længe inden vi bare er i nærheden af-Og det kan næppe realiseres. Så kan man lige så godt argumentere for at biogassen er for dyr i forhold til en fusionsreaktor eller andre fremtidige energikilder, som pt er "fugle på taget"

Så Jens nej, jeg er ikke enige i dine betragtninger overhovedet

  • 1
  • 0

Keld Jacobsen

Vedvarende energi skalerer ganske udemærket og det gør Synfuel anlæg også.

Det er mere forbløffende at der stadig er nogen som ikke tror på at olie kan erstattes og/eller at olie kan udkonkurreres.

Synfuels skal blot være billigere og det er set i lyset af mange års prisfald på vedvarende energi en forventelig udvikling.

  • 2
  • 0

Hvis de aktuelle biogasanlæg har modtaget den omsættelige del af husholdningsaffaldet er en stor del af udgifterne til dem betalt af renovationskunderne, der har fået væsentligt øgede udgifter til indsamling og aflevering af deres affald. Indtægterne ved salget bør derfor tilbageføres til renovationsbrugerne! Når der er tale om affaldsbehandling, er de etablerede ordninger underlagt 'Hvile i sig selv' principperne - dvs. at udgifter og indtægter over en årrække skal balancere.

Det er tankevækkende, at man ved etablering af nye ordninger altid beregner udgiften pr. husstand, så ser en ekstraudgift på forsigtigt anslået kr. 400,- årligt ikke ud af så meget, men regner man totalt på antallet af husstande, bliver det til rigtig mange penge, som den samlede gruppe af renovationsbrugere har betalt til etablering og drift af disse anlæg.

Når anlæggene så sælges, skal provenuet naturligvis retur til de, som har betalt dem.

Fremover vil ekstrabetalingen jo gå direkte i købernes lommer - og er der ikke tilstrækkeligt overskud, kan man sætte prisen op - og alle er tvunget til at betale, fordi ordninger er regulativmæssigt obligatoriske - vi skal jo hjælpe samfundet med at få de mange hensyn til genanvendelse og klima til at gå op i en højere enhed!

Og hvad med de tilskud som er betalt af staten via skattekronerne? Skal de tilbage eller?

Det er underligt, at man etablerer store offentlige virksomheder og efterfølgende sælger dem til private erhvervsdrivende. Er det reelt ikke som at tisse i bukserne? Det varmer lige nu og her, men den positive virkning ændrer sig hurtigt til kun at være langvarigt negativ!

  • 4
  • 0

Det er underligt, at man etablerer store offentlige virksomheder og efterfølgende sælger dem til private erhvervsdrivende. Er det reelt ikke som at tisse i bukserne? Det varmer lige nu og her, men den positive virkning ændrer sig hurtigt til kun at være langvarigt negativ!

Eller når man laver kommunale forsyningsselskaber, f.eks. spildevand og så efterfølgende "privatiserer" dem.

For de er ikke mere private end forbrugeren ikke har andet valg end at bruge dem, dvs. den liberalt roste konkurrence er ikke eksisterende.

Til gengæld så skal der jo så etableres direktion, bestyrelse (og ben til politikerne) og fanden og hans pumpestok, som gør driften meget dyrere end da den lå under kommunens tekniske afdeling - og der er kun en til at betale, det er forbrugeren, men nu lugter det snildt nok ikke af afgifter, skatter eller kommunalt budget, men borgeren bliver stadig sorteper.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten