Biogas - dejligt, men dyrt

Biogas på gylle figurerer hyppigt i energiplaner og kommissionsrapporter, i indgåede energiforlig og i statslige fremskrivninger af energiudviklingen frem til 2020. Her forventer man, at biogas udgør 14 PJ eller 1,7 pct. af energiforsyningen - mod 4 PJ eller 0,5 pct. i dag.

I teorien er biogas da også noget af et guldæg: Den løser et miljøproblem i landbruget og kan samtidig forsyne os med grøn energi, der kan lagres og hældes på biler.

Men kigger man på biogas som en VE-energikilde, er det en relativt dyr fornøjelse sammenlignet med andre energiteknologier målt i tilskudskroner. Ifølge en tabel fra Energistyrelsen modtager nye biogasanlæg over en 20-årig periode således godt 75 øre pr. kWh i gennemsnit mod havmøllernes 30 øre og solcellernes næsten 90 øre pr .kWh. Tallene er inklusive værdien af afgiftsfritagelse.

Tre store udfordringer

Politikerne er dog glade for guldægget og har flere gange forøget tilskuddet til biogas - så sent som ved energiforliget sidste forår, hvor tilskuddet blev udvidet til at gælde biogas til alle formål. Man satte samtidig en pose penge af til et anlægstilskud på 30 pct.. 19 store og små anlæg tilsammen fik anlægstilskud på 268 mio. kr. i julegave i slutningen af 2012.

Men hvorfor klager biogas-projektmagerne så stadig over manglende økonomi? Er det, fordi biogasbønderne er grådige, eller er teknologien bare kompliceret?

Biogasentreprenører står i hvert fald med tre udfordringer, som er råvarer, afsætning og finansiering:

Kvæg- og svinegylle kan i runde tal give mellem 12 og 13 m3 methan pr ton gylle, men det er ikke nok til at få økonomi i anlæggene, mener branchen. Der skal madaffald eller andet bioaffald til for at booste gasproduktionen, men den type affald er der mangel på. Til eksempel står det organiske affald for tre fjerdele af biogaspropduktion, mens det kun udgør en fjerdedel af råvaremængden i eksisterende biogasanlæg.

Branchen arbejder i stedet med at bruge halm, dybstrøelse fra stalde, majs og energiafgrøder i biogasanlæggene - og med på sigt at kunne overtage den organiske del af dagrenovationen.

Den næste udfordring er afsætning af den producerede biogas. For modsat elproducerende VE-teknologier, hvor strømmen allerede er afsat til elnettet, så er biogasprojekterne ikke sikret afsætning eller pris for deres VE-produkt. De skal ud at finde nogen, der vil købe gassen, og det har traditionelt været de decentrale kraftvarmeværker, der har aftaget biogassen til omkring naturgasprisen.

Her kan biogassen bruges direkte i gasmotor-anlæggene, men de decentrale kraftvarmeværker er blevet trætte af naturgas og af elproduktion, som de ikke tjener særlig godt på. Derfor vil de decentrale kraftvarmeværker heller ikke binde sig til biogas eller betale særlig meget for den.

Ind på scenen er i stedet kommet gasselskaberne og Energinet.dk, som gerne vil have biogas ind i naturgasrørnettet. Biogas skal dog først opgraderes - det vil sige renses og evt. tilsættes propan - og det koster omkring 1 kr. pr. m3. Ifølge nye beregninger reducerer opgradering værdien af biogassen for biogasanlægget med cirka det samme - i forhold til hvis gassen blev solgt til et kraftvarmeværk til naturgaspris.

I modsat retning trækker så det faktum, at biogasselskabet dermed får adgang til at sælge gassen til en gasmægler eller direkte til transportformål, sådan som nogle projekter allerede overvejer. Ved adgang til gasnettet kommer man også uden om besvær med, at kraftvarmeværket ikke kan bruge gassen om sommeren, fordi der ikke er brug for varmen. Spørgsmål som gaskvalitet og ansvar for denne kan dog godt komplicere denne løsning.

Den tredje hovedudfordring - finansieringen - er en direkte følge af de to forrige usikkerheder, som gør, at i forvejen skeptiske banker og investorer holder sig langt væk fra investeringer i biogasprojekter. Denne tendens, som alle aktører uden undtagelse nævner som problematisk, forstærkes yderligere af finanskrisen.

En ekstra usikkerhed udgør det, at produktionsstøtten til biogas - som ved energiforliget steg til 1,15 kr. pr. kWh eller til 6,30 kr. pr. m3 methan - dels aftrappes med 10 øre frem til 2020 og dels er bundet til naturgasprisen. Det vil sige, at støtten falder, hvis naturgasprisen stiger.

Det organisatoriske problem

Endelig er der en ekstra udfordring, som man kunne kalde den organisatoriske - og nogle mener, at det er hovedårsagen til, at biogassen ikke løfter sig trods mange gode viljer: Landmændene og deres rådgivere skal holde rigtig mange bolde i luften. De skal både finde en placering, vælge anlæg og styre byggeriet af det. De skal ud at finde afsætning for gassen til en rimelig pris - og tage stilling til rigtig mange komplicerede spørgsmål undervejs. Og så skal de forhandle med banker, realkreditinstitutioner og selskaber om finansiering på baggrund af et mildest talt kompliceret støttesystem.

Trods det har mange projektgrupper bestående af landmænd alligevel holdt ved i rigtig mange år - selvom projekterne endnu ikke er blevet realiseret.

Det er forkert at påstå, at politikerne ikke er klar over biogassens udfordringer. I energiforliget vedtog de derfor at etablere en task force, som skal holde øje med, om 2020-målene nås eller der er behov for nye politiske initiativer.

Hvis målene står fast, må politikerne vist til forhandlingsbordet igen.