Bioetikerne har fået travlt: Er det moralsk korrekt at skabe kunstigt liv?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bioetikerne har fået travlt: Er det moralsk korrekt at skabe kunstigt liv?

I hvor høj grad skal forskerne gøre sig til herre over for, hvordan liv skal se ud på Jorden? Er der et moralsk problem ved, at mennesker begynder at lave nye levende væsener? Går vi for langt?

Det er et af de emner, der optager Det Etiske Råd, hver gang en professor eller ph.d.-studerende har fundet smarte nye måder at manipulere med organismers oprindelige plan på.

Og den internationale debat har fået nyt at kaste sig over, efter at den amerikanske genetiker Craig Venter gennem årene både har påvist, at man selv kan bygge en bakterie af nukleinsyre, og at man kan forsimple eksisterende organismer ved at skrælle dem for gener.

Lektor på institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet Sune Holm har fungeret som rådgiver for Det Etiske Råd i en rapport om syntesebiologi.

»Mit indtryk er, at en del af debatten går på, om syntesebiologi faktisk giver anledning til særlige problemstillinger, eller om vi ikke allerede er stødt på dem i forbindelse med GMO og planteforædling,« siger Sune Holm og fortsætter:

»Det er slet ikke sikkert, at muligheden for at skabe kunstigt liv rejser nye spørgsmål, men der, hvor det alligevel er etisk interessant, er, at man nu nemmere kan lave større forandringer, og muligvis helt nyt liv. Det vil give nogle magtfulde redskaber,« siger han.

Han nævner bl.a. bioterror i form af muligheden for at skabe nye og gamle vira i laboratoriet.

»Det fylder en del i debatten, at hvis vi får så forfinede teknikker til at lave om på naturen med, så vil det også være nemmere for andre at lave nogle dumme ting,« siger Sune Holm.

»På den anden side er der de gode ting, som vi kan blive bedre til at lave. Eksempelvis er det nu lykkedes syntesebiologer på Københavns Universitet at få alger til at producere værdifulde og svært tilgængelige stoffer, der kan bruges til kræftbehandling,« fortæller han og understreger, at design af levende organismer altid vil være forbundet med uforudsigelighed.

»I et lukket system kan man måske se det som en firkantet ingeniørdisciplin, men ellers er det måske lidt overdrevet, når nogle biologer sammenligner Craig Venters metoder som opbygningen af en computer.«

Gode moralske grunde

Han understreger endvidere, at der rundt om i verden er stor forskel på, hvor meget debatten fylder. I Danmark fylder den måske ikke så meget, men i lande, hvor etik og religion hænger mere sammen, mener man måske ikke, at det er menneskets opgave at skabe nye former for liv, understreger Sune Holm.

»Vi kan måske nok tillade os at modificere organismer på en måde, der blot skubber evolutionen lidt fremad, men at sætte dna-sekvenser ind, vi selv har fundet på – det er, ifølge nogle, noget andet,« siger han.

»Jeg mener, at vi har gode moralske grunde til at udvikle syntesebiologi, for der er et stort potentiale. Men vi skal selvsagt tænke os godt om,« lyder det fra Sune Holm.

Læs også: Gensaks giver studerende mulighed for at gøre store opdagelser

Det samme mener bioetiker fra Aarhus Universitet, lektor Morten Dige fra Afdeling for filosofi og idéhistorie.

»Selv om det måske ikke er en helt ny diskussion f.eks. at genmanipulere, så kan vi ikke nødvendigvis bare føre diskussionerne videre derfra. Grænser sat for nogle år siden, er sat ud fra, hvad man var i stand til på det tidspunkt rent teknisk, og hvis det nu bliver meget nemmere og hurtigere at manipulere med naturen, så kan det godt være, at man skal starte forfra,« siger han.

Morten Dige nævner specifikt medicinproduktion som et område, hvor der er andre hensyn at tage, end til at man måske med nye metoder hurtigere kan gøre folk raske.

»For det første er der selvfølgelig diskussionen om, hvornår man helbreder sygdomme, og hvornår man vil lave supermennesker. Det sidste synes jeg, er dybt problematisk. Der er stor forskel på at afhjælpe konkrete lidelser og at skabe perfekte mennesker og perfekte liv. I forhold til planteforædling kan syntesebiologi forstærke en udvikling i retning af ensartede monokulturer, der har givet nogle forbedrede resultater for høsten og forbrugernes smagsløg, men måske også forsimplede og potentielt mere usunde fødevarer.

»Men der er også et socialt ansvar at tage hensyn til. F.eks. bliver malariamedicin i dag i høj grad produceret af fattige bønder i tredjeverdenslande, og de vil miste deres indtægt, hvis multinationale selskaber får eneret på det syntetisk producerede alternativ,« lyder det fra Morten Dige.

Læs også: Rumbiolog: Bakterier skal hjælpe astronauter med at leve på Mars

Pas på kunstigt åndedræt

Samtidig mener han, at man også skal overveje, hvilke industrier man overhovedet ønsker og bør holde i live med syntesebiologi. Han nævner energiproduktion som et emne, der har været oppe at vende i forbindelse med syntesebiologi, men hvor han mener, at man skal passe på.

»Jeg synes f.eks. ikke, at ideen om at udvikle syntetiske biobrændstoffer nødvendigvis er en holdbar løsning. Der er mange grunde til ikke at forlænge den fossile æra mere end højst nødvendigt, og selv om proceduren er bæredygtig, vil den fungere som et kunstigt åndedræt til en industri, der i stedet bør lægges helt, om,« understreger Morten Dige og tilføjer, at der kan være meget at tage i lære fra kemiens verden.

»For mange år siden havde vi kemirevolutionen, hvor vi fik mange smarte ting som kunstgødning, maling og freon i køleskabene. Det syntes umiddelbart godt, men vi manglede overblik over de risici, der kunne komme langt senere. Sådan kan det også blive med syntesebiologi, hvis ikke vi husker at tænke tilbage på det,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man kunne starte med at finde ud af, hvad liv rent faktisk er.

Der ud over vil jeg blot påpege, at der er massere af idioter som har skabt liv hjemme i soveværelset - der måske ikke altid har været kloden til gavn..

  • 1
  • 5

Det er jeg ikke så sikker på Kurt; Hvis mennesket en dag lærer at skabe liv, har vi blot bevist, at det kræver intelligens at skabe liv.

Den gængse tro/religion i Danmark kaldes "videnskab" eller ateisme. F.eks. mener denne religions disciple, at vi er skabt ved en tilfældighed opstået i rummet for mange milliarder år siden. en hændelse som hverken kan bevises, genskabes, måles, vejes eller på anden måde observeres; Ergo ikke videnskab men ren og skær religiøs tro.

  • 2
  • 5

Dette er ikke helt ulig debatten om faren ved kunstig intelligens. På et tidspunkt holder det måske ligefrem op med at være væsentligt, om reproduktion af små komplekse systemer sker kulstofbaseret (”liv”), eller ved hjælp af nanomekanik og kunstig intelligens.

En cost-benefit-analyse kunne let pege på, at man skal være tilbageholdende med begge dele. Selv om mange syge kan hjælpes, er det jo næsten ubetydeligt i forhold til ethvert scenario der truer menneskeheden. Både kunstigt ”liv” og kunstig ”intelligens” har i princippet potentiale til at skade mennskeheden ubegrænset.

Men man skal nok gå ud fra, at begge dele vil blive videreudviklet uanset hvad de etisk professionelle kommer frem til. Atombomben blev færdigudviklet selv om man det sidste årstid godt vidste at tyskerne ikke var i nærheden af at lave en selv, og det derfor ikke var nødvendigt for at vinde krigen. Så meget inerti var der i udviklingsarbejdet. Og det selv om atombomber hverken hjælper syge eller raske, og selv om udviklingsarbejdet skete i et civiliseret land. Så der er nok ingen grund til at forestille sig at kunstigt liv og kunstig intelligens ikke bliver videreudviklet til det yderste rundt omkring i verden. Indsatsen bør nok gå i retning af international kontrol og åbenhed - etikken tror jeg ikke gør så stor forskel.

  • 4
  • 0

Den gængse tro/religion i Danmark kaldes "videnskab" eller ateisme.

Videnskab og ateisme har vist ikke noget med hinanden at gøre. (Natur)Videnskab forholder sig ikke til Gud men kun til den kausale virkelighed. Om man tror på Gud eller ej har ikke noget med videnskab at gøre. Men man kan sige at hvis man tror at eksistensen alene kan forklares af videnskaben, så er man ateist og har derfor opgivet kausalitet som grundlag for eksistensen. For Guds nødvendighed er opstået som nødvendigheden af kausalitet som forklaring på eksistensen.

  • 2
  • 0

Den gængse tro/religion i Danmark kaldes "videnskab" eller ateisme. F.eks. mener denne religions disciple, at vi er skabt ved en tilfældighed opstået i rummet for mange milliarder år siden. en hændelse som hverken kan bevises, genskabes, måles, vejes eller på anden måde observeres; Ergo ikke videnskab men ren og skær religiøs tro.

Undtagelsen som bekræfter reglen omkring min holdning til 'tommel-ned'.

Det er ikke 'religiøs tro' når en kodimagnyl fjerner min hovedpine, eller pinicillin kurerer min blindtarmsbetændelse. Det er videnskab.

'Religiøs tro' er når nogen beder og beder til den store guldmedalje, og der alligevel ikke sker en skid - og alligevel hævder de hårdnakket at 'Gud' både lytter og hjælper!

  • 0
  • 0