Bioethanol kan koste Dong en halv milliard

Bioethanol-anlægget Inbicon ved Kalundborg koster ejeren Dong Energy kassen og kan være truet på sin eksistens.

Ifølge det seneste regnskab kom Inbicon ud med et underskud på 140 millioner kroner i 2010.

Det har fået Dong til at ændre skønnet for Inbicons økonomiske levetid til fem år. Samtidig forventer det danske energiselskab at skulle skyde flere penge i projektet allerede i år, skriver Berlingske.

Koncernchef Anders Eldrup tager den dog med ro.

»For os er det (Inbicon, red.) forskning og udvikling, ikke et produktionsanlæg, og forskning og udvikling giver sjældent overskud,« siger Anders Eldrup, der stadig kalder Inbicon en succes.

»Det har vist, at det er teknisk muligt at producere bioethanol på biomasse, og det er måske også en succes ved, at vi kan sælge teknologien,« siger Anders Eldrup.

Det er dog foreløbigt kun sket til japanske Mitsui, der vil bygge en fabrik i Malaysia.

Men selv om Inbicon skulle lukke om fem år, har anlægget stadig været en god investering, fastholder Anders Eldrup.

»Som stor dansk teknologivirksomhed interesserer vi os også for at være på forkant med en række teknologier. Der skal være noget til børnebørnene.«

Læs hele historien i Berlingske Business side 6.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Teknologien er spændende, men der er nogle væsentlige problemer som gør at man må satse på at placere teknologien optimalt i forhold til biomasse forsyning.

Finder man de gode lokalisationer, så er der stadigt gyldne muligheder for teknologien.

  1. Gen biofuel anlæg har desuden i perioden, hvor Inbicon blev planlagt og opført krævet ganske mange samtidige tekniske og prismæssige gennembrud.

Jeg tager hatten af for satsningen og håber på is i maven hos ledelsen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten