Biodiversitet giver økosystemer en buffereffekt mod miljøsvingninger
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Biodiversitet giver økosystemer en buffereffekt mod miljøsvingninger

Med syv - og snart ni - milliarder mennesker på kloden vil der ryge nogle arter i svinget. Og hvad så? Er der andet end etiske argumenter for at bevare artsrigdommen?

Ja, konkluderer en tysk-schweizisk forskergruppe efter syv års feltstudier. Artsrigdom er tilsyneladende en forudsætning for stabil produktion i et økosystem. Jo højere biodiversitet, desto større og desto mere stabil er produktionen over tid.

Forskergruppen fulgte over syv år biomasseproduktionen på 82 englodder med henholdsvis 1, 2, 4, 8, 16 og 60 plantearter. Arterne tilhørte fire funktionelle grupper: græsser, bælgplanter, lavt- og højtvoksende urter. To gange om året - i maj og august - høstede man ved at klippe vegetationen af i en højde af tre centimeter. Vegetationen blev derpå tørret, vejet og planterne blev sorteret efter art. For hvert plantesamfund udregnede man hver enkel arts bidrag til den samlede biomasseproduktion.

En tysk-schweizisk forskergruppe konkluderer efter syv års feltstudier, at artsrigdom tilsyneladende er en forudsætning for stabil produktion i et økosystem. Jo højere biodiversitet, desto større og desto mere stabil er produktionen over tid.

Man undersøgte derpå, hvor ofte det samlede udbytte på de enkelte lodder havde ligget over 50 pct. af den gennemsnitlige produktion på de fem mest produktive lodder de enkelte år.

Resultaterne, der er offentliggjort i Proceedings of the National Academy of Sciences, viser, at produktionen var højest og mest stabil på englodder med tre eller fire funktionelle grupper. Det er dog ikke så meget artsrigdommen i sig selv, der synes at sikre stabiliteten. Plantesamfund, der bestod af mange, men forholdsvist ens arter, kunne ikke opretholde stabil produktion over tid. Det kunne derimod lodderne med det maksimale artsantal (60), hvor arterne tilsyneladende komplementerede hinanden og leverede høje høstudbytter hvert år. Arter, som nogle år glimrede ved deres fravær, kunne andre år være afgørende for primærproduktionen.

Buffereffekt

Det er stadig meget omdiskuteret, i hvor høj grad biodiversitet har effekter på økosystemers funktion. Ifølge professor i biologi ved Aarhus Universitet Jens-Christian Svenning hævder skeptikere af hypotesen, at der måske er nogle enkelte arter, der betyder noget, men at diversiteten som sådan ikke har den store betydning for produktionen.

»Her viser det tyske forsøg, at dét, der betyder noget for vores økosystemers funktion, er, hvor mange arter, de indeholder. Der, hvor du har høj artsrigdom, ligger biomassen konsekvent højt, så man får en slags buffereffekt mod miljøsvingninger. Der er andre studier, der peger i denne retning, men det er meget solidt dokumenteret her,« siger Jens-Christian Svenning om det tyske forsøg.

At artsrigdom influerer på økosystemers funktion over tid er en vigtig konklusion i en tid, hvor biodiversiteten på globalt plan er for nedadgående, og hvor der er udsigt til stigende miljøændringer, ikke mindst på grund af klimaet.

»Hvis vi vil have så stabile økosystemer som muligt under sådanne variable forhold, er det vigtigt at bevare biodiversitet,« opsummerer Jens-Christian Svenning, der selv forsker i biodiversitet både inden for flora og fauna.

Aarhusprofessoren afviser dog, at det nødvendigvis vil udløse en lavine af biologiske reaktioner, hver gang en art udryddes.

»Overordnet set er der masser af redundans i naturen. Der er ingen grund til at tro, at økosystemer skulle være så følsomme, at de bryder sammen, fordi man mister nogle enkelte arter, men der vil være en generel tendens til, at de vil være mere sårbare over for ændringer, jo flere arter de mister,« forklarer Jens-Christian Svenning.