Biodiesel vil give langt flere nanopartikler i bilosen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Biodiesel vil give langt flere nanopartikler i bilosen

Antallet af partikler, der slipper ud af langt de fleste dieselbilers udstødningsrør, vil stige betydeligt næste år.

For når benzinselskaberne gradvist tilsætter mere og mere biodiesel i den almindelige dieselolie, vil der opstå en helt ny type forurening, som ingen rigtig kender konsekvenserne af. Det fremgår af forsøgsresultater fra en endnu ikke offentliggjort rapport fra Center for Grøn Transport under Trafikstyrelsen.

Senest fra 1. januar 2012 skal benzinselskaberne tilsætte syv procent biodiesel - typisk produceret af raps eller slagteriaffald - i den dieselolie, der sættes til salg på tankstationerne.

På den baggrund har Center for Grøn Transport lavet direkte målinger af det samlede partikeludslip og udslippet af ultrafine partikler fra en række køretøjer, som anvender biodiesel.

Resultat: Forskerne konstaterer en generel stigning i antallet af udledte partikler. Det er først og fremmest de helt små partikler - de såkaldte nanopartikler (omkring 10-20 nanometer i størrelse) - der kommer flere af i udstødningsrøgen fra de dieselbiler, der ikke kører med partikelfilter.

Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt det nye, miljøvenlige brændstof skaber et helt nyt, men endnu ukendt, miljøproblem.

»De sundhedsmæssige effekter af disse nanopartikler er meget dårligt belyst, og det kan endnu ikke afvises, at de i et eller andet omfang er giftige. Så generelt må vi sige, at vi endnu ikke har det fulde overblik over sundhedseffekterne af indførelsen af biodiesel,« siger en af Danmarks førende eksperter på området, professor Steffen Loft fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

Nanopartiklerne fra forbrænding af den nye type biodiesel trænger dog kun ud i atmosfæren fra dieselbiler uden partikelfilter. De danske forsøg dokumenterer, at de mindste partikler bliver effektivt opfanget i de partikelfiltre, som fra næste år vil være lovpligtige på alle nye dieselbiler.

Færre store sodpartikler

I Miljøstyrelsen, der har myndighedsansvaret for eventuelle miljøskadelige effekter ved biodiesel, erkender ph.d. og civilingeniør Christian Lange Fogh, at der ikke er tilstrækkelig viden om nanopartiklerne til at kunne dømme dem enten sundhedsfarlige eller udskadelige.

»Det er dog en relativt kort periode, hvor dieselbilerne overhovedet vil slippe nanopartikler ud i atmosfæren. For når de nye dieselbiler fra næste år vil være forsynet med partikelfilter, vil filteret opsamle nanopartiklerne, så de ikke slipper ud i atmosfæren,« siger han.

Christian Lange Fogh fremhæver samtidig, at de samme målinger viser en generel nedgang i udledningen af de store (100-200 nanometer) sodpartikler, der i mange studier bliver udpeget som den farligste forurening fra dieselbiler.

»Disse store sodpartikler har en levetid i atmosfæren, der skal tælles i dage eller uger, hvor nanopartiklerne kun typisk kun kan overleve i atmosfæren i mindre end en time. Så selv de eksisterende dieselbiler, som ikke har partikelfilter, bliver mindre forurenende fordi de fleste af de partikler, de udleder, har en kort levetid,« siger Christian Lange Fogh.

Udledning falder målt i vægt

De mange målinger fra Center for Grønt Transport rummer, som nævnt af Christian Lange Fogh, også positive nyheder om miljøeffekterne af biodiesel.

For hvis man måler vægten af de partikler, der ledes ud i atmosfæren fra en dieselmotor med biodiesel, så sker der her et fald på ca. 20 procent i partikeludslippet i gram pr. kilometer.

Det vil altså sige, at partikeludledningen fra biodieselbiler falder, når man som forskerne har gjort, måler i vægt. Partikeludledningen er derimod stigende, hvis man måler antallet af udledte partikler, hvilket skyldes, at der kommer flere af de førnævnte nanopartikler i udstødningsgassen.

Undersøgelsen er foretaget med den nye PMP-målemetode, der fra næste år bliver obligatorisk ved typegodkendelse for nye person og varebiler, og som indføres for tunge køretøjer i forbindelse med Euro-6 normen. Metoden måler udslippet af faste partikler fra dieselbiler, og anvender opvarmning af udstødningsgassen for at fjerne flygtige kondensater.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det vil altså sige, at partikeludledningen fra biodieselbiler falder, når man som forskerne har gjort, måler i vægt. Partikeludledningen er derimod stigende, hvis man måler antallet af udledte partikler, hvilket skyldes, at der kommer flere af de førnævnte nanopartikler i udstødningsgassen.

Vægten af partiklerne kan nok ikke bruges til noget, når vi snakker sundhed.
De motorer der kører på ren planteolie, PPO, (ikke bio-diesel), de sender større partikler ud, som er meget lidt sundhedsskadelige.

Google evt elsbett motor

  • 0
  • 0

Det er muligt at fremstille synfuel ud fra CO2 + H20 + Katalysator + Varme. Varmen fra en højtemperaturreaktor kan bruges til at fremstille en meget, meget ren brændsel til vores biler, lastbiler, skibe, fly mv. Og så er den CO2 fri. Der fjernes CO2 fra atmosfæren for at lave brændslet.

  • 0
  • 0

Spørgsmålet er ganske enkelt om man ikke skulle se stort på partikeludledningen og så glæde sig over at vi kører på et CO2-neutralt brændstof.

Partikeludledningen kan vi fjerne ganske nemt vha. filtre, hvorimod CO2'en kommer til at ændre vores miljø drastisk, men som sædvanlig vil vi ikke gøre noget før end vi kan få det hele på en gang.

  • 0
  • 0

CO2-fri er vel ikke det rette ord at anvende. CO2-en kommer vel tilbage i forbindelse med forbrændingen? Så CO2-neutral er vel mere rammende.

Da der indgår brint fra vand i brændstoffet, så vil nettoresultatet være et overskud på CO2 balancen, da H erstatter forbrændingen af C.

  • 0
  • 0

Da der indgår brint fra vand i brændstoffet, så vil nettoresultatet være et overskud på CO2 balancen, da H erstatter forbrændingen af C.

"Synfuel" er jo bare alkaner, hvordan kan hydrogen 'erstatte' forbrændingen af carbon? Processen som du selv nævner er jo:
CO2 + H2O + varme + katalysator -->alkaner + O2

Ved forbrænding:
alkan + O2 --> CO2 + H2O + varme

  • Bottom line er at der hverken er over- eller underskud på CO2 balancen, medmindre forbrændingen forløber udfuldstændigt og danner CO, hvilket man næppe er interesseret i

Til gengæld kræver det sikkert en helvedes masse energi at få syntesen af "synfuel" til at forløbe, og der bliver vel frigivet CO2 fra kraftværkerne der leverer denne?

  • 0
  • 0

Ligemeget hvor rent brændslet er ændrer det da ikke på det faktum, at man ikke lagrer CO2, men at det blot er CO2-neutralt når man vælger at brænde skidtet af igen?

At du insisterer på at varmen til syntesen skal komme fra et atomkraftværk, gør det selvfølgeligt uproblematisk med CO2-udledningen, men så tager du noget energi som ellers var gået til elektricitet eller andre formål - som så skal findes andetsteds.

  • 0
  • 0

Det har land forstår i den grad at slå knude på sig selv, stor som den Gotiske.

Vi kan forsætte med carbon som vi kender, eller gentage eventyret med silicium. Reduktionsfabrikken er i begge tilfælde svaret og det koste energi.

Vi kan anvende vind og vand eller kerner. Enten udnytter vi det elles forsvinder det i sidste ende som termisk energi til glæde for de fjerne galakser.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten