menu close Teknologiens Mediehus
En ny rapport fra den europæiske miljøorganisation Transport & Environment (TE) konkluderer, at biodiesel gennemsnitligt udleder op til 1,8 gange mere CO2 end sin fossile pendant.
Tilsætningen af biodiesel betyder, at EU's totale udledning af drivhusgasser er steget med fire procent. Det svarer til tolv millioner flere biler på de europæiske veje i 2020, viser rapporten.
»Kuren er værre end sygdommen. Selvom det har hjulpet, at EU har indført et loft på syv procent tilsat biodiesel, bør man sænke det loft til nul procent efter 2020. Så længe biobrændstoffer kan regnes som klimaneutrale, har bedre alternativer ikke en chance,« siger organisationens direktør, Jos Dings.
Selvom lektor på Institut for Planlægning på Aalborg Universitet Jannick Højrup Schmidt mener, at tallene er sat en kende for højt, så taler de præcis samme sprog som tidligere rapporter på området. Blandt andre den danske klimaorganisation Concitos eller EU-kommissionens egen rapport.
Trods de enslydende konklusioner tilsætter mange EU-lande biodiesel til deres fossile diesel. I Danmark skal der tilsættes syv procent biodiesel.
»Det er dumt at bruge biodiesel baseret på såkaldt førstegenerations-olier fra for eksempel afgrøder – det giver i mange tilfælde højere udledning af drivhusgasser og i alle tilfælde en større påvirkning på biodiversitet. Så hellere bruge ren fossil diesel,« siger Jannick Højrup Schmidt.
Jannick Højrup Schmidt har blandt andet været med til at udarbejde Concitos rapport og forsker nu i opdaterede CO2-udledninger for diverse olier.
Som det fremgår af illustrationen, udleder især palmeolie meget CO2.
»Når man producerer palmeolie, får man store mængder spildevand med et højt indhold af organisk stof. Spildevandet behandles normalt i anaerobiske bassiner, og det udleder methan,« siger Jannick Højrup Schmidt.
Methan er som drivhusgas op til 36 gange værre end CO2.
Derudover fortæller Jannick Højrup Schmidt, at palmerne dyrkes i organisk jord - ligesom for eksempel danske vildmosekartofler. Dyrkning i organisk jord tillader ilt komme ned i jorden, og det bidrager til en nedbrydning af organisk stof i jorden. Det bidrager yderligere til CO2-udledningen.
Udover den direkte merudledning af drivhusgasser lægger produktionen af biodiesel beslag på enorme mængder landbrugsjord, der dermed ikke kan bruges til at imødekomme den stigende efterspørgsel på madvarer verden over.
»Hvis man forbød mineralsk diesel og erstattede det med biodiesel, ville der simpelthen ikke være plads nok til at dyrke fødevarer,« siger Jannick Højrup Schmidt. Han fremhæver, at at skovfældning udgør 11 procent af alle emissioner på verdensplan.
»Helt grundlæggende er der ingen, der fjerner en skov for sjov. Det er benhårdt arbejde og kræver en efterspørgsel på landbrugsjord. Når vi bruger biodiesel, øger vi netop den efterspørgsel,« siger Jannick Højrup Schmidt.
Jeg er med på, at der er mange faldgrupper, som f.eks. omkring palmeolie. Men man kan vel ikke sige, at man "udleder" CO2, hvis det er noget der lige er blevet optaget ved dyrkning?
Vi taler vel her om et kredsløb inden for få år, modsat fossile, hvor der er tale om mio af års forskydning i optag og udledning. Så ja, vi skal nok ikke forhaste os ind i noget import af ukontrolleret palmeolie, men omvendt kan det jo også være sundt at skubbe lidt til udviklingen af nye metoder vha. større efterspørgsel , modsat støtteordninger, hvor man fra myndighedernes side skal "vælge" hvilke metoder man vil støtte.
I artiklen "Når man producerer palmeolie, får man store mængder næringsholdig væske som restprodukt. Det lægger man ofte til at rådne i store tanke, og det udleder methan"
Den rådne process kan vel foregå i et biogas anlæg så den generede metan (=naturgas) bliver et nytteprodukt.
Jeg får en masse thumbs down. Måske pga. min holding til det, men øverst stiller jeg nogle spørgsmål egentlig. Hvis nogen af jer thumbsdown ved noget om det, så må I gerne svare, for jeg siger ikke, at de tager fejl, men bare, at jeg ikke lige forstår det der med "udledning".
All biomasse vil jo slippe CO2 fri igen på et eller andet tidspunkt, så det drejer sig jo om cyklus tid. Og ja - så er der så alle de andre issues, med arealer og skovfældning og alt det.
Tallene kommer fra organisationer, det vil sige interesseorganisationer.
Kan man overhovedet stole på sådanne tal, eller er de tilpasset til et ønsket nyhedsniveau?
Fx. ville det da være såre simpel at afbrænde den metan der kommer fra fremstilling af palmeolie, en reduktion på 36 gange!
Men hvis man indregner reduktionen, så falder nyheden jo lidt til jorden.
Praktisk talt samtlige palmeoliemoeller i Thailad har nu biogasanaeg, hvor den producerede electricitet saelges til substitution af kulfyret electricitet. I Indonesien har IFC tidligere og nu APEC initieret kampanger hvor biogas fra palmeoliemoeller skal forsoeges inddraget i denoffentlige elforsyning. Det afgassede spildevand fra biogasanlaeggene i Thailand bliver forsoegvis testet som goedning i plantagerne, (substitution af handelsgoedning som kraever en masse energi at fremstille). Regnestykket skal vist redigeres?
Selv om jeg ikke har tallene er der ingen tvivl om at biofuel fra palmeolie men også majs - er en rigtig dårlig ide - hvis ikke en katastrofe for miljøet.
Palmeolie, bl.a. til biofuel, produceres i store mængder i Indonesien og er en væsentlig grund til at den oprindelige regnskov har fået dødsstødet (først tømmerindustrien - som efterlod en sekundær skov, men dog en skov). Skoven er nu på vej til at blive helt væltet og brændt af. Derfor de enorme røgskyer over Sumatra og Kalimantan, men også Singapore og Malaysia. Røgen er ofte så kraftig at fly ikke kan lande og er svært sygdomsfremkaldende i befolkningen på 40-50 millioner mennesker. Se link til foto nedenfor
Desuden er Sumatra hjemsted for verdens største tørveforekomster. Dem er der gået ild i og de vil brænde til der ikke er mere tilbage. Selv syndfloden kan ikke slukke dem, når regnen stopper går brandene i gang igen. Vi taler om tidsrum i størrelsesorden tusind år. Udover at bidrage til massiv røgudvikling (partikler) betyder det frigørelse af store mændger af fossilt CO2 og er årsagen til at Indonesien nu er trediestørste CO2 udleder i verden.
Men der er skam penge idet. Og penge betyder alt. Dog ikke for de stakkels mennesker der skal leve deres liv i røg og møg, men de driftige investorer, som nok bor andre steder, tjener godt på deres driftighed. Ikke mindst fordi EU har fundet på at købe biofuel for at nedsætte forureningen fra bilerne i Europa og fordi den indonesiske regeing i lighed med så mange andre, generøst forsyner de driftige investorer med subsidier finansieret af de tålmodige skatteydere. Hurra for det private erhversliv og dets glimrende og konstruktive samarbejde med regeringer verden over.
EU kommissionen skriver:
Overview
Biofuels are liquid or gaseous transport fuels such as biodiesel and bioethanol which are made from biomass. They serve as a renewable alternative to fossil fuels in the EU's transport sector, helping to reduce greenhouse gas emissions and improve the EU's security of supply. By 2020, the EU aims to have 10% of the transport fuel of every EU country come from renewable sources such as biofuels. Fuel suppliers are also required to reduce the greenhouse gas intensity of the EU fuel mix by 6% by 2020 in comparison to 2010.
Frances Seymour skriver:
Early in his new administration, President Joko Widodo took advantage of low oil prices to remove the fossil fuel subsidy that had constrained the country’s fiscal space during much of his predecessor’s tenure. But now, the new Indonesian Minister of Energy has proposed that part of the savings be used to triple the subsidy for biofuels as a way of propping up sagging prices for palm oil. Such a move has been greeted with alarm by environmental groups, who predict that it would accelerate deforestation through land conversion to produce more palm oil for biodiesel and sugarcane for ethanol."
http://www.cgdev.org/blog/biofuel-subsidie...
The Guardian
"The use of palm oil for European biofuels has increased six-fold since 2006. Indonesia is critical in the biofuels debate because it is the largest producer of palm oil and contains some of the most carbon-rich peatlands and forests in the world. It also has the highest rate of tropical deforestation globally – caused largely by the drive for palm oil, including for pumping into European diesel tanks.
This mix has contributed to Indonesia becoming the world’s third-largest greenhouse gas emitter, behind China and the US. A share of these carbon emissions is the responsibility of Europe because of the EU’s biofuels policy.
http://www.theguardian.com/sustainable-bus...
Det er verdens største miljøskandale
http://www.asianews.it/files/img/INDONESIA...
Christian: En enkelt eksempel på hvad der er undgået din opmærksomhed er udledningen af CO2 og partikler fra afbrænding af tørv - en sideeffekt af skovrydningen. Tørvens CO2 må betragtes som fossilt CO2 idet det jo ellers vil forblive bundet i tørven.
Men gå ud på nettet - der skrives rigtig meget om dette biofuel- og palmeoliebonanza rundt om i verden.
"“Biofuels have direct, fuel‐cycle GHG emissions that are typically 30–90% lower than those for gasoline or diesel fuels. However, since for some biofuels indirect emissions—including from land use change—can lead to greater total emissions than when using petroleum products, policy support needs to be considered on a case by case basis” (IPCC 2014 Chapter 8).
http://www.forbes.com/sites/jamesconca/201...
Søren Fosberg
Gen.2 biofuels baseret på majs udnytter majsstrå som ellers ville blive afbrændt eller forrådne og returnerer næringsstoffer.
Typisk bruges majs til Methanol.
Der er netop kommet et interessant gennembrud for konvertering af biomateriale til sukker, der er egnet til biofuels.
En yderligere mulighed er at indfange overskydende CO2 fra methanol produktionen og bruge det til Synfuels.
Hvis man udvikler teknologierne rigtigt, så er der potentiale for at reducere GHG emissioner med mere end blot et GHG neutralt produkt.
Når det er sagt, så er jeg også rystet over palmeolie og anvendelse af mad til Gen.1 biofuels samt at dyrkningsmetoderne systematisk frigiver CO2, der er bundet i tørv - og ovenikøbet afstedkommer glødende uslukkelige brænde med enorm helbreds og klimaskadende konsekvenser.
Don't forget that palm oil is massively used in the food industry. This releases still more greenhouse gases.
And remember, just because it's possible to make biogas from the waste, doesn't mean it ever will be made, if it doesn't put money in the "right" pockets...
Biodiesel made from waste oil from the local fish and chip shops - as a friend makes it here in the North East of England - may be defensible ecologically. Biodiesel made from newly extracted bio-oil is never going to be.
Hvornår lærer vi det?
ALDRIG, vi tror vi kan leve her uden at sætte os spor, men det er det rene gas
Videnskaben tager altid fejl. Den har endnu aldrig løst et problem uden at skabe ti nye. Næsten ordret citat fra Bernhard Shaw
Klart at G2 fuel er noget helt andet. At det ser ud til langt om længe at der kommer et gennembrud for G2 teknologien er opmuntrende men det et ikke desto mindre svært at se hvorledes man kan stoppe for G1 produktionen fordi den er så syltet ind i subsidier og særinteresser og politiske hensyn at det minder om fossilindustrien - eller landbruget :-(
Ikke kun videnskaben, men også politikere og embedsmænd vedr. bl.a. skattelove.
Det er da en noget skæv opfattelse du har af verden. Videnskaben tager yderst sjældent fejl. Desværre vælger samfundet tit at implementere videnskabens resultater i form af teknologier med uheldige bieffekter.
Videnskaben kunne løse masser af problemer, hvis det var den prioritering man valgte.
Det er ikke videnskabens opgave at skabe eller løse problemer. Videnskab opererer
slet ikke med begrebet meneskelige problemer (det et vel dem du tænker på). Det er anvendelsen af videnskaben der giver problemerne. Og somme tider løser videnskaben da også problemer.
Hvad er det ordrette Shaw citat du støtter dig til?
Amen!
Ja på nuværende tidspunkt er det mere forurenende, men man skal tage i mente at biodisel's uvindings og raffineringsmetoder er meget nye, og vi kan forvente væsentlige forbedringer på området, hvor man skal medregne "fracking" der er stærkt forurenende, så imo vinder biodiesel i det lange løb.
Jeg må antage at denne rapport er svært manipuleret af olie-lobbyister!
Den CO2, som udledes ved de forskellige planteolier, er det ikke den CO2, som er optaget ved at gro?
Alt andet lige kan der vel ikke komme mere CO2 ud, end der er optaget? At der så er forskellig afledede effekter af menneskets adfærd, som vækst og dyrkningsforhold, men der må vel være en eller anden form for balance mellem vækst og forvandling?
Jo, det er derfor det er en renewable ressource, som normalt anses for CO2-neutral. Der kan dog tilkomme noget fossilt bidrag fra processing og transport/distribution.
Mht til afbrænding af tørven er det uheldigt, da det tager megen tid at opbygge ny tørv. Røgen er dog nok et større problem end CO2.
Prøv lige at sige det inden i dig selv! Det mærkes lige så godt som Bæredygtigt Landbrug. Hvad ord alene dog ikke kan bevæge. Propaganda er fascinerende.
Det var jo skidt, Søren Fosberg, og hvad kan man gøre ved det?
En uudslukkelig kilde for CO2 hvor intet hjælper - sætter CO2reduktion andre steder i relief.
Så har jeg forstået det rigtigt. Men betyder det da ikke, at sort olie som en irreversibel proces og derfor værre, som CO2 mæssigt ? Og det først er ved processer og bearbejdninger, at den kan gå hen at blive værre rent CO2 mæssigt?
https://wattsupwiththat.com/2016/05/05/eur...
Tilsyneladende kan kravet om biofuel blive fjernet.
Ja du fik en tommelfinger op herfra,måske fordi at jeg er skovejer i Sverige og derfor har en lille smule forståelse for kredsløbet. Fælder jeg et træ og planter et nyt bør det gå lige op.
For miljøets skyld, så bør vi privatbilister holde op med at bruge diesel.
Amerikanerne går mere op i miljø, altså det mere lokale, i deres regulativ. Derfor er dieselbiler ikke at finde 'across the pond'.
I den bedste verden gik vi over til el. I den rigtige verden skal det nok komme i nye biler om 5-10-20 år.
I mellemtiden er benzin bedre for lunger, slimhinder og resten, hvis vi bruger benzin.
Til den tunge trafik er diesel desværre blevet tradition. Det kommer vi desværre til at leve med de næste mange år
Hvem du? ;-)
Fra artiklen:
Hvad sker der så når jorden er nedbrudt, kan man så ikke længere dyrke palmetræer i det. I så tilfælde er det jo netop ikke renewable.
der er meget kritisable forhold vedrørende plantagedriften med oliepalmen, ingen tvivl om det.
Palmeolie er imidlertid en af de mest benyttede planteolier til mad, foder, kosmetik etc. etc.
Når olien er presset ud så kan resten benyttes som et værdifuldt fodermiddel.
Det er ikke olien man skal vende sig imod, men derimod de mere eller mindre illegale metoder at foretage produktionen, men der er en certificeret metode, som skal være opmærksom på.
I øvrigt fint indlæg af Allan Astrup med de 8 punkter.
Umiddelbart virker det for slemt til at være sandt – det kan ikke passe at f.eks. biodiesel fra raps(RME) har en negativ CO2 balance og udleder mere CO2 end fossilt diesel.
Man bør se kritisk på de tal og beregningsmetoder der anvendes.
For RME anvender TE notatet et tal på 46 g CO2/MJ i ”direct emissions” – jeg formoder at det dækker over energiforbrug/CO2 udledning i fremstillingsprocessen inkl. dyrkning. CO2 udledning ved selve forbrænding af biodiesel ligger i størrelsesorden 74 g CO2/MJ. Dvs. at notatet antyder at den direkte CO2 omkostning til fremstilling af RME er på 46/74 = 62% - besparelsen er kun på 38%. De tal burde ligge på omkring 20% omkostning / 80% besparelse ifølge ENS´s & COWI´s beregninger (ca. Anno 2000). Dyrkningen alene ligger på omkring 10% omkostning ift. udbyttet – De resterende 10% går til proces til konvertering til biodiesel.
Fra 1 hektar dansk vinterraps (anno 2000) kan frembringes følgende mængder og energiindhold.
1000kg rapsolie : 37 GJ (28,0%)
2000kg foderkage: 38,6 GJ (29,2%)
3900kg halm : 56,6 GJ (42,8%)
I alt :132,2 GJ (100%)
CO2 udledningen ved dyrkning af 1hektar er ca. 1600 kg CO2. (iflg. ENS/COWI, 2000)
Det giver 12,1 g CO2 udledning / GJ energiudbytte – ca. ¼ af det tal på 46 som TE notatet angiver.
Jeg gætter på at differencen skyldes at den energimæssige værdi af foderkagerne og halmen er udeladt af beregningerne - det har mange andre gjort.
Hvis foderkager og halm sættes til 0kg i ovenstående beregning, dvs. at alt energiforbruget til dyrkning og fremstilling ligges over på rapsolien, giver det en CO2 udledning på 43,4 g CO2/GJ for rapsolie. Dertil skal ligges lidt CO2 udledning til proces for at komme fra rapsolie til biodiesel – så det passer meget fint med at foderkager og halm er udeladt. Halmen, som udgør den største del af energiudbyttet, kan så leveres ”gratis” til et 2G anlæg, og pynte gevaldigt på CO2 balancen der.
Man kan da ikke regne på den måde !!
Hvis tallene for den direkte CO2 emission er 4 gange for højt ift. hvis foderkager og halm var medtaget, hvordan ser det så ud med LUC tallene. Hvordan håndterer LUC modeller afgrøder som splittes op og anvendes til vidt forskellige formål (mad, foder, råvare, energi, smøremiddel osv.) ?
Har ING.dk vurderet TE notatet eller blot videregivet konklusionen ukritisk?
Tilsvarende er det urimeligt hvis organiske spildprodukter for lov at rådne og frigive metan direkte til atmosfæren – det bør selvfølgelig opsamles og anvendes til energi – og tælle som et potentiale i beregningerne frem for et problem.
Jeg er ikke fortaler for hverken biodiesel eller tvungen iblanding af biodiesel i fossilt diesel – men beregningerne bør da alligevel være rigtige.
Jeg er derimod fortaler for at ren planteolie kan bruges til energi – i ren form – der hvor det kan gøre mest gavn – f.eks. i landbrugsmaskiner og andre køretøjer der har brug for stor trækkraft og rækkevidde – hvor der ikke umiddelbart findes andre alternativer (fra El og biogas m.fl.). Fordelen ved at bruge ren planteolie frem for biodiesel er at energiforbrug til proces er yderst beskedent, og der er ikke behov for hverken kemisk eller fossilt input, samt at der ikke fremkommer spildevand og andre affaldsprodukter ved fremstillingen.
Palmeolie kan også laves småskala og decentralt – fra oliepalmer der vokser ”vildt” i regnskov. Jeg har været med til det i DR Congo. Udfordringen ved den rå palmeolie er at en stor del af olien ”fryser” til halvfast form selv i temperaturer på 30-40°C, det bliver hvidt og grødagtigt), men den halvfaste del ligger sig pænt i bunden af opbevaringstankene, imens en helt flydende fase ligger øverst. Den flydende fase bruges til at starte motorerne op på. Så snart motoren er varm kan denne smelte, opvarme og kører på den halv faste del af olien. Det laves med 2-tank system. Motoren skal ændres så den kan starte på den rå flydende palmeolie.
Mange får tilsyneladende sommerfugle i maven over at noget spiseligt anvendes til energi – men det der er relevant må være om jorden anvendes til dyrkning af energi eller fødevarer. Hvis vi skal have den diskussion er der mange arealer, også her hjemme, som kunne anvendes til fødevareproduktion, men som i stedet anvendes til helt andre ”ligegyldige” formål. Jeg har arbejdet med planteolieprojekter i mange udviklingslande, men har endnu ikke mødt lokale, som synes det er et problem at et produkt både kan spises og anvendes til energi – tværtimod kan bønderne se en fordel ved at de kan sælge til begge formål.
Der er ærgerligt at det kun er de værste og mest tåbelig projekter der skrives om i medierne.
Desuden er udbytter i følge dst, pt. 4.300 kg frø pr. Ha! De bedste udbytter ligger mellem 5 og 6 ton!
www.dst.dk/nytpdf/20489
Men korrekt, regnestykket skulle gerne stemme med tal fra anno 2000.
Det har du forstået helt rigtigt. Tillykke.
@Niels Ansø
En ganske udmærket beregning, der dog mangler nogle væsentlige poster, som mange glemmer.
Halmen bliver ofte pløjet ned, den egner sig ikke til foder.
Du mangler beregningerne for energiforbruget ved
pløjning,
harvning,
såning,
sprøjtning for diverse skadedyr.
høst,
transport
og jordbehandling efter høst.
Det drejer sig om måske ca.30% af energimængden!
Anvendes det spiselige produkt til energiformål, så skal der skaffes
samme mængde fødemiddel ad anden vej - eller at øge udbytterne fra
andre afgrøder med mere gødning og vanding.
Eller det kan ske ved at man inddrager naturarealer eller skov til landbrugsformål,
hvilket sker feks. i Sydamerika.
Behovet for mad vejer tungere mange steder end behovet for energi.
@Per A Hansen
"Du mangler beregningerne for energiforbruget ved ....."
Nej, de bidrag er jo netop med i ENS/COWI´s tal.
Det har du og jeg i øvrigt diskuteret meget for 12-15år siden, så der bliver nok aldrig enige.
@Niels,
ENS/COWIs tal mangler stadig nogle poster indenfor det landbrugsmæssige, som
ikke just er deres spidskompetence. De mangler indregning af konsekvenserne ved at
øge arealet med mere raps, det kan give problemer med visse sædskiftesygdomme.
Energiregnskabet for rapshalm er intet værd, hvis halmen nedpløjes.
Jeg har set andre beregninger, der viser, at raps ikke just er velegnet som
energiplante.
Bemærk i hastværket at Per mellem linjerne indrømmer han tog fejl.
Niels - det er jo fantastisk.
Hvis maskinerne kører på den Bio-olie som blev høstet året før, så er der vel 100% Co2 neutralitet omkring høst.
Eneste to relevante ting at debattere, må derfor være:
1. Er det i orden at bruge jord til produktion af brændstof i stedet for fødevarer?
2. Er der fornuft i prisen på Bio-Olien, El og Varme når disse ting leveres hos forbrugeren.
(2 el og varme kommer når den ikke oliegivende bio-masse rest ryger i vores kraftvarmeværker)
IMHO
ad 1: Ja
ad 2. Ja
Selvfølgelig erkender jeg fejl når det påvises.
Det er imidlertid ikke tilfældet her. Jeg har blot gjort opmærksom på
fejl og mangler i energiregnskabet for rapsolie som energiplante, uden
at medtage det uetiske i at anvendes madvarer til fks. unødig bilkørsel.
sørens, du kører som sædvanlig på frihjul. Lad os da se din påvisning af
jeg tager fejl vedrørende mangelfulde tal vedrørende energiforbruget ved gødskning, jordbehandling, høst, transport etc.
Eller dokumenter at al rapshalmen udnyttes.
@Michael, det er ret ligegyldigt for energiregnskabet, hvilket år man bruger biobrændslet.
Vi skal have ordentlige og valide energiregnskaber for jordbehandling, gødskning, sprøjtning, transport, høst, halmbehandling mv.
Ad 1. Det er OK at du mener det er i orden at bruge jord til energiformål.,
Så må du nødvendigvis også mene det er i orden, at man bruger naturarealer og skove som erstatning for det landbrugsjord, der ikke producerer fødevarer?
Her er du, Søren mfl. uenig med FAO., der erkender at brug af pesticider er nødvendigt for at bevare flest mulige af skov- og naturarealer.
Ikke bare FAO men også Concito.
Enig, men Energi regnskab og Co2 regnskab er to meget forskellige ting.
Det er så din konklusion om mine meninger.
Skove producerer allerede masser af energi, derfor ingen grund til at fælde disse for at "producere energi" !
f.eks Halm er et biprodukt fra fødevarer, så hvilken fødevareproduktion går til spilde?
Produktion af rapsolie giver foder til dyr, så fødevare tabet derfra er vist til at overse.
Hvor mange HA marker får pt. braklægnings støtte totalt i hele EU?
Dertil kommer de uffattelige mængder af fødevarer som kasseres fordi fødevareindustrien ikke synes de "ser pæne nok ud i butikkerne"
Jamen Per,du har jo selv indrømmet det i dit indlæg ovenfor. Ved du ikke hvad du selv skriver?
Først skriver du en lang liste over energiforbrug ved pløjning, harvning osv.... Uha - ham Niels ved vist ikke hvad han skriver om.
Så skriver Niels at disse energiforbrug skam er med i hans tal. Nå. Aha. Ser man det. Du svarer ikke på det men skriver: "ENS/COWIs tal mangler stadig nogle poster indenfor det landbrugsmæssige, som ikke just er deres spidskompetence. De mangler indregning af konsekvenserne ved at øge arealet med mere raps, det kan give problemer med visse sædskiftesygdomme."
Du indrømmer altså han har ret og skifter hurtigt til at snakke sort bla bla økseskaft Maren i kæret. Måske er det noget der ligger uden for din spidskompetence - hvis der eksisterer sådant noget. Blålys? Er du et blålys? Hvad mener du selv Per?
Hvilken Søren tænker du på Per?
Niels Ansø
Lattergas fra rapsmarker.
https://ing.dk/artikel/landbrug-udleder-la...
https://ing.dk/artikel/landbrug-udleder-la...
Og her en fortaler, der er meget grundig med at beskrive rapsolie. http://www.dajolka.net/information/planteo...
Til Diesel motorer duer kun Synfuels, der minimerer alle former for emissioner, fordi motorer kører mere effektivt og der ikke er emissioner i forbindelse med aromater, svovl osv.
Landbrug skal bruges til fødevarer og skal der produceres energi fra landbrugsarealer, så skal man mere tænke i Gen.2 biofuels, der dog ikke kan anvendes i Diesel biler og måske godt det samme.
Diesel motorer kører betydeligt renere
Det er altid interessant at møde synske personer.
Kan vi der ikke har den egenskab, få en mere præcis beskrivelse over
hvad der er indrømmet?
(et forsøgt på at være lidt synsk: "Nå,ikke!"
Det står såmænd lige ovenover Per. Men skal vi ikke bare lade det falde. Det er jo så ligegyldigt om du tager fejl eller ej.
Jeg fik ret, du kan ikke levere et eneste eksempel på din påstand.
Kun en tåget bemærkning at det hele stod et eller andet sted ovenfor (eller ved siden af - eller i en anden tråd?
At Niels mener at de nævnte tal er med i hans tal er jeg uenig i!
I det praktisk landbrug er virkeligheden ofte lidt andeledes end det,
man kommer frem til ved et skrivebord. Det er jo let at beregne rapshalmens energiindhold, men hvad nytter det, hvis det bliver pløjet ned.