Biobrændstoffer sender kornpriserne i vejret

Øget efterspørgsel på biobrændstof betyder fundamentale ændringer på landbrugsmarkedet og høje priser på mange landbrugsprodukter. Det er konklusionen i en ny rapport fra OECD og FN's landbrugsorganisation, FAO.

Rapporten analyserer landbruget frem til 2016 og konkluderer, at der fortsat vil være høje priser på landbrugsprodukter, og at det især skyldes, at der i højere og højere grad bliver brugt korn, sukker og olie til at producere biobrændstoffer.

Den øgede efterspørgsel har en direkte effekt på kornpriserne, men også indirekte på eksempelvis kød- og mejeripriser, da prisen på foder også holdes oppe.

Og efterspørgslen bare vokser og vokser over hele verden. I USA forventes den årlige majsbaserede ethanolproduktion at blive fordoblet inden 2016, og i Europa forventes især rapsforbruget til biobrændstof at stige fra 10 millioner til 21 millioner tønder. I Kina og Brasilien forventes endnu større stigninger.

Rapporten pointerer, at de høje priser især vil ramme de fattige og de landmænd, der har brug for foder.

Dokumentation

Rapporten fra OECD og FAO

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når vores transportmidler får "øget købekraft" stiger prisen på brændstof og korn er brændstof. Der er ikke forskel på kalorier, foderenheder og kWh. Det er blot 3 måleenheder for det samme. Derfor stiger også foderprisen og derefter fødevareprisen. Altsammen kan måles i kalorier eller kWh. efter behov. (så vidt jeg husker afgiver en person, der spiser 2.000 kalorier dagligt ca. 2½ kWh.s varme.)

Øgede priser på korn m.m. vil i lande med privatejet jord på kort tid kapitaliserer sig over på jordpriserne og næste ejergeneration vil igen opleve priserne som for lave, til at de kan betale både omkostninger og jordrenter. Jordejende landmænds svøbe er at leve fattige og dø rige.

Jorden giver retten til solskin og regn på et givet areal. Derfor er jord og energipolitik tæt forbundne. Kan man eje jorden, kan man vel også eje solskinnet, blæste, bølgerne o. s. v.

De naturgivne værdier findes altid kun i en afmålt mængde og ejendomsretten til dem vil uværgerligt give ejerne et monopol med stigende priser til følge. Det viser sig nu også tydeligt i enertgipolitikken.

Måske er tiden moden til at "vække" Henry Gjorge og Retsforbundets tanker om, at naturværdierne tilhører fællesskabet og at kun de menneskeskabte værdier kan tilhører enkelt personer, skaberen. Så ville vi være i stand til at have et dynamisk liberalt samfund uden klasseskel og samtidig afskaffe skat på arbejde og forbrug.

Naturværdierne skulle så blot kunne lejes eller købes af samfundet. Det ville kunne give tilstrækkelig indtægt til samfundets udgifter.

vh Mogens Bülow

  • 0
  • 0

I dagens udgave af Børsen skriver de at bioethanol nu er billigere end benzin.

Det skyldes at den Amerikanske majsproduktion er øget så meget at majspriserne siden Februar er faldet 27%

  • 0
  • 0

Kære Flemming. Ved du hvor meget olie-energi, der går til at dyrke majs i USA, og hvor meget bioetanol, der kan lavet af majsen? I "gamle dage" var landbrug "sol-energi-indfangende". Senere blev landbrug fabrikker, der lavede olie-energi om til foder- og mad-energi. Det kunne der være mening i, fordi mad-og foderenergi var "bedre" end olie-energi. Men hvis landbruget skal lave bioetanol er det vigtigt, at lave fuldstændige energiregnskaberskaber.

De regnskaber tror jeg mangler. At det økonomisk kan betale sig, er ikke det samme som at det kan betale sig energimæssigt. Det forvrænges nemlig af div. afgifter og tilskud.

Jeg kommer til at tænke på molboen, der skulle jage storken væk fra kornmarken. Han havde store fødder, så han lod sig bære ind på marken af fire mand med mindre fødder, så han ikke selv trådte korn ned. Energiproduktion kan godt koste mere energi end det giver.

vh mogens

  • 0
  • 0

Mogens, prøv lige at se hvad Ingeniørens artikkel handler om.

"forvrænges nemlig af div. afgifter og tilskud." Ikke uenig. Men, sagen her er at energiafgrøder ikke får fødevarepriserne til at stige, som Ingeniøren ellers ynder at påstå.

Hvad med at rydde op i afgifter og fjerne tilskud? Så prisen bliver rigtig. I stedet for at akademikere sidder på kontorer i København, EU, FN, etc. og skriver planer, energiregnskaber, rapporter, flere rapporter og mere BS.

Jeg kommer til at tænke på: "De higer og søger..."

Overlad det dog til dem med fingrene i mulden at bestemme hvad der skal dyrkes.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten