Biobrændstof slipper mere CO2 ud end almindelig benzin
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Biobrændstof slipper mere CO2 ud end almindelig benzin

Der slipper mere CO2 ud i atmosfæren ved at køre på de traditionelle typer biobrændstof end ved at hælde almindelig benzin og diesel i tanken, konkluderer to undersøgelser offentliggjort i tidsskriftet Science.

Samlet indeholder alle verdens planter og den jord, de gror i, næsten tre gange så meget kulstof, som der er i hele Jordens atmosfære. Det slipper ud som CO2, hvis planterne ryddes. Det er netop, hvad der er ved at ske i takt med at efterspørgslen på korn, majs, soja og sukker til biobrændsel og mad stiger.

»Der er en kæmpe ubalance mellem den CO2, der slipper ud, når en hektar skov eller græsmark pløjes, og fordele ved biobrændsel,« fastslår agronom Tim Searchinger fra det amerikanske Princeton University, der står bag den ene undersøgelse over for onlinemagasinet Scientific American.

»Tidligere analyser har en beregningsfejl,« tilføjer han.

Den konklusion bakkes op af en anden undersøgelse. Dels holder træerne og deres rødder på kulstof, dels opstår der et langsigtet udslip fra døde rødder, der formulder. Det skaber, hvad Joseph Fargione fra The Nature Conservancy kalder »CO2-gæld«.

Den udledning, der spares ved at bruge biobrændsel, betaler gælden tilbage, men i nogle tilfælde vil det tage flere årtier, finder undersøgelsen.

Hvis 10.000 kvadratkilometer brasiliansk regnskov ryddes for at gøre plads for eksempel sojabønner, der bruges til at fremstille biobrændsel, udledes over 700.000 kg CO2 i atmosfæren.

Besparelserne i CO2-udledning fra biobrændsel vil først udligne CO2-gælden efter omkring 300 år. Og gælder det Indonesiens regnskov, der bliver ryddet for at gro palmeolie, tager det over 400 år, hedder det i rapporten.

CO2-gælden for nye marker i USA kan betales tilbage i løbet af årtier, mener Alex Farrell fra University of California, Berkeley, i NewScientist Environment.

Medregner man CO2-udslippet, der opstår fra rydningerne, udleder biobrændsel næsten dobbelt så meget CO2 som benzin og diesel, hedder det i undersøgelsen.

Dokumentation

link til abstract fra Tim Searchingers rapport
link til abstract fra Joseph Fargiones rapport

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man får svar på det man spørger om... Her er - igen!!! - suk :-( hele præmissen at man rydder arealer for at dyrke afgrøder til bio-brændstof.

Men 2. generationsløsninger og andre muligheder er på vej der giver godt udbytte af affalds- og restprodukter - sådan at der ikke opstrå behov for at rydde for - og dyrke specielle afgrøder.

Fokus burde være at fremhæve disse fordele - og promovere mere forskning her - frem for at belaste hele billedet med fokus på løsninger der allerede er forældede.
...bio-brændstof - og vedvarende engergikilder ER vejen frem - så fat det dog!

  • 0
  • 0

Brænd skidtet i kraftværker. Der giver det 100% erstatning for olie/gas/kul. Alle andre anvendelser giver dårligere virkningsgrad, og vi er langt fra mætningspunktet for at anvende det til direkte afbrænding.
Jeg tror problemet bunder i etiske overvejelser. Det er akceptabelt at udnytte foderstoffer i en eller anden snedig teknisk proces, men at brænde dem af direkte støder de fleste, selvom det ville mere meget mere energiøkonomisk. Og er det ikke det der er væsentligt?
Hvis, på et tidspunkt, der er så meget, at vores kraftværker ikke kan brænde det af, så kan man overveje andre anvendelser, men det skal være energiøkonomisk forsvarligt, og ikke baseret på diverse tilskud og skatteregler.
De berygtede "barfodsværker" er et skræmmeeksempel på afgifts- og skattetænkning, som kan føre til fuldstændig vanvittige projekter, som intet har med energiøkonomi at gøre.
-Svend

  • 0
  • 0

Når forsker utaler sig kritisk er det med at høre efter, men når synspunkterne er så afvigende må forudsætningerne også være det.
Hvem drømmer om at rydde regnskoven, og hvorfor regner man fortsat på vi skal nøjes med at bruge majs- eller og kornets kerner alene? Vi skal naturligvis frem til at bruge hele planten.
Agerjorden tørstofproduktion er omkring en halv gang større end selv rationel skovdrift, og EU beklager sig over Europas skovene kun udnyttes 30 pct.
Regnskoven og enhver anden skov vi ikke får et udbytte fra, som er i balance, det gælder overdrev, udyrkede arealer af enhver art, parker, græsplæner, da udlignes planternes tilvækst og CO2 opsamlingen af en tilsvarende CO2 frigørelse ved råd.
Vi er slet ikke færdige med at bruge naturen aktivt, vi er dårlig begyndt. Tænk at planterne er i stand til at finde de godt 0,3 promille der er i luften, 3deciliter pr. kubikmeter oven i købet i tonsvis på en hektar til røder, stængel, blade, stivelse og sukker, brænder vi en hektar hvede af når den er moden giver det et bål svarende til 5.500 liter olie
Og til de der absolut vil bekymrede sig mangel på fødevare, så bliver det ikke i det her århundrede og heller ikke i det næste. Fødselstallet vil falde og ellers må vi skære ned på antallet af husdyr og gå over til fabriksfremstillede plantebøffer. – Op med humøret, livet er for kort til at lytte til Danmarks Radio og kritikere på hvert andet gadehjørne.

  • 0
  • 0

Uvidenhed!
"Hvem drømmer om at rydde regnskoven". Ja, mange steder drømmer man ikke om det, men gør det! I Brasilien er det sket i årtier får at dyrke afgrøder til at fremstille ethanol til køretøjer, fordi landet ikke har så mange oliekilder. Som bekendt fra de mange røgplager ryddes regnskoven også mange steder i Sydøstasien for at dyrke afgrøder, som bl.a. kan bruges til biodiesel.
Selvfølgelig er forudsætningerne for de forskellige undersøgelser forskellige, men resultaterne af alle ordentligt udførte livscyklusvurderinger viser at det er en dårlig forretning for miljøet at bruge spiselige afgrøder til flydende brændstof til køretøjer. Mht. til bioaffald til brændsel/brændstof, så skal det bruges lokalt og uden væsentlig forarbejdning for at være mest miljøvenligt. Der er iøvrigt ingen kemisk forskel på den CO2, der kommer fra fossile- og biobrændsler. Det afgørende er at vi skal bruge mindre energi og udlede mindre forurening. Derfor bør vi bruge det meste krudt på energibesparelser istedet for alternative energikilder. Der er miljøproblemer ved al energiproduktion.

  • 0
  • 0

Der sættes ofte lighedstegn mellem regnskov og bioethanol. Det er ikke rigtigt. Sukkerrør kan ikke vokse til modenhed i et regnskovsklima. De skal bruge gerne en lidt mager jord, og en solid tørtid.
Den største fare for skovrydning ligger i oliepalme og soyadyrkning som kan anvendes til biodiesel.
Igen bør man her huske, at det er vores efterspørgsel på kød som er den store driver bag den rydning af regnskov som finder sted idag. Det kan være i form af græsningsarealer til kvæg eller produktion af "billigt" soyaprotein til svin.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten