Biobrændstof bliver pisk til olieselskaberne
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Biobrændstof bliver pisk til olieselskaberne

Glem alt om særstøtte og overgangsordningerne. Når danskerne skal have grøn benzin blandet i tanken, sker det med tving.

Transport- og energiminister Flemming Hansen (K) erklærede mandag, at han vil svinge pisken over olieselskaberne.

Regeringen vil i begyndelsen af næste år fremsætte det lovforslag, som skal sikre, at 5,75 procent af indholdet i de danske tanke er bioethanol eller biodiesel i 2010.

Olieselskaberne skal ikke regne med kompensation i den anledning - og det skal bilejerne heller ikke, hvis benzinen bliver dyrere af den grund.

»Målsætningen skal realiseres ved påbud til olieselskaberne,« konstaterer Flemming Hansen tørt i en pressemeddelelse.

Han påpeger, at transportsektoren står for 60 procent af det danske olieforbrug og i dag er næsten 100 procent afhængig af fossilt brændstof.

Regeringen henviser også til, at den har afsat 200 millioner kroner til at udvikle metoder til at producere bioethanol af halm og andet restbiomasse i stedet for af fødevarer som sukker, korn og majs.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Problemet er ikke at bio-brændstof koster mere end fossilt, men at staten kræver mineralolieafgift af bio-brænsel. Faktisk vil overgangen til f.eks. koldpresset rapsolie ske helt på privat initiativ hvis bare staten undlader at kræve mineralolieafgift af rapsen.

Men, her tænker regeringen kun på deres skatte-op, det vil jo skade provenuet...

PS. Olieselskaberne er da ligeglade, det er kunderne der kommer til at betale.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten